Remake of Teoretikere, psykologer og andre by Anne Krogh

Remake of Teoretikere, psykologer og andre by Anne Krogh https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00 en-us 2019-10-04 05:21:55 UTC 2025-10-28 16:16:08 UTC hello@padlet.com annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386198
Anerkendelse som begreb kan findes i forskellige teorier om selvudvikling hos mennesket (se f.eks. Benjamin, 1987, Schibbye, 2002, Honneth 2002 og 2006, Cooperider (2001). Begrebet bliver defineret forskelligt dels i dagligdags, dels i teoretisk sammenhæng. Når begrebet bliver anvendt i en almindelig dagligdags betydning bruges det på linje med det at lytte, det vil sige «jeg hører på det du siger på en imødekommende måde». I nogle bøger skelnes ikke mellem anerkendelse og appreciation - af Cooperider defineret som værdsættelse (Cooperider et. al. 2001). I bogen Anerkendelse i børnehøjde (red. hertz, B. & Iversen, F., 2004) tages f.eks. udgangspunkt i appreciation og der tales uden at skelne om anerkendelse og værdsættelse i praksis Da værdsættelse som fænomen ikke er det samme som anerkendelse fagligt set, er det dog væsentligt at skelne mellem de to begreber. Da begrebet anerkendelse således kan rumme noget forskelligt, afhængig af hvem, der anvender det, og i hvilken sammenhæng det anvendes, er det en god ide at sørge for en afklaring og præcis definition af begrebet, når man anvender det.

Når anerkendelse er kommet på dagsordenen pædagogisk og mellemmenneskeligt set, hænger det sammen med samfundsudviklingen fra industri- til videnssamfund. Det postmoderne samfund er højt differentieret, komplekst, multikulturelt og i stadig ændring. Hastig udvikling og forandring er blevet et vilkår, og det enkelte menneske må omstillingsparat indstille sig på disse ændringer, selv ændre sig og træffe nye valg og beslutninger. Dette stiller krav om udvikling af en god forankring i selv`et, hvorfor selvværd og sociale kompetencer er kommet i fokus som forudsætninger for at kunne indgå i det postmoderne. I denne sammenhæng er opmærksomheden skærpet omkring udvikling af relationer mellem børn og voksne, samt voksne imellem for at det bliver muligt for den enkelte på samme tid at kunne mestre såvel individualiteten som samhørigheden med andre. Der peges fra forskellige psykologiske og sociologiske teorier på betydningen af ligeværdige og demokratiske relationer mellem børn og voksne som en grundlæggende forudsætning for udvikling af disse kompetencer (se f.eks. Jens Rasmussen, 1997, Stern, 2000, Schibbye, 2002, Honneth, 2006).

I Danmark er den norske psykolog Anne Lise Løvlie Schibbyes teori om anerkendende relationer den mest kendte og anvendte, ikke mindst som denne er formidlet gennem en anden nordmand Berit Bae, der har forsket i anerkendende relationer i pædagogisk arbejde.

Schibbyes teori er udviklet på baggrund af arbejde med familieterapi, og er udfoldet i bogen En dialektisk relationsforståelse i psykoterapi med individ, par og familie (2002). Schibbyes udgangspunkt for teorien om anerkendelse er, at selv'et – menneskets oplevelse og forankring i sig selv som udgangspunkt for væren og handlen i verden – udvikles i relationen med andre mennesker, en relation, hvor både oplevelsen af samhørighed (tilknytning) med andre og oplevelsen af afgrænsning/adskilthed (individuation) i forhold til andre, har stor betydning for selv'ets udvikling.

Ifølge Schibbye (220) er det ikke enkelt og entydigt at definere begrebet anerkendelse. Begrebet stammer fra Hegel, og gensidig anerkendelse viser hen til, at begge parter i relationen kan tage hinandens synspunkter og bytte perspektiv – for et kort øjeblik at kunne se, hvorledes verden ser ud med den andens øjne. Bae (1999) sammenholder de to begreber erkendelse og anerkendelse. Erkendelse defineres som det at give sig selv lov til at komme nær og blive bekendt med det, der er. Anerkendelse defineres som det at være åben, at kunne lytte til og gå ind i den andens oplevelsesverden for et øjeblik, idet an som forstavelse viser hen til det at stå hos eller være med. Anerkendelse indebærer følgende fem delelementer: Forståelse og indlevelse, at kunne genkende oplevelsen i sig selv, bekræftelse, åbenhed, selvrefleksion og afgrænsning.

Schibbyes teori om anerkendelse har et eksplicit metateoretisk udgangspunkt, og hun gør det klart at det altid er væsentligt at gøre sig det metateoretiske ståsted i enhver teori klart, fordi disse bagvedliggende opfattelser er med til at styre vores forståelser og handlinger. Menneskesynet hos Schibbye er eksistentialistisk. Ontologisk antages det, at eksistens kommer før essens – at vi er kommer før hvem vi bliver i relationen til andre. Det, at mennesket har en bevidsthed om sin egen eksistens, betyder, at mennesket kan træffe valg, og kan være selv-refleksiv – det vil sige reflektere vores liv og handlinger, samt de valg vi træffer, og derigennem ændre på os selv og vores relationer til andre mennesker. Selvrefleksion er dialektisk forbundet med selvafgrænsning – det at kunne skelne mellem hvad der mit og hvad der er den andens i relationen.

Det er et grundsyn hos Schibbye (2002), at virkeligheden kun kan forstås som en sammenhængende helhed, samt at relationer altid er proces. Relationer er desuden dialektiske, hvilket vil sige gensidigt vekselvirkende. Mennesket er ikke forudsigeligt og udvikler sig ikke lineært. Man kan således ikke forstå den ene i en relation uafhængig af den anden og den fælles relation. Bae formulerer det på denne måde (1999, s. 11):

"Det jeg gør mod dig, det gør jeg egentlig mod mig selv, fordi jeg med min væremåde skaber forudsætningen for, hvad slags svar jeg får fra dig. Og det jeg gør mod mig selv, det gør jeg egentlig mod dig, fordi min måde at behandle mig selv på, skaber forudsætningen for din væremåde, for hvem du har mulighed for at blive sammen med mig."

Som et andet grundsyn påpeger Schibbye, at en subjekt-subjekt relation er en forudsætning for anerkendelse. Et subjekt-subjekt syn vil sige, at parterne i relationen ser den anden som et subjek – eller en person- med sine egne oplevelser og synspunkter, der ikke nødvendigvis er samstemmende med ens egne. Som modsætning beskrives et subjekt-objekt syn at pege hen til, at vi betragter den anden person som et objekt, der skal styres og kontrolleres. På denne måde bliver således anerkendelse en grundholdning og ikke en pædagogisk eller psykologisk metode, gennem hvilken man kan forandre eller behandle et andet menneske.

Den tyske sociolog og filosof, professor ved Goethe Universitetet i Frankfurt Axel Honneth beskriver i sin bog Kamp om anerkendelse tre former for anerkendelse. Ligeledes beskriver han betydningen af anerkendelse for menneskets liv og udvikling, samt viser, hvorledes manglende anerkendelse slår igennem som en række bevidsthedsforstyrrelser hos mennesket. Honneth definerer tre former for anerkendelse, og bestemmer således begrebet forskelligt fra Løvlie Schibbye, selv om der er lighedspunkter, idet Honneth, som Schibbye, beskriver hvorledes selv`et (hos Honneth selvbevidsthed) opstår via anerkendelse. Honneth fokuserer dog eksplicit på, hvorledes anerkendelse og krænkelse er hinandens modsætning, et forhold, der ikke er betonet med samme eksplicitet hos Schibbye.

Honneth beskriver anerkendelsens tre sfærer som bestående af: Anerkendelse i privatsfæren – det at blive mødt med kærlighed – med følelsesmæssig opmærksomhed. Anerkendelse i denne sfære vil resultere i udvikling og vedligeholdelse af selvtillid. Anerkendelse i den retslige sfære – det at blive mødt som et autonomt og respekteret menneske. Anerkendelse i den retslige sfære vil resultere i oplevelsen af ligeværd. Anerkendelse i den solidariske sfære – det at blive værdsat i det sociale fællesskab. At blive værdsat i det sociale fællesskab vil føre til at den enkelte kan føle sig værdifuld i fællesskabet.

]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386198 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386199
Det fælles tredje og kommunikationstrekanten.

Det hænder man taler forbi hinanden, når man kommunikerer.
Det kan til tider være svært, at forstå vores beboeres budskaber, grundet deres forskellige former for kommunikationshandicap.
Og vi kan kollegaer imellem komme til, at misforstå hinanden, pga. disse episoder hvor der bliver talt forbi hinanden.

For at få en forståelse for hvor vigtigt det er, at vi er opmærksomme på dette, både i forhold til kollegaer og beboere, giver Benedicte Madsens beskrivelse omkring det fælles tredje og kommunikationstrekanten god mening.

Det fælles tredje, er indholdet/emnet i samtalen. Det kan f.eks. være en køre tur som to pædagoger taler om. Hvor det fælles tredje er "køre turen", men den ene pædagog taler om, hvor meget hun glæder sig til at komme ud og give beboerne oplevelser, og den anden pædagog taler om at komme ud af huset, for at komme væk fra de daglige rutiner.

