-  Det blev valgt i 1848 som en reaktion på at man havde afskaffet enevælden i Danmark. For samlingen bestod af velklædte middelaldrene mænd. 

Hvad var rigsforsamlingens primære opgave?
- De skrev danmarks første grundloven.

Hvem var de 7 f'er?

- Fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede.

Hvorfor snakkede man om at give bønderne valgret?

- Fordi bønder havde nogle praktiske dygtigheder eller egenskaber som de kunne bringe ind i fællesskabet.

Hvem var Frederik og Mathilde Bajer?

- De stiftede "Dansk kvinde samfund" som var en forening som var for kvinders rettigheder. Det blev stiftet i 1871.

Hvad skete der i 1908 og i 1915?

- I 1908 fik kvinder stemmeret til kommunalvalget og i 1915 fik man den nye grundlov som gjorde at kvinder fik stemme ret ved landstinget og folketinget.

Hvorfor havde kvinder ikke valgret?

- Mænd mente at kvinder var alt for følelsesladen, de kunne ikke håndtere det alvorlige og så havde de nogle andre egenskaber som var bedre andre steder.

Hvad var argumenterne for at kvinder skulle have valgret?

- At kvinder og mænd er født lige og at de derfor havde ret til lige rettigheder. Der ud over talte man også om at kvinder havde nogle særlige kompetencer som det kunne bringe ind i det politiske fælleskab.

Hvorfor udelukkede man tyende og hvornår fik de stemmeret?

- Tyvende repræsenterer deres husstand og derfor skulle de ikke stemme. De gjorde andre for dem.

Hvad blev der bestemt i den nye grundlov i 1953 om fattige og forbrydere?
- At deres stemmeret ikke var grundlovssikret men folketinget lavede en regel om at de gerne må stemme.

Hvilke 2 f'er er stadig delvist gældende og hvorfor?
- Fjolser og Fremmede.

Forklar kort om historien bag stemmeret?
- Stemmeret for kvinder tog lang tid at få. kvinderne kæmpede for at få stemmeret og det er lykkedes dem at få stemmeret i dag og det fungere fint.

1. velklædte middelaldrene mænd. Ikke alle havde adgang til at stemme og blive valgt.  Mindre bemidlede bønder. 1848. 

2. Skrive Danmarks første grundlov. Den skulle fortælle noget om, hvem der skulle have lov til at stemme. 

3. Fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede. 

4. De havde nogle ting, de kunne få ind i fællesskabet som var anderlede. 

5. De stiftede Dansk kvindesamfund i 1871

6. 1908 kunne kvinder stemme til kommunalvalg. 1915 dk får ny grundlov. nu måtte de stemme til det hele. 

7. Kvinderne var alt for følelsesladet. De var ikke i stand til at deltage i politik. 

8. Man mente at de var repræsenteret af husfaderen. De fik stemmeret i 1915. Kvinder og mænd er født lige. 

9. Tyende var repræsenteret af deres husfader. 

10. Deres stemmeret var ikke grundlovssikret. 

11. fjolserne og de fremmede. Lige således er de ikke havde statsborgere. 

12. Stemmeret var noget man med tiden fik, man mente ikke kvinder skulle have stemmeret i gamle dage. Det blev heldigvis ændret med tiden. Man skulle du til noget og lave noget for man blev set mere som et menneske med stemmeret. I dag har alle stemmeret. 

5. Det var dem der stiftede dansk kvinde samfund.

6. I 1908 fik kvinder stemmeret og i 1815 kom den nye grundlov.

7. Kvinderne var alt for følelses ladet og der for var de ikke med i valget.

8. Kvinder og mænd er født lige og derfor skulle kvinder have samme ret som mænd.

9.  Det gjorde man fordi man mente de var præsenteret af husfaderen.