- Urene overflader/rod

- Ikke nemt at holde det overordnet overblik

- Mangler tit tingene i eget hjem (mangler indkøb/opfyldning)

- Ikke faste pladser

- Sårbarhed i blandt personalet (mange forskellige)

- Smittespredning

Mangelfuld hygiejne håndtering

- Hygiejne ansvarlig

- Sårbarhed

- Ansvar - hygiejne ansvarlig

- Opbevaring af produkter

- Kontaminering

- Struktur

Borger i eget hjem

- borgers helbred

- borgeren bliver utryg (ved at der mangler ting, og vi skal hente dem)

- mangler pakkeløsninger

Personalet

- manglede effektivitet

- hygiejne - ren til urent

- hygiejniske principper

- personlig hygiejne (arbejdsmiljø, minus på udførelse af opgaverne)

Vi som sundhedsfagligt personale bruger unødig tid på at finde materialer, udstyr og værnemidler, i forbindelse med personlige plejeopgaver i eget hjem.

Hvilket kan resultere i potentielle smitteveje og ineffektiv udførelse af hygiejnerutiner.  

Hvorfor: I borgers eget hjem er adgangen til hygiejneudstyr ofte begrænset og ineffektiv.

• Borgere:

  • At kittet sikrer god hygiejne og forebygger infektioner.

  • At materialerne er nemme at bruge og ikke generer dem.

  • At de føler sig trygge og godt behandlet.

• Hjemmeplejen (medarbejdere):

  • At kittet indeholder de nødvendige materialer.

  • At materialerne er af god kvalitet og nemt at bruge.

  • At de har tilstrækkelig træning i brugen af kittet.

  • At kittet er praktisk og effektivt i forhold til tidsforbrug.

• Ledelsen i hjemmeplejen:

  • At kittet forbedrer hygiejnen og reducerer infektioner.

  • At kittet er omkostningseffektivt.

  • At kittet er i overensstemmelse med lovgivning og retningslinjer.

  • At de kan overvåge og evaluere brugen af kittet.

• Indkøbsafdelingen:

  • At materialerne er tilgængelige og kan leveres rettidigt.

  • At prisen er konkurrencedygtig.

  • At leverandørerne er pålidelige.

• Kommunen:

  • At kittet bidrager til en god og sikker hjemmepleje.

  • At det er i overensstemmelse med kommunens overordnede mål.

  • At det er økonomisk bæredygtigt.

• Leverandører:

  • At de kan levere de ønskede materialer.

  • At de har en god dialog med kommunen.

  • At de kan opretholde et godt samarbejde.

• Høj betydning: Borgere og hjemmeplejens medarbejdere (de er direkte berørte og brugere). Ledelsen i hjemmeplejen (beslutningstager og ansvarlig).

• Middel betydning: Kommunen, indkøbsafdelingen, pårørende.

• Lav betydning: Leverandører (selvom de er vigtige for leveringen, har de ikke den samme direkte indflydelse på implementeringen).

Vi kan vurdere betydningen ud fra:

• Magt: Hvilken indflydelse har de på beslutningsprocessen?

• Indflydelse: Hvilken indflydelse har de på andre interessenter?

• Interesse: Hvor stor interesse har de i projektet?

• Afhængighed: Hvor afhængige er de af projektets succes?

1. Borgere: De er de vigtigste, da formålet er at sikre deres sundhed og trivsel.

2. Hjemmeplejen (medarbejdere): De er afgørende for at bruge kittet korrekt og effektivt.

3. Ledelsen i hjemmeplejen: De træffer beslutningerne og er ansvarlige for implementeringen.

4. Kommunen: De bevilger midler og fastlægger overordnede retningslinjer.

5. Indkøbsafdelingen: Sikrer indkøb af materialer.

6. Pårørende: De kan have stor indflydelse på borgernes trivsel og samarbejdet.

7. Leverandører: De sikrer leveringen af materialer, men er ikke direkte involveret i brugen.

• SOSU-personalet og sygeplejersker (Dem, der vil bruge skabet i praksis).

