Jeg var faktiskt mest optaget af at se Michael igen, fordi han var præst i min kirke i København. Jeg blev mindet om hvor meget åndelig og fysisk smerter jeg havde før i tiden, og hvordan det hjalp, at komme ind i kirken.

Eftersom jeg er flyttet til Møn og er begyndt på udannelsen, har jeg lidt glemt hvor vigtigt det åndeligt er når man har smerter i livet. Ikke fordi jeg vil begynde at prædiker til mine borger, men jeg vil gerne kunne tilbyde borgerne en anden synspunkt om hvordan de kan behandle deres smerte end bare medicinsk.

Bagefter så vi filmen 'Fear of Rain' som viste hvordan en har det når de har skizofreni. Det var en vildt film, hvor man kunne ikke finde ud af hvilken var rigtig og hvilken var en del af pigens hallucinationer. Jeg synes det gav en rigtig god fornemmelse af hvad det vil sige at ikke kunne skelne virkligheden fra hallucinationer. Det var også en god forklaring af hvordan man kan have smerter på mange måde--psykisk, social og åndelig--og ikke kun fysisk.

Mål 4

Målene vi har været omkring er: 1, 5 og 6

Mindfulness: Jeg har selv brugt forskellige former for body scans for at falde i søvn når jeg er stresset og for at flytte opmærksom væk fra smerter. Det var interessant, synes jeg at få en forklaring bag konceptet af mindfulness. Det jeg er særlig glad for er den link Dorthe har lagt op til os med mange forskellige øvelser man kan lave, plus forløbs planer. Jeg glæder mig til at afprøve nogle af dem når jeg kommer ud i oplæring. Jeg synes det passer meget godt at vi kan få nogen inspiration inden vi kommer ud i psykiatrian, hvor jeg formoder at vi får mere tid til at lave nogle forskellige aktiviteter med borgerne.

Musik terapi: Det var vildt interessent at høre om hvordan Hannah planlægger hvad hun skal gøre ud på hospice, og grunden til hendes valg. Vi ved allesammen at musik er godt og borgerne bliver glad for musik, men det er noget helt andet at lære lige præcis hvorfor hun vælger at spille de forskellige slags musik, som hun gøre, og hvordan det kan påvirke borgerne og pårørende.

Lejring: Vi lært nogle gode måde at lejre borger/patienter på. Det var interessent at få viden om hvorfor man vælger den ene form for lejring over den anden.

I dag har vi haft besøg af en præst og har snakket om hvad vi kan tilbyde borger som støtte til deres åndelige smerter, og hvordan vi kan bruge præsten som en tværfaglig samarbejdspartner.

Jeg må indrømme at, selv om jeg er kristen og bruger bøn meget i egen liv, er jeg lidt tilbageholdende, når det kommer til mine borger. Vi diskuterede hvorvidt vi skulle inddrage religion ind i vores handlinger med borger, og jeg mener at man kan sagtens spørge en om de har lyst til at have en bøn. Jeg er bare ikke lige så god til at spørge. Jeg beder tit for mine borger, men de ved det ikke. Jeg tænker at jeg må være bedre til at spørge, eller også bedre til at sige til borgerne, at det er det jeg gøre. Jeg synes der er mange som vil have det godt ved at v at vi tænker på dem udover i de 5-10 minutter vi er sammen med dem.

Udover det, synes jeg det var rigtig godt at høre hvordan vi kan bruge præsten som en samarbejdspartner. Jeg tror ikke vi er klar over hvorvidt folk har brug for at snakke med en om de eksistentielle kriser, som man tit får når de nærmer sig døden. Jeg var glad for at høre, hvordan hun rent praktisk kan tage ud til folk, og var også glad for at høre om sorggrupperne. Jeg er stor fan af støtte grupper, og jeg synes at en sorggruppe kunne være et rigtig godt tilbud til især ægtefæller.

Først om filmen om min far som har ondt i ryggen. Jeg kan se hvor smertefuld det er for én at prøve at være sammen med andre som ikke har en forståelse for ens smerte. De andre prøver altid at mindske problemet for at få den person som er ramt til at føle at det nok skal gå, men det får en til at have det endnu være. Jeg synes, i stedet for, at vi skal lære at kunne sige at det er noget lort, og tilbyde hjælp til fx at ordne haven, i stedet for at lave sjovt med at det ikke bliver gjort.

Om filmen om plejehjemmet til de hjemmeløse, kan man se hvor vigtigt det er at folk har et fælleskab med andre som har sammen udfordringer. Jeg var rigtig imponeret over hvor meget frihed beboerne fik til at live det liv som de var vandt til, og ikke skulle indrette sig efter en hel masse regler, fordi de nu boede på et plejehjem. Jeg tænker, det må være en del af vores opgaver at få borgerne til at kunne mødes med folk med sammen baggrund, som de kan lave noget socialt sammen med. Ligeledes er det vigtigt at hjælpe vores borger til at opretteholde de sociale netværker de har, ligesom medarbejderne gjord med hende som havde ikke set sin søster i mange år. Det var åbenbart en stor smerte for hende at hun ikke så sin søster mere.

Jeg havde en borger som had en rigtig slem skinnebenssår som han var i behandling for i en lang tid, uden at den blev meget bedre. Han var på morfin hele tiden og panodil pn. Af og til, vil han prøve at nedsætte sit forbrug af smertestillende medicin. Efter jeg har været på denne kursus, tænker jeg, at jeg vil havde brugt mere tid på at prøve nogle non-farmakologiske smertelindrings metoder, og jeg vil havde brugt mere tid på at lindre hans sociale smerter.

• Hvordan har dit personlige læringsudbytte af ugerne været? Og hvis du skulle have øget dit læringsudbytte, hvad skulle så have været inddraget i ugernes temaer?

Jeg synes jeg har lært rigtig meget. Den sygdom vi fordybede os i var nyt for mig, og det var meget spændende at lære om. Det var også rigtigt spændende at høre de andres fremlæggelser. Jeg kan ikke kom i tanken om noget mere vi skulle høre om.

• Hvordan har din personlige arbejdsindsats været? 

Jeg mener min indsats har været tilfredsstillende, både for mig selv og gruppen.

• Eventuelt? Ideer eller betragtninger som planlæggerne af påbygningsfaget kan have glæde af.

Måske flere ’eksperter’ i non-farmakologiske metoder i smerte lindring, plus mere tid til at prøve det an.