•Hvad skal man være særlig opmærksom på ved behandling med benzodiazepiner? Lang halveringstid, risiko for afhæninghed, forstækker den sløvende og respirationshæmmende virkning ved andre stoffer, forsigtighed ved respirations insufficient, uventede psykiske reaktioner.

•Hvorfor kan man ikke bare stoppe med at anvende Benzodiazepiner? Se spørgsmål om seponering.

•Hvad er farmakodynamikken for benzodiazepiner? SBenzodiazepinerne binder sig med stor affinitet til specifikke receptorer i hjernen, de såkaldte GABA-A receptorer som er lokaliseret til chloridionkanal-komplekset. GABA-A-receptorkomplekset formidler effekten af en lang række medikamenter, der anvendes i behandlingen af angst, søvnløshed og kramper. GABA, der er den primære transmitter i dette receptorkompleks, åbner chloridkanalen og fremkalder den neuronale hæmning, der ligger bag den terapeutiske effekt. Benzodiazepiner har ingen selvstændig effekt, men forstærker virkningen af GABA. Barbiturater og formentlig alkohol virker direkte i chloridkanalen. Disse præparater har således en udtalt synergistisk virkning

•Hvorfor er det kontraindiceret at opstarte borgeren i behandling med benzodiazepiner, hvis borgeren har haft eller har en misbrugsproblematik?

Når man har taget benzodiazepiner gennem længere tid, så stopper medicinen med at virke efter hensigten. Årsagen er, at kroppen udvikler en tolerance overfor præparatet, som gør, at der skal mere og mere til for at opnå en virkning.

Det er sådan, de fleste misbrug af benzodiazepiner starter. Efter et længerevarende pillemisbrug bliver de psykiske abstinenser så omfattende, at det kan være vanskeligt at skelne mellem den angst, der udløses af medicinen, og den angst og uro, som man oprindeligt tog benzodiazepiner for at lindre.

Når man har været medicinafhængig over længere tid, er der er tale om den samme mekanisme, som når alkoholikeren får en “reparations-bajer”. Organismen får atter det stof, som den har vænnet sig til, og uroen, bekymringerne og angsten hører op.

•Hvilke fysiske og psykiske abstinenser kan forekomme ved akut seponering af benzodiazepiner efter nogle ugers behandling? Der kan ved seponring af benozdiazepiner kramper, kropsligubehag, uro, angst, svønløshed, delirium med konfusioner og andre psykotiske symptomer. Du kan opleve abstinser optil 4 uger efter seponering.

•Er der kørselsforbud ved brug af Benzodiazepiner, hvem sikre patienten er informeret om dette? Hvordan støtter I borgeren til at fastholde borgens kørselsforbud, hvor længe er et normal kørselsforbud pga Benzodiazepiner? Hvis du får Benzodiazepiner har du kørselsforbud i 2-4 uger. Det er personalet der udlevere medicinen, der skal søger for at patienten er informeret herom.

•Hvad sker der hvis borgeren indtager alkohol imens man behandling med Benzodiazepiner? Benzodiazepiner forstrækker den sløvende effekt på respiration som alkohol har. Derudover er større chance for skader af leveren.

•Hvad er polyfarmaci? Hvis der gives 5 eller flere medikamenter til samme patient i samme tidsinterval.

Anxiolytika:

anxius = ængstelse og lysis = opløsning eller spaltning

Benzodiazipiner: Forstærker GABA (gamma-amino-butter-acid)s virkning ved at binde sig til GABA-receptorerne. GABA hæmmer impulserne mellem nerveceller og hæmmer derved en række impulser der kan give angst, uro, søvnløshed og kramper.

Buspiron: Virkemåde ikke fuldt afklaret, samme angstdæmpende og beroligende virkning som bezosdiazipiner.

Pregabalin: ligner GABA og hæmmer udstrømningen af impulsfremkaldende stoffer.

Andet: Antidepressiva, antipsykotika, betablokkere (kan anvendes over for de kropslige symtomer på angst)

Hypnotika

hupnotikos, ‘søvnfremkallende’, fra hupnos, ‘søvn’

Benzodiazipiner:

Cycloporolon: Binder sig til GABA_A-receptorerne, Binder sig til receptorerne forskelligt fra benzodiazepinerne og har en anden kemisk opbygning end benzodiazipiner (og medfører formentlig ikke samme grad af toleransudvikling og afhængighed). Forstærker virkningen af GABA

Imidazopyridiner: Stimulerer en begrænset del af benzodiazipinreceptorerne i hjernen og har derfor ikke så mange bivirkninger som benzodiazipiner og cyclopyrroloner.

