På dagens besøg observerer du Annas funktionsniveau er dalene og du reflekterer over hvor stor betydning det har for Annas evne til at udfylde dagens ADL aktiviteter.

obstipation

mistet sin veninde - sog/depression

Anna kan føle sig utilpas, føle sig forkvalmet, og kan derved miste lysten til sine daglige aktiviteter.

hypertension

Anna kan ifølge hendes hypertension have hoedpine, føle sig træt og være svimmel. det kan medføre at hun bliver mere inaktiv, og svækket.

sorg

Anna har mistet sin tætte veninde, hun er derfor i stor sorg, føler sig modløs, og har ikke overskud til hverdagen.

Tværfaglige samarbejdspartnere:

Fysioterapeuter

Læge/Sygeplejersker (behandling af obstipation)

SSH

Eksterne samarbejdspartnere:

Hjerteforeningen (støtte til livet med dårligt hjerte)

Præst/Terapeut (?) Samtale omkring livet uden veninden - kan tro flytte bjerge (Anna)

Besøgsven - Modvirke modløsheden

Brug din viden om aktiviteters betydning, borgers livshistorie og interesser ift vilje og vaner.

Brug din viden om funktionsevne og kom med et konkret bud på hvordan hverdagsrehabiliteringsforløbet hos din borger kan se ud.

Planen skal indeholde SMART-mål og handlinger som du har udarbejdet sammen med Anna.

Overvej hvilke tværfaglige samarbejdspartnere du vil inddrage i rehabiliteringsprocessen.

Placer Annas oplysninger ind i MOHO ud fra jeres viden om Vilje, Vaner og roller.

Tal om, hvordan I helt lavpraktisk ville kunne bruge MOHO og ICF som arbejdsredskab i praksis - diskuter fordele og ulemper ved disse modeller.

• I Odense Kommune finder du 16 frivillighuse, der ligger spredt ud over hele byen. Fælles for alle husene er, at der er fokus på fællesskabet, og du kan deltage i mange forskellige aktiviteter i løbet af ugen og året.

• I hvert hus finder du mange forskellige aktiviteter som f.eks. kortspil, nørklerier, fællesspisninger, banko og fællessang, foredrag, hjælp til IT, motion, madhold, udflugter og snapsebrygning.

• Fortæl for Livet er livshistoriegrupper for ældre på 90+ år. Over en række gange inviteres deltagerne til at erindre, fortælle og lytte til betydningsfulde historier fra livet.

  
  

• Hvis du ikke kan deltage i aktiviteter i frivilligt regi, så kan du søge om at blive visiteret til et kommunalt aktivitetscenter.

https://www.odense.dk/borger/aeldre-og-seniorer/aktivitetstilbud

Assens Kommune

• Har 4 Aktivitetscentre

• Vi beskæftiger os med sundhedsfremmende aktiviteter som glad motion 3 gange ugentlig, mandegymnastik, petanque og krolf. IT og kreative aktiviteter som glaskunst, porcelæns- og glasmaling, patchwork, træsløjd, blomsterbinding, keramik og vævning. Derudover er der plads til kortspil og billard.

• Vi vægter det sociale samvær meget højt. Der er foredrag, bankospil og arrangementer med spisning og underholdning som Mortensaften, Adventshygge, Nytårskur, Vinterfest og Forårsfest.

• Seniorlivsmesse - Det gode liv skaber vi sammen

Et tilbud til seniorer +65 som supplement eller alternativ til et forebyggende hjemmebesøg.

https://www.assens.dk/fritid-og-oplevelser/find-fritidstilbud/aktivitetssteder

Svendborg kommune

• Aktivitetscentrene i Svendborg Kommune tilbyder kommunens pensionister en bred vifte af trænings- og aktivitetstilbud:

• Fysisk træning

• Socialt samvær

• Samtalegrupper

• Hobby-, underholdnings- og årstidsbestemte aktiviteter

https://www.svendborg.dk/borger/seniorer-og-aeldre/aktiviteter-60

• Introducer små, lette aktiviteter, der ikke kræver for meget energi eller engagement i starten. Dette kan være korte sociale arrangementer, hvor hun kan føle sig tryg og komfortabel. Aktiviteter der passe til Annas funktionsniveau.