• Producenter af plejeseng og hjælpemidler (Dem, der skal designe og producere skabet).

• Arbejdsmiljøorganisationer & fagforeninger (Sikrer at projektet forbedrer arbejdsmiljøet).

• Kommunens indkøbsafdeling (Dem, der skal stå for at godkende indkøb og budget).

🔹 Indflydelse: Høj (4) – De påvirker design og implementering.
🔹 Bliver påvirket: Meget (4) – De skal bruge og godkende løsningen

• Beskrivelse: Reol med hylder eller skabe, der er med fire hjul.

• Fordele:

  • Tidsbevarelse i relation til ressourcer og effektivitet.

    • Optimerer tid under plejen.

    • Kan tilpasses specifikke behov.

    • Kan være nemme at rengøre.

    • Flytbare og let

• Ulemper:

  • Kan kræve plads i hver borger hjemme.

  • Hvem fylder op når det er tømt.

    
    

Vigtige overvejelser for hygiejne:

• Materiale: Vælg materialer, der er lette at rengøre og desinficere (f.eks. plastik, metal, eller glatlakerede overflader). Undgå porøse materialer, der kan absorbere væsker og bakterier.

• Adgang: Sørg for let adgang til hygiejnemateriellet, så det er nemt at tage frem, fyldt op og lægge på plads igen.

• Støvbeskyttelse: Vælg en løsning, der beskytter materialet mod støv og forurening. Låg eller lukkede skuffer/skabe er gode valg.

• Luftcirkulation: Hvis materialet er fugtigt, er det vigtigt med en vis luftcirkulation for at undgå mug og skimmel.

• Ergonomi: Vælg en løsning, der ikke belaster personalets ryg ved brug.

• Høj kvalitet: Produktet skal være holdbart, sikkert og af god kvalitet som kan holde mange år og bestået hygiejnes krav.

• Funktioner:

  • Justerbarhed: Reol skal have justerbare højder (elektrisk eller manuelt) for at lette ind- og udstigning samt hjælpe med pleje.

  • Sikkerhed: Vær opmærksom på sikkerhedsfunktioner som, der kan forhindre fald.

  • Reolens funktion: Reolen skal være praktisk og rummelig nok til opbevaring af personlige materiel til plejning, medicin udstyr.

  • Design: Sørg for et tiltalende design, der passer ind i hjemlige omgivelser og ergonomisk korrekt for at udfylde service.

• Brugere: Borgere, hjemmeplejen (medarbejdere).

• Beslutningstagere: Ledelsen i hjemmeplejen, kommunen.

• Leverandører: Leverandører af hygiejnemateriel.

• Støttefunktioner: Indkøbsafdelingen, sundhedsfaglig ekspertise.

Som sundhedsfagligt personale oplever vi, at vi bruger unødvendig tid på at finde materialer, udstyr og værnemidler i forbindelse med plejeopgaver i borgernes hjem.

Denne situation kan føre til potentielle smitteveje og ineffektiv udførelse af hygiejnerutiner. 

Årsagen til dette problem er, at adgangen til hygiejnisk udstyr ofte er begrænset og ineffektiv i borgerens hjem. 

Validering af problemet

Vi har diskuteret vores udfordringer med en SOSU-klasse bestående af SSH- og SSA-elever. Seks elever med praktisk erfaring har givet os deres perspektiver på problemet, og deres feedback viser en klar genkendelighed af situationen.  

De fremhæver, at ord som "bakterier", "tidsspilde" og "uhygiejnisk opbevaring af materialer" ofte går igen. Deres observationer understreger, at det er en udfordring, at vi ofte må forlade borgeren for at finde de nødvendige materialer. 