Melatonin: stimulerer melatoninreceptorer i hjernen.

Antiepileptika

epilepsia, egl. 'anfald', af epi- og lambanein 'angribe, tage fat i'.

Carbamazepin: virker ved at blokere natriumkanalerne i cellemembranen. Det virker stabiliserende på impulserne mellem nerveceller i CNS.

Carbamazepin forlænger refraktærperioden for de spændingsafhængige natriumkanaler. 

Refraktærperioden: I meget kort tid efter et aktionspotentiale, vil stimuli der når over tærskelværdien ikke udløse endnu et aktionspotentiale på aksonet / tidsrummet fra impulsledning, til cellen igen kan stimuleres til aktivitet.

Gabapentin: virker ved at øge frigørelsen af GABA

Bindes til α2δ-underenheden af de spændingsafhængige calciumkanaler, hvorved bl.a. frisætningen af glutamat, noradrenalin og substans-P hæmmes. pro.medicin

Valproat: Blokere calciumkanaler i cellemembranen, så koncentrationen af calcium bliver mindre - det hæmmer impulsledning og stabilisere nervecellen.

Fenemal (Barbiturater): aktiverer GABA-receptorerne. Det medfører, at impulserne i hjernen bliver hæmmet, og det nedsætter kramperne.

Topiramat: kompliceret virkemåde- De hæmmer bl.a. udskillelsen af stoffer, som fremkalder kramper, fx glutamat og øger virkningen af GABA. Derfor bliver impulserne i hjernen hæmmet.

Lamotrigen: virker ved bl.a. at stabilisere impulserne mellem nervecellerne. Det sker ved at blokere natrium- og calciumkanalerne, så der bliver overført færre impulser i hjernen.

Indhold:

Anvendelse og virkemåde

Bl.a. : Antidepressiva virker ved at øge mængden af serotonin eller noradrenalin eller begge disse neurotransmittere i hjernen. Det opretholder kommunikationen mellem nervecellerne.

• Tricykliske antidepressiva

• MAO - hæmmere

• Adrenegene receptorhæmmere

• SSRI

• SNRI

• NARI

• Melatoninagonister

• Lithiumsalte

OBS

Suicedalrisiko

ved opstart af medicin (antidepressiva)

Serotoninsyndrom

Indhold:

1.generationsantipsykotika

Lavdosis

Middeldosis

Højdosis

2.generationsantipsykotika

Antipsykotika blokerer D₂ receptorerne, så impulserne ikke kan blive overført

Anvendelse

Dopamin-hypotesen

Positive symptomer

Negative symptomer

Andre symptomer

Bivirkninger:

Autonome bivirkninger

ESP

Andre bivirkninger

Behandling af ESP

Malignt antipsykotikasyndrom

Tilstanden er livstruende, den antipsykotiske behandling skal seponeres omgående og patient indlægges på en specialafdeling,

Risiko for Hyperglykæmi (diabetes patienter og patienter der er disponeret for diabetes)

1.       Hvordan inddeles antipsykotika, og hvad ligger til grund for denne inddeling?

1. og 2. generation - bivirkningsprofiler

   samt for 1. generationsantipsykotika (lav-, middel- og højdosis) se padlet

   
   

2.       Beskriv antipsykotikas virkemåde

Dopamin antagonist (samt for 2. generation serotonin - dopamin antagonist). Sætter sig på D2 receptorer.

Beskyttelse mod utallige samtidige stimuli og modvirker de positive symptomer (Hallucinationer, Vrangforestillinger, Katatone symptomer).

3.       Hvad anvendes antipsykotika til?

Til behandling af psykoser, til behandling af kvalme, neurologiske bevægelsessygdomme (med ufrivillige bevægelse),konstant hikke, højfebrile tilstande, visse shocktilstande og smerter.

4.       Beskriv antipsykotikas bivirkninger

Autonome bivirkninger (mest udtalt i starten af behandlingen): Ortostatisk blodtryksfald, tørhed af slimhinderne ( især mundtørhed), obstipation, synsproblemer, besvær med vandladning (sjældne tilfælde urinretention).

