Andre ideer til bevægelse i byrum:

• Orienteringsløb

• Intervaltræning på trapper

• Gå på line på kanter

• Parkour

• Gå på "Tour de legeplads"

• Tril ned ad bakker i en park

• Kast med visne blade

• Tag på cykeltur

• Lav historisk vandring

For at skabe rum til bevægelse kræver det, at indretningen indendørs først og fremmest er fleksibel. Derfor er de rum, der anvendes til stillesiddende aktiviteter også nødt til at rumme bevægelsesaktivitet.

Man kan f.eks. skabe et multirum med mindre rum og mange funktioner, der hurtigt kan forandres til at understøtte forskellige begivenheder, ønsker og behov.

Primære sanser:

• Den taktile sans (følesans)

• Vestibulær-sansen

• Muskel/led-sansen

Sekundære sanser:

• Høresans

• Lugtesans

• Smagssans

• Synssans

De pædagogiske overvejelser, som fremmer kvaliteten af arbejdet med bevægelse og idræt.

• 1700- og 1800-tallet: Hårdt fysisk arbejde. Kun sjældent dyrkes bevægelse og idræt. Legene var kendetegnet ved at udskille en taber.

• 1814 indførtes gymnastik som obligatorisk fag. Opnå styrke, at tilpasse sig og gøre, hvad der blev sagt. Fokus på autoritet, takt, ro og orden. Ofte militært uddannede lærere.

• 1930'erne vandt lege og boldspil indpas i skoleidrætten, men idrætten handlede stadigvæk om disciplin og ensretning.

• 1960'erne: Ungdomsoprør. Tilgangen til bevægelse og idræt ændrede sig, og fra 1970'erne begyndte man at lade bevægelse og idræt tage udgangspunkt i oplevelser, socialt samvær og samarbejde.

• Nutid: Der meget stort fokus på sundhed. Det er velset at dyrke sin krop og sund livsstil. Der er ligeledes penge og markedsføring i bevægelse og idræt, som også kan præge børn og unges livsstil.

• Hvilken målgruppe kan benytte bevægelsesmiljøet?

• Hvilke former for bevægelsesaktiviteter kan udføres?

• Hvilke bevægelsesaktiviteter kan brugerne foretage på egen hånd, og hvad skal de støttes i?

• Passer de fysiske omgivelser til de bevægelsesaktiviteter, der er tiltænkt?

• Er der steder, hvor det er forbudt at bevæge sig?

Fleksibilitet

• Er der mulighed for variation, tilpasning og ændringer af bevægelsesmiljøet?

Inspiration og medbestemmelse

• Bliver brugerne inspireret til at afprøve sig selv motorisk og udvikle nye bevægelsesfærdigheder?

• Tillader omgivelserne, at brugerne inddrages i at skabe nye bevægelsesaktiviteter?

• Tages der højde for, at omgivelserne både dækker pigernes og drengenes behov for bevægelsesaktiviteter?

Udviklingsmuligheder

• Hvilke sansemotoriske og udviklingsmæssige erfaringer understøttes?

• Er der plads til motorisk utrygge og usikre børn?

• Er der mulighed for, at pædagogisk personale og brugere kan foretage nogle bevægelsesaktiviteter sammen?

Sikkerhed

• Er bevægelsesmiljøet sikkert at bevæge sig rundt på for de målgrupper, det appellerer til?

• Indbyder til alsidige fysisk udfoldelse.

• Tilgodeser mange forskellige behov.

• Skaber glæde, fantasi, kreativitet, energi, spontanitet

• Giver frihed til at skabe, forandre og gå på opdagelse

• Er sikkert at færdes i.

• Udfordre til at afprøve sig selv kropsligt

• Inspirerer til at udvikle nye sansemotoriske færdigheder.

2. Informér om aktiviteten

3. Få styr på alle de praktiske forberedelser
4. Lad deltagerne indtage aktivitetslokalet

5. Planlæg, hvordan du vil instruere deltagerne

6. Husk opvarmning

7. Støt deltagerne i løbet af aktiviteten

8. Afrund aktiviteten på en god måde

9. Husk, at øvelse gør mester

Lyskurvsfilosofien beskriver og tager afsæt i de følelser, der kan være i spil ved en konkret, fysisk udfordring.

Lyskurven består af tre ringe i farverne rød, gul og grøn, som symboliserer kroppens tilstand i en given situation.

teorien kan bruges til at skabe udvikling for en deltager, som derved udvider sin grønne zone og derfor lærer at mestre nye fysiske udfordringer.

