<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Planeterne i vores solsystem og andre ting by </title>
      <link>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos</link>
      <description>planeter og andre ting
</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2019-01-28 11:34:10 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2023-01-22 19:17:52 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url>https://padlet-assets.s3.amazonaws.com/icons/Rocket.png</url>
      </image>
      <item>
         <title>Solen</title>
         <author>k5ckmxr2fj</author>
         <link>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/324864300</link>
         <description><![CDATA[<div>De fleste tror at solen er varmest yderst, men i virkeligheden er solen varmest inderst i kernen. Merkur ligger tættest på solen. Solen er en helt almindelig stjerne, og der findes milliarder som den i undiverset. Men for os er den noget helt særligt. Uden den ville vi ikke kunne leve.Solen er 149,6 km væk fra Jorden. Fra solens sollys til Jorden er der 8 minnuter og 19 sekunder. </div>]]></description>
         <enclosure url="http://videnskab.dk/sites/default/files/article_media/sol_02.jpg" />
         <pubDate>2019-01-28 11:37:28 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/324864300</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Jorden</title>
         <author>k5ckmxr2fj</author>
         <link>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/324866054</link>
         <description><![CDATA[<div>Jorden ligger tæt på Merkur. på billeder ligner det at man kunne lave en vej fra den ene til den anden. Men hvis man skulle køre over den ville det tage over 400 år.<br>Jorden er den eneste planet der er liv på. Der c.a 40000 - 45000 km. rundt om Jorden. Jorden kaldes også Tellus eller Terra. Når Jorden er længst væk fra solen, er det sommer her hos os. På polerne er det skiftevis mørkt og lyst flere måneder af gangen. planettybe: stenplanet diameter: 12.742 km kredsløbstid om solen: 365,3 døgn afstand til solen: ca. 149,6 millioner km temperatur mellem -90 og 60.</div>]]></description>
         <enclosure url="http://www.robotbyn.se/solsystemet/images/bluemarblewest.jpg" />
         <pubDate>2019-01-28 11:44:06 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/324866054</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Blodmånen</title>
         <author>k5ckmxr2fj</author>
         <link>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/324867180</link>
         <description><![CDATA[<div>Blodmånen opstår når solen ligger længst til den ene side, Jorden i midten og månen til den anden side. Så skygger Jorden for solen. Det er jo ikke måneskind men bare solen der skinder på månen.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://www.goteborgdirekt.se/_internal/cimg!0/ova40n19lj1yohmo23fx4alenegljyt" />
         <pubDate>2019-01-28 11:49:01 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/324867180</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Pluto</title>
         <author>k5ckmxr2fj</author>
         <link>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/325964560</link>
         <description><![CDATA[<div>Pluto er ikke helt i vores solsystem. De store ting tiltrækker jo små ting. Ligesom at en hval tiltrækker små fisk så tiltrækker solen planeterne. Det er som om at der er en anden sol som også tiltrækker Pluto. Pluto var i 2006 den 9. Planet i solsystemet. Men nu ved man at det en dværgplanet.</div>]]></description>
         <enclosure url="http://blogs.discovermagazine.com/d-brief/files/2016/10/pluto-stern.jpg" />
         <pubDate>2019-01-30 18:07:28 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/325964560</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Jupiter</title>
         <author>k5ckmxr2fj</author>
         <link>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/325967103</link>
         <description><![CDATA[<div>Jupiter er den største planet i solsystemmet. Jupiter har også mange måner. Den  store røde plet på Jupiter er solsystemmets længst varende storm og den dækker et område, der er større en Jorden. Jupiter er næsten fem gange så langt væk fra solen som fra jorden, og længden af Jupiters år svarer til 12 af jord- år. Solsystemets største planet den femte regnet fra solen kendt siden oldtiden. Set fra Jorden er Jupiter den mest lysende planet efter Venus. planettybe: gasplanet diameter: 142.984 km kredsløbstid om solen: 11,9 år afstand til solen: ca. 778,6 millioner km temperatur -108.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/349860207/3c4a415136fd12343533fb4cd30b8dd1/IMG_9042.jpg" />
         <pubDate>2019-01-30 18:12:17 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/325967103</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Saturn</title>
         <author>k5ckmxr2fj</author>
         <link>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/325970687</link>
         <description><![CDATA[<div>Planetens største måne Titan er den eneste måne som har sin ejen atmosvære. I 2018 er der 62 kendte måner i kredsløbet omkring Saturn. Saturn er omgivet er solsystemets største og smukkeste ringsystem. Planettybe: gaskæmpe, diameter: 120,536 kredsløbstid om solen: 29,4 år afstand til solen:ca. 1.434 millioner km tempeatur 139.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="http://scitechdaily.com/images/Saturns-Appearance-Explained.jpg" />