Det kan også være når en beboer f.eks. kommer og siger et ord, eks. kylling, kan pædagogen tænke og tale om aftensmaden, men det som beboeren måske mener er at han har spist det i skolen.

For at blive opmærksom på episoder hvor disse misforståelser er sket, og måske er endt ud i konflikt, kan Benedicte Madsens model "kommunikationstrekanten" benyttes.
Dette for at synliggøre, det der sker eller er sket i samtalen.

Kommunikationstrekanten er en model, hvor man ser på indholdet (emnet i samtalen), forholdet (relationen mellem dem der taler sammen) og konteksten (det de hver især tænker ud fra). Samtidig bliver det fælles tredje (emnet/indholdet) påvirket af de forskellige perspektiver, som vi taler ud fra i samtalen. Perspektiver er eksempelvis den påvirkning, der sker i samtalen grundet relationerne imellem samtaleparterne. Og kan eksempelvis blive påvirket hvis samtaleparterne blive uvenner i løbet af samtale.
Når vi misforstår hinanden, opstår der ikke et fælles tredje, men to indholdsaspekter i samtalen.

I modellen taler man om, at den ene (person A) og den anden (person B) kommunikerer om noget tredje (emne C). C er indholdet også kaldet det fælles tredje.

Her under ses modellen for den det fælles tredje, i den gode samtale med et fælles emne, og modellen for når der sker misforståelser og når emnet i samtalen ikke er det samme.

]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386199 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386200 Anerkendelsens tre sfærer

Anerkendelse betyder værdsættelse af andre personers individualitet. At have en åbenhed overfor den andens oplevelsesverden og det enkelte individs begrundelser for at handle på en bestemt måde. Som lærer bliver man nødt til at være åben overfor eleverne. Man bliver nødt til at etablere og vedligeholde en interesse for elevens værdier og følelser, også selvom de er i uoverensstemmelse med ens egne.

Axel Honneth betragter mennesket som et anerkendelsessøgende væsen, og skelner mellem tre sfærer (eller former) for anerkendelse:

Privatsfæren: Det at blive mødt med kærlighed – med følelsesmæssig opmærksomhed. Anerkendelse i denne sfære vil resultere i udvikling og vedligeholdelse af selvtillid.
Den retslige sfære: Det at blive mødt som et autonomt og respekteret menneske. Anerkendelse i den retslige sfære vil resultere i oplevelsen af ligeværd.
Den solidariske sfære: Det at blive værdsat i det sociale fællesskab. At blive værdsat i det sociale fællesskab vil føre til at den enkelte kan føle sig værdifuld i fællesskabet. Den solidariske sfærer har både emotionel og kognitiv art, altså en social solidaritet der anerkender personer som unikke.

]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386200 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386201 Hvorfor skal vi arbejde med æstetiske lærerprocesser

Hvorfor skal vi arbejde med æstetiske læreprocesser i institutioner/pædagogisk arbejde?
Argumenter (også ud fra den læste litteratur), hvorfor det er væsentligt(eller om det er væsentligtJ) at arbejde med aktiviteter, som indeholder æstetiske oplevelser/erkendelse. Kommenter mindst 2 af dine medstuderendes blogindlæg.

Æstetik er noget der foregår uden vi helt ligger mærker til det. æstetik er overalt og kan udspejle sig som mange ting, fx. et teaterstykke, fritidsaktiviteter, musikals udfoldelse, malerier - sågar endda hvordan man dækker op til en middagsselskab. æstetik er forbundet med ens kulturarv - og hvordan vi selv, og andres opfatter denne.

frem for alt er æstetik en sanselig oplevelse som stimulere ens identitet og dannelse.

Det er vigtigt at have æstetiske lærerprocesser med i det pædagogiske arbejde, som Helle Johnsen beskriver:
"Æstetisering handler om form, udtryksformer og oplevelsesdimensioner. At udtrykke sig æstetisk kræver fordybelse og tilstedeværelse, at kunne give slip på sig selv og i bred forstand at kunne sanse andre mennesker". (Johnsen 2001, æstetiske lærerprocesser i børnehøjde) Det kræver at man som pædagog tager udgangspunkt i en model, og følger de delmål der måtte være, for at kunne opnår en æstetisk oplevelse for de borgere man arbejder med. Det kræver at pædagogen sætter sig en mål. Målet skal indeholde et produkt (men uden at produktet er i fokus) og hvordan udarbejdelsen skal foregår. Der skal være plads til at kunne gå i dybden med den aktivitet der er sat igang - æstetik handler, i mine øjne, om at være processorienteret frem for produktorienteret. Det handler om at se glæden i øjnene på de borgere man arbejde med undervejs. ikke kun glæden ved det færdig produkt. Frem for alt handler det om at lave noget som borgeren har lyst til. Der skal være en ivrighed for at være med i den æstetiske process. Ivrigheden behøves ikke at være lige tydelig/fremmelig hele vejen igennem - men den må på ingen måde forsvinde helt.
Jeg vil i næste blog lave en udarbejdelse af en æstetisk aktivitet ved hjælp af grundmodellen for igangsættelse af æstetiske lærerprocesser.Helle Johnson kommer med mange argumenter for hvorfor det er vigtigt at inddrage æstetiske lærerprocesser som en del af de pædagogiske arbejde i institutioner. Jeg vil hermed understrege nogle jeg væsentligere end andre.

Æstetiske lærerprocesser opbygger sociale fællesskaber. Det barn der af forskellige årsager er i periferien af børnegruppen, kan opleve sig som en del af en fællesproduktion, et fællesskab
Æstetiske udtryk kan fungere som brobyggere i forhold til de forskellige arenaer, hvor børn lever deres hverdagsliv. (fx. børn formidler til børn vs. pædagog formidler til børn - det er nogle andre fokuspunkter der kommer til syne.)
stimulere indlevelse/empati. styrkelse af børnenes evne til at forhandle mening. udviklingen af evnen til at kunne rumme kompleksitet , afprøve og finde mening. refleksivitet og kreativitet.
Styrker børnenes sproglige opmærksomhed. Hvor æstetiske lærerprocesser kan ses som modspil til en sproglig ensidig hverdag hvor ord (både i institutionen og hjemme) ofte kun ledsager handling. Øger formuleringsevnen, øger koncentrationsevnen. I æstetiske lærerprocesser glemme deltagerne ofte tid og sted. Dette gælder også børn, der i formelle læringssammenhænge karakteriseres som ukoncentreret og urolige.
Giver børnene mulighed for selv at være skabende. Det giver dem mulighed for at omsætte alle de indtryk og informationer, der mere eller mindre målrettet når dem. Det handler om forholdet mellem reception (at børn ser, hører, læser og oplever andres udtryk) og produktion.

Dette er få eksempler på hvorfor det er vigtigt at arbejde med æstetiske lærerprocesser. Listen er uendelig og jeg vil i næste blog prøve at sætte fokus på andre punkter end de opstillede fra Helle Johnsen's i æstetiske lærerprocesser i børnehøjde.

]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386201 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386202 Korrigere handling
Heldigvis er det ifølge Bae muligt at ”hente sig selv ind”, det vil sige at reflektere over og eventuelt korrigere sine umiddelbare forståelser og handlinger. Bae synes således at gå ud fra, at der hver dag finder pædagogisk praksis sted, som ikke er anerkendende, men som, hvis den fastholdes i for eksempel skriftlig form, kan blive genstand for refleksion ved hjælp af velegnet teori.
Nye indsigter og forståelser kan derefter medvirke til at perspektivere fremtidig handlen. På denne måde åbnes vejen for en videreudvikling af praksis i en anerkendende retning.
Anerkendelse
Bae argumenterer i det hele taget for den anerkendende relation som forudsætning for at udvikle autonomi hos børn. Anerkendelse indebærer at blive set som individ med rettigheder, integritet og separat identitet: ”Jeg giver dig retten til at have dine erfaringer og oplevelser. Jeg behøver ikke at godtage dem som rigtige, men jeg er villig til at lade dig have dit synspunkt (...) Anerkendelse betyder, at jeg er villig til at lade dig være ekspert på egen tilværelse” (Schibbye, 1992).
Litteratur
Bae, Berit: ”Det interessante i det alminnelige: En artikkelsamling”. Oslo, Pedagogisk Forum 1996.
Schibbye, Anne Lise Løvlie: ”Erkjennelse og anerkjennelse: perspektiv på relasjoner” redigeret af Berit Bae og Jan Erik Waastad. Oslo: Universitetsforlaget 1992.]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386202 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386203 For at pædagogen kan mestre den anerkendende relation, kræver det lydhørhed – det vil sige afgivelse af kontrol og definitionsmagt. Det kræver ligeledes forståelse og indlevelse samt blik for nonverbale signaler (metakommunikation).
Derudover er selvforståelse og selvafgrænsning en forudsætning for lydhørhed, forståelse, indlevelse, åbenhed og nærhed. At arbejde med anerkendelse handler om at kunne reflektere over den måde man er på i relationen til andre, men det handler også om at kunne gå ind i andres oplevelsesverden, at se hvordan ting ser ud fra den andens erfaringsbaggrund. Dette udspringer af en grundlæggende holdning af ligeværdighed og respekt.]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386203 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386204 Det fælles tredje

– om fællesskab og værdier i det pædagogiske arbejde

Michael Husen, 1996

En pædagog laver drager sammen med en flok børn. De starter med almindelige korsdrager, men bliver efterhånden mere avancerede. De låner bøger om dragebygning på biblioteket og prøver forskellige modeller. En dag vil de prøve at lave en ny slags drage, en særlig stor og indviklet konstruktion. Ingen af dem har prøvet det før, men alle har nu erfaring med drager og med de håndværksteknikker, der er nødvendige ved bygningen. Der skal snittes i tynde træpinde, der skal skæres papir til, der skal bindes knuder og limes. Og der skal måles og tilpasses.

En pædagog i et projekt for familier med udviklingshæmmede forældre tager med fædrene i bowlinghallen en gang om ugen. Så har de noget at gøre sammen, og medens de bowler, kommer der sommetider gang i snakken. Pædagogen presser dem ikke, det er bowling, de er sammen om. Disse mandfolk, der ikke så gerne snakker om personlige og familiemæssige problemer, har det bedst med at have noget udadvendt – og gerne noget kropsligt – at gøre sammen.

En pædagog er med en håndfuld unge kriminelle ude i en fiskerbåd i hårdt vejr. Til daglig er tonen imellem dem aggressiv og mistroisk. Disse unge har ikke tillid til voksne, og slet ikke til pædagoger. Men i fiskerbåden er de fælles om en opgave. Garnet, fiskene, havet og vejret kræver al deres opmærksomhed. De samarbejder om sagen og kommunikerer på en ordentlig måde, uden de mange forbehold og negative forventninger.

Det sker, at mennesker, to eller flere, er sammen om en oplevelse, eller om en opgave, der skal udføres. Noget, der ikke vedrører disse personer og deres indbyrdes relationer, men er noget udenfor. Noget fælles tredje.

Den pædagogiske dimension

En fælles handling har værdi i sig selv. Men den kan også have en pædagogisk værdi, hvis der i fællesskabet er involveret et pædagogisk ansvar. Altså hvis en af parterne har et pædagogisk ansvar for de andre.

Pædagogisk ansvar er det medansvar, nogle personer undertiden har for andre personers udvikling.

En terapeut eller en læge og en klient/patient kan godt være fælles om den sag, som er: klientens udvikling og udviklingsmuligheder, og hensigtsmæssige adfærd.

Det er langt mere speget i et pædagogisk forhold. Hvorfor? Især fordi det pædagogiske forhold sjældent (måske aldrig) er frivilligt indgået fra barnets side. Børn eller unge har ikke bedt om, at en pædagog blander sig i – tager medansvar for – deres personlige udvikling. De er kastet ud i det, anbragt der af voksne med magt over dem. På godt og ondt. Men netop fordi det ikke er frivilligt, stiller det ekstra krav til den etiske holdning hos pædagogen. Han skal på den ene side vedstå og bruge sin magtposition – det ligger i hans pædagogiske ansvar. På den anden side skal han respektere det barn, der er overladt ham som et selvstændigt subjekt med egen vilje og værdighed. Han skal opretholde et subjekt-subjekt forhold inden for de begrænsninger, som de givne rammer sætter.

Dette gør han bedst ved at finde nogle områder, hvor det netop ikke er magtforholdet og den pædagogiske relation – eller andre personlige relationer – der er på dagsordenen. Men noget andet, en værdifuld sag eller et projekt, de kan være ægte fælles om.

Glæden ved at være fælles om noget

Det fælles tredje er centralt i en autentisk måde at være sammen på, både for jævnaldrende og for voksne og børn. Uanset om den ene er 35 og den anden er 3, 8 eller 17 år, er der altid mulighed for at være reelt fælles om noget. Det gør ikke noget, at den ene er dygtigere, ved mere, har mere håndelag. Hovedsagen er, at der er noget ydre, et fælles anliggende, som begge er optaget af, og som de er optaget af sammen.

Det kan være handlingen i en god bog, man læser sammen. Mis med de blå øjne, eller Ringenes Herre. Det kan være at male et værelse i huset, rense et tilstoppet afløb, skrive en festsang eller lave en pizza. Det kan være at lave en klub, et beboerhus, eller oprette en skole eller en børneinstitution i sit lokalområde.

I den fælles aktivitet er man sammen med nogen man holder af. Eller også kommer man til at holde af nogen, fordi man er sammen med dem om noget. Vi er i bund og grund sociale væsener, vi holder af at være sammen og gøre noget sammen.

En fest bliver altid bedst, hvis der er noget at fejre. Hvis deltagerne har været sammen om noget. Festen bliver også bedst, hvis den er godt tilrettelagt, hvis der er ritualer, der skal overholdes, og hvis der er dækket et fint bord – så er man fælles om det.

Man kan godt holde fest på den måde, at man henter en kasse øl og starter et musikanlæg. Men det bliver sjældent særlig festligt. Når man derimod har været sammen om noget andet, en sportskamp, en flytning, maling af en ny lejlighed, en eksamen, der er overstået, så bliver det fest- ligt.

Produktivitet via samarbejde

Meget arbejde kan overhovedet ikke udføres alene. Ingen kan bygge et højhus eller en storebæltsbro alene. Klapjagt kræver medvirken af både klappere og jægere.

Men også kvaliteten kan blive større ved, at man er flere om opgaven. Det at have nogen at snakke med befordrer den gode problemløsning. Kreativiteten styrkes, hvis flere snakker sammen.

Et eksempel: De kommunale daginstitutioner i en by (Reggio Emilia i Italien) er kendte for deres fremragende pædagogiske arbejde. Karakteristisk for disse institutioner er ikke mindst den udstrakte grad af samarbejde, der foregår. Samarbejde mellem pædagoger og børn om projekter, mellem pædagogerne indbyrdes, mellem institutioner og forældre, og mellem institutionerne og de kommunale pædagogiske konsulenter.

Pædagogikken i disse institutioner er et fælles tredje, en opgave, som pædagoger og konsulenter er fælles om at videreudvikle. Det gøres gennem omfattende dokumentation, diskussioner og overvejelser. Udviklingen af pædagogikken gøres til en arbejdsproces, som man tager alvorligt og investerer tid i. Den bliver et fælles anliggende og fylder i bevidstheden.

Ikke mindst tidsinvesteringen er vigtig, og den afspejler den reelle prioritering af arbejdet. Forældrerådet mødes en gang om ugen, og af pædagogernes arbejdstid er der afsat seks timer om ugen pr. pædagog til dokumentation og fortsat videreuddannelse.

Resultatet er nogle pædagoger, der til stadighed får udvidet deres egen erkendelse og kompetence. De bliver engagerede, kan lide deres arbejde, og dette engagement smitter af på børnene. Det pædagogiske arbejde bliver i høj grad værdsat af både forældre og kommunalpolitikere.

Alle faser af arbejdsprocessen

Det fælles tredje kan være en oplevelse, man er fælles om, eller det kan være en arbejdsproces, en aktivitet, hvor man i fællesskab udretter noget. Dette fællesskab er det stærkeste.

Arbejdsprocessen har værdi, ikke kun som resultat, også som proces. Arbejdsprocessen er en af de grundlæggende menneskelige funktionsmåder. Måske den grundlæggende funktionsmåde. Den, der definerer os som mennesker. Den hænger sammen med den enestående evne vi har, til forskel fra naturens andre skabninger, at vi kan planlægge noget, der skal ske i fremtiden. At vi kan gribe ind i fremtiden og forme den, forme verden – omend nok så lidt – efter vores egen idé, forestilling og værdi.

Dette er vi ikke bare i stand til, det er vi også nødt til som mennesker. Vi kan ikke have muligheden uden også at have ansvaret. Bordet fanger, så snart jeg har opdaget, at fremtiden i et vist omfang er mit ansvar. Hvad enten jeg ønsker det eller ej, er mit liv og andres liv, og dette livs indhold og vilkår, afhængigt af, hvilke handlinger jeg vælger at udføre her og nu. Hvilke arbejdsprocesser jeg vælger at gennemføre.

Men arbejdsprocessen er også en mulighed for udfoldelse og skaben, som beriger éns liv. At lave en smuk blomsterdekoration, en vellykket middag, en flot tegning. At bygge et hus, en sejlbåd, en produktionshal. At skrive et digt eller lære at beherske et musikinstrument.

Hvis en fælles arbejdsproces skal være berigende, skal man deltage i hele arbejdsprocessen. Man er ikke fælles om en arbejdsproces, hvis nogle træffer beslutningerne og andre skal udføre dem. Man er kun fælles, hvis alle involverede deltager i alle faserne. Dvs. deltager i beslutningen, planlægningen, udførelsen og værdsættelsen af arbejdsprocessen.

En af de almindeligste ledelsesfejl er, at lederen – eller ledergruppen – igangsætter en fælles arbejdsproces, et projekt, som de tror, at alle medarbejderne er engageret i. Og så bliver de overraskede, når det går op for dem, at det ikke er tilfældet.

