Mange af unionens små folkeslag fik først nu et skriftsprog og egne kulturelle institutioner, ligesom forfatningen sikrede borgernes fri religionsudøvelse. I praksis blev denne ret dog drastisk indskrænket, og tusinder af kirker, templer og moskéer blev jævnet med jorden eller indrettet til klubhuse, museer o.l. Partiet iværksatte massive ateistiske kampagner, og i stedet fik tilbedelsen af revolutionens helte, Lenin og Stalin, udpræget religiøs karakter.

I årene 1932-34 blev den socialistiske realisme udråbt til det bærende princip for litteraturen, billedkunsten og musikken. Al kunst skulle give udtryk for korrekt klassebevidsthed, kollektiv begejstring og optimisme. 

Sonja Vesterholt har skrevet en bog om hendes barndom og ungdom i Sovjetunionen. Sonja Vesterholt var 25 år, da hun kom til Danmark, indtil da havde hun boet hele livet i Sovjet. Der levede hun i en konstant frygt, der blev skabt KBC (Komiteen for den statslige sikkerhed). Med utallige eksempler på systemtyrani gjorde de hverdagen til en hårdrejsende gyser. I bogen fortæller hun også om de noget kummerlige forhold man kunne opleve i en tideligere herskabslejlighed hvor mange familier var indlogeret. Der er mange eksempler på KGB’s konstant overvågende øjne og mistænksomme indgreb, der holdte frygten i live. Der er flere stedet i bogen forklaringer, som understreger det groteske systems indsats for “den fælles lykke” samt kommende paradis på jorden. Dog fokuserer hun også på de “gode stunder” der trods alt fandt sted i hendes diktatur fylde hverdag. med Sonja Vesterholts bog bliver man klogere på hverdageslivet i Sovjet samt bliver advaret imod totalitær tendenser og systemterror i alle samfund. 

https://www.b.dk/boeger/sovjetiske-hverdage