Vaskulær demens

Vaskulær demens skyldes forstyrrelser i hjernens blodforsyning eller blodkar – også kaldet det cerebrovaskulære system. Betegnelsen vaskulær demens henviser til et bredt spektrum af sygdomstilstande med det fællestræk, at der er tale om vaskulære læsioner i hjernen ledsaget af demens.

Vaskulær demens kan skyldes blodpropper, blødninger, småkarssygdom med forandringer i hjernens hvide substans (leukoaraiose) eller svigtende tilførsel af ilt til hjernen (anoxi, hypoxi).

Tidligere blev betegnelsen 'multiinfarkt demens' anvendt om vaskulær demens forårsaget af blodpropper. I populærvidenskabelig sammenhæng anvendes ofte betegnelsen 'kredsløbsdemens'.

Illustrationen viser resultatet af en MR-scanning. Her kan man se forandringer i hjernens hvide substans omkring ventriklerne (væskefyldte hulrum), hvilket kan være en af årsagerne til vaskulær demens.

I modsætning til fx Alzheimers sygdom eller Lewy body demens er vaskulær demens ikke en neurodegenerativ sygdom, og tilstanden vil ikke nødvendigvis udvikle sig.

Symptombilledet ved vaskulær demens varierer, idet både antallet og størrelsen af vaskulære læsioner, og placeringen af disse, har indflydelse på symptomer og på graden af demens.

Vaskulær demens er ikke i sig selv en arvelig sygdom. Nogle af risikofaktorerne for vaskulær demens er delvist arvelige, men påvirkes i høj grad af livsstil. Vaskulær demens kan ikke helbredes, men man kan gøre meget/ændre livsstil for at undgå, at sygdommen bliver forværret.

Alzheimers

Alzheimers sygdom er den hyppigste demenssygdom. Sygdommen viser sig ved hukommelsesbesvær og problemer med at finde ord. Det er især korttidshukommelsen, der bliver dårlig. Det bliver for eksempel sværere at huske navne - selv på personer, man kender godt. Det bliver også vanskeligere at gøre helt dagligdags ting som at finde vej eller tælle småbeløb sammen.

Efterhånden som sygdommen udvikler sig, sker der også ændringer i følelsesliv, temperament og personlighed. Udadvendte, aktive og sociale mennesker kan blive irritable, passive og indesluttede, og humøret svinger ofte meget. Sygdommen gør det svært at fungere i hverdagen, og forandringerne bliver især tydelige for nær familie og tætte venner. Det kan med tiden blive svært at passe et arbejde, og det kan blive uoverskueligt at udføre hverdagsopgaver som indkøb og madlavning.

Sygdommene medfører ofte store forandringer i personligheden med adfærdsforstyrrelser, evnen til at tale (afasi) og psykiatriske symptomer. Sygdommen betyder at hæmninger og situationsfornemmelsen efterhånden forsvinder, og at den demensramte får en impulsiv og uovervejet adfærd. Personer med Frontallapdemens kan også vise ligegyldighed overfor sociale normer og andre mennesker. For eksempel kan den demente få tendens til at spise eller drikke for meget. Modsat Alzheimers sygdom er hukommelsen ofte relativt god langt hen i sygdomsforløbet. FTD kan ses hos både yngre og ældre

Når en person har Lewy body demens aflejres der et særligt protein inde i nervecellerne i hjernen og danner de såkaldte Lewy-legemer (på engelsk Lewy Bodies), som har givet sygdommen dens navn.

Muskelstivhed
Ved Lewy body demens optræder demenssymptomerne før eller samtidig med eventuelle Parkinson-symptomer som for eksempel langsomme bevægelser, muskelstivhed eller rysten. Den demensramtes opmærksomhed og retningssans bliver ofte påvirket. Symptomerne ligner symptomer på Alzheimers Sygdom. Det specielle ved Lewy body demens er at opmærksomheden kan være meget svingende. Det betyder, at symptomernes sværhedsgrad kan svinge ikke bare over dage, men også inden for minutter.

