Håndhygiejne = den vigtigste enkelte procedure: før rene procedurer, efter urene procedurer, efter brug af handsker, før / efter borger kontakt , før håndtering af mad.

Vigtig med brug af vernemidler ved nedre hygiejne og toiletbesøg: handsker, forklæder

Urinvejsinfektioner (UVI) er en af de hyppigste infektion bland ældre.

Cystitis =blærebetændelse

Pyelonephritis =nyrebækkenbetændelse - det er to eksempler på urinvejsinfektioner, der som begreb dækker bredt over infektioner i de nedre eller øvre urinveje.

Det er også den infektion der rammer flest patienter under hospitalsindlæggelse (sundhedssektorerhvervede urinvejsinfektioner ). Hver år ca 15-20.000 patienter patienter påføres en UVI på landets hospitaler og sygehuse. Op mod 80 procent af tilfældene rammer patienter, der er blevet kateteriseret, og der er evidens for , at kateterrelaterer urininfektioner øger sygelighed og dødelighed.

Symptomer på UVI: svie eller smerte ved vandladning, hyppig vandladning, smerter over symfysen samt lændsmerter, feber, stærk sygdomsfølelse , konfusion , dårlig urin lugt. grumset urin.

Patienten bliver smittet med sin egne bakterier, især tarmbakterier Escherichia coli (E-coli ).

Årsager ( Smitteveje)

menopause, inkontinens, forstørret prostata, brug af ble, kateter, meget aktiv sexliv( mange partnere), dårlig hygiejne, borgere drikker ikke nok væske.

Hvordan kan smittevejene afbrydes?

Fokusere på hygiejne, især håndhygiejne, at optimere vaskeindtag hos borgerne og toiletvaner.

Nedre hygiejne kvinde og mand

SKYLNING AF KATETER HOS EN MANDLIG BORGER

Handling :

Jeg banker på døren og gå ind til X. Jeg smiler og siger god morgen. Jeg spørger X om han har sover godt.. Jeg siger til X at jeg hjælper ham men morgen pleje, og at i dag han skal have skyldt kateter. Han siger at det er i orden.

Jeg samler i vognen alle de ting jeg skal bruge til kateter skylning og morgen pleje: handsker, forklæde, pose, engangsklude, skylle væske , håndklæde, desinfektion serviet.

Jeg vasker hænder og tager handsker på og forklæde. X siger faktisk at det er dejligt at han skal have skyllet kateter, , han få lov til at slappe af lidt mere...Det er mandag, så vi skyller med citronsyre , den med 2 kamre.

Jeg plejer at få X dækket med et tæppe så han har det lunt. imens. Jeg tømmer blæren. Jeg vasker og tærre X for neden. Jeg gør skylle væsken klar, jeg lukker de 2 klemmer. Jeg desinficerer kateterens afløb. Jeg fjerner forseglingen uden at røre den sterile konnektor. Jeg kobler skylle væsken forsigtigt til kateterens afløb, jeg holder skylle væsken over blære niveau og jeg åbner den hvide klemme. Jeg presser ikke væsken ind. Når posen er tøm jeg lukker klemmen igen .Efter 5 min virketid, jeg åbner den hvide klemme, posen holdes under blære niveau så den brugte skylle væske løber ud. Jeg lukker for kateteret. Jeg gentager proceduren med den anden kammer. Efter, får X videre hjælp med morgen plejen.

Refleksion:

Hvorfor skyller vi kateteret?

-for at holde det rent, for at fjerne urenheder, for at undgå blokeringer

-for at undgå infektioner ved at fjerne bakterier eller andre mikroorganismer der kan have samlet sig i kateteret

-nogen har brug for at få skyllet oftere end andre, nogen er mere disponeret for infektioner end andre

-vi skal selvfølgelig observere om den har den ønskede effekt, om der er modstand ved skylning, blod i urinen, dårlig lugt, rødme omkring det?

-vi skal være opmærksomme på at udføre proceduren korrekt , efter retningslinjer

-har borgeren smerter, ubehag ved proceduren, er han tryk ved det?

-hvordan var det for mig som ssa at udføre kateter skylning? var jeg nervøs eller tryk ved det, var jeg klar til det?

-som ssa elev skal jeg bede om hjælp, spørge til råds min vejleder/kollegaer for at undgå fejl

1.Observationer : borgeren virker mere træt end normalt, klager over svie når han tissede, måske oftere toiletbesøg, konfus.

Værdier: temp 38,3, urinen mørk og lugtede af amoniak.

2.Jeg søger viden om symptomer for UVI= svie, konfusion, farve ændring på urin, lugt.

Behov 4 væske ,god hygiejne, evt.kontakt med sygepl./læge.

pleje af urinvejene-hjælp borgeren med vask forneden, ble skift, vask efter hver toilet besøg.

Observer borgerens tilstand/opfærsel.

3. Hvad kan jeg gøre 4 at hjælpe?

Tilbyde masse af væske, hjælpe med at opretholde en god hygiejne, hjælp til toiletbesøg/vask.

Inddragelsen af borgeren-tale om hvor vigtigt er væsken , den gode hygiejne ,bede om hjælp, acceptere hjælpen , og opmærksomheden på symptomer.

4.Hjælp med pers. hygiejne (intimvask) ,hjælp med toiletbesøg ,observer urin, tilbyd væske.

Samarbejde med kolleger, sygeplejerske ,læge.

Evt. lave væske skema.

5.Evaluering: borgeren har drukket mere, føler mindre svie, urin mere klar.

