<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Den sovjetiske samfundsmodel by Jeppe Nielsen Wernberg</title>
      <link>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6</link>
      <description>Planøkonomi og etpartistyre</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2018-01-16 22:01:33 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2026-03-05 22:47:31 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Theodora</title>
         <author>theodora_filippos</author>
         <link>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/225978476</link>
         <description><![CDATA[<div>Sovjetunionen var en socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991. Den ideologi som lå til grund for det politiske system i Sovjetunionen var Marxismen. Sovjetunionen var i næsten 70 år kommunismens og derfor også planøkonomiens højborg med alle produktionsmidler i statens eje. Unionen stod i ideologisk kontrast til vestens kapitalistiske indretning med den frie markedsøkonomi, hvor markedet regulerede sig selv. Ifølge Marxismen skulle samfundet være frit og klasseløst. Selvom idelogien blev knyttet til den type samfund, som fandtes i Sovjetunionen, havde det ikke meget tilfælles med begrebets oprindelige indhold. Eftersom samfundsstrukturen i Sovjetunionen var præget af sociale klasseskel og ulighed. &nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="https://www.folkedrab.dk/artikler/ideologien" />
         <pubDate>2018-01-30 09:01:05 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/225978476</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Sofie</title>
         <author>sofie_engkjar</author>
         <link>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/225979667</link>
         <description><![CDATA[<div>Sovjetunionen kendtegnede sig som "de socialistiske lande". Socialismen var et skridt mod kommunismen og byggede på, at alle skulle yde i den samfundsejede produktion. Dernæst udviklede unionen sig til kommunister, som byggede på Karl Marx's idé om en fælles ejendomsret. Marx mente, at det var arbejderklassen, som i sær kunne deltage i kampen for kommunisme. I følge Marx var målet, at "alle skulle yde efter evne og nyde efter behov". Det var den russiske revolutionære Vladimir I. Lenin, som tolkede Karl Marx's socialisme og mente, at partierne måtte gennemføre en revolution på vegne af arbejderklassen og på den måde blive kommunister.<br><a href="https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=1973">https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=1973</a></div>]]></description>
         <enclosure url="https://koldkrig.systime.dk/index.php?id=1972" />
         <pubDate>2018-01-30 09:05:33 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/225979667</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Emma</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/226164661</link>
         <description><![CDATA[<div>Modellen handlede om: "absolut" magtmonopol inkl. informations og uddannelsessystemet. Intet uafhængigt retssystem eller civilsamfund. <br>Vladimir I. Lenin spillede en stor rolle i forhold til  at samfundet fik en kommunistisk model. Vladimir brugte marxismen og politiske-radikale russiske og vesteuropæiske traditioner. Ifølge ham skulle en kommunistisk revolution ledes af eliten og en stram syret organisation af udvalgte medlemmer. <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Marxisme,_socialisme_og_kommunisme/kommunisme/kommunisme_(Den_faktisk_eksisterende_kommunisme_i_1900-t)" />
         <pubDate>2018-01-30 16:15:06 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/226164661</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Sissel </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/226258733</link>
         <description><![CDATA[<div>I Sovjetunionen blev økonomien planlagt af staten og det økonomiske system man benyttede sig af hed "planøkonomi". Dette indebar, at lagde planer (almindeligvis 5,6 eller 7års planer)  for den sovjetiske økonomi. Planerne blev afstemt ved udmeldinger og tilbagemeldinger mellem det øverste planlægningsorgan, (Gosplan)  og et større antal ministerier for de enkelte brancher, som igen afstemte planerne med virksomhederne. På den måde havde staten kontrol over sovjetunionens økonomi. <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="http://denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/%C3%98konomisk_teori/plan%C3%B8konomi" />
         <pubDate>2018-01-30 18:38:25 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/226258733</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Mathilda</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/226264283</link>
         <description><![CDATA[<div>Kultur:<br>Afskaffelsen af analfabetismen blev højt prioriteret, og et nyt uddannelsessystem bygget op fra grunden. Her blev arbejderklassen tilgodeset med særlige kurser, skoler og fakulteter.&nbsp;<br>&nbsp;</div><div>Mange af unionens små folkeslag fik først nu et skriftsprog og egne kulturelle institutioner, ligesom forfatningen sikrede borgernes fri religionsudøvelse. I praksis blev denne ret dog drastisk indskrænket, og tusinder af kirker, templer og moskéer blev jævnet med jorden eller indrettet til klubhuse, museer o.l. Partiet iværksatte massive ateistiske kampagner, og i stedet fik tilbedelsen af revolutionens helte, Lenin og Stalin, udpræget religiøs karakter. <br><br>I årene 1932-34 blev den socialistiske realisme udråbt til det bærende princip for litteraturen, billedkunsten og musikken. Al kunst skulle give udtryk for korrekt klassebevidsthed, kollektiv begejstring og optimisme.&nbsp;</div>]]></description>
         <enclosure url="http://denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Rusland_og_Centralasien/Rusland_generelt/Sovjetunionen/Sovjetunionen_(Kultur)" />
         <pubDate>2018-01-30 18:47:43 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/226264283</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Anna</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/226301688</link>
         <description><![CDATA[<div>Det eneste tilladte parti i Sovjetunionen var Kommunistpartiet. Dette kaldes et etpartistyre hvor landet blev ledet af en enehersker. For at beholde magten gjorde den regeringen i grad brug af terror og henrettelser over over befolkningen. <br><br>Den kommunistiske regering i Sovjetunionen mente den bedste måde at skabe et stabilt socialistisk samfund på var ved bl.a. at gøre brug af redskabe planøkonomi. I planøkonomi var alle produktionsmidler, som fx fabriker ejet af staten. Det var også staten der bestemt hvor meget der skulle produceres, hvad varerne skulle koste og hvor meget arbejderne fik i løn. </div>]]></description>
