Vores artikel har overskriften:

Oversat: Brugen af terapeutisk ledsager robot til demenssymptomer i langtidspleje: refleksioner fra en klynge-RCT. 

Det er et kvalitativt studie fra Australien udgivet i år 2017. Formålet med artiklen var, at sammenligne PARO med et look-alike plyslegetøj (PARO med kunstig intelligens deaktiveret) og sædvanlig pleje om de psykologiske og adfærdsmæssige symptomer på demens, henblik på at informere klinisk praksis om fremtidig forskning.

PARO, en terapeutisk kæledyrs robot, som er modelleret efter egenskaberne af en baby grønlandssæl, har vist potentiale til at lette BPSD i de få, små kliniske forsøg, der er udført til dato.

BPSD: Adfærdsmæssige og psykologiske symptomer på demens, som omfatter forstyrret opfattelses- og tankeindhold, hyppige humørsvingninger og ophidset adfærd.

En klynge på 5 demente borgere, deltog i studiet. Klyngen blev videooptaget og efterfølgende blev der kritisk reflekteret og diskuteret de individuelle svar på PARO i løbet af de 10 uger, som forsøget strækkede sig over. 

Budskab: at belyse fordele og ulemper ved at integrere teknologi (PARO) i plejen. 

Det humanistiske menneskesyn kommer til udtryk, da robotteknologien ikke pålægges deltagerne. Patienterne har frihed til selv at vælge PARO til eller fra, hvormed patienters autonomi respekteres. 

Da demens er en progressiv sygdom, skal vi som sygeplejersker have for øje at deltagernes livsverdenen er i konstant forandring og afhænger af den situation de er i, herunder sygdomsgraden. 

Habermas: Livsverdenen, den subjektive verden, vi lever i, rummer kulturen, menneskers indbyrdes relationer og vor personlige identitet, og den bygger på sproglig kommunikation.

I artiklen belyses både en positiv og negativ respons til PARO. 

Positiv: 

Der opstår en god relation mellem PARO og borgeren. Der opstår gensidig kommunikation og det er meningsfuldt for borgeren. 

Negativt: 

Borgeren fremtræder både verbalt og fysisk aggressivt overfor PARO. Pga. borgerens livsverden (taler med sig selv) har PARO ikke optimal effekt.

En personcentreret tilgang til planlægning af demenspleje er afgørende, da forskellige demografiske og kliniske profiler, udækkede behov og interesser og kan resultere i meget forskellige reaktioner på den samme psykosociale intervention.

Robotten kan blive en erstatning af relationen mellem borgeren og sygeplejersken, hvis dette sker er der risiko for sygeplejersken ikke længere vil få de samme informationer af borgeren. Sygeplejersken vil derfor have svære ved at udøve den korrekte sygepleje til den enkelte. 

Hvis borgeren knytter sig til robotten, og robotten så ikke længere virker eller løber tør for strøm kræver det at borgerne skal til at danne ny relation og tilknytning, hvilket i forvejen kan være svært for dem. 

Generelt skal vi bruge det filosofiske til at reflektere og vurdere hvad en god sygepleje handling er for den enkelte. Vi skal filosofere over, hvad det gode liv og dermed hvad livskvaliteten er for den enkelte. ​Dermed skal have omsorgsetikken for øje, vi skal bruge vores faglige skøn til at sanse den enkelte patient og deres behov. 

Vi skal som sygeplejersker forsøge at få indblik i patientens livsverden, vha. kommunikation med patient og pårørende. 

Hvilke menneskesyn kommer til udtryk:
Det humanistiske menneskesyn, hvilket ses ved at PARO ikke presses ned over deltagerne, hvis de tydeligt siger fra. Patienten bliver set som et fri menneske, der selv vurderer hvad der er bedst. Patienten bliver set som en helhed.

Hvordan påvirker det borger/patienters livsverden:
Det giver en god påvirkning, da den gode relation og deres personlige identitet bevares, gennem en gensidig kommunikation.

