Danskerne er kendte for deres bløde værdier, hvor indvandrere kommer fra en kultur med maskuline værdier, hvor det er mændene der dominerer i familien. Det er to kontraster der møder hinanden, og tit bliver danskernes forkærlighed for det bløde og det feminine misforstået og set som et svagt led i indvandrendes øjne. 

Hvordan kan en bedre integration finde sted ifølge forfatteren?
For at integrationen skal blive bedre, mener han, at man er nødt til at føre en åben og konfronterende dialog med indvandrende. Men dette betyder, at mange parter skal yde en stor indsats i denne proces. Det drejer sig om dem der møder indvandrende til dagligt. De skal blive bedre til at tale om de danske normer og værdier, og påpege hvilke konsekvenser, det kan få for deres børns fremtid, hvis de ikke revurdere betydningen af deres oprindelige kultur.

Et af hans eksempler:
Fx skal en lærer ikke bare smile og sige ”hvor er det godt at i kom”, til forældre som næsten aldrig dukker op til skolehjemsamtaler, men i stedet konfrontere dem med ”det var da på tide at i dukkede op”. Det er ikke en god ting at sætte et falsk smil på, for at brokke sig over dem til andre. Her er det vigtigt at tage en konflikt op, så forældrene er klar over det. 

Hvad har i af kritiske kommentarer til tekstens budskab?
Han generalisere for meget.

Hvilke problemstillinger skitseres i forhold til integration?
- Den store problemstilling i teksten handler om,  de fordomme muslimer og danskere og andre vestlige lande har overfor hinanden. Tariq Ramadan mener at begge parter skal være åbne overfor hinanden så man kan have en god integration i stedet for at begge parter bliver segregeret.

Hvordan kan en bedre integration finde sted ifølge forfatteren?
- Tariq deler grupperne op, hvor han giver råd til både muslimerne i Danmark og danskerne der lever i et samfund med flere muslimer.
Mht. muslimerne i Danmark råder han dem til at de tager noget af den vestlige verden til sig og integrere sig. Han opfordrer muslimerne i Danmark til at bruge sproget, historien, litteraturen og den danske kultur så man bliver en del af det. Han opfordrer også til at gå aktivt med i et medborgerskab, hvor man er involveret i samfundet og er medborgere. Han siger også at man skal give samfundet noget og at man skal ud af de intellektuelle religiøse ghettoer og lave partnerskab og arbejde sammen med danskere for at få det mest mulige ud af integrationen.
Han opfordrer dog ikke kun muslimer i Danmark, men også de danske der lever side om side med muslimerne. Tariqs opfordring til danskerne  er at de skal inddrage indvandrernes historie i deres egen så der bliver en fælles historie. Han mener at undervisningen i skolen omkring indvandrernes historie vil give muslimerne en følelse af at høre til et sted. Han opfordrer dem også til at blandes sammen med muslimer altså både i skoler, daginstitutioner og alt hvad der har med fællesskab at gøre. Han opfordrer også til at opbygge en tillid til de nye borgere så man ikke bare ser dem som indvandrere men medborgere.

Hvad har i af kritiske kommentarer til tekstens budskab?
- Det er vidst en helt almindlig mand, der skriver teksten, så mange af hans pointer er ikke ’troværdige’, fordi mest er hans egne holdninger og meninger. Han har ret i, at lige meget hvad, så bliver vi nød til at lære at leve med hinanden, for det kan ikke undgås. Gode råd til muslimer, er også noget han selv, tænker kan løse problemerne. Det samme med danskerne. Hans tekst er ikke troværdig, da det er hans egne holdninger og råd

Laura Gilliam er lektor, ph.d. i pædagogisk antropologi og uddannet antropolog fra Københavns Universitet, med tilvalgsfag i sociologi og psykologi fra Oxford Brookes University, England.

Gilliams forskning ligger i krydsfeltet mellem børne- skole- og etnicitetsforskning og har særlig fokus på forholdet mellem børn og unges selvforståelser, fællesskaber, praksisser og erfaringer, skolens institutionelle logikker og praksisser og det større samfunds kulturelle normer, konflikter og civiliseringsprojekter. Gilliam har lavet feltarbejde på flere skoler i Danmark, blandt børn i Belfast, Nordirland og i Guinea-Bissau, Vestafrika.

