<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Vandkraft/dæmninger by Ida Hassingboe Søndergaard</title>
      <link>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu</link>
      <description>Lavet med et håb om et god årskarakter</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2017-04-28 11:28:30 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2024-05-26 14:10:28 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>1. Kort historisk rids: </title>
         <author>idahassinggaard</author>
         <link>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu/wish/168847770</link>
         <description><![CDATA[<div>Første gang der blev brugt et vandhjul er tilbage til før år 0 (Kristi fødsel) i Vestasien. Siden da er det blevet udviklet mere og mere - den gang havde man selvfølgelig ikke en generator og man havde heller ikke mulighed for at dele strømmen ud til store byer. Dengang blev de ''bare'' brugt til at drive en mølle  som f.eks. i DK under vikingetiden hvor hjulet var med skovle på (og havde en kræft på op til 3 hestekræfter).<br>I Danmark er der 8 vandkræftværker, som alle er oprettet omkring 1920'erne og nogle i 1940'erne. <br>Vandenergi spillede en stor rolle i DK under industrialiseringen, da de fleste (nye for landet) fabrikker havde en vandløb ved siden af. Under industrialiseringen blev vandhjulet især udviklet (pga. brug til fabrikkerne). Det første moderniserede vandkræftværk blev bygget ved Niagra Falls, USA i 1879.<br><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-04-28 11:29:12 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu/wish/168847770</guid>
      </item>
      <item>
         <title>2. Teoretisk baggrund</title>
         <author>johanna_troldborg</author>
         <link>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu/wish/168848600</link>
         <description><![CDATA[<div>Store vandfald, floder og dæmninger har meget kraft i sig. Kraften fra det stærke vand kan bruges til at drive vandturbiner. <br><br><strong>Vandets kredsløb:<br></strong>Vand i naturen er i konstant bevægelse. Fra overfladen af have, søer og floder sker der en fordampning. Når vandet stiger til vejrs og rammer koldere luftlag bliver det til skyer. I skyerne bliver vandet til dråber. Når dråberne bliver store/tunge nok falder de som regn eller sne. Fra jordoverfalden fordamper noget af vandet igen, men andet bliver til næring for planter og rødder. En del af den nedbør på jorden løber ud til vandløb, søer og floder. En anden del siver ned og bliver grundvand. Nede i jorden ligger grundvandszonen. Her er alle tommer huller fyldt med vand. Det øverste af grundvandszonen kalder man for grundvandsspejlet. En stor del af det øverste grundvand strømmer langsomt mod have, floder og søer og herfra begynder vandets kredsløb forfra. <br><br><a href="http://www.geus.dk/DK/popular-geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv02-dk.aspx">http://www.geus.dk/DK/popular-geology/edu/viden_om/grundvand/Sider/gv02-dk.aspx</a><strong><br><br>Sådan fungerer vandkraft:<br></strong>Store dæmninger indfanger vandet i reservoirer for at det ligger højt og man kan udnytte vandets fald. Derudover kan man lagre det senere brug. <br>Vandet falder så til et lavere niveau og i mellemtiden ryger det igennem en turbine. Turbinens aksel drejer derved rundt hvilket forsyner en generator med strøm. Generatoren omdanner turbinens roterende bevægelse til elektrisk energi. Derudover er der en transformatoren som tilpasser spændingen, så den passer til elnettet.<br><br><a href="https://corporate.vattenfall.dk/om-energi/el-og-varmeproduktion/vandkraft/sadan-fungerer-vandkraft/">https://corporate.vattenfall.dk/om-energi/el-og-varmeproduktion/vandkraft/sadan-fungerer-vandkraft/</a><br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/prod/195884572/4657d5de9fb185597bd026163e437f35/c3_hydro_power_plant2.png" />
         <pubDate>2017-04-28 11:35:29 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu/wish/168848600</guid>
      </item>
      <item>
         <title>6. Fordele og ulemper -miljø og samfund</title>
         <author>cille_musted</author>
         <link>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu/wish/168848913</link>