Hvilke problematikker ser I (teknologi/omsorg):
Man kan risikere at en patient knytter sig for tæt til robotsælen, og derfor kan have svært ved at give den tilbage efter endt session. Modsat kan man også risikere material eller i væste tilfælde personskade, hvis en patient reagere negativt og udadreagerende mod/med robotsælen, og dermed fx kaster den i gulvet eller efter personale eller andre beboere. Derudover skal man være opmærksom på at den ikke kommer til at erstatte den menneskelige kontakt, da patienterne stadig vil have brug for denne. Samtidig skal man opveje om det giver dem den fornødne energi til at kunne lave andre ting eller øger livskvaliteten, dog skal man være opmærksom på at det ikke tager for meget energi for den enkelte person - Så man skal huske det individuelle perspektiv og den individuelles behov, der skal vurderes fra dag til dag. 

Hvad skal man være opmærksom på i fremtidens sygepleje (indtænk de filosofiske grundbegreber):
Man skal være opmærksom på omsorgsetikken, igen det individuelle behov, alle er ikke ens. 
Kari Martinsen kæder sygeplejen sammen med en omsorgsfilosofi om, at det faglige skøn, tilliden og sanserne mellem patient og sygeplejerske i den konkrete situation er et bærende element. Vi skal derfor som sygeplejerske være opmærksom på, at vi ikke glemmer det menneskelige, så det derved bliver for teknisk instrumentelt. Vi skal bruge vores sanser, så vi kan skabe tillid mellem patienten og sygeplejersken, samt bruge vores faglige skøn, til at vurdere hvornår og til hvem vi kan bruge nogle tekniske hjælpemidler.

Formålet med denne undersøgelse var at undersøge plejepersonalets opfattelse af Paro og et lignende ikke-robotdyr (en Paro uden kunstig intelligens), herunder fordele og begrænsninger i demenspleje. 

Undersøgelsen antog en deskriptiv kvalitativ tilgang, indlejret i et stort klynge-randomiseret kontrolleret forsøg.

Personale, der plejede personer med demens, foretrak Paro i forhold til et plyslegetøj, der ligner hinanden. Personalet identificerede, at Paro havde potentialet til at forbedre livskvaliteten for mennesker med demens, hvorimod Plyslegetøjet havde begrænsninger sammenlignet med Paro. 

 

Artiklens budskab er, at Paro er med til at skabe nærværenhed og mindske følelsen af ensomhed. Dog kunne den kun skabe nærhed for den enkelte person, der er meget isoleret. Derudover var Paro også med til at danne en relation mellem sundhedspersonalet og borgeren. Sundhedspersonalet udtrykte, at borgeren åbnede sig mere op når de var sammen med Paro.  

Det humanistiske menneskesyn, da borgeren bliver mødt med respekt og man anerkender deres behov. Derudover kommer der også til udtryk, at borgerne har kontrol over deres autonomi, når de sidder med Paro. 

Borgerne kan selv være med til at sige fra over for Paro. For nogle borgere kan det være en hjælp at have Paro, da den kan hjælpe dem med at finde tryghed. Sundhedspersonalet fortæller, at de oplever at borgerne udviser mindre aggression, efter at være introduceret til Paro. Desuden kan Paro hjælpe borgerne med at mindes. 

Paro er dyr, så sundhedspersonalet er bekymret for, om det overhovedet er en realitet at man kan implementere det. 

Lydene fra Paro kunne være med til at skabe uro ved nogle af borgerne. 

Vi ser det ikke som et problem at Paro skulle kunne erstatte den menneskelige kontakt, i det den bruges til at mindske utryghed og uro i de situationer, hvor sundhedspersonalet ikke er til stede. 

Det er vigtigt at man ikke bliver afhængig af Paro og bruger den som erstatning for fysisk menneskekontakt. Hvis man tager udgangspunkt i omsorgsetik ift. Kari Martinsens, så er det vigtigt, at man gør brug af det faglig skøn. Her menes der, at man skal kunne danne en relation med borgeren igennem ens erfaring og sanser. Ved hjælp af Paro, kan sundhedspersonalet skabe en relation, da den kan give nærværenhed og kan få borgeren til at mindes. Disse ting kan være med til at skabe en dialog mellem sundhedspersonalet og borgeren. 

