Thyra er enke og har 3 døtre. Hun bor på Vollsmose Ældrecenter. Hun kan ikke gå. Hendes interesse er faldskærmsudspring.

Hun får praktisk hjælp til rengøring af sit værelse og vasketøj. 

Den 1. januar 2015 blev det lovpligtigt for de danske kommuner at tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til de personer, der vurderes at kunne forbedre funktionsevnen og dermed nedsætte behovet for hjælp (servicelovens § 83 a). Formålet med rehabilitering er at støtte svækkede ældre i så vidt muligt selv at løse hverdagsopgaver og dermed bevare livskvaliteten. Kommunerne har arbejdet målrettet med at udvikle og gennemføre rehabiliteringsforløb siden indførelsen af lovgivningen. Sundhedsstyrelsen har fra starten haft fokus på at styrke rehabiliteringsindsatserne på ældreområdet gennem samarbejde med kommuner om udvikling af de faglige rammer for rehabiliteringsforløbene og udarbejde redskaber og metoder, der kan inspirere kommunerne i arbejdet med rehabilitering.

1. Resultater i borgernes udvikling  

2. Borgernes oplevelse med rehabiliteringsforløb 

3. Understøttende faktorer for rehabiliteringsforløb  

4. Organiseringsforme 

Fysiske behov 

Vi har nemlig først og fremmest de fysiske behov, som tidligere nævnt. Det gælder alle de behov kroppen har, for at kunne fungere og overleve. Det vil sige behov som 

• mad 

• søvn 

• ilt 

• vand 

• og så videre 

Tryghedsbehov 

Efterfølgende rykker vi et trin op i Maslows behovspyramide, og her finder vi tryghedsbehovet, der også kaldes for sikkerhedsbehovet, som er meget selvsigende, men her gælder det om at have tryghed og sikkerhed i sit liv. I moderne tid er det ofte sikkerhed i form af at have styr på nedenstående områder i sit liv: 

• økonomi 

• sundhed 

• velvære 

• sikkerhed mod ulykker og skader 

Sociale behov 

Som vi kommer højere op i behovspyramiden gælder det nu de sociale behov, såsom familie, venskaber, kærlighed, eller andre sociale forhold, som er med til at stimulere det følelsesmæssige i mennesket. Især Maslows pointe om, at det er afgørende for mennesket at blive elsket af andre og at elske. Dette er for at undgå depression, angst eller ensomhed. I de sociale behov kan vi også finde aktiviteter, som styres af, for eksempel: 

• religiøs overbevisning 

• sport 

• eller andre former for motiverede socialiseringer 

Egobehov 
 

Nu er vi på næsthøjeste trin i pyramiden, hvor vi finder egobehovet. Her er der fokus på, at vi søger andres respekt og påskønnelse som motivation. Her vil det være følelser som anerkendelse, eller andet, som booster selvtilliden, i søgen på at være komfortabel med sig selv. I trinnet hvor egobehov er i fokus, ønsker man at opnå en vis status blandt andre, hvor man eksempelvis gennem arbejde eller skole kan føle, at man har udrettet noget, som gør en selv eller andre stolte af ens arbejde.  Trinnet egobehov i Maslows behovspyramide kan deles op i to kategorier. På den ene side har man et ønske om at blive anerkendt af andre ved blandt andet at lægge ting op på sociale medier eller købe dyre ting. På den anden side har man et ønske om at styrke ens selvtillid og føle sig god nok. Dette kan blandt andet opnås ved at være: 

Selvrealiseringsbehov 
 

Til sidst har vi selvrealiseringsbehovet, som er det sidste element i Maslows Behovspyramide. Her gælder det om at opnå ens fulde potentiale. Det vil sige, vi udfordrer os selv og søger selvudvikling i forskellige henseende. Her er der mange muligheder, men alt som indebærer, at man udvikler sig. 

Her handler det om at tage skridtet videre fra det materialistiske og håndgribelige og fokusere mere på det spirituelle. Det er ting eller handlinger, som man kun forsøger at få opfyldt, når man har udfyldt alle de andre behov i Maslows Behovspyramide. I selvrealiseringsbehovet er det vigtigt, at man udfordrer sig selv, ikke kun forbi man skal, men forbi man har lyst til det.   

Eksempler på hvordan man kan realisere sig selv er f.eks, 

Mestring er, hvordan vi klarer eller håndterer en ny eller vanskelig situation, der er opstået i vores liv. Vi kan hver især have forskellige måder at mestre på, men din opgave er at støtte borgeren i at mestre de daglige aktiviteter. Det gør du, når du guider borgeren og udfører aktiviteten sammen med borgeren. Du skal opmuntre og vise, at du anerkender borgeren undervejs. Efterhånden som borgeren bliver bedre i stand til at mestre sin hverdag, bliver borgeren også mere selvstændig. Dermed vil borgeren også opleve, at livskvaliteten bliver forbedret. 

P- ADL: Thyra har brug for hjælp til basale behov. F.eks.: personlig hygiejne, drikke og spise lige nu 

I – ADL: Thyra har brug for hjælp. F.eks.: rengør hendes værelse, vasketøj. 

K – ADL: Thyra nød et hoppede med faldskærm med hjælp fra frivillige. 

Selvrealisering: 

Thyra har mål med at springe i faldskærm, det vil hun meget gerne prøve 

Behov for anerkendelse: 

Hun blev anerkendt ved rehabiliteringsforløbet ang. hendes brækket arm. Hun får besøg af hendes familie, der føler hun sig anerkendt 

Sociale behov: 

Hun har familie, venner, medarbejder på plejehjemmet og de frivillige der kommer på besøg på plejehjemmet. 

Tryghedsbehov:  

På plejehjemmet har Thyra sikkerhed og hun bliver beskyttet 

Fysiologiske behov:  

På plejehjemmet bliver mad, drikke, søvn, varme og pleje dækket