Identificer hendes interesser:

• Tag tid til at lære Annas interesser at kende. Hvis hun har specifikke hobbyer, hun er interesseret i, kan dette bruges som grundlag for at introducere sociale aktiviteter.

Sociale aktiviteter med fokus på velvære:

• Introducer aktiviteter, der fremmer både fysisk og mentalt velvære. Dette kan omfatte let motion, yoga, eller andre kreative udfoldelser, der også giver mulighed for social interaktion.

Involver støttende personer:

• Hvis Anna har nære familiemedlemmer, som hun har tillid til, kan man overveje at introducere sociale aktiviteter, hvor hun kan deltage sammen med dem. Dette kan skabe en mere støttende og tryg atmosfære.

Deltag i grupper eller klubber:

• Identificer lokale grupper, klubber eller støttegrupper, der fokuserer på interesser, som Anna måske deler. Dette kan hjælpe hende med at opbygge nye forbindelser og finde fællesskab.

Fremhæv fordelene ved sociale aktiviteter:

• Diskuter de potentielle fordele ved at deltage i sociale aktiviteter, herunder forbedret humør, støtte fra andre og muligheden for at opdage nye interesser og venskaber.

Respektér hendes tempo:

• Lad Anna tage styringen over, hvor hurtigt eller langsomt hun ønsker at deltage i nye aktiviteter. Respektér hendes grænser og vær opmærksom på hvor komfortabel hun er i situationen.

Følg op med positiv forstærkning:

• Anerkend og beløn positiv adfærd. Når Anna deltager i sociale aktiviteter eller tager initiativ til at prøve noget nyt, anerkend indsatsen og fejr selv små fremskridt.

Tilpas aktiviteter til hendes energi niveau:

• Vælg aktiviteter, der passer til hendes nuværende energi niveau. Dette kan hjælpe med at undgå overbelastning og sikre en mere positiv oplevelse.

Støtte og opmuntring:

• Være støttende og opmuntrende for Anna. Vis interesse for hendes tanker og følelser omkring de nye aktiviteter og tilbyd støtte, hvis hun oplever udfordringer.

  
  

• Dette kan være med til at hjælpe, med at åbne sig for nye sociale aktiviteter på hendes eget tempo og skabe en positiv oplevelse, der understøtter hendes rehabiliteringsproces.

Mål 1: Øge mental velvære og reducere modløshed

Handlinger:

• Identificere og udforske Annas interesser og tidligere glæder for at finde aktiviteter, der kan bringe glæde og motivation.

  
  

Mål 2: Stabilisere hypertension og obstipation.

Handlinger:

• Samarbejde med en læge og ernæringsekspert for at udvikle en plan for medicin, kost og livsstilsændringer.

• Indføre let motion og fysisk aktivitet, tilpasset hendes nuværende funktionsniveau.

  
  

Mål 3: Genopbygge sociale relationer og skabe støttenetværk.

Handlinger:

• Identificere sociale aktiviteter, der matcher Annas interesser.

  
  

• Overveje deltagelse i lokale grupper, klubber eller støttegrupper for at møde nye mennesker og genopbygge sociale forbindelser.

  
  

Mål 4: Fremme personlig udvikling og selvforståelse.

Handlinger:

• Eksperimentere med nye aktiviteter eller hobbyer, der kan fremme personlig udvikling og selvrealisering.

  
  

SMART-mål:

Specifik: Øge Annas daglige aktivitetsniveau ved at introducere en let daglig motionsrutine.

Målbart: Øge Annas daglige fysiske aktivitet med mindst 30 minutter om dagen.

Accepteret: Anna er enig i at prøve den daglige motionsrutine og deltage i mindst én social aktivitet hver anden uge.

