Ved hjælp af solens energi kan planten sætte kuldioxid og vand sammen, så det bliver til druesukker og ilt. Druesukker - eller glukose som det hedder - kan omdannes til stivelse - som sammen med næringssaltene fra jorden bygges om til alle de andre stoffer, som træet består af. 

  udviklings i livsformer 
De første enecellebakterie levede fritsvævende i vandet. Nogen af de bakterier begynder at holde lidt mere i havbundet. De bakterier der holdte sig ned havde mineraler og salte hvorimod de øverste havde vand, sollys og ilt. De kunne give hinanden de ting hinanden manglede. Siden da er der sket så meget udvikling at de flere celledbakterier har

  Fødebakterier 

Fødekæden er række af organisme der spiser/lever af andre i rækken. Der er 2 basalt fødekæder græsningsfødekæde og nedbrydefødekæde

   

- At hæve elevernes faglige niveau. 

-  At sikre, at eleverne lærer på flere forskellige måder.

- At eleverne arbejder med og bliver anerkendt for et. bredere udsnit af deres evner, kompetencer og interesser.

- At koble teori og praksis og den vej rundt opnå virkelighedsnær læring. 

- At give eleverne tid til at afprøve, træne og repetere færdigheder og kompetencer fra den fagopdelt undervisning.


De børne typer som kan have gavn af læring/skoleaktiviteter som bliver lavet ude i skoven, kan eksempelvis være hands on oplevelser. I stedet for børnene får det vide teokratisk, så går man ud og afprøver det først og lærer af det sådan. Som John Dewey også siger. ''Learning by doing and knowing''

Han mener at man lærer bedre ved at gøre det, i stedet for at få tavle til stol undervisning. Så er Learning by doing bedre i føle John Dewey.

 

Koncentration og evnen til at fastholde opmærksomheden er to basale elementer i det at lære. Erfaringer fra Norge og fra den svenske undersøgelse ”Ute på dagis” viser at begge egenskaber er bedre udviklede hos børn der undervises regelmæssigt i naturen. I naturen er elevernes undren og nysgerrighed ofte drivkraften for læring.

 

Udforskning af naturen og de nære omgivelser er aldrig en afgrænset opgave. Eleverne kan blive ved at grave dybere, og svar kan søges på mange planer. Ved at bruge naturen som læringsrum får man en enkel og dynamisk differentiering af undervisningen.

 

Elever der regelmæssigt iagttager, undersøger og arbejder i naturen, får en grundlæggende viden om natur og miljø der bygger på deres egne erfaringer. Nogle af dem vil måske også udvikle øget ansvarlighed overfor natur og miljø.

 

En undersøgelse af en naturklasse på Rødkilde Skole viser at eleverne bevæger sig dobbelt så meget på en skoledag i skoven som på en skoledag i skolen. Udeundervisning kan være med til at give eleverne gode motions- og friluftsvaner der kan lægge grunden til en sund krop hele livet.

 

I naturen er bevægelse i uvejsomt terræn, løb, balancegang, klatring og arbejde med bål, kniv og økse med til at træne og udvikle elevernes motoriske færdigheder og mod.

 

I naturen har eleverne mulighed for at udforske og styrke flere sider af sig selv. De lærer gennem flere kanaler, ”med hånd og ånd” som Grundtvig formulerede det, med ”de mange intelligenser” som Howard Gardener senere udtrykte – eller ved at arbejde med ”det hele menneske” som det er formuleret i det norske læreplanværk L97.

 

I naturen brydes den typiske klasse ofte op i mindre grupper der arbejder selvstændigt i landskabet. Her er plads til alle, og ofte brug for mange flere forskellige evner end i den traditionelle undervisning. Det giver eleverne større forståelse og respekt for hinandens evner, og er et fint redskab hvis man vil arbejde med klassens sociale struktur og f.eks. mobning.

 

Udeundervisning bygger på elevernes udforskning af natur, kultur og erhverv i de nære omgivelser. Herved forankrer eleverne sig selv i deres eget område, ved at lære steder og mennesker at kende.

 

I en tid hvor skærmoplevelser kan dominere børns liv, er det vigtigt at fastholde børn og unge i den virkelige, stormomsuste, vidunderligt smukke verden – og alt det man kan gøre i den

 


Man kan laver aktiviteter der er med til at styrke børns sanser. Det kan fx være tovtrækning der er med til at styrke   kropsstabilitet, styrke og balance, timing, arbejde i en gruppe, samt at lære at kunne vinde og tabe, spænding og forløsning

 Find ting i naturen, der dufter 
Børnene plukker planter og andet, som de nulrer mellem fingrene for at frembringe duft. Der laves et dufteri, hvor børnene også kan dufte til det, de andre børn har fundet. Aktiviteten stimulerer: lugtesansen, fordybelse og holden fokus på en opgave, balance og stabilitet, samarbejde, samt fingermotorik

Lad som om du er et træ 

Børnene står med spredte ben og lukkede øjne. De forestiller sig, at de er et træ, hvor der vokser rødder ud under fodsålerne. Efter lidt tid åbnes øjnene, og børnene udvælger sig et træ, som de kigger på. Armene strækkes frem og følger træets kontur fra rod til top. Børnene forestiller sig, at deres arme bliver til grene, som følger vindens bevægelser i trætoppen. Aktiviteten stimulerer: grounding og balance, ro og fordybelse, fantasi og kropsbevidsthed, samt følelsen af at være en del af naturen. 
   

 

Vi vil motivere børnene ved at deltage i aktiviteten og være engageret, ydre motivation.
 Gruppen af børn der skal være med i aktiviteten, er bestemt på forhånd for at aktiviteten ikke vare

for længe, så aktiviteten fastholder deres fokus og interesse. 

 Når børnene leger naturforløbet efterfølger stimulere de deres sansemotorik, da den leges i skoven. Her er der ujævnt underlag med sten, blade og jord. Alt efter hvilke øvelser barnet vælger kan alle sanserne komme i spil, f.eks. hvis barnet vælger at kravle bliver den taktile sans stimuleret. 

 

Vi vil motivere dem ved at være foran det vil sige at vi viser dem at vi er aktive og viser dem hvad der skal gøres og bagefter vil vi være siden af hvor vi gøre det sammen med dem og hjælpe dem og til sidst vil vi stå bag ved dem og er der for dem hvis de har spørgsmål til os.