- 14 strofer i alt, opdelt i midten (7, 7) med 4 linier i hver strofe.

- Forekommer overskueligt, dog er versene ikke lige lange

- Digtet er en refleksion over digterens syn på kvinder

- Jeg-fortæller (1. Person)

- Positive/erotiske ordvalg,- heste, erotisk hestestønnen, ro, den røde bløde, høje hæle (forbindes med en seksuel tiltrækning), kvindelæbe

- Symboler: Heste = kvinder

- Enderim: krydsrim,- ”(..) Hestesko og hestehov (..) Jeg skal sove. Hvem der sov!” ”(..) varskoråb og kvindehvin! (..) Hvem kan sove i Berlin”
 

3.    Hvordan er teksten komponeret? (Hvilke hovedafsnit falder handlingen i? Hvad handler de enkelte hovedafsnit helt kort om?
Teksten er delt op således, at han i strofe 1-2 begynder fantasien om kvinderne (hestene) på gaden. 

I strofe 2-9 fokuserer han på lyden af kvinderne (hestene). 

I strofe 9-14 fokuserer han på synes at kvinderne (hestene). 

Hele digtet er en fantasi om kvinder og hvert hovedafsnit er delt op i små afsnit med fokus på lyd og udseende. 

 - Digtet omfatter udelukkende kvinder som personerne der optræder samt digteren selv, da det er en igangværende refleksion 

- Han er i Berling og befinder sig på et hotel hvor hans omgivelser påvirker hans fantasier

5.    Hvilke særlige sproglige finurligheder og virkemidler (herunder real- og billedplan) rummer teksten. Giv mange eksempler. Hvad bruger forfatteren virkemidlerne til? 
Hele teksten er komponeret i billedplan, da kvinder og heste på en måde "overlapper" hinanden og bliver det samme. 

Hele budskabet med digtet er, at Berlin er drømmenes og synernes by, og forfatterens fantasier udfolder sig med kvinderne som stærke heste på baggrund af dette. Digtet opsummeres til sidst med linjerne "Denne by er fuld af syner. Hvem kan sove i Berlin?" 

1. Kvindelige, rå kentaurer hærger hver en nat Berlin.
2. En erotisk hestestønnen..
3. Kvindekrop med hestemule.. (12)
4. Hestesko med kvindebuste.. (13)   

Han benytter sig også af metaforer for at give læseren et billede af sine følelser og for at inddrage læseren i sin fantasi:
1. Min fornuft er som et vindue.
2. ... Som en fugtig mosejord. (8)

6.    Hvilke temaer behandles i teksten, og hvad siger forfatteren om disse temaer? 
 seksualitet bag lyde af hestehove, søvnløshed, en vågen by (Berlin)

 

 Digtet beskriver hvordan en pige er kommet i uheldige omstændigheder og får foretaget en illegal abort.

3.    Hvordan er teksten komponeret? (Hvilke hovedafsnit falder handlingen i? Hvad handler de enkelte hovedafsnit helt kort om?
Første linje beskriver miljøet/stedet. 

Strofe 2-7 beskriver handlingen 

Og strofe 8 beskriver endereslutatet, altså abort. 

 

4.    Hvilke personer og miljøer optræder i teksten?

En bordelpige på en divan - det er et dysteret miljø, netop fordi at aborten skal foregå i skjul. 

 

5.    Hvilke særlige sproglige finurligheder og virkemidler (herunder real- og billedplan) rummer teksten. Giv mange eksempler. Hvad bruger forfatteren virkemidlerne til? 

Vasaler,  nærmest som avis overskrifter. Digtet er stærkt præget af navneord - dette giver et meget billednært udtryk. 

 

6.    Hvilke temaer behandles i teksten, og hvad siger forfatteren om disse temaer?

tabuer, han belyser dem med et meget dadaistisk udtryk.
Dadaisme: lydrum, meningsløst, overekspressionistisk.