Snakke med kolleger om de jeg har observeret og intentioner (om at hjælpe borgeren med intimvask, mere væske, væske skema ).

Dokumentere handling, evt. mål , observationer.

Man vil nok oprette en tilstand i Nexus hvor man vil beskrive symptomerne , lave en handlingsanvisning, sætte en mål og opfølgning - første opfølgning om 3 dage for at se om det virker(evt hvis der er antibiotika) og hvordan er symptomerne .

Ved at gennemgå Virginia Hendersons 14 behov ser jeg at vi støtter ham med nr:

2- borgeren spiser og drikker selv, men vi er opmærksomme på væske behovet, der borgeren skal opfodres til det.

3-vi hjælper borgeren med at tømme blæren, hjælper med toiletbesøg.

4-vi hjælper borgeren med at komme i/ud af sengen, skiftet stilling, støtte og guide til at stå op.

6-vi støtter ham i at vælge tøj , hjælper med at klæde sig på/af, tjekke om tøjet er rent

7-vi støtter i at vælge passende tøj til vejret, dyne, jakke.

8-vi hjælper med personlig hygiejne, holde huden tør , ren og sund .

9-borgeren har tendens til at glemme rollatoren-det minder vi ham om for at undgå fald.

10-vi respekterer hans livsværdier, den han er.

13-han bliver støttet i at deltage i aktiviteterne på plejehjem (køreture, dans, fællesspisning )

Selv om der er nogen behov borgeren dækker selv, vi er altid opmærksomme om disse skulle ikke blive dækket (sovn, spisning) .

En anden teoretiker det kunne være relevant at navne , synes jeg er Dorothea Orems-med hendes teori om sygepleje.

Hun beskriver hvordan man arbejder ud fra borgerens evne til at klare sig selv.

I dette exempel, passer det med delvis kompenserende system, fordi borgeren kan noget selv, men har også brug for hjælp. Vi skal hjælpe med det han ikke selv kan, og det han kan, skal bevares længst muligt.

( Masslow behovspyramide kan også være en teori der passer her).

Gennem vores samtaler har jeg forstået , at Tove føler sig lidt ensom, selvom familien kommer på besøg. Det er svært for hende at vågne alene, efter at have leve mange år sammen med sin mand.( COPM- Det er et ergoterapeutisk redskab, der bruges til at identificere og vurdere en persons oplevelse af deres egen evne til at udføre aktiviteter, og hvordan disse ændrer sig over tid ).

En dag inviterede jeg hende med på en lille gå tur rundt om plejehjemmet, og det vil hun meget gerne.

Jeg talte derefter med mine kolleger om Tove kunne have glæde at en lille gåtur hver dag - og det mente de også var en god ide.

Tove synes bestemt også det var dejligt Vi har nu aftalt at vi går en tur sammen om formiddagen.

En lille gåtur betyder rigtig meget for Tove:

Fysisk sundhed: det hjælper hende med at holde kroppen i gang og kan forbedre søvn og appetit.

Psykisk sundhed: det giver Tove noget at glæde sig til og at se frem til. Turene giver god muligheder for samtaler- både dybe samtaler , livhistorier, spørgsmål og nye oplevelser. (kredsløbet, venepumpen, hjertet, tarmene, muskler , sanserne aktiveres ).

Sociale sundhed : på turene har Tove mulighed for at møde andre beboere, hilse på folk i området , måske møde gamle bekendte eller se steder, hun kender fra byen, hun har boet i.

Nu, et par uger efter vi begyndte på at gå ture sammen, er Tove stadig meget glad for det. I næste uge vi planlægger vi en lille tur i supermarkedet, for at købe lidt ind-mest for oplevelsens skyld. :)

Eksempler på livsstilssygdomme:

• Hjerte-kar-sygdomme: Blodprop i hjertet, angina (hjertekrampe), slagtilfælde, højt blodtryk. 

• Type 2-diabetes: En sygdom, der påvirker kroppens evne til at regulere blodsukkeret. 

• KOL: Kronisk obstruktiv lungesygdom, ofte relateret til rygning. 

• Visse typer kræft: Forskellige kræftformer, herunder lungekræft, er forbundet med risikofaktorer som rygning og dårlig kost. 

• Overvægt og fedme: Kan føre til en række sundhedsproblemer. 

• Knogleskørhed: Kan påvirkes af faktorer som kost og fysisk aktivitet. 

• Depression: Kan påvirkes af livsstilsfaktorer og kan også forekomme sammen med andre livsstilssygdomme. 

• Stofmisbrug og afhængighed: Relateret til alkohol, stoffer og medicin. 

• Hofteslidgigt: Kan påvirkes af faktorer som overvægt og manglende motion. 

Forebyggelse og behandling:

Mange livsstilssygdomme kan forebygges eller behandles ved at ændre livsstilsvaner, herunder:

• Sund kost: Spise en varieret kost med masser af frugt, grøntsager og fuldkorn, og begrænse indtaget af sukker, fedt og salt. 

• Regelmæssig fysisk aktivitet: Være aktiv mindst 30 minutter om dagen. 

• Undgå rygning og overdreven alkoholindtag: Disse vaner øger risikoen for mange livsstilssygdomme. 

• Opnå og opretholde en sund vægt: Overvægt og fedme er risikofaktorer for mange sygdomme. 

• Håndtering af stress: Stress kan også påvirke ens helbred. 

Det er vigtigt at huske, at livsstilssygdomme er komplekse og kan påvirkes af både genetik og livsstil. Selvom man kan reducere risikoen for at udvikle en livsstilssygdom, er der ingen garanti for, at man vil undgå dem helt. 