 

Artiklen tager udgangspunkt i Laura Gilliams undersøgelser på Sønderskolen omkring etniske minoritetsbørn. Laura Gilliam, som har forsket i etniske minoritetsbørns identitetsdannelse, konkluderer ud fra sit feltarbejde at skolen er medkonstruktør af den muslimske identitet blandt etniske minoritetsbørn, særligt blandt drengene. Hun hævder at de møder et kulturelt hegemoni, som medfører at de føler til kulturelt forskellige fra danskerne, og ikke falder ind under rammerne af den såkaldte ”normale” elev.

På sønderskolen i Laura Gilliams forskning er der en tendens til af de etniske minoritetsbørn er de elever der ikke er lige så dygtige i skolen etc. Derfor bliver der skabt et skel mellem dem og de danske børn – problembørnene vs. englebørnene.

Hvordan kan en bedre integration finde sted ifølge forfatteren?
Teksten lægger op til at hvis man har en bedre forståelse for børnenes herkomst og den måde de føler sig opdelt i skolen,  vil man kunne mødes bedre og på den måde sikre sig at de ikke føler sig diskrimineret, men mere velkomne, “dygtigere i skolen” etc. 

 

- Hvad hvis det var pigerne der snakkede og lavede ballade?

- Der er meget ansvar på lærerens og skolens skuldre. Spiller forældrene ikke en rolle i at de bliver integreret og forstår skolen? 

-Der mangler nogle konkrete bud på hvordan man kan integrere børnene bedre, som kunne runde undersøgelserne bedre af.

- Hvordan kan det at være “dansk” defineres, og skal det indebære at spise svinekød og gå i letpåklædt tøj, som teksten nævner?

 

2) Etniske minoritetsfamilier handler hovedsageligt ud fra et kulturelt ståsted. Deres religion, vaner, traditioner og autoritetsopfattelser er determinerende for, hvad de gør i konkrete situationer. At forstå deres normer og værdier er derfor ensbetydende med at forstå deres handlinger, hvorfor der er brug for rollemodeller, der viser nye måder at handle på.

 

3) Etniske minoritetsfamilier er ikke i dialog med deres børn på samme måde, som de danske forældre er. De involverer sig ikke i børnenes liv i dag-fritidsinstitutioner, skoler og andre offentlige rum. De har ikke erfaringer om komplekse samfundsrelationer, hvorfor de skal instrueres i at være forældre i Danmark

*(SSP er et lokalt samarbejde mellem Skole, Socialforvaltningen og Politi, hvis mål er at forebygge kriminalitet bland børn og unge.)

Hvad har i af kritiske kommentarer til tekstens budskab?

Hvilke problemstillinger skitseres i forhold til integration?
- Den primære problemstilling i teksten handler om, hvordan vi får integreret børn i skolen og at problemet er der er flere af de skoler med mange tosprogede som skal have flere danske børn ind og flere af de skole med mindre tosprogede skal have flere tosprogede ind i klasserne og på skolerne. En anden problemstilling der bliver beskrevet i teksten er det her med at tage for mange hensyn og lave særlige vilkår er vi faktisk med til at fremme fundamentalismen, og der skal vi være mere direkte og stille flere krav.

Hvordan kan en bedre integration finde sted ifølge forfatteren?
-I forhold til integration, så mener forfatteren at vi skal være mere direkte, ikke nødvendigvis kæft, trit og retning, Men derimod mener hun at vi skal have positive forventninger og stille krav til vores indvandrere.
Vi skal samtidig ikke tage for mange hensyn eller lave særlige regler da det i sidste ende kan have den modsatte effekt. Derudover mener forfatteren ikke at der skal eksistere kvarterer som mjølnerparken, hvor 94% af beboerne er to-sprogede og samtidig skal de to-sprogede børn spredes ud over flere skoler så de ikke er samlet flere steder.

Hvad har i af kritiske kommentarer til tekstens budskab?
- Lise Egholm beskriver at hun har været leder af en af de ”sorteste” skoler på det ydre Nørrebro, hvor de fleste indvandrer børn går på. Hun mener at alle indvandrer børn skal lære en masse om samfundet og at de nærmest er bagud med alt viden om samfundet.