         <enclosure url="https://faktalink.dk/rusland-op-1991" />
         <pubDate>2018-01-30 19:44:37 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/226301688</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Simon</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/226302198</link>
         <description><![CDATA[<div>Stalin* opererede med en hemmelig afdeling inden for partiet, som forskere mener var Stalins reelle magtbase. Afdelingen arbejdede tæt sammen med Stalins personlige sekretariat, og meget tyder på, at mange sager blev afgjort her, inden de kom i behandling hos de officiele beslutningstagere.<br>Denne hemmelige afdeling arbejdede også tæt sammen med det hemmelige politi, der blandt andet varetog hemmelig kommunikation. Formålet med dette var at Stalin havde adgang til alle informationer om alting, mens politikere og embedsmænd kun skulle have den information, der var strengt nødvendig for at de kunne udføre deres job.<br>*Ved godt Stalin døde i 1953, men går ud fra det også foregik nogenlunde således senere hen under den kolde krig</div>]]></description>
         <enclosure url="https://folkedrab.dk/artikler/partiet" />
         <pubDate>2018-01-30 19:45:23 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/226302198</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Neela </title>
         <author>neela_hansen</author>
         <link>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/226318991</link>
         <description><![CDATA[<div>Efter revulotionen i 1917 blev Stalin minister i den første sovjetregering, og i 1922 blev han senere udnævnt til kommunistpartiets generelsekretær/leder. Som leder overtog Stalin kontrollen med partiet og brugte sin autoritet til at indsætte medarbejdere på de vigtigste personer. Efter Lenins død i 1924 opstod der en magtkamp i partiet, om hvem der nu skulle være den nye "Lenin". Stalin vandt denne magtkamp og omkring 1928 sad Stalin officielt på hele magten i Sovjetunionen. Stalin udførte en masse brutal diktatur, der b.la omfattede en del statslig terror, massearrestationer og henrettelser. Mange mennesker mistede livet under Stalins styre, og magten mistede han først ved sin død i 1953. </div>]]></description>
         <enclosure url="https://www.folkedrab.dk/eksempler-paa-folkedrab/stalinismens-forbrydelser/fakta-om-sovjetunionen/hvem-er-hvem" />
         <pubDate>2018-01-30 20:11:21 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/226318991</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Melanie</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/226340036</link>
         <description><![CDATA[<div>Både socialisme og kommunister tager udgangspunkt i Karl Marx' lære. Socialdemokrater mener ideologisk, at samfundet gradvist og via demokratiske midler skal ændres fra kapitalistisk til socialistisk. Kommunister mener at samfundet skal ændres fra kapitalistisk til socialistisk, men de ser det som en nødvendighed at bruge voldelig magt til at gennemføre denne samfundsændring. Denne spaltning mellem de to, var dominerende i 1903 hvor marxismen gik i to hovedretninger. I 1980'erne blev denne spaltning genfundet, men forsvandt i takt med Sovjetunionens fald i 1989.&nbsp;<br>Kilde: Ebog, Rusland, LIX</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-30 21:02:02 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/226340036</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Line</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/226378664</link>
         <description><![CDATA[<div>Den Sovjetiske hverdag </div><div>Sonja Vesterholt har skrevet en bog om hendes barndom og ungdom i Sovjetunionen. Sonja Vesterholt var 25 år, da hun kom til Danmark, indtil da havde hun boet hele livet i Sovjet. Der levede hun i en konstant frygt, der blev skabt KBC (Komiteen for den statslige sikkerhed). Med utallige eksempler på systemtyrani gjorde de hverdagen til en hårdrejsende gyser. I bogen fortæller hun også om de noget kummerlige forhold man kunne opleve i en tideligere herskabslejlighed hvor mange familier var indlogeret. Der er mange eksempler på KGB’s konstant overvågende øjne og mistænksomme indgreb, der holdte frygten i live. Der er flere stedet i bogen forklaringer, som understreger det groteske systems indsats for “den fælles lykke” samt kommende paradis på jorden. Dog fokuserer hun også på de “gode stunder” der trods alt fandt sted i hendes diktatur fylde hverdag. med Sonja Vesterholts bog bliver man klogere på hverdageslivet i Sovjet samt bliver advaret imod totalitær tendenser og systemterror i alle samfund. <br><br>https://www.b.dk/boeger/sovjetiske-hverdage</div>]]></description>
         <enclosure url="https://www.b.dk/boeger/sovjetiske-hverdage" />
         <pubDate>2018-01-30 23:57:45 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/226378664</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Sarah</title>
         <author>sarah_vistesen</author>
         <link>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/226454810</link>
         <description><![CDATA[<div>Den sovijetiske samfundsmodel byggede på en et-partistat med ren topstyring. Et stærkt militær var essentielt.&nbsp;<br>Både kommunismen og socialismen tog udgangspunkt i Karl Marx tanker. Præget af korruption.&nbsp;<br>I høj grad en frarøvelse af de almindelige frihedsrettigheder.&nbsp;<br>Der var et mål om fuld planøkonomi. Det vil sige, at staten var øverste styre over produktion, pris og arbejdsforhold - i stærk modsætning til liberalismen.<br><br>Rusland, LIX</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-31 08:48:43 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/226454810</guid>
      </item>
      <item>
         <title>der kommer en virus i 2020 som vil lamme hele kloden og slå en masse mennesker ihjel. den stammer fra Kina efter at noget har spist en mus eller en flagermus. Trump mener ikke at denne virus er farlig men stadig er over 200.000 mennesker i USA alene døde af den.</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/787379309</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2020-09-29 11:36:51 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/jnw1/8eivbp0qfhv6/wish/787379309</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
