<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Landboreformerne 2f by Jacob Egehoved</title>
      <link>https://padlet.com/Egehoved/87wr5a3qu3j1</link>
      <description></description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2017-01-18 08:22:40 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2017-02-06 08:09:06 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>spørgsmål 2 </title>
         <author>kristofferM</author>
         <link>https://padlet.com/Egehoved/87wr5a3qu3j1/wish/147744400</link>
         <description><![CDATA[<div> I det uddrag fra Christian Ahlefeldt bliver landboreformerne fremstillet dårligt. Det virker til, at det vil gøre de adeliges status forhold dårligere.
<br>De første billede vil vise at der skal være ligevægt mellem bønder og adlen, og det vil også vises ved at bonden har den største magt idet 
<br>De gør grin med kronprins Frederik der lavet landbrugsreformen og bare skrev under på reformen uden at tænke eller så var han blevet forført på en eller anden måde</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-01-18 08:26:25 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/Egehoved/87wr5a3qu3j1/wish/147744400</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Spørgsmål 6 og 7 </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/Egehoved/87wr5a3qu3j1/wish/147744641</link>
         <description><![CDATA[<div><strong>Hvad syntes godejere og bønder om landboreformerne?</strong> <br>Bønder: <br>Der var blandet følelser blandt bønderne, der var en del som så positivt på ændringerne idet de fik flere muligheder og nogle så negativt på det fordi landbrugsfællesskab + fæstebonde giver tryghed/sikkerhed <br>Godsejer: <br>- De var først positive, da værdien af deres bøndergårde blev forøget og udgifterne i forbindelse med udskiftningen blev pålagt bønderne.<br>- De var ikke så begejstrede for, at bøndernes retsstilling skulle styrkes og at de mistede deres status og magt som arbejdsgiver for bønderne<br><br><strong>Hvorfor gennemførtes landboreformerne?</strong> <br><em>Det var de stigende priser på landbrugsvarer i Vesteuropa efter 1750, der satte gang i overvejelser om reformer i dansk landbrug med henblik på at opnå produktionsforøgelse</em>r - kongen er interesseret i det for at tjene flere penge og få alle ud at arbejde for at øge skatteindtægterne <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-01-18 08:27:55 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/Egehoved/87wr5a3qu3j1/wish/147744641</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Spørgsmål 5 </title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/Egehoved/87wr5a3qu3j1/wish/147745710</link>
         <description><![CDATA[<div><strong><em>Landsbyfællesskabet/udskiftningen</em></strong></div><div>·      Landsbyfællesskabet: Det var et system som gav sikkerhed til bønderne. Landsbyerne udgjorde et samfund for sig. 3 marker og hver bonde havde en lille stribe på hver mark. De skulle her blive enige om hvordan marken skulle opretholdes.  </div><div><strong><em>Fæstebonde</em></strong></div><div>·      En bonde som er ansat hos en godsejer og skal udføre pligter for ham. </div><div><strong><em>Hoveri</em></strong></div><div>·      Betegnelsen for det pligtarbejde fæstebønderne skulle udføre for deres godsejer. </div><div><strong><em>Stavnsbåndet</em></strong></div><div>·      Indført i DK i 1733. Det bandt bønderne til at blive boende på det gods, hvor de blev født i en vis årrække. Det blev ophævet i 1788.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2017-01-18 08:34:27 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/Egehoved/87wr5a3qu3j1/wish/147745710</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
