1.     Hvordan mener Hursthouse, at man kan vurdere om en handling er moralsk rigtig? 
 Formuler det med jeres egne ord og slå hertil ned i primærteksten og citer (angiv linje nr.). 

Dydsetikken kan ikke angive, hvilken handling, der ville være rigtig i en given situation, men derimod kan denne form for etik kun fortælle, at man i sin handling skal være dydig, linje 3-4. 

Hursthouse mener, at dydsetikken giver et bedre og mere nuanceret bud på mange etiske problemstillinger. Det er rigtigt, at dydsetikken ikke kan sige om en given handling universelt er moralsk rigtigt eller forkert, derimod afhænger om handlingen er moralsk rigtig eller forkert i høj grad af de givne omstændigheder omkring situationen, der kræver handling.

2.     Hvilken indvending er der ofte imod dydsetikken, ifølge Hursthouse? 

Dydsetikken kan siges ikke at være brugbar som en etisk teori, da den er mere interesseret i persons væren og udvikling end i en persons egentlige handlinger, linje 11. 

3.     Hvordan forsvarer Hursthouse sig mod indvendingerne – hvordan finder man som person ud af hvad den dydige person vil gøre? Slå ned i primærteksten 

”Hvis du vil gøre det moralsk rigtige, og det at gøre det moralsk rigtige svarer til at gøre, hvad den dydige person ville gøre i omstændighederne, så skal du, medmindre du allerede ved det, bare finde ud af, hvad hun ville gøre”, linje 39-42.

Hvis man er usikker på, hvad en dydig person ville gøre i bestemte omstændigheder, ville det være mest indlysende at spørge en anden. Det giver en simpel forklaring på et vigtigt aspekt ved vores moralske liv, nemlig det faktum, at vi ikke handler som autonome, selvbestemmende væsner, men at vi ganske ofte søger moralsk vejledning hos mennesker, vi anser som værende moralsk bedre end os selv, linje 33-37. 

4.     Hvad er Hurtshouse overordnede budskab i primærteksten? Opsummer kort.

Hvis du er i tvivl om, hvad en dydig person ville gøre i den situation, så skal du blot spørge en person, du finder dydig om, hvad de ville gøre i din situation. Vi handler ikke altid autonomt, men søger tit vejledning hos andre mennesker, hvis vi betvivler os selv. Dette skal også gælde ved etiske dilemmaer, hvor hvis vi søger moralsk vejledning, skal denne søges hos mennesker, vi anser som værende moralsk bedre end os selv. 

Til forskel fra pligtetikken og konsekvensetikken går dydsetikken ikke så meget op i at vurdere selve handlingen, men i at vurdere personen bag handlingen. 

Kant mener at man kan indse en morallov via sin fornuft, som man i alle tilfælde bør efterstræbe. Derfor er pligtetikken ikke situationsbunden, og Kant er tilhænger af universel etik. 

Med Benthams konsekvensetik skal man måle en handlings etiske værdi ud fra hvor meget lykke/nytte den medbringer i enhver situation. Dog er det nogle universelle regler man bruger til at beregne den etiske værdi, hvilket gør utilitarismen universel frem for situationsbunden.

“En handling er rigtig, hvis og kun hvis det er, hvad en dydig person normalt ville gøre (i kraft af sin karakter) i de givne omstændigheder” (ll. 3-4)

“Så givet denne opregning af dyderne, vil jeg uanset min egen ufuldkommenhed have en ret klar idé om, hvad en dydig person ville gøre i mine omstændigheder.” (ll. 51-53)

(Cecilie, Tilde & Isabella)

Konsekvensetikken:

Indenfor konsekvensetikken måler man en etisk handling i hvor meget lykke der er kommet ud af den. Det er ikke selve handlingen som der betyder noget, med derimod the outcome af handlingen.

Pligtetikken:

Indenfor pligtetikken er en filosofisk teori om, at valg skal tages ud fra regler og moralske principper, og ved hjælp af disse skal den rigtige beslutning tages. Dette rigtige valg vejer mere, end resultatet gør. 
Handlingen bedømmes fra at være god eller dårlig ud fra handlingen, og ikke ud fra resultatet. 

Dydsetikken:

Spørgsmålet om, hvorvidt personen bag en handling er etisk eller ej → altså om personen er dydig. Når man er dydig som person kender man forskellen på, hvilke handlinger der er rigtige og hvilke der er forkerte. Denne form for etik handler altså med, hvornår det gode liv opnås.

Dilemma s. 36: Hvem vil du redde? Og hvorfor?

Dydsetikken: Hvis man tager udgangspunkt i denne form for etik, så ville man højst sandsynligt vælge ens mor, da man er mere tilbøjelig til at sætte familie højere end mennesker langt væk fra en. Her hævder dydsetikken, at mennesker har følelser til personer, der står dem nær, og derfor føler de sig forpligtet overfor dem. 

Konsekvensetik: Indenfor konsekvensetikken tænker man længere fremad og selvom at huller i tænderne i meget få tilfælde fører til at dræbe folk så vil man vægte videnskabsmanden højere da det at ikke at have huller i tænderne vil føre til mere lykke i blandt flere mennesker.

Pligtetik: Indenfor pligtetikken vil man skulle tænke fornuftigt, og dermed nok også vælge videnskabsmanden, da det ville give bedst mening for de fleste mennesker. I pligtetikken bliver familie ikke vejet højere end andre mennesker, og dermed ville den rigtige handling her være, at vælge den person som ville gavne flest mennesker. 

Han ville fokusere på det her med, at den 17-årige dreng bare bliver brugt som et middel til et mål og følger dermed ikke den praktiske handlingslov  

Handlingen får ikke nogen moralsk værdi, fordi de handler af egen interesse for at sikre sig selv overlevelse. Samtidig ville han også vurdere om handlingen ville kunne gøres til almen gyldig lov, og derved være en universell. Kant ville mene at denne handling ikke er etisk rigtig, da det ikke gøres almengyldigt at dræbe et andet menneske.

Dog når man kigger på sindelaget og motivet bag handlingen, kan Kant godt se at det er en nødvendig handling at gøre i denne situation. 

Bentham - Konsekvensetik: Bentham ville i denne situation sige at denne handling overordnede ville være god i og med, at den samlede nytte af handlingen vil være større end, hvis man ikke endte med at slå drengen ihjel.

Han ville kigge på den samlede nytte og lykke, som handlingen med giver. Og ud fra dette er det bedre at ofre 1 person og redde 3 andre, end at de alle skulle dø.  

samtidig kan man også vurderer om han ikke var død alligevel og i denne situation ville dette tælle endnu mere for at det var okay at dræbe ham

Rosalind Hursthouse - Dydsetik: 

Aristoteles siger at man skal leve og handle på den gyldne middelvej, det vil sige at man ikke må ty til ekstremer eller yderligheder. I denne case kan man sige at personerne på båden handler ret ekstremt. Ved at dræbe et andet menneske, udfører de en handling som er egoistisk og ifølge Rosalind Hursthouse  er dette ikke moralsk rigtigt. 

De 3 mænd handler ikke ud fra dydige karaktertræk som modigt, ærlighed eller retfærdighed. 

ifølge dydsetikken, er denne handling etisk forkert 

(Victor, Emilie og Amalie)

Kritik: