<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Rusmidler by </title>
      <link>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise</link>
      <description>Lavet med en smule forstand</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2018-01-12 07:21:17 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-11-18 09:10:28 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Anatomisk</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220867637</link>
         <description><![CDATA[<ul><li>hjernen - storhjernen, mellemhjernen, midthjernen, lillehjernen og den forlængede rygmarv</li><li>rygmarven</li><li>perifere nervesystem (PNS)</li></ul><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-12 07:30:33 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220867637</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Funktionelt</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220867807</link>
         <description><![CDATA[<ul><li>sensoriske nerver - sanser</li><li>motoriske nerver - muskler</li><li>autonome nerver - organer&nbsp;</li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-12 07:31:26 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220867807</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Nerveceller</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220868010</link>
         <description><![CDATA[<div>i kroppen har vi Ca. 1000 mia. af. Neuroner<br>Stor bunder af neuroner kaldes også for en nerve. <br><br>Dendritter modtager sanseimpulser fra omverdenen eller fra andre nervecelle.<br>den sender signalet videre gennem axon og til synaptiske endeknopper. her vil den yderligere sender det videre til ryg eller hjerne.( det går meget hurtigt :) )<br><br>dine nerver har et lille beskyttelses lag på sig kaldet myelin. <br><br><strong>Input</strong> via sanseorganerne (PNS) – <strong>Behandling</strong> (CNS) – <strong>Output</strong> til muskler og organer (PNS) <br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-12 07:32:39 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220868010</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Autonome Nervesystem</title>
         <author>xbfinq1itu</author>
         <link>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220868297</link>
         <description><![CDATA[<div>Styre vores blodtryk, blodkar, organer, hjerte og glatte muskler. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-12 07:34:01 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220868297</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Belønningssystemet </title>
         <author>xbfinq1itu</author>
         <link>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220869464</link>
         <description><![CDATA[<div>De tre vigtigste områder i belønningssystemet hedder Nucleus accumbens, Frontale cortex og Ventrale tegmentale Areal  </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-12 07:39:50 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220869464</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hjernecentre der påvirkes af rusmidler</title>
         <author>xbfinq1itu</author>
         <link>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220870501</link>
         <description><![CDATA[<div>Hørecenter <br>Talecenter<br>Bevidsthed, personlighed og problemløsning<br>Motorisk center ( bevægelser styret af viljen)<br>Sensorisk center (sanseindtryk fra kroppen)<br>Synscenter <br>Lillehjernen (balance og muskelkoordinater)<br>Rygmarven</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-12 07:44:46 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220870501</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Alkohol</title>
         <author></author>
         <link>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220872051</link>
         <description><![CDATA[<div>Alkohol dannes ved gærring af sukkerstoffer. Der er sukkerstoffer,  i frugten/grøntsagen. <br><br>Den kemiske ligning for gæring af sukkerstoffer ser således ud: C<sub>6</sub>H<sub>12</sub>O<sub>6</sub>(sukker) → 2CH<sub>3</sub>CH<sub>2</sub>OH(alkohol) + 2CO<sub>2</sub>   <br><br>Leveren kan nedbryde ca. 115 mg alkohol pr. time pr. kg legemsvægt.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-12 07:52:10 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220872051</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hvordan påvirker Alkohol</title>
         <author>xbfinq1itu</author>
         <link>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220872682</link>
         <description><![CDATA[<div>I hjernen påvirker alkohol nogle receptorer som hedder GABA<sub>A</sub>-receptorer på en måde, at det hæmmer muligheden for overførsel af signaler mellem neuronerne. Disse receptorer er der mange af i fx:</div><ul><li>lillehjernen, som koordinerer vores balance.&nbsp;</li><li>hippocampus, som har betydning i forhold til hukommelse.&nbsp;</li><li>hjernestammen, der regulerer vores ånding, blodtryk og vågenhed.&nbsp;</li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-12 07:55:27 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220872682</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Lattergas</title>
         <author>xbfinq1itu</author>
         <link>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220875953</link>
         <description><![CDATA[<div>Den lattergas, der bruges som rusmiddel, kommer fra gaspatroner til flødeskumssifoner.<br>Lattergas med den kemiske formel N<sub>2</sub>O fra en flødeskumssifon er ren lattergas.<br><br> Da gassen fortrænger ilten, kan gentagende inhaleringer medføre, at man bliver kvalt eller får vedvarende hjerneskader. <br><br>Forskellen mellem den lattergas, tandlæger og læger bruger, og den der kan købes hos isenkræmmeren, er, at lattergas til medicinsk brug er blandet med ilt i forholdet én til én. Herved sikrer man, at kroppen får den mængde ilt, den har brug for. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-12 08:14:27 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220875953</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Amfetamin</title>
         <author>xbfinq1itu</author>
         <link>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220876891</link>
         <description><![CDATA[<div>Amfetamin blev oprindeligt lavet som et lægemiddel og blev brugt til behandling af alt lige fra søsyge til skizofreni tilbage i slutningen af 1800 tallet og begyndelse af 1900 tallet.<br><br>Amfetamin indtages primært som pulver og sniffes igennem næsen. <br><br>Amfetamin kan også fremstilles naturlig ud fra planten Khat. Khat vokser i Afrika og indtages ved, at det bliver tygget.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-12 08:18:44 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220876891</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hash</title>
         <author>xbfinq1itu</author>
         <link>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220879588</link>
         <description><![CDATA[<div>Hash kommer fra hampplanten.<br><strong><em>Hash</em></strong> er olien/harpiksen, der er blandet med plantedele fra hampplanten. <br><strong><em>Marihuana</em></strong> kaldes også for pot og er de tørrede blade og blomster fra hampplanten. <br><strong><em>Skunk</em></strong> kaldes også for ganja og er topskuddene fra hampplanten.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-12 08:30:27 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220879588</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Hjernecentre der påvirkes af THC (Tetra hydro cannabinol)</title>
         <author>xbfinq1itu</author>
         <link>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220880078</link>
         <description><![CDATA[<div>Lillehjernen <br>Hippocampus<br>Frontale Cortex</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-12 08:32:33 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220880078</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Kokain</title>
         <author>xbfinq1itu</author>
         <link>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220881034</link>
         <description><![CDATA[<div>Kokain kommer fra kokaplanten, der vokser i Sydamerika. I Peru, Bolivia og Colombia produceres der store mængder kokain, der ulovligt bliver solgt ud til hele verden. Kokain sniffes eller sprøjtes ind i blodårene. Når man sniffer kokain, optages det ligesom amfetamin hurtigt via næseslimhinden og over i blodbanen, og på få minutter når stoffet hjernen og nervesystemet.</div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-12 08:36:35 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220881034</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Ecstasy/MDMA</title>
         <author>xbfinq1itu</author>
         <link>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220881655</link>
         <description><![CDATA[<div>Mange ecstasypiller er beslægtet med amfetamin. Stoffet er populært i dansemiljøerne på diskoteker o.l. <br>Ecstasy er et kemisk fremstillet rusmiddel, der tages som piller. </div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2018-01-12 08:39:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/xbfinq1itu/Louise/wish/220881655</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