Ekstrapyramidale bivirkninger: Akatisi: motorisk uro, Akut dystoni, symptomatisk parkinsonisme, Tardiv dyskinesi (manglende kontrol af bevægelser af kæbe, mund og tunge.)

5.       Hvad er malignt antipsykotikasyndrom?

Symptomer: forhøjet temperatur, forhøjet puls og svingende (labilt) blodtryk, parkinsonsymptomer. Samt sved, forandret bevidsthed, forhøjede leukocyttal og forhøjet kreatinkinase (CK) i blodet, hvilket er tegn på skader i muskelvævet. Tilstanden er livstruende.

6.       Hvilke opmærksomhedspunkter er der i forhold til anvendelsen af antipsykotika?

"svær hyperglykæmi ved behandling med antipsykotika. Det gælder især borgere med diabetes og prædiabetes og personer, som er disponerede for diabetes. Blodglukose og HbA1c bør derfor kontrolleres med passende mellemrum." Farmakologi og medicinhåndtering

7.       Hvad kan konsekvensen af noncompliance være, hos en borger der får antipsykotika?

Tilbagefald og seponeringssymptomer

8.       Hvilke observationer kan du som social- og sundhedsassistent gøre dig, hos borgere, der får antipsykotika?

Virkning (effekt) og bivirkninger samt seponeringssymptomer

Symptomer på Malignt antipsykotikasyndrom

Diabetes

Interaktioner

Være opmærksom på polyfarmaci (og misbrug)

Acetilcholinesterasehæmmere

Alzheimers (mild til moderat), Lewy Body demens, demens ved parkinsonisme

Glutamatantagonister

Alzheimers (mild til moderat)

Acetilcholinesterasehæmmere

Alzheimers (mild til moderat), Lewy Body demens, demens ved parkinsonisme

Glutamatantagonister

Alzheimers (mild til moderat)

Bivirkninger, bemærkninger / interaktioner: se padlet

Opmærksomhed i forhold til ældre og psykofarmaka

Øget følsomhed for lægemidlers effekt

Nyrefunktionsnedsættelse

Nedsat clearance (lever) ved visse bentodiazipiner samt tricykliske antidepressiva, theophyllin (anvendes ved astma og KOL) og propranolol (middel mod hjerte- og

kredsløbslidelser)

Øget følsomheden for bivirkninger

Polyfarmaci

Brug af fem eller flere lægemidler samtidigt

Antiparkinsonmidler

Ved parkinsons sygdom opstår der tab af nerveceller, som producerer dopamin. Antiparkinsonmidler stimulerer dopaminreceptorerne eller mindsker nedbrydningen af dopamin i synapsespalten = flere dopaminimpulser.

Antikolinergika blokerer de kolinerge receptorer i CNS (Normalt er der balance mellem dopaminerge og kolinerge signalstoffer men ved Parkinsons sygdom kommer der for lidt dopamin, som fører til en overvægt af kolinerge signalstoffer) Kolinerge nervesystem = parasympatiske nervesystem

Dopaminagonister virker ved at stimulere dopaminreceptorerne i hjernen og kompenserer således for den manglende produktion af dopamin.

Levodopa bliver omdannet til dopamin i hjernen, der herefter stimulerer dopaminreceptorerne.

MAO-B-hæmmere virker ved at hæmme MAO-B ( et enzym der nedbryder dopamin i synapsespalten). Derfor virker dopamin i længere tid på receptorerne i synapsespalten

Codein og tramadol(dog ikke tapentadol): mellem 5 og 10 % af befolkningen mangler det enzym der skal bruges til at omdanne codein til morphin i leveren

Cirka 10 % af borgere med astma er allergiske over for acetylsalicylsyre. De kan få astmaanfald, hvis de tager acetylsalicylsyre.

Opioider: Alvorlig bivirkning er respirationsdepression

Bivirkninger med ukendt hyppighed er bl.a. risiko for fysisk og psykisk afhængighed, toleransudvikling, forhøjet blodtryk, anafylaktisk reaktion, nedsat sexlyst og erektionsproblemer.

Overdosering, symptomer: hæmmet vejrtrækning, meget små pipiller og sygelig søvnighed. Kan udvikle sig til bedøvelsesagtig tilstand eller koma.

