Konkurrence demokratiet:
Pro – borger vælger repræsentanter der vil kæmpe for borgeres interesse.
Con – De valgte repræsentanter ønsker at øge deres stemmer, og kan derfor komme til at love for mange forskellige ting, for at dække en bredere gruppe af befolkningen, i håb om at de vil stemme på repræsentanten.   

Markedsdemokrati:
Pro -  Borgere er direkte med til at influere hvordan de politiske prioriteringer besluttes
Con – Flere penge = du bliver hørt mere som borger. Ikke repræsentativ for de lavtstående i samfundet 

Deltagerdemokrati:
Pro – borgerne er involveret i de politiske beslutninger, og de politiske områder er gennemsigtige for borgerne. Fx igennem folkemøder, politiske debatter på skoler såvel som i Tv hos Clements mm.
Con – Den politiske debat kan blive til en masse tovtrækkeri, hvis man skal sikre sig at alle deltager i de politiske beslutninger. Man kan også stille spørgsmål ved hvor demokratisk det er at kræve at alle borger SKAL deltage i den politiske debat.   

Det deliberative demokrati:
 Pro – Giver borgerne frihed til at deltage i den politiske debat, og indgår i en aktiv dialog med ”eksperterne”/de politiske repræsentanter
Con -  Der skal være fri mulighed for at kunne indhente viden og indgå i den politiske debat (som borger), men dette afhænger også af at der er nyheder og fakta om den politiske situation som man kan hænge sig i, som ikke er for farvet og tilgodeser et andet politisk parti. Denne form, tager yderligere udgangspunkt i at det ligger for alle borgeres interesse at være politisk engageret. Men igen skal nyheder indenfor det politiske område kunne appellere og repræsentere de forskellige befolknings grupper der er i landet. 

Disse forskellige kategorier har forskellige måde at blive set og hørt på.

Som de siger i teksten (side 148) er de sociale kategorier en slags kogebog for hvordan man skal handle og hvordan man kan forvente andre handler.

Et typisk eksempel på kategoriseringer er fx børn og voksne som kategorier. Andre vil handle anderledes overfor dig, hvis du som voksen handler som et barn. 

Et andet ekstremt eksempel af kategoriseringer er udlændinge/indfødte danskere. Her er udlændingerne i en kategori, hvor folk oftest associerer dem med kriminelle eller socialt udsatte, men dette er selvfølgelig en generalisering af disse kategoriseringer. 

Man har en form for registrerings system i hovedet, hvor man gennem den lærte kultur placere folk i bokse, ud fra samfundets sociale kultur. Denne database er med til at udvikle individets egen sociale identitet, og tilhørsforhold. 

- Stereotypering: 
Stereotypering er en generalisering af fx en af kategorierne. I teksten forklarer de at Stereotypier kommer klarest frem i mødet mellem mennesker, der er fremmede for hinanden. Dette er fordi, man ved første møde med mennesker laver en generalisering af mennesket og deres kategoriseringer. I stedet for at se det konkrete individ, ser vi forskellige kategorier og forholder os til de forventninger der er til netop denne person og deres kategori.

- Stigmatisering: 
Dette hører ofte til Stereotypering. Stigmatisering er ofte en række negative egenskaber du pådutter et menneske  baseret på deres handlinger, kropslige kendetegn, etnisk baggrund, social position eller lign. 

- Egenskabsforklaring:
I egenskabsforklaringen forklarer man situationen ud fra sine fordomme af en anden kategori. Som i eksemplet i teksten. Der bliver slået fordi han er indvandrer og som et udslag af hans "ikke danske" 

- Situationsforklaring:
I situationsforklaringen forklarer man en situation ud fra en helhed. Dette her snakker man om hvad det var der første til netop denne situation. Dette sker oftest, hvis man er i samme kategori.

I eksemplet i teksten, snakker de om situationen frem for børnene, da begge ses som "rigtige danskere"

Diskuter i gruppen:

- Hvordan forstås og defineres ’ghetto’ og ’parallelsamfund’ i udspil og aftale?

- Hvilke kriterier er der i udspillet for ’udsatte boligområder’ og ’ghettoområder’?

- Hvad står der om børn og unge og institutioner?
De skal gribes bedre end den forrige generation. De skal indkøres i det danske (dominerende) samfund. Følgende tiltag:

Det skal være obligatorisk at lærere dansk inden skolestart. De skal fordeles i institutioner så der ikke er for mange fra et udsat boligområde samme sted (max 30%). Folkeskoler skal gribes ind overfor hvis de vedvarende levere dårlige resultater. Styrket forældransvar. Bedre fordeling af elever på gymnasier.  Kriminalisering af genopdragelsesrejser. Hårdere kurs for vold i hjemmet. Tidligere opsporing af udsatte børn. Skærpet straf på den særligt udvidet underretningspligt.  

Praktisk talt er undersøgelsen udfyldt på et elektroniske spørgeskema, direkte af de 14-15 årige.  

Der er dog nogle fejlkilder som benævnes på s. 5 & 6. For eksempel, er der en skæv kønsfordeling på de to skoler, (der skete en elektroniske fejl under udfyldelsen af spørgeskemaet så der er spørgsmål Tingbjergskolen ikke har svaret på,) og der tales også om et uopfyldt ønske om at udvalgsproceduren kunne havde været mere repræsentativ hvis tidshorisonten havde tilladt det. 

Særligt benævnes der at undersøgelsen, præget af udefrakommende indvirkninger, og det sammenhæng der ses mellem mennesker. Der kigges altså ikke kun på børnene og konkluderes ud fra dem, der kigges også på forældrene, det sociale område, økonomi, mm.