Fysiologisk trang kan ofte overvinde andre former for motivation​

• Indre motivation:​

  • Flow-aktiviteter​

  • Lære nyt og spændende.​

  • Dopamin produceres i hjernen når vi laver noget vi har lyst til – indre lyst kan mangle ved antipsykotisk medicin – dopaminoptagelsen er hæmmet.​

  • Belønning (Ros)​

  • KORTSIGTET.   

    ​

• Identificeret motivation:​

  • Langsigtet – mening på længere sigt​

  • På eget initiativ, høj medbestemmelse/ delagtiggørelse i planlægning og udførelse. ​

  • Eks. Studier.  ​

  • Det skal være begribeligt = hvad er målet eksempelvis...​

  • Udfordringer skal være håndterbare.​

  • Høj grad af selvbestemmelse/ medbestemmelse = delagtiggørelse = Aaron Antonovsky.

 ​

• Overtaget motivation:

  • Vi handler fordi alle andre gør det - det vil være forkert eller...​

  • Daglige pligter​

  • Vi overtager verdenskrav og gør dem til vores egne. ​

  • Ulyst og modvilje, men gør det alligevel.​

  • Følelsen af at have gjort det rigtige – sin pligt måske?​

  • God opførelse.      ​

• Ydre motivation​

  • Tilskyndelsen til at handle kommer udefra.​

  • For ikke at blive fyret, eller for at undgå kritik.​

  • Eller for at få lønforhøjelse eller være på god fod med lederen/ vejlederen..​

  • Ikke altid bevidst.​

  • Ofte ubehag forbundet med at handle efter ydre motivation.​  ​

    
    

Forskel på indre og ydre: Medbestemmelse

• Bedste resultater og læring ved indre motivation (indre værdier - det der giver mening og ikke fokus på ydre værdier - "hvad andre tænker om én" "eller siger hvad du skal gøre"). ​

OBS - hjælp til formulering af MÅL:

• SMART - MÅL

  • S = specifik

  • M=målbart

  • A=acceptable

  • R=realistisk

  • T=tidsbestemt

• Når vi skal ændre: Livsstil, sundhedsopfattelse og adfærd eller andre forskellige situationer i hverdagen kræves der HANDLEKOMPETENCE.

• Borgerens evne til at handle hensigtsmæssigt bygger på de 5 ovenstående værktøjer.

  • Viden: At have den nødvendige information og forståelse for at kunne træffe informerede beslutninger.

  • Motivation: At have viljen og drivkraften til at handle og tage initiativ.

  • Færdigheder: At have de praktiske og tekniske færdigheder, der kræves for at udføre handlinger effektivt.

  • Holdning: At have en positiv og proaktiv indstilling, der fremmer handling.

  • Mestringsevne: At kunne håndtere udfordringer og modgang på en konstruktiv måde.

    
    

    • MÉN det skal give MENING for borgeren!

    • MOTIVATIONEN der er drivkraften.

    • Det er en LÆREPROCES - borger skal tilegne sig viden og færdigheder.

Viden om sygdom, sundhed og rehabilitering samt kommunikation og sundhedspædagogik. Dette skal facilitere til motivation og valg af mestringsstrategi og dermed øge borgerens kompetencer til at handle hensigtsmæssigt.

”Velfærdsteknologi er teknologiske og digitale redskaber, der kommer forskellige målgrupper på det sociale område til gavn i deres dagligdag eller i forbindelse med sociale velfærdsydelser og indsatser, fx i form af mainstreamteknologi, der dækker over teknologier, der bruges i samfundet i almindelighed (eksempelvis smartphones og tablets). Det kan også være i form af teknologi, der er specialdesignet til at imødekomme bestemte målgruppers behov, herunder hjælpemidler.

Begrebet "velfærdsteknologi" kan altså betegne eksisterende teknologi, produkter og tjenester, men også en ny sammensætning af produkter og tjenester, som derefter bliver til et velfærdsteknologisk produkt eller tjeneste”.