Hvad er insulin =Et hormon fra bugspytkirtlen, der hjælper sukker (glukose) fra blodet ind i kroppens celler, så det kan bruges som energi. Sukkeret bliver i blodet så blodsukkeret stiger.

Symptomer : øget tørst ,hyppig vandladning ,træthed ,sløret syn ,sår, der heler langsomt ,gentagne infektioner (fx blære eller hud).

Symptomer på komplikationer :

A. MIKROVASKULÆRE

retinopati=skader på de små blodkar i nethinden -disse skader kan omfatte:

-udtørring af blodkar = blodkarrene kan blokeres, hvilket reducerer blodforsyningen til nethinden.

-tilstopning af blodkar = blodkarrene kan blokeres, hvilket reducerer blodforsyningen til nethinden.

-nydannelse af blodkar = i avancerede tilfælde kan nye, skrøbelige blodkar dannes, som kan bløde og forårsage ardannelse.

nefropati =skader på de små blodkar i nyrerne, hvilket kan føre til nyresvigt. De små blodkar i nyrerne ,der filtrerer blodet, kan blive utætte, hvilket fører til, at der udskilles protein (albumin) i urinen. Dette tilstand kaldes albuminuri.

neuropati = skader på nerverne. Det kan påvirke både : de perifere nerver( i arme og ben ) =følelsesløshed, prikken, smerter eller brændende fornemmelser i fødder og hænder, nedsat følesans; og

de autonome nerver ( der styrer kroppens funktioner som hjerte, fordøjelse og blære) =forstoppelse eller diarre, blæreproblemer, ændringer i blodtrykket, svimmelhed og seksuel dysfunktion.

B. MAKROVASKULÆRE

apopleksi = blodprop i hjernen

hjertesygdom = angina pectoris( brystsmerter ), akut myokardieinfarkt ( blodprop i hjertet og hjertesvigt.

perifer arteriesygdom (PAD) = dårlig kredsløb i benene, der kan forårsage smerter ved gang (claudicatio intermittens ), sår på fødderne og i værste fald amputationer.

BEHANDLING = tabletter og insulin

Tabletter bruges ofte først. De mest almindelige (fx metformin) hjælper kroppen med at bruge insulin bedre eller producere mere insulin.

Insulin kan blive nødvendigt senere, hvis tabletter og kostændringer ikke er nok til at holde blodsukkeret stabilt.

Mange med type 2 kan klare sig i mange år uden insulin, men nogle får brug for det pga. sygdommens udvikling.

BLODSUKKERET = Glukose = = mængden af sukker i blodet = kroppens vigtigste energikilde. Måles i mmol /L ( millimol per liter blod ).

VÆRDIER

Normalt ( faste ) =4-7 mmol/l (aldrig over 10

Efter måltid = 9 mmol/L (for diabetikere – hos raske er det typisk under 7,8 mmol/L)

Højt blodsukker (hyperglykæmi ) = 10-12 mmol/l

Lav blodsukker (hypoglykæmi)= under 4 mmol/l

Akutte komplikationer ved hyperglykæmi : personer med diabetes, ved feber , kan ende i diabetisk koma.

Akutte komplikationer ved hipoglykæmi :

Insulinføling =opstår hvis blodglukosen er ca 3,9mmol/l. Her føler borgeren selv, at blodglukosen er på vej ned. Borgeren er klar, vågn og kan selv spise.

Symptomer: højere puls ,koldsved, sultfornemmelse ,prikken i fingre og ved munden.

Insulintilfælde = opstår hvis blodglukosen er 3,3-2,0 mmol/l. Borgeren er konfus, men ved bevidsthed, og skal overtales ved at spise.

Symptomer :nedsat koncentration, bevidsthedssvækkelse, adfærd som beruset.

Insulinchok =hvor blodglukosen er under 2,0mmol/l. Her er der udbred mangel på næringsstoffer til nervecellerne. Borgeren har en meget påvirket bevidsthed.

Symptomer: bevidstløshed, evt. kramper.

Ketoacidose ( syreforgiftning ) =sjælden tilstand, som kan opstå, hvis din krop mangler insulin. Tilstanden er karakteriseret af højt blodsukker og ophobning af syre i blodet, begge delle skyldes mangel på insulin.

Mangel på insulin gør, at musklerne ikke kan optage sukker, og samtidig danner leveren mere sukker. Tilsammen gør det, at blodsukkeret stiger-ofte meget markant. Når sukkeret er højt, kan nyrerne ikke holde dette tilbage i blodet. Sukkeret udskilles i urinen og trækker væske og salte med ud.

Manglen på insulin gør også, at fedt nedbrydes i kroppens fedtdepoter og løber ud i blodet. Noget af dette fedt bliver i leveren omdannet til ketonstoffer. Ketonstoffer er en svag syre.

Når der dannes store mængder af ketonstoffer, opstår ketoacidose eller syreforgiftning. Samtidig er kroppen i underskud af væske på grund af det høje blodsukker. Kombinationen af underskud af væske og syreforgiftning påvirker bevidstheden og kan ende i livstruende koma.

Tilstanden rammer næsten udelukkende pers med type 1-diabetes, men kan også ramme type 2 diabetes.

Borgeren jeg tager udgangspunkt i er en kvinde på 88 , delvis selvhjulpen ,rollator bruger men som i øjeblikket sidder i kørestol på grund af en brækket ankel. Hun ønsker at vende tilbage til at være mere selvhjulpen og komme af med kørestolen.