Spørgsmål 

Til validering af problemstillinger vedrørende udstyr og materialer i borgerens hjem 

Introduktion: 

Kære deltager 
Som en del af vores arbejde med at forbedre plejen i borgernes hjem, ønsker vi at samle indsigt om de udfordringer, sundhedsfagligt personale oplever i forbindelse med opbevaring og adgang til hygiejnisk udstyr og materialer.

Dine svar vil være anonyme og vil hjælpe os med at finde løsninger på de identificerede problemer. 

Baggrundsoplysninger: 

1. Hvad er din rolle i sundhedssektoren? 

2. Hvor mange år har du arbejdet i plejesektoren? 
    

Spørgsmål om udfordringer:  

3. Oplever du, at du bruger unødvendig tid på at finde materialer og udstyr i borgerens hjem? 

4. Hvilke typer materialer eller udstyr har du sværest ved at finde?  

4. Hvordan vurderer du opbevaringen af hygiejnisk udstyr i borgerens hjem? 
 

Spørgsmål om konsekvenser:  

6. Har du oplevet situationer, hvor ineffektiv adgang til udstyr har ført til potentielle smitteveje? 

7. I hvilken grad mener du, at dette problem påvirker kvaliteten af plejen? 

Forslag til forbedringer:  

8. Hvilke forslag har du til, hvordan vi kan forbedre adgangen til hygiejnisk udstyr i borgernes hjem? 

9. Er der specifik træning eller information, du mener kunne hjælpe sundhedsfagligt personale med at håndtere disse udfordringer bedre? 
 

Afslutning:  

10. Har du yderligere kommentarer eller observationer, du gerne vil dele? 

Vi takker for din tid og dine værdifulde input!

Dine svar vil være med til at skabe en bedre og mere effektiv pleje for borgerne. 

1. Personlige værnemidler:

• Engangshandsker: Beskytter både borger og personale mod smitte under pleje.

• Engangsplastforklæder eller -overtrækskitler: Forhindrer forurening af personalets tøj.

2. Rengørings- og hygiejneartikler:

• Milde vaskeprodukter til intimhygiejne: Sikrer skånsom rengøring af nedre områder.

• Engangsvaskeklude eller -servietter: Praktiske til rengøring uden behov for vand.

• Hånddesinfektionsmiddel: Til håndhygiejne før og efter pleje.

3. Plejeartikler:

• Barrierecreme eller zinksalve: Forebygger hudirritation og beskytter mod fugt.

• Inkontinensprodukter: Som bleer eller indlæg, tilpasset borgerens behov.

4. Affaldshåndtering:

• Affaldsposer: Til sikker bortskaffelse af brugte materialer.

• Låg til affaldsbeholder: For at minimere risikoen for krydskontaminering.

5. Øvrige hjælpemidler:

• Engangsunderlag: Beskytter sengen under plejeprocedurer.

• Rene håndklæder eller klude: Til tørring efter rengøring.

Opbevaring af disse artikler i en kasse ved plejesengen sikrer, at alt nødvendigt udstyr er let tilgængeligt, hvilket reducerer behovet for at bevæge sig rundt i boligen og dermed mindsker risikoen for smittespredning. Det er vigtigt at sikre, at kassen holdes ren og organiseret, og at indholdet regelmæssigt genopfyldes.

Fordele ved centraliseret opbevaring:

1. Reduktion af spild: Når nødvendige produkter er let tilgængelige, mindskes risikoen for fejlagtig brug eller åbning af forkerte pakker, hvilket reducerer spild af materialer.

2. Effektiv lagerstyring: En organiseret opbevaringsløsning gør det nemmere at overvåge forbrug og behov, hvilket forhindrer overforbrug og sikrer rettidig genopfyldning.

3. Tidsbesparelse: Personalet sparer tid ved ikke at skulle lede efter udstyr, hvilket frigør ressourcer til andre plejeopgaver.