Modgift ved overdosering / Opiodforgiftning er Naloxon

Morfin (morphin)

Contalgin, Contalgin Uno, Doltard (depotmorphin)

Actiq (fentanyl)

Durogesic, Matrifen (depotfentanyl)

Metadon (methadon)

OxyContin Depot (depotoxycodonhydrochlorid)

Oxynorm (oxycodonhydrochlorid)

Ketogan (ketobemidon og 3-dimethylamino-1,1-difenylbuten)

Temgesic, Subutex (buprenorfin)

Svage opioider

Kodein (codein)

Dolol, Nobligan, Tadol, Tramadol, Tradolan, Mandolgin

(tramadol)

Tramadol Retard (depottramadol)

Palexia (tapentadol)

Svagtvirkende analgetika

Aspirin, Magnyl (acetylsalicylsyre)

Kodimagnyl (acetylsalicylsyre, codein, magnesiumoxid)

Treo (acetylsalicylsyre og koffein)

Pamol, Pamol Flash, Panodil, Panodil Zapp, Pinex

(paracetamol)

Kombinationspræparater

Fortamol, Kodipar, Pinex comp (codein og paracetamol)

NSAID

https://pro.medicin.dk/Laegemiddelgrupper/Grupper/213010

Ved skizofreni er der forstyrrelse af signaloverførslen mellem hjerneceller, især af signalstoffet dopamin.

Se padlet: Dopamin-hypotesen og Øget dopamin ...

Hæmmer genoptagelse af serotonin fra synapsespalten.

Serotoninen bliver længere tid i synapsespalten.

Serotinins funktion er kompleks men har indvirken på bl.a. humør, tankeprocesser og hukommelse.

Nedsat niveau af serotonin i hjernen er forbundet med depression.

Derudover vil jeg være opmærksom på andre symptomer, fysiske og psykiske, hos borgeren, der kan tilskrives bivirkninger fra medicinen eller som kan have indflydelse på / være kontraindikationer for medicinen.

Fx kan svimmelhed, nærbesvimelse eller besvimelse være symptom på forlænget qt-syndrom, der er en ikke almindelig men potentielt alvorlig (pludselig hjertedød) bivirkning ved Risperdal.

Hvad jeg vil gøre i forhold til eventuelle bivirkninger afhænger af hvilke bivirkninger der er. Er der fx tale om mundtørhed, så vil jeg foreslå at skylle munden med vand eller købe et præparat mod mundtørhed på apoteket. Er der derimod tale om svimmelhed vil jeg måle de vitale værdier og henvende mig til lægen.

Det er desuden vigtigt at reagere (kræver indlæggelse med der samme) på symptomer på malignt neuroleptikasyndrom: Forhøjet temperatur, forhøjet puls, svingende blodtryk, parkinson symptomer, svedtendens, forandret bevidsthed.

Er der en forværring af psykiske symptomer eller symptomer som kan være abstinenssymptomer som kvalme, opkastning, øget svedtendens, søvnløshed og ufrivillige bevægelser kan det være en indikator for noncompliance.

• svimmelhed, ataksi, gastro-intestinale symptomer, influenzalignende symptomer, insomni, mareridt, angst, agitation, grådlabilitet, irritabilitet, overaktivitet, koncentrations- og hukommelsesproblemer, nedsat stemningsleje, konfusion, depersonalisationssymptomer og muskeltrækninger

Jeg mener det er vigtigt at få afklaret om symptomer er potentielt alvorlige - og der er det min opgave at gøre observationer, få talt med borgeren, evt. få taget vitale værdier og evt. kontaktet sygeplejerske eller læge.

Hvis borger får flere forskellige præparater kan der være interaktioner, og hvis borgeren får bivirkninger af en medicin kan der være alternativer til den medicin (som måske giver borgeren færre bivirkninger). Det er mit ansvar at observere bivirkninger, så borgeren og lægen har en mulighed for at finde den bedste løsning angående medicin.

ATC står for Anatomical Therapeutic Chemical Classification System

Eksempel:

N nervesystemet 03A antiepileptika (( X ) andre(16)) pregabalin

Systemisk virkning: skal føres med blodet til virkningsstedet

Nej, borgeren fortæller at han ikke mener at han har brug for den / er syg og han er bange for at medicinen gør ham syg (træt, tørstig, forpustet, hjertebanken, ...)

Hvilken rolle har du i forhold til at borgeren opnår compliance?

Min rolle er at observere og være aktivt lyttende, fx at borgeren har en at gå til med sine bekymringer om medicinen.