1. På Holmely Plejecenter er der et bredt udvalg af aktiviteter, der tilgodeser beboernes individuelle behov og ønsker. Aktiviteterne tager udgangspunkt i beboernes interesser og formåen og sigter mod at skabe en meningsfuld og aktiv hverdag. 

Her er nogle eksempler på aktiviteter, der typisk tilbydes på plejehjem: 

• Sociale aktiviteter: Fælles kaffestunder, banko, sangaftener, udflugter og fester.

• Fysiske aktiviteter: Motion, gåture, gymnastik og dans.

• Kreative aktiviteter: Maleværksted, syning, musik og hobbyaktiviteter.

• Praktiske aktiviteter: Madlavning, havearbejde, bagning og rengøring (i det omfang beboerne kan og ønsker).

• Aktiviteter i naturen: Tur i parken, besøg på stranden eller i skoven.

• Arrangementer: Foredrag, koncerter, teaterforestillinger og gudstjenester.

Udover de organiserede aktiviteter, er der også fokus på at inddrage beboerne i hverdagens gøremål og skabe et hjemligt miljø. Beboerne har mulighed for at præge aktiviteterne og påvirke deres hverdag ved at give udtryk for deres ønsker og behov. 

2. Jeg taler med borgeren om hendes ønsker og mål. Hun giver udtryk for, at det vigtigste for hende er at komme tilbage til at kunne bruge sin rollator igen. Hun ønsker derfor at deltage i genoptræningsholdet hos fysioterapeuten og supplerende i stolegymnastik, så hun holder kroppen i gang. Hun vil samtidig gerne deltage i en social aktivitet som strikkeklubben, for at bevare kontakten til andre , banko, gudstjeneste. Hun vil heller ikke sige nej til en udflugt med bussen ud i det blå.

3. Jeg informerer borgeren om fysioterapeutens plan for genoptræning, og at hendes aktiviteter vil blive tilpasset i takt med, at hun får bedre mobilitet. Jeg vejleder hende i, hvordan hun kan bruge hjælpemidler, og vi aftaler, hvilken støtte hun har brug for: transport til fysioterapi, ledsagelse til gymnastik og hjælp med at komme ind i lokalet. Vi arbejder rehabiliterende hver dag, hun hjælper alt det hun kan ved forflytninger , og nu at hun må støtte på benet, hun træner endnu mere. Vi tager støvlen af ved hvil og vi er begyndt forsigtigt at træne benet.

4. Jeg følger borgeren til både fysioterapi og stolegymnastik , det giver mig viden om hvordan jeg hjælper min borger bedst. Efter aktiviteterne evaluerer vi sammen: hun oplever, at træningen er hård men motiverende, og hun er glad for at have været afsted. Hun ønsker at fortsætte og ser det som et vigtigt skridt mod at genvinde sin selvstændighed.

5. Jeg dokumenterer i journalen, at borgeren deltager i genoptræning og stolegymnastik, samt at hun har brug for ledsagelse i en periode. Jeg noterer også, at målet er at komme tilbage til brug af rollator, og at hendes støttebehov vil blive revurderet løbende i takt med, at hendes mobilitet forbedres.

Form = ventoline gives ofte som dosisinhalator

Lægemiddel= Salbutamol, et bronkodilaterende middel

Hvordan Virker =afslapper muskulaturen i luftvejene, det gør lettere at trække vejret

Vejledning af borger

Fremgangsmåde ved indtagelse:

Ryst inhalatoren godt

Fjern hætten

Udånd langsomt helt ud

Sæt mundstykket i munden (evt via spacer)

Tryk på inhalatoren og indånd samtidig roligt og dybt

Hold vejret i 5-10 sec

Udånd langsomt gennem næsen eller munden

Gentag hvis det er ordineret flere pust

Hvad skar der hvis det ikke bliver indtaget korrekt?

Medicinen nå ikke ned i de små luftveje

Borgeren oplever manglende effekt, og vejrtrækningsproblemerne kan fortsætte

Risiko for forkert brug og overbrug hvis borgeren føler ikke lindring

Virkning

Hurtig lindring af åndenød, hoste og pibende vejrtrækning

Bivirkning

Rysten på hænder, hjertebanken, hovedpine, tør mund.

Vigtigt at man skyller munden efter brug, der kan også giver svamp i munden.

Mundhygiejne

Man kan skylle munden for at undgå irritation i halsen og for at undgå svamp

Spaceren skal vaskes en gang om ugen.

Jeg forklarer trin for trin til borgeren, og viser selv hvordan man gør.

Jeg lader borgeren øve og gentage.

Jeg spørger borgeren om det er noget man selv kan klare eller jeg kan hjælpe igen ved behov.

Dokumenter

Jeg dokumenterer hvilken medicin der er givet, dosis og tidspunkt, og borgerens evne til at anvende inhalationen, at vi skal nok hjælpe borgeren i starten for at være sikre på de anvendes korrekt.

Hvad fungerede godt?

Borgeren var motiveret og interesseret at høre og se hvordan inhalationen skal foregå, borgeren er interesseret at kunne klare det selv men vil gerne have hjælp i starten, og der var en god dialog mellem os.

Hvad skal jeg vejlede mere i og hvornår skal jeg gøre det?

Jeg skal følge op på, om borgeren husker alle trinene, især at holde vejret efter inhalation.

Borgeren skal kende virkninger og bivirkninger så borgeren kan reagere hvis der opstår uønskede symptomer.

Der skal følges op på evt. ved næste medicinudlevering eller dagen efter eller ved behov .