         <pubDate>2019-01-30 18:19:03 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/325970687</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Neptun</title>
         <author>k5ckmxr2fj</author>
         <link>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/326933290</link>
         <description><![CDATA[<div>Neptun har en måne. Den hedder Triton. Hvis atmosfære på uforklagelig vis bliver varmere. Neptun er ligesom Uranus, en såkaldt isgigant uden en fast overflade. den er lidt mindre en Uranus, men alligevel er den tungere. Planettybe: gaskæmpe diameter: 49.528 km kredsløbstid om solen: 163,7 år afstand til solen:ca.4.495  millioner km temperatur -201.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/0/06/Neptune.jpg" />
         <pubDate>2019-02-02 08:44:31 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/326933290</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Mars</title>
         <author>k5ckmxr2fj</author>
         <link>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/326934130</link>
         <description><![CDATA[<div>Mars er den mest udforsket planet i vores solsystem.Undersøgelser viser , at der er vand på Mars. men findes der liv? og kan mennesker bo på Mars? Mars er den fjerder planet i solsystemmet, talt fra solen, og nabolandet til vores egen planet jorden. Som jorden har Mars en atmosvære. Mars er den klode i solsystmmet hvor vi søger mest intenst efter liv. planettybe: stenplanet diammeter: 6,792 km kredsløbstid om solen: 686,9 døgen afstand til solen: ca. 227,9 millioner km temperatur: mellem -140 og 20.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://timedotcom.files.wordpress.com/2018/05/life-mars-launch-rover-weintraub-david-book.jpg" />
         <pubDate>2019-02-02 08:58:17 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/326934130</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Venus</title>
         <author>k5ckmxr2fj</author>
         <link>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/327235412</link>
         <description><![CDATA[<div>Venus er for varm og for giftig for liv i dag, men i fortiden var planeten måske anderledes. Venus er fyldt med vulkankratere, men har ikke særlig mange meteorkratere. Der findes intet vand på Venus´  overflade. Brændende hede, giftige dampe og et lufttryk, der kan knuse et hanngarskib, gør Venus til den mest ugæstfrie klode i solsystemet. Planettybe: stenplanet diameter 12,104 km kredsløbstid om solen:224,7 døgn afstand til solen: ca. 108,2 millioner km temperatur: 465</div>]]></description>
         <enclosure url="http://annesastronomynews.com/wp-content/uploads/2012/02/Venus1.jpg" />
         <pubDate>2019-02-04 11:25:37 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/327235412</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Uranus</title>
         <author>k5ckmxr2fj</author>
         <link>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/327239144</link>
         <description><![CDATA[<div>Vidste du, at planeten Uranus har 27 måner og at det er den planet i solsystemet der har den koldeste atmosvære? Planeten er en stor, rolig kugle af gas og is. For mange år siden blev Uranus væltet omkuld. Uranus er den syvende planet fra solen, og den 3. Største planet i solsystemet. Det var William herschel der opdaget den. Nu har forskerne i et lappratoriom fundet ud af at det regner med diamanter på Uranus og Neptun. Rasultatet er at det sandsynligvis regner med diamanter på de to store gasplaneter. De. består mest af brint og helium, men der er også betydelige mægter af metan i deres atmosfære. Ved at trykke metan sammen til et  tryk på over 100.000 atmosfære og en temparatur på over 3000 grader i en særlig beholder lykkedes det forskerholdet at gøre metan flydende. Da forskerne efterfølgende belyste den glasklare væske med en laser, blev der dannet en mængde små, sortepartikeler. Det var kulstoffet i metanen der blev til diamanter.<br>Forskerne mener at diamanter falder som regndråber. planettybe: iskæmpe diameter: 51.118 km kredsløbstid om solen: ca. 2.873 millioner km temperatur: -197.<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="http://www.universetoday.com/wp-content/uploads/2012/03/uranus_size.jpg" />
         <pubDate>2019-02-04 11:38:40 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/327239144</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Mælkevejen</title>
         <author>k5ckmxr2fj</author>
         <link>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/330680946</link>
         <description><![CDATA[<div>Vores solsystem ligger i galaksen Mælkevejen  sammen med c.a 200 andre stjerner. Galaksen Mælkevejen er solens og Jordens galakse. Der findes også mange andre galakser. Galakser er jo en masse stjerner der er samle<br><br></div>]]></description>
         <enclosure url="https://i.ytimg.com/vi/XIDg8XbmAoY/maxresdefault.jpg" />
         <pubDate>2019-02-13 06:37:44 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/330680946</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Findes der andre galakser</title>
         <author>k5ckmxr2fj</author>
         <link>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/330682516</link>