Realistisk: Tager hensyn til Annas nuværende funktionsniveau og gradvise fremskridt.

Tidsbegrænset: Evaluering af målet og justering af aktiviteter hver måned.

Tværfaglige samarbejdspartnere:

Læge: Justering af behandlingsplanen for hypertension og obstipation.

Ernæringsekspert: Udarbejde en kostplan for at håndtere obstipation og støtte generel sundhed.

Fysioterapeut/SSA: Rådgivning og støtte til integration af motion i hverdagen.

Evaluering og Opfølgning:

Løbende evaluering af målene og justering af rehabiliteringsplanen efter behov.

Regelmæssige opfølgningsmøder med tværfaglige samarbejdspartnere for at sikre koordineret og sammenhængende støtte til Anna.

Hvad sker der med maven i mavesækken:

Maden bliver “æltet” af musklerne og af mavesaften som består af saltsyre, slik og enzymet pepsin, det tager en halv til fire timer hvor den får lov til at hygge sig i mavesækken 

Tyndtarmen:

Ca. 25 cm lang, tolvfingertarmen er det første af tyndtarmen, tyndtarmen er i alt 6-8 meter lang og dens funktion er: i 2 dele, tolvfingertarmen nedbryder gennem brug af galden og bugspytkirtlen, selve tyndtarmen tager sig at optage næringsstoffer fra den nedbrudte mad, det gør den ved at lade stofferne vandre fra tarmen ind gennem tarmvæggen til de små blodkar, som fører blodet til leveren. 

Tyktarmen:

1.5 meter lang, dens funktion er når indholdet som nu er blevet til vand, salte og madrester som fibre der ikke kan optages, er at opsuge vand, salte og enzymer, så der bliver dannet en blød og formet afføring, og være depot for afføringen. 

Tændernes funktion:

Vores tænder bliver brugt til at “klippe” og “mase” maden, den fordeler det sådan at spyttet kan komme til alt af maden 

Spyttet:

Spyttet blødgør maden og starter opløsningen af kulhydrater, sammen med tænderne bliver madet lavet til en blød “bolle” som sendes videre i spiserøret.

1. Mødet: Ifølge Martinsen er omsorg baseret på mødet mellem sygeplejersken og patienten. Dette møde er ikke kun fysisk, men også psykisk og eksistentielt. Det indebærer en dyb forståelse af den anden person som et unikt individ.

2. Åbenhed og sårbarhed: Omsorg kræver åbenhed og sårbarhed fra både sygeplejersken og patienten. Det indebærer evnen til at være følsom over for den andens behov og samtidig være åben for at dele ens egne følelser og oplevelser.

3. Etiske dimensioner: Martinsen betoner de etiske dimensioner af omsorg. Omsorg skal være baseret på respekt for den anden persons værdighed, integritet og autonomi. Det indebærer også at træffe beslutninger, der fremmer patientens bedste interesse.

4. Livets sårbarhed: Martinsen understreger livets sårbarhed som en central del af omsorg. Hun mener, at mennesker er indbyrdes afhængige og sårbare, og at omsorg handler om at anerkende og håndtere denne sårbarhed.

5. Omsorgens kunst: Omsorg beskrives som en kunst, der kræver følsomhed og evnen til at tilpasse sig den enkelte patients behov. Det indebærer også at skabe en atmosfære af tillid og tryghed.

Martinsens teori er kompleks og dyb og tager højde for både relationelle og eksistentielle aspekter af omsorg. Hun understreger vigtigheden af at forstå den enkelte patients unikke situation og behov for at kunne levere effektiv omsorg.

• relationer

• mønstre

• positioner/perspektiver

Eksempler på spørgsmål:

• Hvilke aktiviteter har du lavet tidligere?

• Er der noget vi kan gøre, for at hjælpe dig med at komme mere ud/deltage?

• Er der tidspunkter (døgnrytme/uge/år/årstid) hvor du har det værre/bedre?

Strategiske spørgsmål afklarer, hvad der skal til for at nå målet.