Grøn zone: tryghedszone. Man har kendskab til sine kompetencer og føler sig tryg. Man mestre udfordringen.

Følelser: Sikkerhed, tryghed, tro på egne evner.

Gul zone: udfordringszone. Fysisk udfordring, som er krævende, og som udfordrer ens kompetencer.

Følelser: Usikkerhed, præstationsangst og bekymring.

Rød zone: prøvelser og udfordringer, som man vil gøre alt for at undgå.

Følelser: Grundlæggende angst, uoverskueligt og farligt.

Konkurrence kan foregå på flere niveauer:

1. Du kan konkurrere med dig selv.

2. Du kan konkurrere med andre deltagere.

For nogle er det svært at håndtere at skulle konkurrere. Følelser som misundelse, frustrationer eller tab af selvtillid kan udløses af en konkurrence.

Den ledende instruktør

Den samarbejdende instruktør

Den observerende instruktør

1. En deltager har altid mulighed for og rum til at forlade aktiviteten

2. Alle deltagere kan være med på det niveau og med de færdigheder, de besidder, uden at blive udstillet.

Uanset hvilken aktivitet du vælger at tilbyde, skal du sikre dig, at alle børn har en plads i aktiviteten. Aktiviteten må ikke blive ekskluderende.

Træet består af:

• en rod, som illustrerer grundmotorikken

• stammen, som illustrerer grundlegene

• træets krone, som symboliserer færdighederne.

Grundlege er barnets egne lege, hvor det øver sin motorik.

Grundlegene udvikler sig fra at være en leg for det enkelte barn alene mod at være mere og mere socialt relaterede.

1. Frivillig: Legen er frivillig. Hvis legen ikke er frivillig, ophører den med at være leg.

2. Afgrænset: Legen foregår i et fysisk afgrænset rum eller afgrænset tidsrum, der er defineret på forhånd.

3. Uvis: Man kan ikke vide på forhånd, hvad legen fører til. Resultatet af legen former sig, efterhånden som legen skrider frem.

4. Uproduktiv: Legen medfører ikke, at der produceres nogen varer eller tjenes penge. Medmindre det handler om, at varer eller penge skifter hænder som en del af legen.

5. Regelstyret: Legen styres af regler, der opfattes som de eneste gældende regler, mens legen står på. Legens regler kan ophæve virkelighedens regler.

6. Fantasifuld: Legen er præget af fantasi. Legen kan skabe et alternativt univers, hvor den almindelige virkelighed sættes ud af kraft.

Alea - tilfældighed: legen eller spillet er defineret ved, at deltagerne ingen indflydelse har over udfaldet. Det betyder altså ingenting, om man har øvet sig eller er i god form.

Mimicry – efterligning er kendetegnet ved at deltagerne ser eller forestiller sig noget og søger at efterligne det.

Ilinx – svimmelhed, spænding: er kendetegnet ved den legendes forsøg på at sætte opfattelsen af balance eller stabilitet ud af kraft eller opnå en kaosagtig, berusende tilstand.

Ludus: legen er bundet af regler og bliver dermed et spil. Reglerne skal følges, og dét er selve legen.

Ud over stoffet endorfin udskilles der f.eks. også et stof kaldet dopamin. Dopamin beskrives ofte som kroppens belønningsstof og er med til at få dig til at føle dig godt tilpas. Ligeledes udskilles stoffet serotonin, som påvirker lyst, glæde og tilfredshed

Motion kan derfor f.eks. hjælpe på angst og depression

1. Præcisér, hvor man kan få indflydelse på aktiviteten, og hvor det ikke er muligt

2. Den enkelte skal ses og have mulighed for at komme til orde

3. Invitér til at være med i forberedende og praktiske opgaver som indkøb, opsætning af banen m.m.

4. Inddrag deltagerne i planlægning, gennemførelse og evaluering af aktiviteten

5. Tydeliggør, hvordan deltagernes idéer og tanker bliver implementeret i aktiviteten.

• Lad bevægelse og idræt være et socialt mødested

• Den legende tilgang bør danne udgangspunkt for bevægelses- og idrætsaktiviteterne

• Deltagerne inddrages i at inkludere alle

• Anerkend og italesæt de særlige hensyn og behov

• Sæt fokus på, at alle giver og modtager ros

• Skab en ramme, hvor alle kan deltage på det niveau og med de færdigheder, der passer til deltageren, uden at deltageren bliver "udstillet".