 Filippo Tommaso Emilio Marinetti ( 1876 – 1944) var en italiensk ideolog, poet og hovedgrundlægger af futurismebevægelsen i det tidlige 20. århundrede. Han var Mussolinis kultur ministre. I Feburar 1909 offentliggjorde han sit futuristiske manifest:

Teksten handler om at han lovpriser den udvikling som industrialiseringen har frembragt, og udtrykker sin frustration over at man bruger resurser på at tilgodese fortiden fremfor fremtiden.
   
Futuristerne (med F.T. Marinetti i spidsen) hyldede byen, støjen, farten og krigen som det nye århund-redes mentalitet i et opgør med al gammel museumskunst.

2. Beskriv tekstens grafiske udtryk.
Teksten er stillet op i 11 punkter efterfulgt af en vedlæggende uddybning. Kunne godt lidt minde om et digt i første omgang men som vi kommer videre i teksten kommer det "manifestiske" til klart udtryk. Uddybningen tjener til at forklare hvorfor og også gøre det helt klart for læseren hvad meningen faktisk er.

 

3.    Hvilke personer og miljøer optræder i teksten?
Nike statuen som også er en gud, Golgata metafor for et sted for døde i dette tilfælde og hele Italien som er blevet en samleplads for museer og kirkegårde der dominerer Italien. Italien også været et sted for romantiske turister der søgte tilbage fortiden og fungerer lidt som en kirkegård for bedre steder. Vi futurister er dem der taler til Italiens befolkning disse er de to hovedaktører.

 

 afsnit elleve, sammenligner industri og krig med himmelske sammenligner, bruger personificering.

5.    Hvilke temaer behandles i teksten, og hvad siger forfatteren om disse temaer?
Fremtiden: Det er en skønhed, et bifald fra en begejstret menneskemasse, en skøn kamp.

 

7.    (Alle) Find nogle forskelle og ligheder på de fire tekster - både i form og indhold.

Her er menneskets oplevelse ikke i højsædet, korporativisme er styrende instans for samfundet. Det at mennesket ikke har førsteprioritet er også en tendens inde for fascismen. 

 Edith Sôdergran 1892-1923
Hun var en finlandssvensk lyriker og en fremtrænende repræsentant for nordisk modernisme.

hende 5 banebryende digtsamling var inspireret af tysk,ekspressionisme og russisk futurisme

 Tekstens grafiske udtryk kunne fx være at versene ikke er lige lange, man lægger mærke til punktumerne. den er overskuelig. der er struktur der er 4 strofe og 7 vers

3.      Hvordan er teksten komponeret? (Hvilke hovedafsnit falder handlingen i? Hvad handler de enkelte hovedafsnit helt kort om?
1. Hun vil give slip på sin længsel.
2. Her kobler hun hjernens fornuft fra, og lader hjertet styre showet.
3. Hun mærker virklighedens hårde realiteter og indser at det hele er  midlertidigt.
4. Man får aldrig det man søger efter, og man bliver skuffet uanset hvad.

4.      Hvilke personer og miljøer optræder i teksten?
Der er en kvinde og en mand.

 De to første strofer  er i i kvindens drømme, de sidste to er i virkeligheden hvor mødet mellem manden og kvinden realiseres og skuffer.

5.      Hvilke særlige sproglige finurligheder og virkemidler (herunder real- og billedplan) rummer teksten. Giv mange eksempler. Hvad bruger forfatteren virkemidlerne til? 
Teksten er blandet real- og billedplan, forholdet mellem manden og kvindens handlinger er beskrevet med sammenligning til naturen. Sammenligningen til naturen gør en "beskidt" handling smuk, lysten og drømmen beskrevet i de første to strofer virker naturlig grundet sammenligningerne. 

 Først i teksten behandles det at drømme om lysten, de sidste to strofer beskriver den virkeligheden som kold og hård. Virkeligheden i at eftergive til lysten viser sig at være hård og kold, ikke smuk, naturlig og varm som i drømmen. Forskellen på hvad forventning der har været fra kvinden og fra manden.