HV - spørgsmål og simple spørgsmål.

Ledende spørgsmål:

Kunne det ikke være en god ide hvis du gjorde sådan her?

Ledende spørgsmål bruger vi, når vi vil spørge retorisk. Retoriske spørgsmål får tilhørerne til at føle, at din argumenter og pointer er indlysende rigtige.

Konfronterende spørgsmål:

Det er konfronterende, når du spørger borgeren: ”Hvorfor gjorde det dig vred?” Spørgsmålet har allerede konkluderet, at borgeren var vred. I stedet for kunne du spørge: ”Hvad følte du, da det skete?”

Inspirerende spørgsmål:

Fremtidsdrømme - Har du nogen mål for 2024? Hvem tænker du at skulle hjælpe dig med at opnå de her mål?

• afklarende

• definerende

• undersøgende

Eksempler på spørgsmål:

• Hvad er problemet?

• Hvad er det medarbejderen gør?

• På hvilken måde oplever du det?

• Hvornår opstår det i særlig grad?

• Hvad gør du, i den slags situationer?

• hypotetiske spørgsmål

  
  

• mulighedsspørgsmål

  
  

• scenariespørgsmål

  
  

• mirakelspørgsmål

Eksempler på spørgsmål:

• Hvad nu hvis.......?

• Hvad er det værste der kunne ske................?

• hvis vi nu forestiller os at det lykkedes, hvordan ville du så have det?

• hvis jeg hjælper dig med dit bad, så kan jeg lave dig lidt godt at spise bagefter?

• hvis du selv kunne gå over og besøge Sofie, hvilke andre ting ville så også være muligt?

1. Rammesætning

   Velkomst ved ass. rehab. leder, Julie, herunder præsentation af medarbejdere tilstede

   Formålet med mødet er at finde en fælles løsning på hvordan vi kan få Anna i bad, uden at konflikte med hende.

   Der er afsat 80 min. til mødet (dagsorden gennemgås)

2. Fortællinger (5-10 min)

   Mette fortæller hvordan hun er blevet afvist hos Anna, uanset Mettes tilgang til at få Anna i bad. Mette fortæller, at relationen er god og at de kan samtale, men når det kommer til at få Anna med i bad, så nægter Anna

   Julie; Hvilken tilgang har du til Anna? Hvordan er Annas udtryk når du vil have hende i bad? Hvordan var dit toneleje? Har du forsøgt på flere måder? Hvordan var Annas humør?

   Susanne fortæller, at når hun træder ind ad døren hos Anna, så står Anna næsten klar på badeværelset. Der har fra starten været en tæt relation mellem Susanne og Anna og Susanne har derfor kun haft positive oplevelser med at få Anna i bad.

   Julie; Hvilken tilgang havde du til Anna? Hvordan skabte du så tæt en relation til Anna?

3. Kvitteringer (2 x 5 min)

   Kollegaerne perspektiverer over Mette og Susannes fortællinger. Begge anerkendes for deres indsats hos Anna.

4. Fælles refleksion (40 min)

   1. Trivselskar

      Hvordan har Anna det, og hvordan kommer det til udtryk?

   2. Perspektivskifte

      Hvorfor reagerer Anna som hun gør, hvis vi ser på det fra hendes perspektiv?

   3. Blomsten

      Hvilke behov bliver opfyldt hos Anna, og hvilke behov bliver ikke opfyldt?

5. Handlinger og aftaler (15 min)

   Brainstorm: hvad skal vi tilføre for at øge Annas trivsel? Hvilken forandring vil vi gerne være med til at skabe for Anna? Hvilke tiltag og handlinger kan vi sætte i gang? Hvordan skal vi handle? Hvordan kan vi se, at vores indsats virker? Hvad kan vi ændre i vores adfærd/tilgang?

   
   

6. Afrunding/afslutning (5 min)

   Opsamling: Hvad tager I med fra i dag? Hvad kan vi evt. gøre mere af næste gang? Hvad kan vi gøre bedre næste gang?