Verbal

Nonverbal( kropssprog, øjenkontakt)

Anerkendende kommunikation

Aktiv lytning

En borger skal have antibiotika mod urinvejsinfektion (UVI).

Vi skal fortælle borgeren at der er brug for medicin og hvorfor.

Jeg bruger verbal og nonverbal kommunikation .

Jeg sætte mig ved borgeren, i samme højde ,med åben kropsprog og kiggede hende anerkendende i øjnene og forklarede , at vi har fået svarene til urinprøven og at det er UVI, som vi mistænkte.

Derfor er der brug for antibiotika. Borgeren ser skuffet ud, og hun siger at pilen er stor og svær at sluge. Jeg er anerkendende og jeg fortæller borgeren at hun har gjort det før og det skal nok lykkedes denne gang ,også. Jeg fortalte borgeren også at jeg tager min medicin med juice eller saftevand, det virker for mig, så måske hun kan prøve min metode.

De anvendte kommunikationsformer hjælp borgeren til at føle sig tryk og forstå at medicinen er nødvendig for at hun får det bedre.

Klar information, i rolige omgivelser, anerkendelse, gav en god respons og borgeren tog det bedre end forventet. Borgeren er nu i gang med sin penicilin kur.

En borger nægter at komme i bad, selvom det er nødvendigt på grund af dårlig hygiejne, lugt og risiko for hudproblemer.

Dilemma

Selvbestemmelse: borgeren har ret til at bestemme om han vil i bad eller ej.

Omsorgspligt : som fagperson har jeg pligt til at sikre at borgeren ikke udsættes for omsorgssvigt. Det kan opstå hudproblemer ,ubehag eller social isolation.

Form for omsorgssvigt?

Hvis jeg respekterer borgerens ønske, der er risiko for passivt omsorgssvigt, fordi jeg undlader personlig pleje.

Hvis jeg presser borgeren i bad , mod hans vilje , så krænker jeg hans selvbestemmelse ret , dermed er der psykisk omsorgssvigt.

Hvilken form for omsorgspligt er vigtig at overholde ?

Vi skal finde en vej til at hjælpe borgeren uden at hans selvbestemmelse ret bliver krænket, at borgeren få det nødvendige pleje.

Handlingsplan

Har en snak med borgeren , find ud af hvorfor er det så svært at komme i bad.

Valgmuligheder :måske at undlade hårvasken hver anden gang.

Bad på et senere tidspunkt? Måske borgeren plejede at tage bad om aftenen.

Er det fordi borgeren fryser? Er det derfor bad bliver et nej?

Nå det lykkedes, vi skal huske og rose og anerkende borgerens samarbejde og mod. Tværs samarbejde i vores gruppe for at finde ud af hvordan vi bedst hjælper borgeren.

Evaluering

Hvis borgeren mister sin selvbestemmelse ret , han kan opleve følelsen af magtesløshed, tab af værdighed, utryghed og mistillid til personalet, risiko for aggressiv adfærd.

(Bruger vi Magtanvendelse-?? )

Hvis borgeren inddrages og er med til at bestemme kan det give stor samarbejdsvilje, glade, tillid til personalet, borgeren oplever at han blive taget seriøs og han føler sig respekteret.

hjælpemidler : vippe / løfter forover stol

Formål med aktiviteten:

Borgeren skal træne ved at rejse sig fra sidende stilling ved hjælp af en stol der vipper / løfter forover. Målet er at borgeren bliver mere selvhjulpet og at skåne medarbejderne.

Stolen skal være i borgerens lejlighed.

Borgeren skal inddrages i at bruge stolen, for at være mere selvhjulpet og mere selvstændig.

Han er også begyndt i at hvile sig i den.

Udførelse:

Jeg kan demonstrere for borgeren, bagefter instruerer jeg borgeren i brug af stolen.

Borgeren skal selv lære og bruge stolen, medarbejderne skal bare være til stede for at støtte borgeren.

Borgeren er meget glad for stolen, og han føler sig mere selvstændig.

Dokumenter : Borgeren er begyndt til at rejse sig med hjælp af vippe stolen , og han er meget glad for den. Han har stædig brug for støtte men han er mere selvstændig.

Observationer , tilstande, handlinger dokumenteres i Nexus i Assens Kommune.

Man skriver observationer , ændringer i borgerenes tistand , døgnrytmen tilpasses.

Hvilke faggrupper dokumenterer det elektronisk?

Alle faggrupper: sygeplejen, assistenter, hjælpere, terapeuter, ufaglærte (afløsere) , leder?

Hvor og hvordan bliver borgerens medicin dokumenteret?

I Fælles Medicinkort (FMK) , som er et nationalt system hvor alt medicin registreres.

Dokumentation sker elektronisk , når medicin er givet. Ved PN medicin skal man også registrere om der er god virkning.

Hvilke faggrupper dokumenterer elektronisk?

Alle faggrupper nævnt ovenfor.

Lægerne ordinerer medicinen i FMK.

På hvilken måde deltager sosu-assistenterne i anvendelsen af dokumentation systemet ?

Hver morgen de skal læse om der er nyt i borgerens tilstande, nyt i medicin, handlinger, beskeder fra læge, sygehus, om der er aftaler borgerne har på dagen, de skal opdatere tilstande, fælge op på opgaver , mm.

Hvordan bliver info og obs videregivet til fagpersoner i andre sektorer?

Via Nexus ( Medcom, advier ).

I Assens Kommune , kommunikationssystemet hedder Nexus.