         <description><![CDATA[<div>Vandkraft er en vedvarende energikilde og har en virkningsgrad på 80-90% Hvilket er en stor fordel for energiproduktionen. Vandkraft har et ry for at være en klimavenlig da selve produktionen ikke udleder drivhusgasser, men i følge sciencemag og biokemiker john Harrison er det vandreservoirerne hvori der dannes CO2, som dannes ved mikroorganismers stofskifte, og methan, som mikroorganismer producerer under nedbrydning af organisk materiale. Methan er 34 gange så kraftig som et CO2 molekyle.   <br><br>Vandkraft har det en stor påvirkning på landskabet og økosystemet i floderne. Det påvirker plante- og dyreliv i floderne. Grundvandsspejlet ændres og det leder også til udfordringer. . En anden ulempe er at floder med en dæmning let kan blive udsat for forurening, da dæmningen sænker flodens kraft, og dermed dens evne til at rense sig selv.    <br><br>Ofte fører dæmningsbyggerier til oversvømmelser som kan ødelægge landsbyer og i værste tilfælde dræbe menneskeliv. Desuden kræver et dæmningsbyggeri meget plads og det kræver ofte at mange blive tvunget til at flytte fra hus og hjem fx i Kina ved opføringen af de tre slugters dæmning blev flere tusinde kinesere tvangsflyttet og mange arbejdsløse fordi de ikke længere kunne drive landbrug.  <br><br><a href="https://ing.dk/artikel/vandkraft-udleder-store-maengder-klimaskadelig-methan-187204">https://ing.dk/artikel/vandkraft-udleder-store-maengder-klimaskadelig-methan-187204</a></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-04-28 11:37:48 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu/wish/168848913</guid>
      </item>
      <item>
         <title>3. Energikildens relevans og aktualitet </title>
         <author>igs1999216</author>
         <link>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu/wish/168848967</link>
         <description><![CDATA[<div>Vandkraftværker, dæmninger og vand som en energikilde helt generelt, er en vedvarende energikilde og dermed bedre for klimaet osv - overvejer man de kolossale klimaforandringer vores klode gennemgår er det bestemt aktuelt at udnytte vandkraft i dag. (som tidligere nævnt((?)) forsyner vandenergi en stor del af bl.a. europa, men over hele verden med elforbrug og energikraft og mange mennesker er nu afhængige af vand som en ressource. Alt dette har en stor påvirkning på mange mennesker på verdensplan, fx er det også det aspekt som californien mærker idet deres dæmninger tørrer ud og cali er dybt afhængig af disse til blandt andet landbrug men også kunstvanding til store dele af staten. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-04-28 11:38:11 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu/wish/168848967</guid>
      </item>
      <item>
         <title>4. Kulstofkredsløbet</title>
         <author>idahassinggaard</author>
         <link>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu/wish/168849055</link>
         <description><![CDATA[<div>Vandkraftværker er ikke udmiddelbart med til at forstærke den menneskelige påvirkening på kulstofkredsløbet. Den menneskelige påvirkning er hovedsageligt; at vi henter fossile brændstoffer (indeholder carbon) op fra undergrunden (fra geosfære til biosfære), brænder det af (fra biosfære til atmosfære) ved overfladen så (CO2)molekylerne kommer op i luften og er med til at forstærke drivhuseffekten. <br><br>Et vandkraftværk har dog en unaturlig påvirkning på økosystemer som søen. Den sø/det vand der bliver spærret af har intet ''flow'', og derfor kan f.eks. laks ikke længere leve der, fordi der ikke kommer ilt til stedet via. strøm. I forhold til kulstofkredsløbet vil der så komme carbon ned i geosfæren fordi fiskeskeletter og mikroorganismer ikke længere respirerer - og derfor går det fra hydrosfæren til geosfæren. <br>I vandreservoirerne dannes der CO2 og methan af mikroorganismer hvilket påvirker kulstofkredsløbet. <br>Carbon_cycle-cute_diagram_da.svg.png</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/prod/195884558/085c90e43f1c9b9ea6e9507b1b81caff/kerrdam_hydro.jpeg" />
         <pubDate>2017-04-28 11:38:46 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu/wish/168849055</guid>
      </item>
      <item>
         <title>7. Energipolitik</title>
         <author>johanna_troldborg</author>
         <link>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu/wish/168849145</link>
