HOLD BLÅ: Proteinernes opbygning by Kristine Maraldo https://padlet.com/kmaraldo/6t9ijbq3hrl5 en-us 2017-11-10 12:50:24 UTC 2026-03-05 21:58:10 UTC hello@padlet.com Primærstruktur og proteiners stabilitet. kmaraldo https://padlet.com/kmaraldo/6t9ijbq3hrl5/wish/205663753 2017-11-10 12:50:24 UTC https://padlet.com/kmaraldo/6t9ijbq3hrl5/wish/205663753 Sekundær struktur kmaraldo https://padlet.com/kmaraldo/6t9ijbq3hrl5/wish/205663754 2017-11-10 12:50:24 UTC https://padlet.com/kmaraldo/6t9ijbq3hrl5/wish/205663754 Tertiær struktur kmaraldo https://padlet.com/kmaraldo/6t9ijbq3hrl5/wish/205663755 2017-11-10 12:50:24 UTC https://padlet.com/kmaraldo/6t9ijbq3hrl5/wish/205663755 Kvarternær struktur kmaraldo https://padlet.com/kmaraldo/6t9ijbq3hrl5/wish/205663756 2017-11-10 12:50:24 UTC https://padlet.com/kmaraldo/6t9ijbq3hrl5/wish/205663756 Sekundær struktur kmaraldo https://padlet.com/kmaraldo/6t9ijbq3hrl5/wish/205663757 - Når peptidet foldes og der dannes bindinger mellem forskellige områder i molekylet opstår sekundærstrukturen. Eksempler på almindelige sekundærstrukturer er er a-helixstrukturen og ß-foldebladsstrukturen. Disse to strukturer er stabile grundet hydrogenbindinger. 

- a-helixens struktur er en stiv stavformet struktur, har aminosyerenes radikaler vender udad. Det ses på ovenstående billede. 

- ß-foldebladsstrukturen er derimod en pladeagtig struktur, der er bestående af parallelle polypeptider, hvor radikalerne vender skiftevis til hver sin side af strukturens flade.]]> 2017-11-10 12:50:24 UTC https://padlet.com/kmaraldo/6t9ijbq3hrl5/wish/205663757 Primærstruktur kmaraldo https://padlet.com/kmaraldo/6t9ijbq3hrl5/wish/205663759 Et proteins primærstruktur er rækkefølgen af aminosyrer, med forkortelsen af den enkelte aminosyrer. Rækkefølgen af aminosyrerne afhænger af gener, det vil altså sige at rækkefølgen af aminosyrer bestemmer proteinets fysiske og kemiske egenskaber. Aminosyrer kan modificeres ved at der bindes små kæder af kulhydrater til. Der kan dannes en disulfidbinding som er en stærk kovalent binding ud fra svovlatomerne i 2 cysteinmolekyler. Man kalder også disulfidbindinger for svovlbroer]]> 2017-11-10 12:50:24 UTC https://padlet.com/kmaraldo/6t9ijbq3hrl5/wish/205663759 Tertiærstruktur kmaraldo https://padlet.com/kmaraldo/6t9ijbq3hrl5/wish/205663761
- Tertiærstrukturen er den struktur, som danner proteinets overordnede form

- Strukturen opretholdes vha. svage bindinger mellem aminosyrens radikaler og vha. svovlbroer

- Bindingerne mellem aminosyrens radikaler er ionbindinger mellem de ladede syrer og baser, og hydrobindinger mellem polære molekyler

- De upolære/hydrofobe aminosyre, vil typsik søge sammen mod proteinets indre, da de ikke kan lide vand. Dvs. at de  polær hydrofile aminosyrer, ender som proteiners ydre, og danner en hydrofil overfladestruktur

- Ofte er de fleste enzymer globulære, dvs. kugleformede.

]]> 2017-11-10 12:50:24 UTC https://padlet.com/kmaraldo/6t9ijbq3hrl5/wish/205663761 Inden foldning - den lange kæde, sammensætning af aminosyrer kmaraldo https://padlet.com/kmaraldo/6t9ijbq3hrl5/wish/205663763 2017-11-10 12:50:24 UTC https://padlet.com/kmaraldo/6t9ijbq3hrl5/wish/205663763 Kvaternær struktur https://padlet.com/kmaraldo/6t9ijbq3hrl5/wish/413227980 Kvarternærstruktur:
  • Kvarternærstrukturen opstår når proteiner indgår i en struktur med andre proteiner (altså når flere proteiner bindes sammen via. peptidbindinger)
  • Kan også opstå, når flere α – helixstruktur bindes sammen til kraftige fibre eller kabler. De enkelte fibre holdes sammen ved at aminosyrerne på den ene side af fibrene har ikke-polære radikaler, som holdes sammen pga. deres vandafskyende egenskaber.
  • Myosin, tropomycin, dynein og kinesin er fibre som indgår i bevægelsesorganeller i celler og i muskler.
      

]]> 2019-11-19 09:06:01 UTC https://padlet.com/kmaraldo/6t9ijbq3hrl5/wish/413227980