Et eksempel: I en kommunes socialforvaltning har man lavet en ny struktur. Et nydannet udvalg i denne socialforvaltning forsøger at sætte et fagligt udviklingsarbejde i gang. De afholder en konference med deltagelse af socialarbejdere og pædagoger fra vuggestuer, børnehaver, hjem- mehos’ere, sundhedsplejen m.m. Der opstår en god debat, der dannes grupper, og et emne udkrystalliserer sig til sidst: “Tidlig indsats”. Det vil man arbejde videre med. Udvalgets næste træk er at nedsætte nogle tværfaglige arbejdsgrupper, der skal arbejde videre med emnet. Derefter skal der afholdes endnu en konference, hvor arbejdsgruppernes forslag debatteres og danner afsæt for forskellige videre projekter og initiativer. Set fra udvalgets side er dette en sammenhængende proces, der bør kunne føre til en fremadskridende og stadig mere kvalificeret debat. Men allerede i andet led går det galt. De udpegede medlemmer i arbejdsgrupperne er ikke de samme som har deltaget i konferencen. De har ikke været med til at indkredse og formulere emnet “tidlig indsats”. De skal planlægge og udføre noget, som andre har besluttet. Der er tilkaldt konsulenter udefra til at hjælpe arbejdsgrupperne, men disse konsulenter har heller ikke deltaget i konferencen. Der opstår derfor ikke nogen egentlig fælles arbejdsproces. Kun udvalgets medlemmer, som følger og koordinerer hele forløbet, har den fornemmelse af sammenhæng og helhed, der skal til for at en arbejdsproces opleves som hel. De andre involverede har ikke, de deltager som isolerede brikker og afsnit i den store proces. Det fælles tredje opstår ikke, og hele projektet kuldsejler.

Hvad udvalgets medlemmer ikke forstår er, at for at noget kan blive et fælles anliggende, skal de involverede være med i alle arbejdsprocessens faser. Fra start til slut. Fra indkredsningen og formuleringen og beslutningen gennem planlægningen og gennemførelsen og frem til det færdige resultat og evalueringen heraf. De og kun de personer, der deltager kvalificeret i alle faserne, kommer til at opleve projektet som deres.

Engagementet, der smitter

Det er altså ikke nok, at sagen er et tredje, den skal også være fælles. Hvordan bliver flere mennesker fælles om et mål? Hvad vil det sige i egentlig forstand at have et mål?

Det er ikke nok at man bliver enige, at man tilslutter sig. Hver enkelt skal føle målet, ligesom medlemmerne af en supporterklub med hver fiber i deres krop føler, at deres fodboldklub skal vinde.

Det er muligt at formidle et engagement til andre. Hvis læreren eller pædagogen selv er engageret, kan det smitte. Det er ikke det, han siger med ord, der smitter, det er snarere det, han siger mellem ordene, med tonefaldet, kropsholdningen, hele sin iver, sin glæde og sin lyst til netop denne aktivitet, netop dette produkt.

Det er ligesom musik, der svinger, eller en gruppe musikere, der svinger sammen. De er fælles om musikken, den bliver noget levende, noget magisk, rytmisk og forførende, der griber dem og fører dem med sig. Både musikerne med instrumenterne, og danserne på dansegulvet, svinger og giver sig hen. Musikken er over og i dem, musikken er ikke noget man skaber med sin vilje, musikken tager magten selv, den bemægtiger sig krop og sjæl.

I en pædagogisk situation er det ikke pædagogens engagement i det pædagogiske (børnene og deres opdragelse eller undervisning), der smitter. Det er hans engagement i noget, der kan være et fælles tredje. Hvis fx en skolelærer i biologi er så dybt optaget af sit fag, at han glemmer eleverne omkring sig, når han undersøger et dyr eller udfører et forsøg, er der stor sandsynlighed for, at dette engagement vil smitte af på en hel del af eleverne.

Den objektive værdi

Nogle arbejdsprocesser er private, andre er man fælles om. Men man er i en vis forstand altid fælles om værdien af et stykke arbejde. Hvis et måltid, jeg har tilberedt, er godt, er det ikke kun godt for mig selv, men også for andre. Hvis mit digt ikke har værdi for andre, har det næppe heller så megen værdi for mig. Hvis den musik, jeg spiller, ikke er alment værdsat, er den heller ikke så værdifuld for mig selv (dette må dog siges med lidt forbehold, men stort set er det sådan det forholder sig).

Pointen er, at værdien er noget uden for mig selv. Værdien eksisterer eller gælder for flere på én gang. Jeg er fælles med andre om at synes, at noget er godt.

Når man producerer, kaster man noget ud i verden, som man hævder er værdifuldt. Man står personligt inde for denne vurdering. Det kan føles som et stort ansvar. Det kan give anledning til usikkerhed. Vi har alle brug for at have et medansvar, og for at have del i æren af det gode produkt. Men vi har også brug for at have nogen at dele ansvaret med. Vi har brug for aflastning og hengivelse. At kunne støtte sig til noget uden for én selv er at hengive sig.

Når det fælles tredje er noget, der er værdifuldt og betydningsfuldt for flere på én gang, afhænger værdien ikke af mig alene som person. Jeg skal ikke bære ansvaret for vurderingen alene. Vi er fælles om at bære det, og jeg befries for en mulig usikkerhed.

Fællesskabet om værdierne har bl.a. sin årsag i det faktum, at vi lever i samme samfund, i samme historiske epoke, kort sagt, at vi lever og deltager i en fælles kultur.

Kulturen som fælles tredje

Kulturen er det sæt af normer, værdier, vaner og leveregler, der udgør vores dagligdag og vores sociale miljø. Ethvert menneske fødes ind i en kultur. Der kan være variationer i dette: Kulturen i et fiskermiljø i Hirtshals afviger på afgørende punkter fra kulturen i et pushermiljø på Vesterbro i København, som igen afviger fra kulturen i et velhavermiljø i Hellerup. Men store dele af kulturen er trods alt fælles. Dansk smørrebrød, juleaften, dyrkning af gulerødder, bilkørsel, brug af telefoner, Kim Larsens musik, Olsen-Banden osv.

Disse og mange flere kulturværdier er vi alle født ind i og opvokset med. Vi har tilegnet os dem, og de indgår i vores egne grundlæggende vurderinger. Selv om vi kan have mange individuelle værdier og præferencer, er der alligevel endnu flere værdier, vi er fælles om. Trods miljøforskelle og individuelle forskelle er kulturen således noget fælles tredje for os alle (jeg ser her bort fra problematikken omkring indvandrere og etniske kulturforskelle, men dels gælder de samme principper inden for de enkelte etniske kulturer, dels sker der med tiden en sammenblanding af kultur, så de fælles kulturelementer bliver flere).

Vi bidrager hver især til både opretholdelsen og videreudviklingen af denne kultur. Hver gang jeg har præsteret at lave en god gang frikadeller med kartoffelsalat – eller en god pizza (for pizza er også blevet en del af vores kultur, selv om den er opfundet i Italien) bidrager jeg til at fæstne og styrke denne værdi, dette kulturelement.

Og skulle det lykkes mig at lave et produkt – en ny madopskrift, en ny konstruktion af drivhuse, eller en ny pædagogik – bidrager jeg kreativt, dvs. nyskabende, til videreudviklingen af kulturen. Mit bidrag bliver (forhåbentlig) set og værdsat af andre, det giver inspiration, og de bedste fornyelser vil sprede sig som ringe i vandet, indtil de er blevet en ny del af kulturen.

Vores forhold til kulturen er altså en vekselvirkning. Den er skabt og bliver fortsat udviklet og forandret af individuelle menneskelige præstationer – og den virker tilbage på os igen som en faktor, der præger vore tanker og værdier, vores kulturelle identitet.

Ovenstående er et bredt kulturbegreb. Ifølge det er alle sider af vores tilværelse omfattet af begrebet “kultur”. Men i dagligsproget bruges begrebet “kultur” ofte i en anden og mere snæver betydning: kultur som kunst, musik, litteratur osv.

Kulturfag og pædagogik

Der er noget ved “kunsten”, der gør den særlig, også i pædagogisk sammenhæng. På seminarierne er der afsat timer til kulturfag, og der menes hermed dansk, musik, drama, værkstedsfag. Det er altså et slags æstetisk kulturbegreb, der her er anvendt. De studerende skal lære om kulturelle udtryksformer og arbejdsmetoder, og de skal opøve kvalifikationer i vurderingen af kunstneriske udtryk.

Hvilke særlige pædagogiske muligheder tilskriver man sådanne kulturelle aktiviteter? Hvorfor betragter man kunstneriske aktiviteter som noget, børn, elever, eller brugere af socialsystemet med særlig fordel kan aktiveres med?

Måske er det fordi kunstneriske aktiviteter indeholder særlige muligheder for at opleve mening. Kunsten har altid en umiddelbar værdi, dens værdi er ikke instrumentel, den er ikke “nyttig” og fornuftig.

Måske taler kunsten også mere umiddelbart til os end andre kulturfænomener pga. sin æstetiske kvalitet. Sanserne er nærmere vore følelser end intellektet. Den sanseligt – æstetisk – oplevede værdi er umiddelbar og direkte. Musik taler direkte til følelserne, når den går i resonans med kroppens indre rytmer. Alligevel er den samtidig præget af form, af konvention og kultur. Musikken er stramhed og improvisation, regler og frihed. Musik er eminent egnet til fællesskab og samarbejde. Der opstår fælles svingninger og fælles værdi, når man spiller sammen. Musikken skaber en form for kommunikation, der går direkte fra kroppen og følelserne til andre kroppe og deres følelser.