- Socialstyrelsen, 2021. 

• De fysiske love

• Hensigtsmæssige arbejdsstillinger

• Forflytningspyramiden

1. Beregn kalorier fra hver makronæringsstof:

• Kulhydrat: 55% af 2000 = 1100 kcal

• Fedt: 35% af 2000 = 700 kcal

• Protein: 10% af 2000 = 200 kcal

2. Omregn til gram:

• Kulhydrat: 1100 kcal ÷ 4 = 275 g

• Fedt: 700 kcal ÷ 9 ≈ 77.8 g

• Protein: 200 kcal ÷ 4 = 50 g

• Vejning

• Ernæringsvurderingsskema (EVS)

Vurdering - handleplan/ ernæringsplan:

• Iværksættelse af handlingsplan - til borgere der VURDERES (EVS) at have gavn af ernæringsindsats.

• Ernæring til (småspisende, overvægtige, akut syge, dysfagi, kronikere).

Handling og monitorering:

• Handling på baggrund af ernæringsplan.

• Samarbejde mellem borger og relevant fagpersonale.

• Monitorering: Kostindtaget, vægtudvikling og ændringer i tilstand.

Evaluering på baggrund af monitorering:

• Evaluering på baggrund af monitorering.

• Mindst én gang om måneden ind til målet er nået (Men OBS på hvis borger scorer 2 i EVS, da er det én gang om ugen til målet er nået).

En målrettet ernæringsindsats bør indebære at identificere borgere og patienter, der er underernærede eller i risiko herfor.

Holdes i ro under forflytning. Styrken hentes i benene.​

Musklernes arbejde:

Lange og kraftige muskler (benmuskler) er stærkere en lange og slanke muskler (rygsøjlen).​
​
Dynamisk og statisk arbejde:

Dynamisk:

Skift mellem spænding og afspænding. Næringsstoffer og ilt kommer nemmere frem til musklen.

Statisk:

Konstant spænding i musklen. Ilt og

næringsstoffer får sværere ved at komme frem til musklen og affaldsstoffer bliver ikke transporteret væk pga. nedsat blodgennemstrømning.​

• MHB

Mad og drikke efter behov:

• MHB

Særlige behov og udfordringer:

• MHB

• MIN Måltidshåndbog | » Sygdom

Ernæring - behov og appetit:

• MIN Måltidshåndbog | » Ernæring

• Utilsigtet vægttab, lille appetit, mangel på energi + protein. (SE NÆSTE SLIDE)

ICF:

• Betydning af FAKTORERNE ved eks. dårlig ernæringstilstand (se vedhæftet PADLET)

Energibehovet for kroppen afhænger af 2 ting:

• Basalstofskifte (Køn, alder, højde og vægt)

  • Mænge energi vi bruger for at opretholde basale funktioner i kroppen.

• Aktivitetsniveau.

  • Beregning af basalstofskifte (s. 223)

    • Hvilke makro- mikronæringsstoffer skal borger have?

Mårrettet ernæringsindsats (4 faser):

• Se næste slide.

1. Før-overvejelsesstadiet: Mangel på selverkendelse og sundhedsopfattelse.

2. Overvejelsesstadiet: Ambivalens og balanceskema. Borger er i tvivl om han skal gøre noget?

3. Forberedelsesstadiet: Self-efficacy og tillid til ændring, empowering.

4. Påbegyndelsesstadiet: Støtte bedst mulige løsninger

5. Vedligeholdelsesstadiet: Hjælpe med at identificere mulige tilbagefald og hjælpe med forebyggelse heraf.

6. Tilbagefaldsstadiet: Frustration

OBS på at vi i STAGES OG CHANGE støtter og motiverer ud fra den VIDEN vi har om SUNDHED, SYGDOM og REHABILITERING samt KOMMUNIKATION og SUNDHEDSPÆDAGOGIK = HANDLEKOMPETENCE.