De fire elevpositioner beskriver og afgrænser nogle særlige kendetegn for elevernes læreprocesser. 

Man inddeler i disse fire kategorier: 

• Eleven som kritisk undersøger

• Eleven som analyserende modtager

• Eleven som ansvarlig deltager

• Eleven som målrettet og kreativ producent

Eleven som kritisk undersøger handler om at analysere og vurdere kilder, sortere, udvælge, sammenfatte, fortolke, indsamle information, citere kilder, redigere mm.

Eleven som analyserende modtager handler om at afkode retorik, afkode indhold, afkode repræsentationsform, afkode æstetik, afkode afsender- og modtagerintentioner, analysere og vurdere produktioner og afkode målgrupper.

Eleven som ansvarlig deltager handler om at være reflekteret, afprøve forskellige online sociale kontekster, være selvbevidst, navigere etisk, deling og digitale rettigheder.

Eleven som målrettet og kreativ producent handler om at gøre målgruppeovervejelser, den digitale produktion, afpasse budskab og formål, vælge digitale værktøjer og vælge udtryksformer.

Disse fire positioner er gode at bruge fordi, at skolens hverdag så kan blive præget af didaktiske design, som rettes mod læreprocesser, læringsresultater og dannelse til medborgerskab. Man kan ikke altid adskille positionerne, da de i nogle processer vil forløbe samtidig. De produkter, som eleverne producerer, skal have til formål at være gavnlige og glædelige, så eleverne føler, at det de producerer har en værdi.

Meyer mener, at god undervisning er en undervisning, hvor man blander de grundformer, der er for undervisning. Der skal altså være en afbalanceret blanding af de undervisningsmetoder/typer, vi kender og som er kommet som strømninger de sidste 100 år.

De tre undervisningsformer omhandler viden, færdigheder og dannelse. Det er vigtigt, at eleverne får den viden (direkte instruktion/fagundervisning) de skal have for at kunne forstå en opgave. Det er vigtigt, at eleverne får muligheden for at udøve deres færdigheder (individualiserende undervisning/planarbejde) i praktiske sammenhænge. Og til sidst er det vigtigt at denne viden samt deres færdigheder som de har tilegnet sig kan tage form og anvendes i et kreativ, kritisk og producerende miljø (kooperativ undervisning/projektarbejde).

Det handler i sidste ende om, at eleverne skal kunne bruge deres viden og færdigheder til at fremme personlig vækst, etiske adfærdsmønstre, samt at de får en følelse af ansvar og empati. Dermed bliver tre-søjle-modellen (læringen) også udslagsgivende for den medborgerskabsdannelse eleverne skal have for at blive gode borger i samfundet. Det ene kan altså ikke stå uden det andet.

Med udgangspunkt i grafiske romaner i danskundervisningen vil vi tage fat i disse positioner:

• Først skal eleverne have noget viden (eleven som analyserende modtager) om grafiske romaner som vi arbejder med. Hvad er en grafisk roman som genre, hvad kendetegner denne og hvordan kan vi læse/analysere denne?

• Derefter skal eleverne udarbejde færdigheder; Det skal de ved at læse bogen samt svare på løbende opgaver/spørgsmål undervejs. Derudover skal eleven deltage i aktiviteter omhandlende denne grafiske roman i klassen, både mundtligt og skriftligt. Eleven skal vise, at vedkommende kan analysere, tage de kritiske briller på, være undersøgende og nysgerrige samt forholde sig til andres udsagn og læseoplevelser - det kan være, at dette skal gøres i et værktøj på skoletube for samtidig at udvikle deres teknologiske færdigheder

• Til sidst skal eleverne selv tænke kreativt og udvikle den grafiske roman, som de selv forstår den i en ny selvvalgt modalitet - eleverne skal altså lave en transduktion. Dette kan gøres som eleverne helt selv synes. Det kan være med papir og blyant, i ler, eller på computer. Det er kun dem selv, der sætter grænser. Vi har dog som lærere udarbejdet nogle muligheder for hvad eleverne kan gøre, hvis de er helt fantasiløse.