En kommunikation, der går uden om et lag af forbehold, forventninger, magtkampe, positionshævdelse – og direkte ind i det område af tilværelsen, hvor det er det kropslige og sanselige, man kan være fælles om.

Også dramaet udtrykker noget alment menneskeligt gennem kroppens sprog. Men her foregår kommunikationen på flere planer, som regel både på det sanselige og det intellektuelle plan.

I skriftlig tekstproduktion kan det være fremstilling af en avis eller et andet håndgribeligt produkt, der er det fælles engagerende. Det at sende et budskab ud i verden, at kommunikere med ord. Og ikke mindst kommunikere på en anerkendt velafprøvet måde. Indholdet kan være nyt, men formen må gerne være velkendt og bundet. Der er ofte størst frihed ved at holde sig til en fast form. Det er lettere at digte eventyr eller Limericks end at digte i fri form (i øvrigt kan det være svært at skrive i fællesskab. At skrive er som regel en ensom proces, omend der på det seneste er opstået en form for skrivepædagogik, der forsøger at gøre skrivningen mere social. I denne “procesorienterede skrivning” viser forfatterne halvfærdige tekster til hinanden og får og giver kritik og kommentarer).

“Værkstedsfag” må betyde det, man gør i et værksted. I den pædagogiske begrebsverden har værkstedet udvidet sig fra kun at være træsløjd til at omfatte alle slags kulturprodukter (regneværksted, musikværksted, fremtidsværksted, eller på engelsk: workshop). Selve begrebet “værksted” er interessant. Værkstedet er kendetegnet ved at være stedet for arbejdsprocesser. Stedet, der er velegnet og som inspirerer gennem selve sin indretning. Stedet, hvor værktøjet er parat og indbyder til at blive brugt. I et godt værksted kan man næsten ikke lade være med at gå i gang. Og processerne, metoderne, giver sig langt hen ad vejen gennem værkstedet selv med dets indretning og det tilgængelige værktøj. Værkstedet er der som noget objektivt foreliggende med en historie: Her har andre arbejdet før os. Vi er ikke de første. Metoder, kvalitet, produkter, værdi ligger der på forhånd. Der er meget, der er “fælles tredje” i et værksted. Der er en sammenhæng med kulturen og med historien bagud.

Aflastning fra de personlige relationer

Hvad er mennesker egentlig fælles om?

Meget forskelligt kan være på spil, når mennesker er sammen. Og ikke altid positivt: magtkampe, tryglen om anerkendelse, kryben, hoveren, skadefryd, gruppedannelse, hakkeorden, gensidige negative forventninger. Relationerne mellem pædagoger og unge i sociale døgninstitutioner kan være fastlåst pga. negative forventninger.

Personlige relationer og følelser, der er kørt skævt, er svære at rette op. Lettere er det at have fælles følelser omkring noget ydre, noget fælles tredje. En fodboldkamp, en arbejdsopgave, en rejse. Noget, der er uden for os som personer, og noget der ikke (i hvert fald ikke på forhånd) vedrører vores indbyrdes relationer. Det giver mulighed for at slappe af, at glemme magtkampe, facader, gensidige forventninger, konflikter, mistro.

Det fælles tredje kan binde energien og give den udløsning i gode følelser af fællesskab.

Wilhelm Reich skrev om “det naturlige arbejdsdemo- krati”. Personer med vidt forskellige politiske anskuelser og ideologier, folk som i en diskussion, på et møde, i en politisk forsamling er rygende uenige og hadefuldt bekriger hinanden, kan ofte arbejde godt sammen, hvis de har en konkret opgave. Så forsvinder de ideologiske forskelle, og ideologien mister sin betydning.

Det anonyme fællesskab

I specielle tilfælde kan et fællesskab omkring en sag være helt anonymt, så deltagerne nok er fælles om noget og kommunikerer, men ikke kender hinanden. Det er værd at overveje, om det anonyme fællesskab omkring en sag kan indeholde nogle kvaliteter, der kun kan opnås via anonymiteten. Man kan fx overveje flg. eksempler:

Skriftestolen er tilsyneladende en mulighed for et anonymt samvær om en fælles sag. Skriftefaderen og den skriftende kommunikerer gennem en skærm, så de ikke kan se hinanden. Den fælles sag er den skriftendes synder og boden herfor. Situationen er ganske vist ikke symmetrisk. Præsten har autoritet og kendes ved navn, omend hans ansigt er skjult. Og præstens motiver kan være mangesidige. Men den skriftende er, eller kan være (eller kan i hvert fald opleve at være) anynom, og måske er dette en væsentlig forudsætning for, at han tør åbne sig for skriftefaderen.

I den klassiske psykoanalyse ligger patienten ned, med ryggen til analytikeren. De må ikke have øjenkontakt. De umiddelbare personlige relationer må ikke forstyrre det, som det egentlig drejer sig om, det som er analysens anliggende: at analytikeren og patienten i fællesskab trænger ned i de ubevidste knuder og konflikter. De to parter er fælles om en sag, som er patientens ubevidste sjæleliv. Men igen: Kun ved denne delvise “anonymitet” i samværet kan de overvinde den blufærdighed (både hos analytiker og analysand), der ellers kunne blokere for samtalen.

Der findes jo også anonyme rådgivninger, både i og uden for det sociale hjælpesystem i Danmark. Rådgivninger, hvor netop muligheden for at være anonym giver visse trængte mennesker modet til at henvende sig.

Et sidste, og kulturelt interessant, eksempel er computernetværket Internet, der bl.a. bruges til debatter, konferencer, snak og diskussion på tværs af tid og sted, med deltagelse af personer over hele kloden samtidigt. På visse dele af dette netværk har man mulighed for at være helt anonym, kun identificerbar med en selvvalgt kodebetegnelse. Da man ikke behøver afsløre sin “sande”, dvs. sin sociale identitet, kan man uden persons anseelse ytre sig, og deltage på lige fod med alle andre, der ytrer sig.

Anonymiteten på nettet er til diskussion. Der tales for og imod. Nogle hævder, at det er snyderi, fejt, eller endda udansk. “Vil dansken i verden fægte, men dølger åsyn og navn, jeg ved hans ånd er ej ægte, jeg tager ham ej i favn”. Bagsiden af “Holger Danske”-moralen er imidlertid, at hvis man ikke er ridder (dvs. er noget), er der ofte ingen, der gider slås med en. I kampen er man jo ikke kun i kamp om noget (noget fælles tredje: en skat, en kvinde, en sag), men også om indbyrdes ære. Min sejr er dit nederlag. Hvad det gælder om er at jeg kommer ovenpå i forhold til dig.

Dansk er også janteloven. Du skal ikke tro, du er noget. Eller: Hvis du ikke er noget, gider vi ikke høre på dig! På Internettet ved man ikke på forhånd, om den, der ytrer sig, er noget. Der er alle på forhånd lige, kun deres ytringer tæller. Kun det fælles tredje.

Etikken og det fælles tredje

At være fælles om en sag indebærer i princippet at være lige, at være to (eller flere) individer på lige fod, med lige ret og værdighed (subjekt-subjekt forhold). I fællesskabet er det ikke sådan, at den ene bruger eller udnytter den anden (subjekt-objekt forhold).

Det er altid slemt at opdage, at den tillid, man har vist et andet menneske, er blevet misbrugt. At man er blevet behandlet som en ting, som et middel den anden har brugt til sine hensigter, og ikke som et selvstændigt individ med egen frihed og værdighed.

Et eksempel på subjekt-objekt forhold er det, når en sælger forsøger at prakke en kunde noget på, samtidig med at han foregiver, at han og kunden er fælles om at vurdere produktets kvaliteter i forhold til kundens behov. Eller når en læge overhører patientens egne overvejelser og suverænt træffer sine beslutninger om behandlingen. Eller når en skolelærer foregiver at gå ind i en åben samtale med sine elever om et vigtigt emne, men reelt kun er ude på at motivere eller kontrollere dem. Sælgeren gør kunden til et emne for et salg, lægen gør patienten til en arbejdsgenstand, læreren gør eleverne til et materiale, der skal formes. I alle tilfældene lader den ene part “som om” der er en fælles sag. I alle tilfældene bliver den anden part skuffet, når vedkommende opdager, at det ikke er tilfældet. Men deres situation derefter er forskellig. Køberen kan blive vred og undlade at købe, eller finde en anden sælger. Patienten kan – måske – finde en anden læge. Men barnet er ofte prisgivet sin lærer eller pædagog, og har ingen mulighed for at vælge fra.

Du skal behandle andre mennesker som mål og ikke kun som middel, sagde filosoffen Immanuel Kant.

Det er den etik, der giver sig af, at vi anerkender hinanden som selvstændige personer, som frie tænkende, følende, vurderende og handlende væsener. Ikke kun jeg selv har denne tankens frihed og værdighed, men den anden person, jeg er sammen med, kommunikerer med, har det også. Jeg må respektere dette, at den anden, de andre, også er selvstændige personer med værdighed, eller behov for værdighed, krav på værdighed og respekt.

Når vi taler sammen, bør vi forvente at være fælles om interessen i det, vi taler om. Vi bør forvente at have en fælles sag og lade den være styrende for samværet. Køber og sælger må (men måske er det for naivt?) være fælles om at vurdere produktets kvaliteter i forhold til kundens behov. Klient og rådgiver fælles om at finde frem til den rette vejledning i forhold til klientens problem. Pædagog og barn fælles om dragebygningens problemer.

Noter og henvisninger

Artiklen er oprindelig trykt i Benedicta Pécseli, red.: Kultur & pædagogik, Hans Reitzels Forlag, Kbh. 1996., s. 218-232.

Husen, Michael: Arbejde og Identitet, Kbh. 1984.

Husen, Michael: Socialpædagogik og Arbejdsprocesser, Kbh. 1985.

Dette indlæg blev udgivet i Det fælles tredje, Pædagogik den 5. januar 2015.

Indlægsnavigation

← Den menneskelige arbejdsproces

Erfaring gennem arbejdsprocesser →

Søg efter:

BØGER

]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386204 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386205 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386205 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386206 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386206 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386207 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386207 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386208 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386208 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386209 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386209 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386210 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386210 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386211 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386211 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386212 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386212 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386213 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386213 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386214 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386214 1 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386215 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386215 2 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386216 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386216 3 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386217 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386217 Jerome Bruner annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386218 Fx. Hvis man tænker udviklingen gennem at komme op i højstolen. 3 faser, for at det giver en udvikling]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386218 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386219 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386219 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386220 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386220 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386221 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386221 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386222 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386222 ERIKSONS STADIER annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386223 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386223 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386224 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386224 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386225 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386225 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386226 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386226 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386227 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386227 Daniel Stern: Barnets selvfornemmelse= Gennem følelser, fysisk kontakt, nonverbal kommunikation. Sker uden tanker og ord. Fokus på relationer som barnet danner til sin omsorgsperson og hvordan barnet udvikler en fornemmelse af sit selv. Sternś fem forskellige fornemmelser af selvet: annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386228 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386228 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386229 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386229 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386230 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386230 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386231 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386231 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386232 5. Daniel Stern

Stern (1934 - ) er psykiater og uddannet psykoanalytiker i USA. Han arbejder nu i Schweiz med behandling af børn og forskning i det spæde barns psykiske liv.

Stern kombinerer psykoanalytisk teori med den empiriske udviklingspsykologi, men psykoanalysens ”konstruerede barn”/ ”kliniske barn” udfordres med denne nye teori om ”det observerede barn”, idet Stern bygger på de sidste 20 års empiriske undersøgelser af spædbarnet.

Den empiriske forskning i spædbarnet er nærmest eksploderet de sidste 20 år, m.h.t. metoder og indlevelsesevne og fantasifulde fremgangsmåder i forbindelse med observationerne, så man siger, at de to første år af livet i dag er de bedst undersøgte og beskrevne.

Nye begreber som Stern tilføjer udviklingspsykologien

1) Vitalitetsfølelser (et begreb der skal indfange den intensitet, der med varierende styrke er en del af følelseslivet, sideløbende med eller ud over de kategoriale følelser som sorg, glæde, vrede etc. De er forbundet med vitale områder, der forbindes med spænding og afspænding, som fx sult, åndedræt, holde igen og give slip etc. Vitalitetsfølelser kan beskrives med billeder, der udtrykker graden af og formen for intensitet, fx brusende, blegnende, eksplosiv, bølgende).

2) Amodal perception (en ny viden om barnets perceptive evner man er kommet frem til, nemlig at barnet er i stand til at oversætte fra en viden, der er opnået gennem en sans (f.eks. med bind for øjnene at have fået en nubret sut i munden) til en anden sans (fx efterfølgende at kunne skelne den nubrede sut fra en glat sut - alene ud fra synssansen).

3) Desuden taler Stern om de såkaldte RIGs, d.v.s. Repræsentationer af Interaktioner, der er blevet Generaliserede. Med andre ord det typiske fra barnets forskellige samspilsoplevelser, der efterhånden afbildes som repræsentationer i hukommelsen som generaliserede minder, der væves ind i hinanden til et samlet indre billede på en selvregulerende anden (måder at være sammen med en anden på). Man kan f.eks. tale om en amme RIG, en intimitets RIG, en grænse RIG, en selvstændigheds RIG etc.

4) Ud over det nævnte er Stern blevet mest kendt for teorien om samstemthed / affektiv afstemning (fx når forældren med udbrud og kropssprog afstemmer sig med barnets åbenlyse fornøjelse ved at kaste en ting på gulvet). Affektiv afstemning iagttages fra ca. 9-måneders alderen.

5) Sterns teori om selvet der udvikler sig fra fødslen i tilknytning til forskellige relateringsområder. Flere og flere nuancer føjes til selvet på forskellige stadier, der har et begyndelsestidspunkt, men ikke et afslutningstidspunkt, eftersom de udgør livstemaer.

Omkring 0-2 mdr. opstår det gryende selv i den gryende relaterings domæne.

Omkring 2-7 mdr. dannes kerneselvet i kernerelateringens domæne.

Omkring 7-15 mdr. dannes det subjektive selv i den intersubjektive relaterings domæne.

Omkring 15-30 mdr.dannes det verbale selv i den verbale relaterings domæne.

Omkring 30 mdr. opstår oplevelsen af det fortællende selv.

Selvets udvikling i relateringsområder – trin for trin

Det 0-2 måneder gamle barn befinder sig i det gryende relateringsområde og er ved at danne et gryende selv. Barnet er aktivt og udforskende i forhold til sine omgivelser og vil i sin søgen og oplevelse af relateringen til moderen - typisk via ammesituationen og lignende - opbygge en psykisk model for, hvad det vil forvente af nære medmennesker.

Kerneselvet udvikler sig i 2-6 måneders alderen i kernerelateringens område igennem det sociale smil, pludren og øjenkontakt, der holdes i længere tid af gangen. Kontakten mellem mor og barn beskrives af Stern som en ansigtsduet, der i bedste fald lærer både mor og barn empati og kendskab til hinandens grænser. Gennem den intense her og nu kontakt skabes grundlaget for det sociale samspil, hvorpå sproget senere bygges.

I Det subjektive selv udvikler sig i 10-15 måneders alderen i det intersubjektive relateringsområde.

Barnet erfarer på dette alderstrin - uden om det verbale sprog – at dets egne private sindlandskaber er usynlige for andre, men kan deles med andre i en fælles oplevelse, som f.eks. begejstring. Barnets nærmeste studeres opmærksomt og hypersensitivt, hvorved barnet får en erfaring i, hvilke følelser der matcher dets nærmeste, og hvilke der træder udenfor. Måden, forældre intuitivt bidrager til samstemthed med barnet på, er med stemmens rytme og tonefald samt med kropssproget generelt, at sætte lyd og mimik til den følelse, den voksne oplever barnet give udtryk for.

Det verbale selv udvikler sig i 15-30 måneders alderen i det verbale relateringsområde.

Med udviklingen af sproget får barnet mulighed for at reflektere over sig selv (mig/dig, min/din), for at associere (pinden er en bil), for at strukturere tiden (bagefter..) - alene eller sammen med en anden.

Det er vigtigt, at barnet i det store og hele oplever en nogenlunde stabil sammenhæng mellem dets følelser og erfaringer, og de ord disse udtrykkes med, for at skellet mellem selve oplevelsen og ordene for oplevelsen ikke bliver for stort eller direkte modstridigt.

Omkring 30 måneders alderen opstår det fortællende selv.

Når barnet er 2½-4 år begynder det at fortælle historier om dets eget liv. Gennem de historier det fortæller om sine oplevelser i hverdagen med søskende, kammerater og forældre etc., er barnet aktivt i gang med at skabe sin identitet. De mange historier er som et laboratorium, hvor selvidentiteten udvikles.

Stern sammenlignet med Mahler, Freud og Piaget

Det skal understreges, at Sterns hypoteser er baseret på barnets kognitive (bevidsthedsmæssige og perceptive egenskaber) egenskaber, mens f.eks. Mahlers teori bygger på barnets affektive sider. Barnet er kognitivt i stand til at skelne sig selv fra moderen, før det er i stand til at klare sig følelsesmæssigt uden hende. I og med at Stern baserer sin teori på den kognitive konstansopfattelse, barnet har meget tidligt, giver hans hypoteser et helt andet billede af det 0-3 årige barn end Mahlers hypoteser, der fokuserer på den affektive konstansopfattelse.

Som psykoanalytiker ligger Stern i øvrigt ifølge eget udsagn tættest på objektrelationsteoretikerne Melanie Kleins og Margaret Mahlers udviklingsteorier.

Med Sterns syn på barnet problematiseres Freud og andres stadieteori, Freuds teori om at barnet med sine ubevidste fantasier ifølge lystprincippet kan fordreje realiteterne (Sterns argument er, at de fordrejninger af realiteten børn har, før de får sprog, kommer fra de voksne) og Mahlers begreber autisme og symbiose.