Dagens besøg hos borgere når de godkendes , er også en form for kommunikation. Udover det har vi forskellige skemaer ( væskeindtag, aff. ,vandladning ) og målinger (BT , BS , temp ) vi skal notere i.

Dokumentationen skal være kort, faglig og præcis, så kollegaerne skal forstå det.

Hvilke muligheder har aften og nattevagter for at drøfte de daglige notater med kollegaer ?

Aften og nattevagter læser og dokumenterer i det samme system som dagvagterne. Her kan aften og nattevagterne læse hvad der er noteret i løbet af dagen og omvendt.

Ved vagt skifte kan man også videregive vigtige info til kollegerne.

Hvordan foregår overlevering mellem vagterne?

Når man møder på arbejde, man skal læse observationer, noter, beskeder i systemet som det første.

Som nævnt ovenfor kan der også være mulighed for mundlig videregivet info.

Hvad er din rolle?

Som elev jeg skal suge til mig alt det jeg kan i praktikkerne.

Jeg skal huske og notere vigtige observationer så der er kontinuitet i plejen, ( (vigtigt at rette tilstande )) jeg skal huske at jeg er her for at lære og hvor er der fejl er der plads til forbedringer, jeg skal huske og bruge mine kolleger og spørge om jeg er i tvivl om noget og huske og snakke med kollegerne om hvordan det går løbende.

Forberedelse : jeg indsamler oplysninger fra dokumentationen, jeg ved borgeren nedsat balance på grund af tidligere brækket ankel og efter brug af kørestol i mere end 6 uger. Men borgeren har ressourcer, borgeren vil meget gerne kunne gå igen ok klare sig selv, er meget motiveret.

Desuden, hun kan stå med støtte.

Jeg planlægger sammen med borgeren og fysioterapeuten, at vi dagligt træner med at borgeren tage nogle få skridt , og med tiden, vi kan øge distancen.

Borgeren er begyndt at bruge den almindelige toilet, derfor er også god træning med at rejse sig fra stolen, vende sig om og sætte sig på toilettet

Jeg holder tæt kontakt med fysioterapeuten og jeg søger råd og vejledning omkring min borger om hvordan jeg kan bedst hjælpe hende.

Fysioterapeuten snakker også med personalet i huset for at informere om borgerens træning og hvordan alle kan hjælpe hende bedst for at nå i mål.

Jeg kan lave et kort over aktiviteter :

-hjælpe borgeren med at stå med hjælp af rollatoren

-bruge den almindelige toilet

-tage nogle skridt af gangen

-øge distancen lidt efter lidt

-målet er at hun kan gå selv til spisestuen

Udførelse : jeg hjælper borgeren til at træne hver dag, flere gange om dagen, og afhængig af hvordan borgeren har det justerer vi træningen. Jeg guider hende med at rejse sig og gå ved siden af hende, mens hun går. Jeg sørger for hun få pauser og jeg prøver og motivære hende og rose hendes indsats. Jeg følger hende på den almindelig toilet, hvor hun træner med at rejse sig fra stolen, vende sig om og sætte sig ned.

Evaluering : jeg taler med borgeren om hvordan hun oplever træningen og om hun føler sig mere sikker. Jeg og mine kolleger kan godt se hendes fremskridt, hun bliver mere og mere sikker på benene.

Sammen med kolleger og fysioterapeuten evaluerer vi om målet om selvstændig gang er realistisk og skal evt. justeres.

Vi dokumenterer om borgerens mål er nået, delvist nået eller skal ændres.

( SMART mål )

Jeg vil tage udgangspunkt i en borger hvor der er brug for loftlift til forflytninger. Den er en fantastisk opfindelse ind for plejen men der er borgere der har det svært med den, og også medarbejdere, hvis de er ikke oplært i det. En usikker medarbejder kan gøre borgeren usikker.

Hvordan teknologien udfylder borgerens behov ?

Loftliften gør det muligt for os at forflytte borgeren, på en sikker og værdig måde, samtidig sikrer loftliften at vi som medarbejdere ikke bliver udsat for tunge loft, og der bliver forbygget arbejdsskader.

Hvordan jeg vil bruge teknologien i praksis, så borgeren føler sig tryg ?

Jeg starter med at informere borgeren hvad der skal ske og hvorfor vi bruger loftlift.

Jeg fortæller borgeren at jeg bruger loftlift dagligt i mit arbejde og jeg er fortrolig med at bruge den.

Jeg taler med borgeren under hele forflytningen , så han/hun ved hvad der sker, og føler sig inddraget i processen. Jeg er altid tæt på borgeren , og har fysisk kontakt med ham/hende. Jeg sikrer mig at borgeren ligger eller sidder behagelig når forflytningen er afsluttet.

Typer af teknologi inden for min kompetence område som SSA

Seng, Loftlift, gulvlift, Sara steady, drejetårn, rollator, kørestol, glidestykker, rejser, vendelagner ,masterturner, Duff n donner, vasketoiletter, GPS, sensor, nødkald, tryghedsalarm.

Retningslinjer :

der skal være 1,5m på den side med kørestolen og mindst 75 cm på den anden side .

APV skal laves.

Jeg vælger borgeren der har haft en brækket anklen, og skal i genoptræning for at kunne gå igen med rollatoren. Mit mål er at støtte borgeren i at genvinde selvstændigheden hun havde før hun brækkede anklen.

I samarbejde med fysioterapeuten og mine kolleger vi vil støtte hende, efter rehabiliterings princippet , i at genvinde mobiliteten , med at fortsætte med øvelserne der hvor fysioterapeuten stopper.

