Vi betragtes alle som unikke individer i den inkluderende tankegang. Der skelnes ikke imellem hvem der har normale og særlige behov. Vi har alle behov, men alle har ikke lige stort behov for en pædagogisk indsats. I følge krogs og Sechers er inklusion et udtryk for en ny måde at tænke på. De beskriver det som en ny og gammel skuffe, hvor man i den nye skuffe kan vi finde nøgleordene som hænger sammen med at tænke inkluderende. 

Den måde vi taler om børnene på, skaber barnets selvforståelse og vil være med til at præge deres identitetsudvikling. Vores sprogbrug afspejler vores opfattelse af børnene, og vores forventninger til børnene. Hvis vi møder barnet med negative forventninger, vil barnet opføre sig derefter. Hvis vi i stedet møder barnet med en positiv forventning, vil barnet forsøge at leve op til dette.

de er tit overladt til dem selv. Det skaber hurtigt konflikter og at nogle bliver holdt udenfor. 

2. Hvad er det pædagogiske personales vigtigste opgave i skolen ifl. Christina Holm Poulsen? 

Ifølge ph.d. og lektor Christina Holm Poulsen, er den vigtigst opgave for pædagoger at forbinde børnene med hinanden, og frikvarteret bør prioriteres langt højere som en pædagogisk opgave, både for at skabe trivsel blandt børnene og for at få øje på udsathed. 

3. Hvordan hænger langvarigt fravær og gruppedynamikker sammen? 

Det hænger sammen forbi hvis man ikke er med i en gruppe med god gruppedynamik har man tendenser til at blive hjemme. Når man ikke har det godt socialt, har de ikke lyst til at komme i skole. Det fører til skolevægring og langt fravær. 

4. Hvordan kan pædagogisk personale være opsøgende og forbinde børn til hinanden? 

De voksne er opmærksomme på dem som tit bliver holdt udenfor. Og lave aktiviteter hvor at de børn som har det svært, kan være med. At de voksne er med til at styre legene og aktiviteterne.  

Ressourcefokuserede praksis: 

Her tager vi udgangspunkt i det der virker for barnet og udvikler herfra. Det enkelte barn skal lære sine egne styrker og ressourcer, og vi og andre børn skal kunne få øje på dem. Det gør vi ved at vi deltager aktivt i barnet/børnenes leg, så vi får øje på de ressourcer og styrker barnet har, og under støtter dem. Vi taler med kollegaer om hvilke muligheder barnet har for at deltage i fællesskaber, og ser efter tegn på at barnet er i god trivsel og udvikling. 

Eksempel fra egen praksis: 

Et barn på min stue havde det lidt svært med at indgå i relationer til de andre. Han fik drillet lidt, og de andre blev hurtig lidt “ trætte” af ham. Her kiggede jeg på hans ressourcer. Jeg vidste han var virkelig god til at lave aktiviteter hvor vi skulle være kreative, og at han virkelig nød dem. Da han også var glad for dyr, lavede jeg en aktivitet over flere formiddage hvor vi havde en skildpadde på besøg. Vi snakkede om den, hvordan den så ud osv. Vi klippede skildpadder ud, tegnede på dem og hængte dem på vinduet på vores stuen. Da drengen var virkelig god til at tegne, brugte jeg han resourcer til at hjælpe han mig med at lave en skabelon til mælkebøtter, blade og blomst, som skildpadden bl.a spiser. Dem brugte vi så sammen med de andre børn, da vi dagen efter klippede mælkebøtter ud, som vi kunne hænge på vinduet til skildpadderne. På denne måde fik de andre børn øjnene op for at denne dreng er virkelig godt til at tegne, og dette kunne blive en aktivitet som de lavede sammen med drengen efterfølgene. 

Sekundær forebyggelse handler om at begrænse mest muligt, overfor børn som er i risiko for at blive ekskluderet.

Tretiær forebyggelse handler om at man arbejder individuelt med særlig støtte til børn, der allerede er ekskluderet.