Piagets teori om sansemæssig erkendelse peger på, at hver sans udvikler sig selvstændigt, hvorfor den pædagogiske opgave hidtil er blevet anset for at være sansemæssig stimulation som forudsætning for, at de forskellige senso-motoriske skemaer kan forgrene sig. Denne del af Piagets teori problematiseres af den nyere forsknings konstatering af, at barnet har evnen til amodal perception.

Den nyere udviklingspsykologiske forskning har i øvrigt vist, at barnets evne til objektpermanens (indre repræsentation) ikke ligger fast ved 1-årsalderen (Piaget), men allerede i 3,5 måneders alderen.

Sterns menneskesyn

Med ”det observerede barn” sætter Stern fokus på det aktive og kontaktsøgende selv, som fra livets begyndelse åbner sig mod verdenen.

Barnets bevidsthed, som af Freud er blevet forbundet med real-jeg’et, af Mahler med differentieringsfasen, af Lacan med spejlstadiet, af Kernberg med integrationen af selvet, er hidtil blevet anset for at opstå langt senere end i Sterns teori, hvor bevidstheden beskrives som en gradvis udfoldelse fra livets begyndelse.

Stern understreger desuden relateringens betydning for både barnets og de nærmeste plejepersoners udvikling.

Stern har som andre psykoanalytikere teorier om psykopatologiske forhold. Han taler om, hvordan man kan genkende relateringsområderne og problemer i forbindelse hermed hos voksne, men denne del af hans teori er nedtonet i forhold til almenudviklingen.

]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386232 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386233 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386233 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386234 Behaviorisme =vores handlinger. (Straf og belønning)
kognitiv psykologi= indre og ydre og handlinger( tænker føler og handler)

]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386234 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386235 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386235 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386236 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386236 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386237 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386237 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386238 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386238 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386239 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386239 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386240 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386240 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386241 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386241 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386242 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386242 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386243 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386243 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386244 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386244 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386245 Det, som barnet i dag gør ved hjælp af en voksen, kan det i morgen gøre på egen hånd ]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386245 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386246 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386246 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386247 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386247 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386248 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386248 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386249 NUZO – Nærmeste Udviklings Zone

•Teori udviklet af en russisk psykolog, Lev Vygotsky.

•Teori som tager udgangspunkt i menneskets udvikling og muligheder for udvikling.

•Vygotsky formulerede begrebet «nærmeste udviklings zone», der har inspireret pædagoger og lærere til at reflektere over forholdet mellem læring og udvikling.

• «NUZO» er karakteriseret ved, at barnet her med voksenstøtte (eller støtte fra en mere kompetent kammerat) kan udføre praktiske og mentale handlinger, som de ikke er i stand til at udføre alene, hvorigennem det bidrager til sin egen læring.

•Med denne tilgang hævdede Vygotsky, at læring er forløber for udviklingen, at den så at sige trækker udviklingen efter sig og med sig.

•Men begrebet nærmeste udviklingszone har ikke kun relation til pædagogens og lærerens rolle men også til barnets leg, idet Vygotsky mente, at børn i leg faktisk konstruerer nærmeste udviklings zone, da de i leg kan udføre handlinger i fantasien, der ligger ud over deres aktuelle udviklingstrin. (De øver sig fx. i voksenlivet mv)

]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386249 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386250 nuzo

]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386250 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386251 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386251 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386252 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386252 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386253 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386253 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386254 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386254 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386255 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386255 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386256 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386256 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386257 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386257 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386258 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386258 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386259 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386259 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386260 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386260 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386261 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386261 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386262 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386262 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386263 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386263 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386264 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386264 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386265 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386265 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386266 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386266 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386267 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386267 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386268 Dewey: Al erfaring, al viden er for JohnDewey indlæring, der opstår i en problemsituation ved et samspil mellem en organisme og dens omgivelser. Tænkning er blot et redskab til problemløsning; ifølge en sådaninstrumentalisme er “sandhed” en karakteristik af påstande, som fører til en acceptabel problemløsning. Pragmatisme.]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386268 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386269 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386269 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386270 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386270 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386271 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386271 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386272 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386272 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386273 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386273 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386274 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386274 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386275 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386275 Dion Sommer. Tilknytning annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386276 Relationer og netværk]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386276 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386277 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386277 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386278 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386278 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386279 Dion kan bruges :
• identitet og identitets begreb
• samfundets indflydelse på et menneskes identitetsudvikling
( alkohol, facebook, storby, demokrati mm)
• man har med udsatte børn at gøre
• hjælpe dem videre ad rette vej
• når man vil udvikle børn
• se barnet ud fra et helhedsbillede og forstå barnet
• se og forstå hvor man skal sætte ind med hjælpen
• tilknytning, relation og netværk

]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386279 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386280 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386280 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386281 John Bowlbys teori om tilknytningsadfærd det er vigtigt at børn får en god og tryg tilknytning fra fødslen.
Tilknytning= medfødt behov for tilknytning til omsorgspersoner, for at opnå tryghed.
Sikker base:trygt kærligt omsorgsfuldt miljø
De 3 faser: protestfase= gråd, aktivt forsøg på at nå omsorgspersonen
Fortvivlelses fasen:udadrettet vrede, agression og selvdestruktive handlinger
Følelsesmæssig frakobling: reagere med ligegyldighed når adskillelsen har varer for længe

]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386281 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386282 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386282 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386283 ]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386283 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386284 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386284 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386285 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386285 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386286 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386286 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386287 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386287 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386288 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386288 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386289 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386289 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386290 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386290 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386291 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386291 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386292 Udviklingspsykologi kan kobles til psykoanalysen. Det er en teori af den østriske læge Sigmund Freud. En teori om personlighedsdannelse .]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386292 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386293 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386293 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386294 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386294 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386295 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386295 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386296 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386296 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386297 Mead: Rolleindtagning (imitation). For eksempel at barnet lærer igennem imitation, dvs. ved at gennemspille og tage forskellige roller på sig.

Han skelner imellem det spontane handlende “jeg” og det iagttagende erkendende og vurderende “mig”, hvor man ser sig selv og sine handlinger udefra – gennem andres øjne (den generaliserede anden). Når man påtager sig den ”generaliserede andens” attitude, betyder det at man tager de etablerede handlingstendenser hos andre, gruppen, organisationen, samfundet etc., til sig, og reflekterer over dem i forbindelse med ens egne handlinger. Man kan endvidere sige, at de “generelle” handlingstendenser, værdier, ideologier etc. man forestiller sig “den generaliserede anden” indeholder, konkretiseres/funktionaliseres (specificeres) i specifikke situationer, og påvirker ens egen handling.

Derudover arbejder Mead med begrebet “emergens”, der er betegnelsen for at noget nyt bliver indarbejdet i den generaliserede anden. Når der således opstår et nyt element i den generaliserede anden, f.eks. når et lovforslag bliver gennemtrumfet, eller når et individs kreative idé manifesteres, reorganiseres det generalisrede anden og det emergerer og der sker en udvikling i samfundet, eller en kultivering af det pågældende fællesskab.

]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386297 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386298 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386298 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386299 Det er en ganske enkel model, Illeris bringer på banen, men den er ganske brugbar, og kan fint sidde som en lille huskeseddel på opslagstavlen inden undervisningen forberedes. Vi lærer ikke, uden vi er engagerede og har accepteret præmisserne, vi lærer ved den direkte handling, og vi skal altid forholde hos til vores handling gen- nem refleksion herunder ikke mindst feedback. Som undervisere er vi med til at fin- de engagementet, tydeliggøre præmisserne, skabe grundlaget for handlinger til at øve sig på og ikke mindst give feedback og understøtte den studerendes refleksion over handlinger og det lærte.]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386299 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386300 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386300 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386301 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386301 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386302 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386302 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386303 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386303 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386304 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386304 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386305 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386305 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386306 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386306 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386307 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386307 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386308 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386308 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386311 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386311 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386312 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386312 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386313 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386313 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386314 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386314 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386315 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386315 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386316 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386316 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386317 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386317 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386318 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386318 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386319 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386319 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386320 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386320 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386321 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386321 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386322 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386322 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386323 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386323 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386324 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386324 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386325 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386325 Poul Maclean amerikans psykiater, der i 1949 udarbejdede en model af hjernens organisering: delte hjernen op i tre systemer= den sansende hjerne(modtage sanseindtryk, opretholde åndedræt og sørge for at drifter bliver tilfredsstillet med bl.a mad og vand, det limbiske system(hukommelse og sansebearbejdning(perception) sat sprog og billeder på sanseindtryk og forståelse for kroppens tilstand)og neocortex(aflæse de sanseindtryk, det får fra den sansende hjerne og forstå andres hensigter. annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386326 Den treenige hjerne: de er hinandens hjælpere
Vigtigt som PA at indtænke den sansende hjerne i kontakten med børnene

]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386326 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386327 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386327 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386328 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386328 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386329 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386329 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386330 Goffmann: er nok mest kendt for sin teori om individets dramatisering af sig selv i hverdagslivet. Ifølge denne teori er hverdagsinteraktion kendetegnet ved, at aktørerne sammen opretholder en given definition af situationen. Udgangspunktet for dette er, at alle har et selvbillede – et face – som de investerer i situationen. Dette skal forstås sådan, at aktøreren i en aktion handler og taler i overensstemmelse med sit eget face og samtidigt hjælper andre med at handle i overensstemmelse med deres face.