4. Forbedret hygiejne: Centraliseret opbevaring minimerer risikoen for krydskontaminering, hvilket kan reducere udgifter forbundet med infektioner og efterfølgende behandling.

Omkostningsbesparende aspekter:

• Forebyggelse af infektioner: Ved at have sterile kateter- og sårplejeprodukter inden for rækkevidde sikres korrekt og hurtig anvendelse, hvilket reducerer risikoen for infektioner og dermed potentielle behandlingsomkostninger.

• Optimering af produktforbrug: En dedikeret opbevaringskasse hjælper med at holde styr på udløbsdatoer og sikrer, at produkter bruges inden de bliver for gamle, hvilket mindsker spild og unødvendige udgifter.

🔹 Hvad kan forbedres?

1️⃣ Mere visuel præsentation
➝ Overvej at tilføje billeder, skitser eller en simpel prototype af vores hygiejneskab.
➝ En kort video eller animation kan gøre vores præsentation mere engagerende.

2️⃣ Tydeligere økonomiske fordele
➝ Vi nævner, at skabet kan spare tid og reducere infektioner, men kan vi estimere konkrete besparelser?
➝ F.eks. "Hvis en plejeenhed sparer 10 minutter pr. borger, kan det give XX timers besparelse om året."

3️⃣ Muligheder for tilpasning
➝ Nogle borgere har små boliger – kan skabet justeres i størrelse?
➝ Kan der være en mobil løsning som en lille vogn til hjem med lidt plads?

4️⃣ Kommunens incitament til at investere
➝ Kommuner har stramme budgetter – hvordan kan vi overbevise dem?
➝ Er der mulighed for pilotprojekter eller støtte fra innovationsfonde?

5️⃣ Hvordan kan vi vise vores proces?
➝ Vores opgave handler om vidensdeling og innovation – hvordan præsenterer vi hele din proces?
➝ Overvej en tidslinje med faser som:
- Problemidentifikation
- Ideudvikling
- Research & validering
- Prototype & testfase
- Implementering & fremtidige skridt

• Idé: Et mobilt hygiejnekit, der kunne flyttes rundt i borgerens hjem.

• Udfordringer:

  • Pladsproblemer i små og rodede hjem.

  • Udfordrede hygiejnestandarder, da nogle hjem er urene.

  • Løste ikke problemet med, at personalet ofte mangler materialer under plejen.

2️⃣ Nyt fokus: Integreret løsning i plejesengen

• Idé: Hygiejnekassen skulle være en fast integreret del af plejesengen.

• Fordele:

  • Hvis en borger er visiteret til personlig pleje og nedre hygiejne, er en plejeseng et krav.

  • Hvis der er plads til sengen, er der også plads til kassen, som skulle sidde under fodenden.

  • Kassen kunne skubbes op og ud med hydraulik, så den altid var lige ved hånden.

• Udfordringer:

  • Krævede ændringer i producenternes design og produktion af plejesenge.

  • Skridtet fra ingen løsning til fuld integration i plejesengen var for stort.

3️⃣ Revurdering og validering i praksis

• Vi måtte tænke tilbage og finde en mere simpel løsning.

• Dog så vi, at mere simple løsninger ikke ville løse problemerne med hygiejne, arbejdsmiljø og effektivitet.

• Vi gennemførte en undersøgelse blandt kollegaer i praksis for at se, om de genkendte problemet.

• Resultat:

  • Vi blev bekræftet i, at manglende systematik og opbevaring skaber store problemer.

  • Den bedste løsning ville fortsat være en integreret kasse ved plejesengen, da nedre hygiejne netop udføres dér.

4️⃣ Endelig løsning og næste skridt

• Vi fastholder idéen om en integreret opbevaringskasse under sengen.

• Næste trin:
  ✅ Validering af idéen gennem en hygiejnesygeplejerske og en arbejdsmiljørepræsentant.
  ✅ Forretningsmæssig afklaring: Målgruppen for løsningen er kommuner og plejesengsproducenter, som skal investere i produktet.