Faktorer, der påvirker motivation til bevægelsesaktivitet

1. Gode erfaringer fra lignende aktiviteter.

2. Aktiviteten præsenteres på en god måde.

3. Oplevelse af medindflydelse på aktiviteten

4. At blive mødt og føle sig medinddraget.

5. Oplevelsen af ejerskab.

6. Den umiddelbare glæde under aktiviteten.

7. At kunne opnå et mål med aktiviteten

8. Realistiske mål

9. Mulighed for at komme i flow.

1. I førovervejelsesfasen: præsentere deltageren for nye bevægelses- og idrætsaktiviteter

2. I overvejelsesfasen: tale med deltageren og opfordre til at overveje fordelene ved at deltage i aktiviteten

3. I beslutningsfasen: støtte deltageren i at tilmelde sig aktiviteten og evt. hjælpe med at finde andre, som vil med.

4. I handlingsfasen og vedligeholdelsesfasen: løbende sørge for, at deltageren oplever ejerskab og støtte til at fortsætte. Evt. give nye udfordringer, der kan fastholde lyst og engagement.

Nervesystemet inddeles enten anatomisk eller fysiologisk.

Anatomisk består nervesystemet af centralnervesystemet og det perifere nervesystem. Fysiologisk inddeles nervesystemet i det somatiske og det autonome nervesystem. Det somatiske system er vilje- og refleksstyret, men det autonome system kan du ikke selv styre.

Hjernen er opdelt i forskellige områder, som har hver deres funktioner:

• Pandelappen: det motoriske center, talecentret og områder, der kontrollerer bevidst tænkning, indsigt og følelser.

• Isselappen: det sensoriske center, som f.eks. registrerer berøring, tryk, temperatur eller smerte.

• Tindingelappen: hørecentret og lugtecentret.

• Nakkelappen: synscentret.

• Lillehjernen: centret for vestibulærsansen, der modtages informationer fra øjne og ører. samt basale funktioner i forhold til balance, samarbejdet mellem muskelgrupper og motorisk koordinering.

• Hjernestammen: bl.a. søvn, vejrtrækning, hjerterytme samt kroppens stilling og muskelspænding.

Sanseintegration er hjernens evne til at organisere og samle impulser fra kroppen og omgivelserne, der gør det muligt at reagere. Informationerne organiseres i centralnervesystemet og koblet til tidligere erfaringer, så man kan reagere hensigtsmæssigt og tilpasset (en adaptiv respons).

Ifølge folkeoplysningsloven skal en kommune stille lokaler til rådighed, alternativt give tilskud, hvis foreningerne har deres egne lokaler. Der skal også ydes økonomisk støtte til aktiviteter for børn og unge. Folkeoplysningsloven stiller dog ikke konkrete krav.

Mange kommuner har udarbejdet en idrætspolitik, nogle steder også kaldet en idræts- og fritidspolitik.

I dit arbejde som PA vil du sammen med dine brugere kunne anvende alle de faciliteter, som kommunen tilbyder. Det kan være svømmehal, legepladser eller andre sportsaktiviteter.

• Tekniske elementer – afleveringer, modtagninger, driblinger, scoringsforsøg, forsvarsteknik, finter

• Taktiske elementer – afleveringssamarbejde, kommunikation, spilbarhed, bredde og dybde

• Fysiske elementer – tempo, spilletid, intensitet

• Psykiske/sociale elementer – motivation, bevægelsesglæde, udfordringer.

Boldbasis kan også styrke lærings- og udvikling:

• Socialt – samarbejdsøvelser

• Kognitivt – taktiske og strategiske udfordringer

• Personligt – individuelle øvelser med succesoplevelser

• Motorisk – forskellige bevægelseskoordinationer

• Sansemæssigt – mange variationer (underlag, boldtype, indendørs og udendørs omgivelser).

I boldtilvænning er plads til, at legens eksperimenterende dimension, mange spilgentagelser, læring i eget tempo for at udvikle en fortrolighed med egne evner til at kontrollere forskellige bolde.

Der er tydeligt skel mellem "den gode kamp" (leg, gensidig respekt og empati) og kropslig konfrontation (vrede og afmagt).

Elementer fra kampsport kan indgå i en pædagogisk slåskultur. Slåslegene skal "pædagogiseres", inden de bliver del af institutionens bevægelseskultur (aktiviteterne tilpasses brugerne).