Ved på denne måde at hjælpe hinanden med at opretholde hinandens faces, opretholdes en fælles foretrukken definition af, hvad der foregår i situationen. Aktiviteten at opretholde sit og andres face, kaldte Goffman for facework. Goffmans pointe er, at denne form for interaktion finder sted i alle typer af situationer

To andre centrale begreber i Goffmans teori er backstage (bag scenen) og frontstage (på scenen). Med disse begreber forstår Goffman handlinger som noget, der i en given situation kan betragtes som frontstage eller backstage. Front stage-aktivitet kan ses som alt det, der bliver foretaget for at opretholde det fælles indtryk i en situation. På denne måde er Back stage-aktivitet alt det, der er uforeneligt med front stage, og som derfor bliver holdt tilbage.

]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386330 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386331 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386331 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386332 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386332 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386333 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386333 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386334 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386334 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386335 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386335 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386336 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386336 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386337 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386337 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386338 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386338 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386339 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386339 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386340 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386340 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386341 udvikling af spejlneuron systemet- en neurobiologisk evne til at sætte os ind i og forstå andre mennesker handlinger etc.]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386341 Anthony Giddons. Individualisering ikke bundet til traditioner. Identiteten som værende refleksiv, spejler sig i andres værdier og normer og derudfra skabe sin egen identitet. Identitetsprocessen afsluttes aldrig. annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386342 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386342 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386343 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386343 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386345 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386345 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386346 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386346 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386347 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386347 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386348 Hvad er sanseintegration ?

I De Fire Birke tager det praktiske arbejde med sanseintegration udgangspunkt i teori skrevet af A. Jean Ayres. Hun var oprindelig uddannet ergoterapeut og igennem sit praktiske arbejde begyndte hun allerede i 1950’erne at grundlægge sin teori om sanseintegrations-vanskeligheder hos børn. Hun beskriver og dokumenterer hvordan en forstyrrelse i barnets sanseintegration hæmmer barnets sansemotoriske udvikling og dermed barnets muligheder for læring, udvikling og generelle trivsel. I slutningen af 1970’erne udkom hendes første danske udgave af bogen: ”Sanseintegration hos børn”.

A. Jean Ayres teori har stadigvæk allerhøjeste relevans som teoretisk fundament i arbejdet med sanseintegrationsvanskeligheder hos børn. Teorien er senere videreudviklet af bl.a. Patricia Wilbarker og Winnie Dunn.

]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386348 annekrogh1234 https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386349

Den levevis børn bliver tilbudt i dag, er en anden end for 20 år siden. Børnene dengang havde ikke så mange passive muligheder at vælge imellem. I dag er der mange forskellige aktiviteter og tilbud til børn, men tendensen er, at flere børn vælger de mere passive aktiviteter så som tv, computer, elektroniske spil osv. Ligeledes vælger forældre ofte at transportere deres børn til og fra institutionen og fritidsaktiviteter . Dette skaber velfærds sygdomme så som fedme og taktilsky folk. Derfor er det vigtigt at børn bliver bliver hjulpet til at yde og derigennem nyde det fysiske aspekt af lege. Kun gennem fysisk leg, kan vi erhverve os den erfaring vi skal bruge til at mestre kroppen og dens brug.

Børns og den sansemotoriske betydning

Børns sansemotorik har betydning for den almene udvikling. Med sansemotoriske træning kan man fx forebygge og mindske indlæringsvanskeligheder og ligeledes kan det være med til at øge koncentrationsevnen. Det fysiske miljø skal give børnene mulighed for at bevæge sig og samtidigt skal det være inspirerende. Ifølge nyere forskning viser det sig, at børn der bevæger sig meget, også lære mere i de boglige fag end de passive børn

Sanserne og motorikkens betydning for børnehavebørn

Når der tales om børns sansemotoriske udvikling er det den bevægelsesmæssige udvikling der menes. Ved at sanse og bevæge sig udvikler barnet sit centralnervesystem (rygmarv, hjernestamme, lillehjerne og storhjerne). Motorik består af tre elementer: grundmotorik, grovmotorik, finmotorik og disse elementer hænger uløseligt sammen. Hvis barnet ikke har udviklet sine sansemotoriske evner, kan det føre til vanskeligheder for det enkelte barn. Disse vanskeligheder kan være: sprog, indlæring, socialisering, adfærd (fx hyper/inaktivitet), opmærksomhed, koncentration, bevægelse og psykisk/fysisk balance.

Motorik er de bevægelser alle børn gør ens uanset tidsalder, geografi, socialt status og kultur. Det er de reflekser, som ligger i barnet og som ikke skal læres fx søge-, sutte- og gribereflekser. Grundmotorikken udvikles som regel i en bestemt rækkefølge som fx ved at krybe, kravle, gå osv. Det er igennem grundmotorikken at grov og finmotorikken udvikles. Grovmotorik er betegnelsen for bevægelser hvor de store muskelgrupper som skulder, albue, hofte og knæled bliver brugt. Grovmotorik benyttes fx ved at rulle, krybe, gå, hoppe, løbe og balancere. Finmotorik er betegnelsen for bevægelser hvor de små muskelgrupper som fodens, øjets, mundens og mimikkens led og muskler, bliver brugt. Finmotorikken benyttes fx gennem fingrenes bevægelser. Det er vigtigt for håndens finmotoriske udvikling, at barnet har kontrol over nakke -, skulderområdet og hele armen. Denne kontrol kommer via den grovmotoriske udvikling

Sanser

Vi vil kort beskrive de sanser som fortæller os om omverden og om os selv. De ydre sanser: Synssans, høresans, smagssans, lugtesans og følesansen. De indre sanser: Ubevidst balancesans, stillingssans, retningsopfattelse, legemskendskab, tidsbegreb afstand og størrelse. Sanserne er feedback fra omverdenen til vores hjerne. De ydre sanser er synlige, hvorimod de indre sanser sidder gemt i eller under huden. De ydre og indre sanser har det fælles træk, at de alle er vigtige. Alle sanser bruges for at kroppen kan benyttes og bevæges. Sanserne giver feedback, så vi kan sende beskeder via vores nerver til de forskellige muskelgrupper. Alt dette sker mange gange i sekundet, og kaldes også for sanseintegration. Sanseintegration er hjernens evne til at koordinere og bearbejde indtryk fra alle dele af vores sanseapparat.

Taktilsansen

Taktilsansen er tæt knyttet til sanseceller i hud og slimhinder. Nogle sanseceller er tættere placeret på kroppen end andre steder, fx har forsiden af kroppen flere føleorganer end ryggen. Der er 2 adskilte systemer

Det beskyttende system

Aktiveres af overfladisk berøring, smerte eller temperatursvingninger, og som vil få barnet til at trække sig væk eller få barnet til at søge mod en påvirkning som det finder behageligt, fx morens bryst

Det diskriminerede system

Denne følesans sættes i gang af barnet ved at det føler på alt, og på denne måde finder det ud af hvordan verden er indrettet. Til tider kan det beskyttende system dominere og så vil barnet blive berøringssky, altså taktilsky.

”Et spædbarn, der ikke berøres nok, får et skævt følelsesliv.” Sådan definerer DGI sansemotorikkens betydning

Balancesansen (vestibulære)

Sansen er lokaliseret til det indre øre. Sansen registrerer hovedets bevægelser, stilling, tyngdekraft i forhold til kroppen og om det er individet, eller omgivelserne der bevæger sig. Alt dette har betydning for sansesamspillet. Vores samlede balance er afhængig af balancesans, taktilsans, stillingssans og synssansen.

Stillingssansen (kinæstesisans)

For at stillingssansen er optimal, skal taktilsansen og balancesansen være i orden. Gennem leg og aktivitet lærer børn om verden omkring dem, og på denne måde udvikler de rum- og retningsfornemmelse. Stillingssansen hjælper børn til at udvikle præcise bevægelser og kropsbevidsthed. Stillingssansen stimuleres hver eneste gang barnet selv laver en aktiv bevægelse.

Sanseintegration

Den sansemotoriske udvikling hos børn er et integreret led i den almene udvikling. Jean Ayres har skrevet om den kognitive udvikling hos børn og da vores målgruppe er de 4-6 år vil vi koncentrerer os om tredje og fjerde niveau. Motoriske aktiviteter er ligeså værdifulde som sanseindtrykkene, der er med til at organisere indlæringsprocesser. Jean Ayres har opdelt niveauerne i grove træk for at gøre det anskueligt på hvert enkelt niveau. Niveauerne skal ses som et hjælpemiddel til, hvordan børns udvikling kan forgå og ikke i forhold til det enkelte barns alder. Sanseintegrationen er en løbende proces som ikke foregår i et bestemt tempo og det centrale princip er, at kontrollere sanseindtrykkene fra balancesansen. Børnene arbejder og udviklere sig ikke på et enkelt niveau ad gangen, men arbejder på flere niveauer samtidigt.

]]> 2019-10-04 05:21:55 UTC https://padlet.com/annekrogh1234/7lavprprpr00/wish/393386349