Udførelse

Jeg støtter borgeren i de planlagte øvelser efter samtalen med fysioterapeuten. Borgeren motivation få at komme op og gå igen er hendes styrke og vi kan se at hun bliver bedre og bedre til forflytningerne.

Vi anerkender hendes motivation og indsats i at genvinde selvstændigheden.

Evaluere

Vi oplever at borgeren har gjort fremskridt , det er borgeren også selv klar over og er meget glad. Hun kan stå bedre og bedre og kan vende sig uden de store problemer.

Vi bruger slet ikke mere loftliften til forflytningerne. Desuden , er borgeren begyndt at gå selv på toilettet oh hun kalder når hun skal op, fordi hun er ikke helt tryk at fortsatte hele vejen endnu.

Jeg sikrer mig at døgnrytmen er opdateret så vi kan hjælpe hende bedst, døgnet rundt.

Borgeren kan hjælpe med forflytningen.

Borgeren kan bøje benene.

Borgeren kan ikke gå men kan stå på benene.

Borgeren er dement, man skal tale stille og rolig, og give korte og præcise beskeder, have øjenkontakt .

Borgeren har masterturner, hvilke der gøre at forflytningen kan nemt udføres, borgeren vægt er også lavt.

Sengen er vores vigtigste redskab, så vi skal huske og bruge den. Den skal altid hæves i den rigtige højde så vi passer på vores krop. Vi skal stå med ret ryg og bruge vores ben til vægtoverførsel.

Her vil jeg bruge som eksempel det øjeblik jeg beder min borger om at vende sig på side under personlig pleje :

Jeg fortæller borgeren at hun skal vendes på højre side, og samtidig jeg bøjer hendes venstre ben, og guide hendes krop den rigtige vej. Ved hjælp ag masterturner jeg trækker hende en lille smule bag ud for at hun skal ligge godt i sengen mens jeg vasker hende bag på.

Under personlig pleje vi kan observere om der er ændringer i hudens tilstand , rødme, trykspor, osv.

Etiske overvejelser

Borgeren har ret til selvbestemmelse og kan sige nej.

Hvis man presser for meget , kan det opleves krænkelse , og føre til at borgeren afviser hjælpen fuldstændig.

Det er vigtigt at bevare borgerens værdighed og oplevelse at sammenhæng.

Faglige overvejelser:

Manglende bad kan føre til lugt, hudproblemer, svamp, infektioner , dårlig livskvalitet .

Det påvirker også de andre borgere, hvis lugten bliver generende i fællesrum.

Som SSA har jeg pligt til at fremme sundhed og trivsel samt forebygge sygdom.

Mulige handlinger :

Skabe tryghed og tillid gennem relation = kontinuitet.

Tilbyde alternativer : klud vask, hårvask uden bad , overbruse kun underkroppen.

Vi skal tage hensyn til borgerens vaner- tidspunkt på dagen, lokke med nogle lækre produkter, kendt / god kemi personale.

Vi skal være fleksible og respektere et nej, men vi skal blive ved med at forsøge til det lykkedes.

Spørg om råd i andre afdelinger og om eventuelle lignende oplevelser.

Gennem livshistorie og det at give sig tid til at lære borgeren at kende kan vi komme langt i processen.

Når jeg kan se en forandring i borgerens tilstand, selvom den er meget lille.

Når borgeren er glad og taknemlig for min hjælp , og jeg føler jeg gør en forskel.

Når jeg kan blive tålmodig i svære situationer, når jeg kan holde hovedet kold i pressede situationer.

Hvilke kompetencer skal øves i fremtid?

I fremtid kunne jeg godt tænke mig at lære mere om

tilstande, planlægning, mål, handlingsanvisning, opfølgning , jeg har ikke haft mulighed for at se ret meget af mine kollegers arbejde endnu.

Jeg vil blive bedre til at observere borgerens helbred, blive bedre til at "læse" mellem linjerne, blive bedre til at genkende symptomer på sygdomme.

Hvilken viden har jeg brug for?

Jeg skal kende til hygiejneprincipper , borgerens styrker og svagheder, borgerens behov, medicin, sygdomme.

Færdigheder?

Jeg skal kunne hjælpe borgere med praktisk og personlig hjælp, hjælpe med mobilisering, arbejde rehabiliterende, tænke på ergonomi, give deres medicin efter fmk, observere deres helbred, ændringer i deres tilstand, være god til at søge hjælpe, god til at samarbejde, god til at kommunikere og dokumentere.

På min oplæring sted har jeg fået delegeret opgaver af en assistent som:

-kateterskylning

-administration af demens og smerte plaster

-dosering af medicin

Assistenten har vist mig hvor kan jeg læse om proceduren på FMK og handlingsanvisning , bagefter har assistenten vist mig hvordan man udfører opgaven og hvad skal jeg være opmærksom på, bagefter fik jeg lov til at udføre opgaven under assistenten opsyn.

Sygeplejersken har delegeret sårplejen hos en borger. Hun har vist mig hvad skal der gøres, hvordan jeg skal afvaske såret og hvilken plaster skal jeg bruge og hvad skal jeg være opmærksom på (infektion).

Hvilke opgaver du har set, at færdiguddannede og autoriserede social- og sundhedsassistenter får videredelegeret på dit praktiksted ?

De får delegeret medicindoseringer, sårbehandlinger og opfølgning på behandlingsplaner, skift af kateter ved borgere.

Angst er en naturlig følelse, der kan blive en lidelse, når den er vedvarende og påvirker ens dagligdag negativt.

Angsten kan være til stede hele tiden , eller kan være knyttet til bestemte situationer eller opstå som anfaldt.