         <description><![CDATA[<div>Det gør der faktisk nogen der ligner vores galakse Mælkevejen og andre der ikke ligner. Stjernerne på himlen er samlet i galakser. vores søster galakse Andromida er den galakse der ligger tættest på vores egen galakse Mælkevejen. Andromedda er den samme spiral form som Mælkevejen.</div>]]></description>
         <enclosure url="http://www.nasa.gov/images/content/427020main_pia12832-c.jpg" />
         <pubDate>2019-02-13 06:48:17 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/330682516</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Solsystemer</title>
         <author>k5ckmxr2fj</author>
         <link>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/331178534</link>
         <description><![CDATA[<div>Der findes 1000 vis andre solsystemer i bare Mælkevejen. Viste du et solsystemet er 4,6. milliarder og gammelt?</div>]]></description>
         <enclosure url="https://images.interactives.dk/files/bonnier-ill/pictures/solsystem_0.jpg" />
         <pubDate>2019-02-14 08:09:33 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/331178534</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Solstorme</title>
         <author>k5ckmxr2fj</author>
         <link>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/331186866</link>
         <description><![CDATA[<div>Solstorme kommer når der er det man kalder soludbrud. Vi er jo vandt til at solens stråler rammer, men når solstormen kommer bliver det lidt for vildt. når solstormen kommer bliver det til nordlys eller sydlys, ved Jordens poler.</div>]]></description>
         <enclosure url="https://imageservice.nordjyske.dk/images/nordjyske.story/2017_01_12/bdd22035-673b-48ac-bfb3-55b6cc03e374.jpg?max-width=624&amp;height=416&amp;crop=auto&amp;scale=both" />
         <pubDate>2019-02-14 08:49:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/331186866</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Mørke steder</title>
         <author>k5ckmxr2fj</author>
         <link>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/332306017</link>
         <description><![CDATA[<div>Når man kigger på stjernerne er der et sort område. Hvis du  du står og kigger på det og rækker din arm, og lille finger frem, så er det  haldelen af neglen. Men i virkeligheden så er det et område der er mega stort. i gamle dage var der nogen der mente at man skulle sume ind der. Men det gad de ikke men da det alligevel skete fandt man en masse galakser. Det hedder: Deep field, på dansk det dybe felt. På billedet viser det en masse galakser og i alle dem er der 1000 vis af stjerner, det helt ufatteligt hvor stort universet i virkeligheden er.</div>]]></description>
         <enclosure url="http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/2/21/Hubble_Ultra_Deep_Field_NICMOS.jpg" />
         <pubDate>2019-02-18 11:27:42 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/332306017</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Merkur</title>
         <author>k5ckmxr2fj</author>
         <link>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/332414092</link>
         <description><![CDATA[<div>Merkur er den planet der ligger tættest på solen. Planettybe: stenplanet diameter: 4.878 kredsløbstid om solen: 88,0 afstand til solen: ca. 57,9 millioner km temperatur mellem -170 og 350.</div>]]></description>
         <enclosure url="http://sternenstaubastrologie.info/wp-content/uploads/2013/12/Merkur.jpg" />
         <pubDate>2019-02-18 17:59:24 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/332414092</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Astronauten Silje</title>
         <author>k5ckmxr2fj</author>
         <link>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/332423997</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/349860207/0d5ea9d4e4bfbb2043a210476fa10ad6/IMG_0901.jpg" />
         <pubDate>2019-02-18 18:35:55 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/332423997</guid>
      </item>
      <item>
         <title>3 atronauter</title>
         <author>k5ckmxr2fj</author>
         <link>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/332424597</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/349860207/9e8b33c9d3fe06e5becd2a654e9553af/IMG_0900.jpg" />
         <pubDate>2019-02-18 18:38:20 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/332424597</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Ude at flyve</title>
         <author>k5ckmxr2fj</author>
         <link>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/332424940</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/349860207/01875f8795f6cbe0287b118eb7491a23/IMG_0902.jpg" />
         <pubDate>2019-02-18 18:39:34 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/332424940</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Forskeren Silje</title>
         <author>k5ckmxr2fj</author>
         <link>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/332425312</link>
         <description><![CDATA[]]></description>
         <enclosure url="https://padlet-uploads.storage.googleapis.com/349860207/8b1a6a5caf37c98ad16eadf570fca593/IMG_9043.jpg" />
         <pubDate>2019-02-18 18:41:05 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/k5ckmxr2fj/6vg7db4yulos/wish/332425312</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