         <description><![CDATA[<div><br>Vandkraft er pt den førende energikilde indenfor EU. Ifølge brancheorganisation Eurelectric udgjorde vandkraft i 2013 ca. 16 % af EU's elproduktion og ca. 54 % af den samlede produktion af vedvarende elektricitet.<br><br>I Danmark kommer ca. 0.1% af vores energiforbrug fra vandkraft. Dog køber vi meget strøm af Norge og Sverige som er store forbrugere af vandkraft. Næsten 100% af Norges energiforbrug kommer fra vandkraft. De har mange floder og store søområder. Derfor er det logisk for dem at udnytte dette. I Danmark har vi meget vind, og derfor er vind mere logisk for os at udnytte. Dog er det positivt for os at købe energi fra vores nabolande som stammer fra en vedvarende energikilde, vandkraft. <br><br><a href="http://www.folkecenter.dk/dk/rd/boelgekraft/boelgekraft/vandkraft/">http://www.folkecenter.dk/dk/rd/boelgekraft/boelgekraft/vandkraft/</a></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-04-28 11:39:23 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu/wish/168849145</guid>
      </item>
      <item>
         <title>8. Perspektivering til fremtiden</title>
         <author>johanna_troldborg</author>
         <link>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu/wish/168849189</link>
         <description><![CDATA[<div>Vand er en vedvarende energikilde, derfor må vi gå ud fra at det også vil være til stede i fremtiden.<br>vandkrafter er dyre at bygge men billige at drive og siden det er et at de mere regelmæssige alternativer. samtidig har vandlræftværker lang brugstid (typisk 50+ år), investeringsomkostningerne dækkes også hurtigt når først anlægget er i drift. Pga. Den store vandkraftproduktion i Europa vil det i fremtiden give mening fortsat at benytte disse og blot effektivisere og forbedre de nuværende. I fremtiden ville det også være en ide at installere mindre vandkraftværker, de vil have samme evner som de store, blot en smule bedre for det omkringliggende vandmiljø. dog vil disse dog ikke give samme forsyningsikkerhed som de store - og i dag er der for mange lovmæssige forhindringer til at de kan tages i brug i en sådan grad.<br><a href="https://corporate.vattenfall.dk/om-energi/el-og-varmeproduktion/vandkraft/fremtiden-for-vandkraft/">https://corporate.vattenfall.dk/om-energi/el-og-varmeproduktion/vandkraft/fremtiden-for-vandkraft/</a></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-04-28 11:39:46 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu/wish/168849189</guid>
      </item>
      <item>
         <title>5. Data </title>
         <author>cille_musted</author>
         <link>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu/wish/168849408</link>
         <description><![CDATA[<div>7% af verdens energiproduktion kommer af vandkraft i år 2014. Mens vandkraft dækker ca. 17% af verdens elforbrug. Men det er meget forskelligt fra land til land fx sørger vandkraftværker i Norge for 99% af deres elproduktion. <br>Vandkraft udgjorde ca. 16% af EU's elproduktion i 2013.<br>I Danmark udgøre vandkraft en væsentlig mindre del nemlig 0.1% af elforbruget, da det danske landskab ikke er indrettet til det. Vi har hverken bjerge eller store floder til at klare opgaven.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-04-28 11:41:37 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu/wish/168849408</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kulstofkredsløbet</title>
         <author>cille_musted</author>
         <link>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu/wish/170551460</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/prod/195884691/d3b1930a5725703a98e132f94a0c0358/Carbon_cycle_cute_diagram_da_svg.png" />
         <pubDate>2017-05-08 16:02:30 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu/wish/170551460</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author>cille_musted</author>
         <link>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu/wish/170574021</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padletuploads.blob.core.windows.net/prod/195884691/0ef3aa61e4a55c62847e95b6d5dea2a6/hfqzap6im1vwtRcKqm94AP6J.jpeg" />
         <pubDate>2017-05-08 17:19:26 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu/wish/170574021</guid>
      </item>
      <item>
         <title></title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu/wish/1135154493</link>
         <description><![CDATA[Vandkraft udgjorde ca. 16% af EU's elproduktion i 2013.
]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-01-28 08:08:00 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/idahassinggaard/8i0q0xz9d0yu/wish/1135154493</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