Personens evne til planlægning, overblik og orientering bliver påvirket. Lewy body demens betyder endvidere, at den sygdomsramte har tendens til at se syner.

Demens forårsaget af alkoholmisbrug udgør ikke nogen veldefineret sygdomstilstand. Det er usikkert om det er alkohol i sig selv, der har en varig skadelig effekt på hjernen, eller om skadevirkningen skyldes den usunde livsstil, der ofte er knyttet til alkoholmisbrug. Det er også omdiskuteret, om skadevirkningerne af alkohol på hjernen er permanent eller forsvinder igen efter lang tids afholdenhed.

Korsakoffs psykose er en kronisk demenssygdom, hvor patienten har udtalte hukommelsesproblemer. Den skyldes en skade i hjernens dybe strukturer som følge af thiaminmangel. Denne mangeltilstand ses næsten udelukkende hos alkoholikere, der ikke har spist i længere tid. Hukommelsen er præget af "huller", og den syge fylder ofte selv ubevist hukommelseshullerne ud med forklaringer eller historier, der lyder tilforladelige. Tilstanden forværres normalt ikke, når den akutte fase er overstået.

Huntingtons Sygdom er en udpræget arvelig sygdom. Ved Huntingtons Sygdom er der ofte en blanding af neurologiske og psykiatriske symptomer og herunder ofte demens i de sene stadier. Symptomerne kan variere fra person til person, men der er normalt forskellige grader af ufrivillige kastende bevægelser (chorea), usikker gang og eventuelt mere vridende bevægelser (dystoni). Demens ses ikke hos alle. Den udvikles langsomt og først senere i forløbet. Desuden kan der opstå vrangforestillinger og depression. I Danmark findes der omkring 300-400 patienter med Huntingtons Sygdom.

AIDS-demens er i dag sjælden som følge af den forbedrede behandling.

Creutzfeldt-Jakobs sygdom

Der er ca. 5 nye tilfælde af Creutzfeldt-Jakobs sygdom i Danmark per år. I Danmark har der endnu ikke været nogen tilfælde af den nye type, der kaldes new-variant-CJD, også kendt som "kogalskab".

Dissemineret sklerose og inflammation

Dissemineret sklerose er en sygdom, hvor kroppen laver en betændelsesreaktion (inflammation), som ødelægger isoleringen omkring nervetrådene. Dissemineret sklerose kan udvikle sig, så man får demens.Der findes også andre sjældne inflammationssygdomme, der kan ramme hjernen og give demens.

Forgiftninger

Visse tungmetalforgiftninger, blandt andet bly og kviksølv, og langvarig udsættelse for organiske opløsningsmidler kan medføre hukommelses- og koncentrationssvækkelse samt demens. Hvis der er tale om det, der kaldes opløsningsmiddeldemens (malersyndrom), ophører tilstanden med at forværres, så snart man ikke længere udsættes for de organiske opløsningsmidler.

Stofskiftesygdomme

Disse sygdomme er sjældne årsager til demens. Der er tale om forskellige typer af kroppens stofskifteprocesser, der kan påvirke hjernen, så det giver demenssymptomer. Det er således ikke kun sygdomme i det overordnede stofskifte, som styres fra skjoldbruskkirtlen, der kan give demens, men fx også forstyrrelser i mængden af calcium-ioner i blodet (en sjælden tilstand).Mangel på fx B1- og B12-vitamin, enten pga. at man får for lidt vitamin i kosten eller at vitaminerne ikke kan optages i organismen, kan medføre skade på rygmarven, som giver føleforstyrrelser i benene samt hukommelses- og koncentrationssvækkelse.

Velfærdsteknologi er i sin bogstavelige forstand, tekniske/elektroniske hjælpemidler ("gadgets"), som kan være med til at fremme vores selvstændighed i hverdagen og dermed opretholde værdigheden hos den ældre eller andre personer med særlige behov. Velfærd – En af de vigtigste fordele ved velfærdsteknologi er selvsagt det øgede niveau af velfærd for den enkelte borger.