   
   

Anna er svær at motivere til den daglige træning og til ADL-aktivitet. Hun synes ikke rigtig, at det går fremad og fokuserer meget på alle de ting, der ikke fungerer for hende.

Der har været mange afbrydelser i forløbet - lægebesøg, aflyste aftaler pga. sygdom mv. Hun kan ikke se den store fremgang, og ved derfor ikke rigtig om hun vil forsætte i forløbet.

OPGAVE:

• Som gruppe skal I nu genopfriske jeres viden om Sheldon's motivationsteori, motivationsformer, målformuleringer, fastholdelse af motivation (succes/fiasko), borgersamarbejde mm. til at planlægge en samtale med Anna om at forsætte i rehabiliteringsforløbet.

• Som gruppe ser I på de SMART-mål, I udarbejdede individuelt - kan formuleringer ændres, så målene bliver mere attraktive for Anna?

• Lav i fællesskab et produkt, der viser, hvordan I ville føre denne samtale med Anna i praksis. Her må I også gerne inddrage viden fra andre fag!

MOHO kan vi bruge som et analyseværktøj, til at lære vores borger bedre at kende. Vi kommer dybere ind i hvad der evt. kan være medvirkende årsag til, at vi kan få motiveret en borger som Anna, dette dog kun i det/de tilfælde hvor vi kan skabe en så god relation med borgeren, at denne ønsker at fortælle hvad dennes vilje, vaner og udøvelseskapacitet er.

Det kan samtidig også give os et billede af hvorfor borgeren måske har nogle dårlige dage, og hvor de sædvanlige aftaler ikke kan overholdes pga. manglende motivation - her vil vi så kunne bruge værktøjet til at at få borgerens motivation tilbage på rette spor.

Teorien tager udgangspunkt i, at mennesker har tre grundlæggende psykologiske behov, som skal opfyldes for at opretholde en sund motivation og trivsel:

1. Autonomi: Mennesker har brug for at føle, at de har kontrol og valgmuligheder i deres liv.

   At kunne træffe egne beslutninger og følge ens egne værdier er vigtigt for motivationen.

2. Kompetence: Mennesker søger at udvikle og mestre nye færdigheder. Følelsen af at være kompetent og effektiv i det, de gør, bidrager positivt til motivationen.

3. Relaterethed: Mennesker har et grundlæggende behov for at forbinde sig med andre og føle sig forbundet. Sociale relationer og følelsen af at være en del af et fællesskab spiller en afgørende rolle i motivationen.

Når disse tre behov er opfyldt, fremmer det en indre motivation og trivsel.

SMART-mål

Først den motiverende samtale:

Hjælpe Anna med at holde fast i de gode vaner

Hjælpe Anna med at se lyset for enden af tunellen.

Tydeliggøre for Anna, hvordan øget motion kan hjælpe hendes generelle helbred både det det psykiske plan (trist/modløs/sorg), fysiske (hypertension og obstipation)

Evt skrue ned for forventningerne eller justere på indsatsen?

Det er trods alt vinter - blæsende, vådt og MEGET koldt. Der har været mange dage, hvor det har virket uoverskueligt at bevæge sig ud på den daglige gåtur. Undskyldningerne har været mange.

Aftale at Anna istedet bruger den motionscykel (som hun har stående ude i skuret). Vi sætter den ind i stuen foran tv'et og aftalen er nu, at den bruges 4 x ugentligt á 30 minutter (nedjustering fra 30 min daglig gåtur)

Vi skal huske, at ICF klassificerer funktion og ikke sygdom - dvs. at vi har en rigtig god føling med hvor borgeren er på nuværende tidspunkt (eller da vi brugte modellen for at finde borgerens funktionsniveau) og hvad kan vi arbejde med for at fastholde niveauet eller øge dette.

Den giver os også en god forståelse af omgivelserne som borgeren befinder sig i og kan medvirke til at vi kan finde løsningsforslag der (måske) kan være med til at forbedre omgivelserne for borgeren.