Opsummering af vores proces – Fra udfordringer til succeser

1️⃣ Startede med en mobil løsning, men pladsproblemer og uhygiejniske forhold gjorde den uholdbar.
2️⃣ Skiftede til en integreret løsning i plejesengen, men store designændringer for producenter var en barriere.
3️⃣ Undersøgte problemet i praksis – fagfolk bekræftede behovet for en fast løsning ved sengen.
4️⃣ Fandt frem til den bedste løsning: En integreret kasse under fodenden af plejesengen.
5️⃣ Nu valideres idéen af eksperter, hvorefter kommuner og plejesengsproducenter bliver kontaktet som potentielle købere.

Styrker (Strengths)

Her skal alt det, som virksomheden er god til listes op. Det kan være vigtige områder, hvor I adskiller jer fra konkurrenterne.

Det kan eksempelvis være:

• Stærk økonomi

• Kendt brand

• Loyale kunder

• Effektiv personalegruppe

• God arbejdskultur

• Solid strategi

Svagheder (Weaknesses)

Her lister du virksomhedens mangler op. Alt det virksomheden burde have. Svaghederne er de elementer, der bremser virksomheden eller projektet fra at kunne yde sit bedste. Det er områder, hvor der burde optimeres.

Det kan eksempelvis være:

• Dårlige sager i pressen

• For dyr i drift

• Afsides beliggenhed

• Skrantende økonomi

• Dårlig skalerbarhed

  
  

Eksterne forhold

Muligheder (Oppurtunities)Her lister du alle de positive indvirkninger udefra på virksomheden. Den bølge i kan ride med på.

• Stigende købekraft

• Interesserede investorer

• Økonomisk opsving

• Kedelige konkurrenter

  
  

Trusler (Threats)
Her lister du alle de potentielle trusler, der kan komme udefra. Alt det der kan drukne jer.

• Økonomisk krise

• Nye teknologier

• Lovgivning

• Dårlige leverandører

• Kommunalbestyrelsen & regioner (De, der sætter rammerne for sundhedspolitik og investeringer).

• Forvaltningens ledelse (F.eks. sundhedsforvaltningen, som skal godkende finansiering).

• Standardiseringsorganisationer (Dem, der sætter hygiejnekrav og arbejdsmiljøregler).

🔹 Indflydelse: Meget høj (5) – Kan afgøre, om projektet bliver en realitet.
🔹 Bliver påvirket: Middel (3) – Skal håndtere beslutningerne og implementering.

• Borgere & pårørende (Borgerne vil få et nyt opbevaringssystem i hjemmet).

• Hjemmeplejens planlæggere (Dem, der skal sørge for at skabet bliver fyldt op).

• Logistik & lagerpersonale (Skal håndtere bestillinger og opfyldning)

🔹 Indflydelse: Lav (2) – De har ikke beslutningskraft.
🔹 Bliver påvirket: Meget (4) – Skal arbejde med de nye systemer.

• Leverandører af hygiejneartikler (produkterne skal sammen med størrelsen og pladsen i skabet).

• Ergonomiske eksperter (Kan bidrage med, hvordan skabet bedst muligt bruges uden belastning).

• Sundhedsteknologiske netværk & innovationsfonde (Kan bidrage med økonomisk støtte).

🔹 Indflydelse: Middel (3) – Kan hjælpe eller modarbejde projektet
🔹 Bliver påvirket: Lav (2) – Bliver kun indirekte påvirket

Implementeringen af en centraliseret opbevaringskasse ved plejesengen kan have flere positive effekter på arbejdsmiljøet for plejepersonalet:

1. Ergonomiske fordele:

• Reduceret fysisk belastning: Med alle nødvendige plejeartikler inden for rækkevidde mindskes behovet for gentagne løft, bøjninger og stræk, hvilket kan forebygge muskel- og skeletbesvær.

2. Tidsbesparelse og effektivitet:

• Øget effektivitet: Let adgang til udstyr reducerer den tid, der bruges på at hente materialer fra forskellige steder, hvilket frigør tid til kerneopgaver og reducerer stress.

3. Forbedret hygiejne og sikkerhed:

• Minimeret smittespredning: Centraliseret opbevaring af sterile produkter som katetre, stomiprodukter og sårplejeartikler sikrer, at de opbevares korrekt og er let tilgængelige, hvilket reducerer risikoen for kontaminering.

4. Psykiske fordele:

• Øget arbejdsglæde: Et velorganiseret arbejdsmiljø kan reducere stress og øge tilfredsheden blandt medarbejderne, da det skaber en følelse af kontrol og overblik.

Samlet set kan en sådan opbevaringsløsning forbedre arbejdsmiljøet ved at reducere fysisk belastning, øge effektiviteten, styrke hygiejnen og bidrage til medarbejdernes trivsel.

🔹 Styrker (Strengths)✔ Forbedrer hygiejne – alt er samlet ét sted, hvilket mindsker risikoen for kontaminering og sikrer en højere hygiejnestandard.
✔ Bedre arbejdsmiljø – mindre stress for SOSU-personalet, da alt er organiseret og let tilgængeligt.
✔ Tidsbesparende – personalet spilder mindre tid på at lede efter materialer, hvilket optimerer arbejdsflowet.
✔ Organisering – hjælper med at holde forsyninger samlet, reducerer rod og sikrer, at produkter placeres korrekt.
✔ Økonomiske besparelser – mindre spild af materialer, da produkter ikke forsvinder eller får brudt emballage.
✔ Skaber tryghed for borgeren – plejen bliver mere struktureret og rolig, hvilket øger komforten og værdigheden for den enkelte borger.
✔ Etik – sikrer, at vi ikke forlader borgeren under plejen pga. manglende produkter, hvilket skaber en mere værdig og professionel plejesituation.

🔸 Svagheder (Weaknesses)❌ Implementeringsomkostninger – kræver initial investering i skabe/skuffesystemer.
❌ Pladsbegrænsning – nogle borgerhjem kan have svært ved at finde plads til systemet.
❌ Modstand fra personale – nogle medarbejdere kan være skeptiske overfor forandringer og nye arbejdsgange.
❌ Producenttilpasning – det kan tage tid at finde den rette leverandør, som kan tilpasse en løsning til vores behov.
❌ Logistik – transport og montering af skabet i forskellige plejemiljøer kan være udfordrende og kræver en gennemtænkt implementeringsstrategi.
❌ Ergonomi – hvis ikke skabet designes med justerbar højde og let håndtering, kan det belaste plejepersonalets ryg og arbejdsstillinger.
❌ Etik – hvis borgerne ikke inddrages i beslutningen, kan de opleve systemet som en påtvungen del af at have en plejeseng.
❌ Æstetik – skabet kan føles for institutionelt og ikke passe ind i borgerens hjemlige miljø.

Eksterne forhold

🔹 Muligheder (Opportunities)

🔹 Øget støtte fra kommunen – hvis vi kan dokumentere økonomiske fordele (mindre spild, lavere sygefravær, tidsbesparelser), kan vi få finansiering.
🔹 Samarbejde med leverandører – en specialtilpasset løsning til plejesektoren kan skabe en model, der dækker præcise behov.
🔹 Mulighed for national implementering – hvis projektet fungerer godt lokalt, kan det bredes ud til andre kommuner og plejeinstitutioner.
🔹 Teknologisk integration – mulighed for at implementere QR-koder eller et digitalt lagerstyringssystem, som optimerer opfyldningen og holder styr på forbrug.
🔹 Forbedret arbejdsmiljøpolitik – kan være en del af en bredere indsats for at reducere stress og forbedre trivsel i plejesektoren.

🔸 Trusler (Threats)

⚠ Manglende politisk prioritering – kommunen kan vælge ikke at støtte økonomisk, hvis de ikke ser nok værdi i projektet.
⚠ For høje omkostninger – hvis produktet bliver for dyrt at producere og implementere, kan projektet blive skrinlagt.
⚠ Forbrugernes manglende accept – hvis SOSU-personalet ikke oplever en reel forbedring, kan systemet blive droppet.
⚠ Borgernes modstand – nogle borgere kan opleve skabet som en begrænsning af deres frihed og hjemlige indretning.
⚠ Regulatoriske krav – skabet skal overholde gældende hygiejne- og sikkerhedsstandarder, hvilket kan gøre produktet dyrere eller mere kompliceret at implementere.

• Høj sandsynlighed & høj konsekvens: 🚨 (Kritiske risici)

  • Pladsproblemer hos borgerne → Løsning: Fleksibelt design

  • Manglende politisk prioritering → Løsning: Økonomisk argumentation

  • Ergonomiske problemer for personalet → Løsning: Justerbart design og tests

• Mellem sandsynlighed & høj konsekvens: ⚠ (Vigtige risici)

  • Borgernes modstand → Løsning: Borgerinddragelse

  • Implementeringsomkostninger → Løsning: Økonomisk dokumentation

  • Modstand fra personale → Løsning: Workshops og inddragelse

• Lave sandsynligheder & mellem konsekvens: 🟢 (Mulige, men mindre alvorlige risici)

  • For høje produktionsomkostninger → Løsning: Alternative materialer

  • Transport & montering → Løsning: Let montage og fleksible moduler

  • Regulatoriske krav → Løsning: Ekspertinddragelse tidligt

🔹 Hvad vi kan gøre for at styrke projektet:

1️⃣ Inddrage personalet og borgerne i beslutningsprocessen for at øge accept.
2️⃣ Arbejde tæt sammen med en producent for at finde en løsning, der er let at transportere, montere og bruge ergonomisk korrekt.
3️⃣ Præsentere økonomiske fordele for kommunen med en detaljeret beregning af sparet tid, reduceret stress og mindre produktspild.
4️⃣ Gennemføre en pilotfase i et lille antal hjem for at teste praktisk anvendelighed og tilpasse systemet efter feedback.

Arbejdsmiljøet uden hygiejnekitskabet (nuværende situation)

❌ Tidskrævende arbejdsrutiner

• Meget tid spildes på at lede efter værnemidler og plejeartikler i borgerens hjem.

• Nogle ting er ikke på faste pladser, hvilket skaber forvirring og ineffektivitet.

❌ Øget fysisk belastning

• Mange små bevægelser: bøje sig, løfte, gå frem og tilbage.

• Ergonomisk dårlige arbejdsstillinger, fordi der ikke er en fast opbevaringsløsning ved plejesengen.

❌ Risiko for smittespredning

• Udstyr ligger ofte åbent, hvilket øger risikoen for kontaminering.

• Personalet må ofte forlade borgeren for at finde materialer, hvilket kan skabe potentielle smitteveje.

❌ Stress og utryghed

• Manglende systematik skaber unødig stress i en allerede presset arbejdsdag.

• Risiko for at løbe tør for materialer midt i en plejesituation.

  
  

  Arbejdsmiljøet med hygiejnekitskabet

✅ Tidsbesparelse & øget effektivitet

• Alt nødvendigt udstyr er samlet ét sted, lige ved plejesengen.

• Personalet behøver ikke forlade borgeren under plejen.

• Gør det lettere at overholde hygiejnerutiner korrekt og konsekvent.

✅ Mindre fysisk belastning

• Ergonomisk bedre løsning: Personalet slipper for at gå frem og tilbage, bukke sig unødigt.

• Kan designes i en højde, der minimerer belastning af ryg og skuldre.