At hjælpe med at gøre borgeren tryg ved behandlingen, hjælpe ham med at overskue konsekvenserne ved ikke at tage sin medicin (fordele og ulemper ved behandlingen), være opmærksom på bivirkninger der evt. kan undgås og bivirkninger der ikke er acceptable for borgeren (og hvor lægen muligvis kan se om der kan skiftes præparat eller ændres i dosis).

Hvordan forholder du dig til at patienten ikke vil tage sin medicin?

Jeg vil først og fremmest lytte til de bekymringer han har omkring sit helbred / bivirkninger. Det fylder formentligt meget for ham og han skal kunne se flere/større fordele end ulemper ved at tage sin medicin end ved at undvære den. Jeg håber, at jeg kan få ham til at være tryg i at man tager hans helbred alvorligt og lytter til ham. Samtidig vil jeg tale med ham om symptomerne på skizofreni, angst og depression.

Hvordan vil du vejlede patienten i at tage sin medicin?

Jeg vil anbefale, at han tager den kontinuerligt, så vi evt. kan udelukke seponeringsabstinenser og symptomer på skizofreni, angst, depression og få et billede af evt. bivirkninger og andre symptomer.

At jeg udviser omhu og samvittighedsfuldhed, dvs. at jeg udviser omhu og samvittighedsfuldhed ved at bruge de 5 F'er til at vurdere hvert enkelt lægemiddel, at jeg ved dispensering arbejder systematisk, uforstyrret og er opmærksom på hygiejne og værnemidler. At jeg ved medicinadministration er opmærksom på de 7 r er (Rigtig patient, Rigtig lægemiddel, Rigtig dosis, Rigtig administrationsmåde, Rigtig tidspunkt, Rigtig information, Rigtig lægemiddelform). At jeg dokumenterer korrekt og at jeg altid reagerer ved tvivlsspørgsmål.

Hvad skal du gøre, hvis du vil videredelegere en opgave til en SSH eller en ufaglært medhjælper?

Sikre mig at vedkommende har forstået opgaven og kan udføre den korrekt. Bede personen om at fortælle hvad opgaven går ud på og hvordan den skal udføres, trin for trin.

Hvilken lovgivning er gældende, når du håndterer medicin?

Autorisationsloven og sundhedsloven (fx i forhold til tilgængelighed af dokumentation)

Hvad er dit ansvar, når du skal udføre en delegeret opgave vedrørende medicinadministration?

At sikre mig at jeg har forstået opgaven korrekt og kan udføre den, fortælle hvordan jeg har forstået opgaven og hvordan jeg vil udføre opgaven, trin for trin. Det er mit ansvar at spørge hvis der er noget jeg er i tvivl om og at sige fra, hvis jeg er i tvivl om, hvorvidt jeg kan udføre opgaven.

Er der noget i casen, som gør, at du skal indberette en UTH?

Nej, ikke når der er dokumenteret at borgeren ikke har taget / ville tage sin medicin. Jeg ville fx skulle indberette en UTH hvis jeg fandt ud af at borgeren ikke havde taget / ikke ville tage sin medicin og det ikke var blevet dokumenteret eller hvis medicinen ikke var udleveret.

Hvad er formålet med at indberette UTH?

At forbedre kvaliteten og patientsikkerhed,  at forebygge, at en lignende hændelse sker igen. Indberetning af UTH er et værktøj til at se hvor man skal sætte ind,

Sikre mig at arbejdspladsen jeg står ved er rengjort og at der er plads og de nødvendige arbejdsredskaber tilstede.

Finde medicin frem og sikre at medicinæsker er rengjorte.

Anvende handsker efter at have foretaget håndhygiejne.

Rengøre / afspritte arbejdspladsen efter dispensering.

Case: BMI-tal er: 33.95, svært overvægtig

Symptomer på hyperglykæmi: træthed, kvalme, mundtørhed, hyppig vandladning, tørst og kløe.

Kan give tør hud og en dyb, tung vejrtrækning og hurtig puls.

Case: træt, tørstig, forpustet, hjertebanken

pro.medicin

pro.medicin

Takykardi, symptomer:

• Hjertebanken

• Svimmelhed

• Åndenød

• Brystsmerter

• Slaphed

• Besvimelsestendens

• Svedtendens

• Kvalme

Smerte eller ubehag i brystkassen, der skyldes manglende ilttilførsel til hjertet

Hypertension symptomer: hovedpine, mild svimmelhed og hyppigt næseblod, hjertebanken, forpustelse ved fysisk

anstrengelse.

Hos nogle patienter, der tager Lyrica, er der set kronisk venstresidig hjertesvigt. Dette er overvejende set hos ældre patienter med hjerte-karsygdom

Hovedsympyomet ved venstresidigt hjertesvigt er åndenød

Hypomani, svedtendens, høj feber, muskelspasmer, kvalme og diarré.

Problemer med at sove, depression (tristhed) og angst

Vægtændring? Appetit? Vandladning? Andre symptomer?

Kontakte læge eller sygeplejerske ved mistanke om udvikling af fx hyperglykæmi, Hypertension, Malignt antipsykotikasyndrom, Seroteninsyndrom

Kontakte læge ved mistanke om ovenstående mhp. behandling / indlæggelse

Kontakt til behandlingsansvarlig læge (egen læge, psyk. afd.. lokal psykiatri) i forhold til behandling af psykiatrisk lidelse, hvis borgeren samtykker dertil eller hvis der kommer forværring, der gør at borger er til skade for sig selv eller andre.

Dokumentere

Peter har svært ved at smide ting ud, og derfor er der meget rodet i lejligheden. Hjemmeplejen kommer hver 14. dag og forsøger at hjælpe med oprydning og rengøring, men det er ikke hver gang, at Peter kan være med til, at der bliver ryddet op og smidt ud. Der kommer en social- og sundhedshjælper dagligt for at hjælpe Peter med at varme mad og give medicin.

Den sidste uge er det flere gange dokumenteret, at Peter ikke vil have sin medicin. Han mener ikke, han har brug for medicin, da han ikke er syg. Peter siger, at det er lægerne og borgmesteren i kommunen, der har besluttet, at han er syg.

Han kan ikke sove om natten, og om dagen føler han sig sløv og træt og har tendens til tristhed. Han er altid tørstig, sveder meget, og når han bevæger sig, bliver han hurtigt forpustet. Han klager ofte over hjertebanken og er bange for, at det er medicinen, der gør ham syg.

Peter er overvægtig, måler 180 cm og vejer 110 kg.

Du kommer for at hælde medicin op til den næste uge. Peter siger, at du godt kan spare dig dit besvær, for han vil ikke tage medicin mere. Peter har tidligere selv stoppet sin behandling, hvilket medførte en indlæggelse på lukket psykiatrisk afdeling.

Isolerer sig

Angst

Hørehallucianationer

Problemer med afskaffelse

Paranoide vrangforestillinger

Fysiske symptomer på psykisk lidelse:

Insomnia

Manglende energi

Tristhed

Vejrtrækningsproblemer

Hjertebanken

Svedtendens

Somatiske symptomer:

Insomia

Sløv og træt

Tendens til tristhed

Tørstig

Svedtendens / Hyperhidrose

Forpustelse ved anstrengelse

Hjertebanken

Tørstig: Dehydrering, bange for at blive dehydreret, mundtørhed, diabetes

Symptomer på panik angst er bl.a. kraftig hjertebanken, problemer med at trække vejret, svimmelhed, uvirkelighedsfornemmelse og voldsom angst for at dø

Depressive kernesymptomer:

nedtrykthed

nedsat lyst eller interesse

nedsat energi og øget træthed

Depressive ledsagesymptomer:

nedsat selvtillid eller selvfølelse

selvbebrejdelser eller skyldfølelse

tanker om død eller selvmord

tænke- og koncentrationsbesvær

psykomotorisk hæmning eller agitation

søvnforstyrrelser

appetit- eller vægtændring.

Antal findes ved A : C

Styrken findes ved A : B

Hallucinationer

Vrangforestillinger

Katatone symptomer

Negative symptomer:

Affektforstyrrelser

Social tilbagetrækning

Ambivalens

Andre symptomer:

Sproglige tankeforstyrrelser

Neologismer

Tankepåvirkning

Kognitive forstyrrelser

Tankmylder

Tankespærring

Kognitive forstyrrelser

Nedsat koncentrationsevne og perceptionsforstyrrelser

Forringet hukommelse

Andre psykiske symptomer:

manglende sygdomsindsigt

kan desuden udvikle angst, depression og evt. et misbrug