Vi tager en dag ad gangen spørgsmål for spørgsmål, så vi kan fordybe os i opgaven. Vi har arbejdet sammen mange gange og kender derfor hinandens styrker og svagheder. Vi giver hinanden plads til at være den vi er ved at det er godt nok! Vi har valgt dette emne fordi det er meget fremmede og nyt for os og derfor gerne vil have mere kendskab til emnet.

·       Vi vil introducerer børnene for Wevideo, hvor vi viser hvordan man kan lave en video. Herefter inddrager vi børnene ved at de selv skal lave en video efter eget valg og på den måde får de medindflydelse.

Vi vil støtte og komme med idéer, ved evt. at lave et mindmap sammen. Vi vil hjælpe, stå på sidelinjen og guide undervejs.

·       Når vi laver et projekt med børnene, så har vi nogen tanker og overvejelser som vi gør os inden.

Handling – Det ser vi ved at børnene selv får lov til at bestemme og styre deres eget emne og indhold i videoen herunder billeder, lyd, tekst og hvor lang den skal være. 

Udfordring – Hvis børnene har svært ved at vælge et emne eller at finde rundt inde på Wevideo, så er vi der til at guide.

Reifikation – Børnene får lov til at eksperimentere og prøve sig frem inde på Wevideo. De får lov til at skabe ved fx at tage billeder og optage videoer med deres telefon eller tablets, som de bagefter kan lægge inde i Wevideo.

Socialitet – Alt efter hvad målet er med opgaven kan den laves både i fællesskab eller enkeltvis. Laves den i fællesskab fx to og to vil det styrke deres kommunikation og samarbejdsevne, da de skal blive enige om et fælles emne til videoen og uddelegere opgaverne.   

Præstation – Vi vil undervejs anerkende børnene for deres arbejde. Vi vil gerne have at børnene viser deres færdige videoer i plenum, hvor deres klassekammerater skal give dem anerkendende feedback.  

Selvfortolkning – Børnene skal føle tryghed i egen krop og identitet. Når de gør det vil det give dem selvtillid til at turde være en anden fx hvis Signe og Josephine har lavet en historie om en pige og en dreng. Her har en af pigerne så indtaget en rolle som dreng, selvom hun godt ved hun er en pige. 

Nydelse – Det kunne være at børnene skal tage billeder eller videoer af ting som er meget sanselige som fx en is der er kold, en citron der er sur, en lort der lugter, blomster som ser og dufter godt eller en form for berøring fx massage. På den måde bliver de selv stimuleret, men dem der skal se videoen efterfølgende vil også nemt kunne relatere til den følelse man er i.

·         Snapchat bruges til at sende billeder eller korte videoer til venner og bekendte. Man kan chatte med sine venner og mediet har en funktion der hedder ”min historie” hvor man kan lægge billeder eller videoer ud, som forsvinder efter 24 timer. Man kan bruge snapchat filter så man kan ændre karakter, både gøre sig selv perfekt, så alle ”fejl” udviskes, men man kan også lave fjollede ansigter som fx broccoli hoved og hunde hoved. De beskeder og billeder man sender til hinanden, kan gemmes og ellers forsvinder de igen, når man forlader chatten. Når man sender billeder til sine venner, kan man selv bestemme hvor lang tid billede skal kunne vises, 1-10 sekunder, eller uendeligt. I chat-funktionen forsvinder beskederne, når man har læst dem. Og det hitter blandt børn og unge at sende hurtige billeder. Man kan dele sin lokation på ”snapmap” så man kan se hvor ens venner befinder sig.[1]

·         Inklusion – De unge har med mediet snapchat et fælles tredje. Man kan lave en gruppechat hvor fx en hel klasse kan være med og dele snaps med hinanden og derfor er alle en del af fællesskabet og dermed inkluderet. Snapmap kan bruges til at man kan finde sine venner, så hvis man føler ensomhed kan man se dem på kortet og gå hen til dem og på den måde inkludere sig socialt med dem.

·         Eksklusion – I gruppechatten kan man smide hinanden ud og derfor ekskludere en af sine venner. Et eksempel kunne også være at der sidder 3 piger sammen hvor de to af dem sidder og sender sjove billeder til hinanden og griner, her bliver og føler den 3. pige sig ekskluderet. Man kan bruge snapmap til at ”flygte” fra en man ikke ønsker er en del af fællesskabet og dermed ghoste dem.

·         Man kan hurtigt misforstå hinandens beskeder på de sociale medier. Nogen forventer flere smileys og en hurtig tilbagemelding. Ens humør kan styre hvad og hvordan man læser og forstår en besked, det kan hurtigt trappe en konflikt op. Det kan være svært at slippe den konflikt der er digitalt når man møder hinanden i den fysiske verden og det vil derfor påvirke gruppedynamikken hvis der er fnidder imellem to eller flere, som vil smitte af på resten af gruppen.