✅ Reduceret smittespredning

• Lukkede rum og opbevaringsløsninger beskytter mod støv og bakterier.

• Værnemidler er nemme at tage i brug, hvilket styrker infektionsforebyggelse.

✅ Mindre stress & øget arbejdsglæde

• Et organiseret system gør, at personalet altid har styr på, hvad der er til rådighed.

• Ingen unødige afbrydelser = bedre flow i arbejdsdagen.

• Medarbejderne kan føle sig mere trygge og professionelle, fordi de ved, at alt er klart til brug.

🔥 Opsummering

Bedre arbejdsmiljø med hygiejnekitskabet

Vores løsning vil forbedre arbejdsmiljøet markant for SSA'er ved at:
✅ Spare tid og gøre arbejdsdagen mere effektiv.
✅ Mindske fysisk belastning (bedre ergonomi).
✅ Reducere smitterisici (øget sikkerhed).
✅ Give mere ro og arbejdsglæde.

2️⃣ Præsenter løsningen
➝ "Vores løsning er et hygiejnekitskab integreret i plejesengen. Det sikrer, at alt nødvendigt udstyr er samlet ét sted – nemt tilgængeligt, organiseret og hygiejnisk opbevaret."

3️⃣ Vis fordelene med fakta og eksempler

• Tidsbesparelse: Mindre tid brugt på at finde materialer

• Bedre hygiejne: Reducerer krydskontaminering

• Ergonomi: Mindre belastning for personalet

4️⃣ Afslut med en appel til beslutningstagere
➝ "Vores mål er at afprøve denne løsning i et pilotprojekt. Vi tror på, at det vil gøre en markant forskel – for både personale, borgere og økonomien i hjemmeplejen."

6. Hvordan sikrer vi, at personalet finder det nemt og intuitivt at bruge kassen?

7. Kan kassen designes, så den passer til forskellige plejeboliger og plejebehov?

8. Hvordan sikrer vi, at kassen ikke skaber ekstra belastning for personalet (f.eks. tunge løft eller dårlig ergonomi)?

9. Kan vi integrere et system, der gør det let at genopfylde skuffen uden at bruge unødig tid?

10. Kan kassen gøres mobil, så den kan flyttes, hvis borgeren skifter bolig eller rum?

    🔹 Implementering & Modstand

    16. Hvordan inddrager vi SOSU-personalet i udviklingen, så de føler ejerskab over løsningen?

    17. Hvordan håndterer vi borgeres modstand mod at få en skuffekasse i deres hjem?

    18. Hvordan tester vi systemet bedst muligt, før vi ruller det ud bredt?

    19. Hvilke potentielle forhindringer kan opstå i forhold til logistik og montering?

    20. Hvordan kan vi tilpasse systemet, så det kan fungere i forskellige typer hjem (f.eks. små lejligheder vs. plejeboliger)?

    21. 🔹 Etik & Borgerperspektiv

        21. Hvordan sikrer vi, at borgerne føler sig hørt og respekteret i denne beslutning?

        22. Kan borgerne selv få medindflydelse på, hvor kassen placeres, eller om de overhovedet ønsker den?

        23. Hvad gør vi, hvis en borger nægter at bruge systemet?

        24. Er det rimeligt, at systemet bliver en obligatorisk del af at have en plejeseng?

        25. Hvordan sikrer vi, at løsningen ikke føles institutionspræget, men bevarer et hjemligt miljø?

1: Interessentanalyse

2: Jeres overvejelser om valg af informant/-er til interview/observation

3: Kort gennemgang af interview/observationsguide og jeres overvejelser om valg af spørgsmål

4: Jeres resultater fra interviewet. Beskriv den viden i fik ud af interviewet. Underbygget med citater.

5: Refleksioner over, hvad i har lært.

6: En lille aktivitet, som inddrager holdet. Aktiviteten skal tage udgangspunkt i jeres arbejde.