En god slåskultur kræver ikke kampbaserede færdigheder hos personalet. Tilgodeser både piger og drenge, de store og de små, de rolige og de urolige, de sikre og de usikre.

• Balance, styrke, kondition, kløgt og hurtighed.

• Grundmotorik og nærsanserne (følesansen, muske/ ledsansen og vestibulærsansen).

• Bevidsthed om egen krop og fortrolighed med tæt kontakt til andre.

• At træffe beslutninger, strategisk tænkning og opmærksomhed.

• Kunne sætte ord på følelser og tolke andres kropslige signaler.

• Sætte grænser, indgå aftaler, samarbejde, lytte til andre.

• Håndtere stærke følelser (skuffelse, smerte, afmagt og nederlag) i en pædagogisk forsvarlig atmosfære.

Kampens regler gør, at det ikke er et regulært slagsmål, men et sportsligt opgør, der bygger på fairplay. Det handler om at bevare kampånden, den gensidige respekt og ansvaret for, at kampen afvikles rimeligt.

Ritualer er en væsentlig del af slåskulturen, som giver tydelig struktur og stemningsfuld atmosfære f.eks. kampråb, starte i en fælles rundkreds, bukke for hinanden, give håndtryk, en remse eller meditation.

Tid og ro til fordybelse skærper koncentrationen og nærvær; f.eks. kan der ved afslutningen være fokus på udstrækning, mental fordybelse, afspænding, fælles dialog, afrunding og en god afslutning.

Kendte eksempler på kamarenaer:

En "Dojo" (karate og judo)/Dojang (hapkido, taekwondo) er ofte indrettet med respekt for den japanske/koreansk kulturarv.

I en "Roda" (capoeira) indgår lyden af brasilianske sange og instrumenter.

Grundformen består af flere indsatser. Fx kan du arbejde med styrke- og konditionstræning, bevægelighed, smidighed og anvendelse af gode teknikker, fx i forhold til at løfte og bære.

TIB dækker også aktiviteter, hvor én eller flere personer med funktionsnedsættelse deltager sammen med ikke-handicappede.

1. Sikkerhedsudstyr

2. Det miljø, aktiviteten foregår i

3. Regler og rammer for aktiviteten

4. Deltagernes forudsætninger for at deltage i aktiviteten.

RICE står for:

• Rest (ro)

• Ice (is)

• Compression (kompression)

• Elevation (elevation).

Tag en pause og vurder om smerten er kortvarig, eller det kræver ro og evt. læge. Hvis man ignorerer smerten og fortsætter med træningen, kan der opstå en overbelastningsskade.

Beskriv hvordan skaden opstod, og hvordan du handlede. Så har forældrene de bedste forudsætninger for at forstå skaden og evt. søge hjælp hos lægen eller skadestuen hvis nødvendigt.

En god dialog kan forhindre misforståelser og usikkerhed.

Vær opmærksom på, om legen eller spillet kan danne ramme om et fællesskab. Et fællesskab behøver ikke at rumme alle, men rummer dog mere end én person.

Mange fysiske lege og spil understøtter ikke i sig selv et inkluderende fællesskab. Derfor bør du som PA være opmærksom på, hvilke lege og spil der foregår og hvordan de på virker relationer hos målgruppen.

1. Leg har ikke i sig selv et entydigt formål

2. Leg indeholder en glæde og særlig tilfredsstillelse for deltagerne.

Legen er i den pædagogiske tilgang et bærende element i såvel idræt som bevægelsesaktiviteter.

Fysiske funktionsnedsættelser:

• Personer med svære fysiske handicap

• Personer med lette og middelsvære fysiske handicap.

Psykiske funktionsnedsættelser:

• Personer med sindslidelser

• Personer med udviklingshandicap.

Sansemæssige funktionsnedsættelser:

• Personer med synshandicap

• Personer med hørehandicap.

Sociale funktionsnedsættelser:

• Personer med ADHD

• Personer med autismespektrumforstyrrelser (herunder Aspergers syndrom).

1. Fysisk udfoldelse fører til forbedret funktion

2. Oplevelse af mestring medfører øget oplevet handlekompetence

3. Større tillid til kroppen forbedrer selvopfattelsen og selvagtelsen

4. Mentale problemer som store følelsesmæssige udsving mindskes

5. Højere aktivitetsniveau fører til øget social accept.

Funktionsnedsættelse + barrierer i omgivelserne = handicap.