·         Efter en reflekterende samtale med Jonna omkring det øget konfliktniveau der er mellem de unge som de sociale og digitale medier har medført, tænker vi kan skyldes at vi er blevet mere uafhængige af hinanden i dag i den fysiske verden, hvor vi er blevet mere afhængige af hinanden digitalt. Man tør at sige meget mere når man sidder bag en skærm, her kan man være anonym og sige hvad man vil. hvilket også kan fører til digital mobning. Derfor er det vigtigt at vi som PA giver de unge en god digital dannelse/netikette, altså forklarer hvordan de skal og bør begå sig i den digitale verden. Vi snakker med de unge om front stage og back stage hvor vi enten er sammen med andre, eller hvor vi har trukket os for at være os selv. Vi vil også tale med dem om midterscenen som er der de befinder sig når de er online på de sociale medier. Her er det vigtigt at de forstår at det vi ser på de sociale medier tit, er opstillet og ikke de sande virkelighed. Der er det tit et glansbillede der bliver vist udadtil. Vi snakker med dem om vigtigheden i at man også skal huske at lukke ned for sin telefon og tage en pause en gang imellem, altså at gå ”offline”[2]. Er der en konflikt er det en god idé at få den afsluttet samme dag, ansigt til ansigt og her vil vi som PA konfliktmægle, altså vi skal få enderne til at mødes og forholde os neutralt.[3] Vi foreslår Jonna at de kan lave nogen forskellige digitale aktiviteter på en positiv måde og hvor alle bliver inkluderet, i stedet for de sidder med hver deres telefon på de sociale medier. Det kan fx være pokemon go, virtual reality, WOOP eller Kahoot hvor de kan arbejde selvstændigt men også to eller flere.

·         De unges online samspil kan påvirke deres sociale opfattelse og færden med andre i den fysiske verden, da de både har en identitet når de er online og når de er offline. Det kan påvirke deres evne til at danne relationer i den fysiske institution. Det kan også påvirke deres evne til at modtage og forstå følelser og sociale signaler fra andre mennesker. Vi bliver formet af vores omverden og vi vil gerne have likes og anerkendelse for vores billeder. Hvis vi får det modsatte, vil det give et hak i selvtilliden som vil påvirke os og senere være skyld i hvilken rolle vi får tildelt i gruppedynamikken.[4]  

·         Vi skal være mere opmærksom på hvordan tonen blandt unge er både i den fysiske og den digitale verden og være medvirkende til at de unge får noget digital dannelse/netikette. Oplever vi nogen konflikter blandt de unge som de ikke selv kan løse, er det vigtigt vi griber ind og indikerer mægler, så vi får løst konflikten. Være bedre til at lave aktivitetsplaner efter de unges interesser og på den måde inkludere dem. 

[1] https://redbarnet.dk/foraeldre/leksikon/hvad-er-snapchat/
[2] Kommunikation og digital kultur s. 235-237
[3] Kommunikation og digital kultur s. 142-143
[4] Pædagogik og psykologi s. 472

A: Det er vigtigt at vi som PA er motiverende i vores samtale med de unge, det gør vi ved at have et åbent og positivt kropssprog og mimik. Vi lægger meget vægt på at tale aktiviteten op, så vi fanger de unge. Vi ved at digitale redskaber skaber motivation og fremmer en legende tilgang til det at lære nye ting. Derfor har vi valgt at bruge digitale redskaber i vores aktiviteter i vores klub. De digitale redskaber vi har valgt at bruge i klubben, skal børnene være aktivt deltagende i, det er nemlig vigtigt da vi kun husker 20% af det vi hører hvor vi derimod husker 90% af det, vi aktivt er involveret i. Når vi igangsætter en aktivitet starter vi altid med at gå foran hvor vi viser og forklarer de forskellige spille regler der er, herefter får de unge lov til selv at prøve hvor vi går ved siden af for at støtte og guide og når de unge er selvstændige i aktiviteten vil vi gå bagved for at iagttage. Det er vigtigt at vi som PA laver nogen aktiviteter som passer til målgruppen og sørger for at de ligger i nærmeste udviklingszone, hvor de kan udvikle sig og lære. På den måde sørger vi for, at det ikke bliver for kedeligt eller for svært for dem.[1] Digitale medier giver børn og unge mulighed for at udforske forskellige former for fysisk aktivitet og lære nye ting. Det kan også give dem mulighed for at være sammen med andre og føle sig mere socialt forbundet, selv når de ikke er fysisk sammen.

B: Når vi som PA igangsætter en fysisk aktivitet, anvender vi digitale medier fordi vi ved at det er med til at motivere de unge og gør det sjovere og mere attraktivt at bevæge sig. I dagens Danmark har de unge altid en smartphone eller lignede på sig og derfor har vi udarbejdet et aktivitetsskema lavet specielt til digitale medier hvor deres telefon også kan tages i brug.

 

 

 

 

 

 

[1] Kommunikation og digital kultur s. 88-89

·         De 3 vigtigste pointer vi tager med os fra denne vuf er: 

1.      De sociale medier fylder rigtig meget for de unge i dag og derfor er det vigtigt at vi som PA er opmærksomme på digital dannelse, herunder hvordan tonen er mellem de unge. 

2.      Det er også vigtigt at være opmærksom på inklusion for at minimere eksklusion.   

3.      De unge er meget inaktive i dag og har hele tiden deres smartphones ved hånden, derfor skal vi som PA være bedre til at sætte nogen aktive lærings aktiviteter i gang, både med og uden digitale redskaber.

·         Da ingen af os er IT genier og vante til at begå os digitalt syntes vi det har været en sjov og inspirerende måde, at arbejde med Wevideo og Mindmeister og ser det som nogen redskaber vi sagtens kunne finde på at bruge i fremtiden.

·         Hvis vi skulle tage vores nyerhvervet viden med os i praksis (3-6år) kunne man tage børnene med på tur hvor de selv får lov til at tage billeder af hvad der lige fager dem. Herefter vil vi sammen med børnene lave en Wevideo med deres billeder som vi kan se i fællesskab og dokumentere ud til forældrene. Man kunne bruge Mindmeister i personalegruppen for at synliggøre vores pædagogiske praksis. Fx årshjul, læreplanstemaer, legekatalog/aktiviteter, vigtige datoer, fødselsdage mm.