Selvom Paro kan være en god ressource til at skabe tryghed, er det stadig vigtigt at sundhedspersonalet er der fysisk for borgeren, da det ikke er alle som tager godt imod Paro. 

Effekten har været god ift. PARO og tøjdyret - undersøgelsen gik ud på at reducere symptomerne på BPSD ved de dement ramte borger. 

Hvordan personalet oplever ved brug af PARO og tøjdyret - og hvordan den inddrages i plejen til den dement ramt. 

Budskabet er at optimere livskvaliteten for de dement ramte borger. Denne undersøgelse er lavet i Australien, men PARO bliver også benyttet her i Danmark. 

 For at reducere BPSD symptomerne der er ved disse borger. 

Hvilken andre alternativer kan der være ved brug af PARO - eller noget der er tilsvarende til PARO.

Hvilke menneskesyn kommer til udtryk
Både det naturalistiske og  humanistiske menneskesyn kommer til udtryk i artiklen

Ift. det naturalistiske: At PARO er teknisk og mekanisk fremstillet, man er mere objektiv med PARO og tøjdyret. 

Humanistiske:  Personalet er blevet tilbudt ind til undersøgelsen, de har haft det frie valg med at kunne være medvirker - hvor det kommer til udtryk ved det humanistiske menneskesyn, at man er det frie væsen.

 Hvordan påvirker det borger/patienters livsverden
Påvirker i store dele det positivt dem der har haft Paro. Det er ikke alle borger som har haft gavnligt effekt af PARO eller plusdyret, men mange af borgeren har fået reduceret deres BPSD symptomer.

 I artikel er der et personale der kommer med følgende udsagn som har haft Paro med i plejen: Man kan se hvordan de interagere med PARO - deres kærlige personlighed kom tilbage, fordi de ved de skal passe på det de får overrakt til dem.

 Den anden gruppe som havde tøjdyret har ikke har stor gavnlig effekt af det, grundet personalet udtaler følgende:” Det var en stor hvid ting som lå der, bevægede sig ikke, lavede ingen lyd, som medførte at de ikke havde den store interesse med tøjdyret”.

Hvilke problematikker ser I (teknologi/omsorg)
At tøjdyret ikke er levende ligesom PARO - hvor den demente ramte ikke kan få en kontakt ligesom med PARO. Dem som har fået tøjdyret mister hurtig interessen da den ingen funktioner som sådan har. 
Paro bør ikke bruges som "en one size fits all"-tilgang til pleje, da nogle beboere reagerede dårligt på Paro.

 Hvad skal man være opmærksom på i fremtidens sygepleje (indtænk de filosofiske grundbegreber)
Ift. til konsekvensetik skal omkostningerne af PARO ikke erstatte menneskesynet og hermed nærhedsetikken. Det er dermed vigtigt at PARO ikke går hen og erstatter plejepersonalets funktion samt omsorg, men derimod skal PARO fungere som et redskab plejepersonalet kan benytte sig af for at skabe ro til de borger som reagere positivt på PARO. At man tænker i det hermeneutiske menneskesyn, hvor man tænker helhed og ikke delelementer, man har de bløde værdier med. Set i forhold til borgerens autonomi er det vigtig at plejepersonalet ikke handler ud fra en paternalistisk tilgang men benytter sig af svag paternalisme. 

 

 

Artiklen handler om, at teknologien i sundhedsvæsenet udvikles og afprøves i praksis for at undersøge, om det kan erstatte noget af den tid, sygeplejersker bruger hos patienter og borgere. Det er også med til at forbedre kontinuiteten i patient/borger-forløbet. Dog diskuteres der også, at noget teknologi ikke helt kan erstatte sygeplejen, fordi sygeplejersken kan observere flere forskellige ting imens hun udfører de basale opgaver.

Teknologien kan være en hjælp for sygeplejersken (og andet sundhedspersonale), men det kan ikke stå alene / erstatte sygeplejerskens opgaver.

Hvilke menneskesyn kommer til udtryk?

Naturalistiske menneskesyn - Teknologien

Humanistiske menneskesyn

De ser ikke længere sig selv som et menneske med en sygdom, men i stedet som selve sygdommen, hvis teknologien går ind og overtager.