Der er flere former for angst :

*Når angst er den dominerende symptom-panikangst, generaliseret angst, fobier.

*Når angst er et væsentligt symptom-OCD, akut belastningsreaktion, PTSD.

Der er flere niveauer af angst: mild, moderat, svær og panisk angst.

Mennesker kan have flere forskellige former for angst samtidig.

Årsager til angst, ifølge nye forskning, opstår som en kombination af bio-psyko-sociale årsager.

Sårbarheden over for at udvikle en angsttilstand er til dels medfødt. Kombineret med en række psykologiske og sociale belastninger kan det evt. udvikle sig til sygdom.

Angsten kan være uløst ved en belastning gennem længere tid, som fx sygdom i familien, dødsfald, skilsmisse, langvarige problemstillinger eller andre begivenheder, der belaster mennesker.

Symptomer på angst

Autonome: hjertebanken, svedtendens, hurtig vejrtrækning

Bryst og mave: trykket for brystet, kvalme, uro i maven, diare

Psykiske symptomer: indre uro, bekymring, rastløshed

Almene syptomer : træthed, søvnproblemer

Spændingssymptomer: spændinger i skuldre og nakke, urolig motorik

Uspecifikke symptomer :svimmelhed, hovedpine

Handlinger der mindsker angst:

*Skabe trykhed gennem faste rammer

*Rolig og anerkendende kommunikation

*Nærvær og omsorg

*Fokus på vejrtrækning-træk vejr-hold ind-pust ud

*Prøv og finde 5 genstande omkring dig-aflede

*Brug af huskekort

*Eventuelt tjek af sikkerhedsplan, opdatering

Observationer , handlinger skal dokumenteres.

Angstniveau = moderat, da symptomerne er tydelige og påvirker borgerens daglidag.

Anvendes der andre redskaber?

Hvorfor er det netop disse redskaber, der anvendes?

Hvad er TOBS (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom) ?

Redskab udviklet til forebyggelse i primærsektoren.

Man kan anvende redskabet til at lave systematiske observationer og sætte hurtigt ind med eventuelt behandling, bl. a. for at forebygge unødige indlæggelser.

Hvad er TOKS ( Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom ) ?

Redskab der primært bruges på hospitalerne til at foretage en systematisk vurdering af patienternes vitale funktioner.

Man kan bruge det som et redskab i den tætte observation af patienten med henblik for at afdække , om der er en udvikling i patientens fysiske tilstand. Hermed kan den rigtige behandling hurtigt iværksættes.

På et bosted for personer med senhjerneskade anvender man primært TOBS (Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom) til den systematiske observation af beboernes fysiske helbred.

Udover de klassiske vitale målinger i TOBS, anvender man på senehjerne-bosteder ofte følgende specialiserede metoder:

• Neuropædagogisk observation: Da beboerne har en hjerneskade, bruges neuropædagogik til at forstå sammenhængen mellem hjernens funktion og beboerens adfærd.

• Hverdagsindikatorer: Systematisk registrering af små ændringer i borgerens normale adfærd, f.eks. ændret humør, træthed eller nedsat appetit, som kan være tegn på forværring.

• GCS (Glasgow Coma Scale): Kan i visse tilfælde anvendes sammen med TOBS til at vurdere beboerens bevidsthedsniveau mere detaljeret, hvis der er mistanke om neurologiske ændringer.

• Triage: Mange bosteder anvender et "trafiklys-system" (grøn, gul, rød) til at inddele beboerne efter deres aktuelle risikoniveau og bestemme, hvor ofte de skal observeres.

  
  

På Duedalen bruger man neuropædagogik.

En neuropædagogisk observation er en systematisk måde at iagttage en beboers adfærd på for at forstå, hvordan deres hjerneskade påvirker deres evne til at mestre hverdagen.

I stedet for blot at se på, hvad en person gør, forsøger man at regne ud, hvorfor de gør det, baseret på viden om hjernens funktioner.

Hvad kigger man efter?

Når personalet observerer neuropædagogisk, har de fokus på specifikke kognitive og fysiske områder:

• Arousal (Energiniveau): Er beboeren overstimuleret (stresset/vred) eller understimuleret (passiv/træt)?

• Eksekutive funktioner: Har beboeren svært ved at planlægge en opgave, f.eks. at tage tøj på eller starte en samtale?

• Sansebearbejdning: Reagerer beboeren voldsomt på lyde, lys eller berøring?

• Hukommelse og opmærksomhed: Kan beboeren holde fokus, eller bliver de let afledt?

Hvordan foregår det i praksis?

Observationen er ofte en del af en større screening, der består af tre dele:

1. Direkte observation: Personalet følger beboeren i hverdagens situationer (f.eks. ved måltider eller personlig pleje) og tager noter om reaktioner.

2. Livshistorie: Indsamling af viden om beboerens liv før skaden for at forstå deres personlighed og værdier.

3. Analyse: Observationerne kobles med neuropsykologisk viden (f.eks. fra en hjerneskanning) for at lave en konkret pædagogisk plan.

Formålet

Målet er at skabe en hverdag, der kompenserer for de ting, hjernen ikke længere kan, og som udnytter de ressourcer, beboeren stadig har. Hvis en beboer f.eks. bliver udadreagerende ved kaffebordet, kan en observation afsløre, at det skyldes for mange sanseindtryk (støj), og løsningen kan være at skærme beboeren i stedet for at irettesætte adfærden.

Plejesenge

Loftlifte

Forflytningshjælpemidler (glidestykker, drejetårn, vend-let)

El kørestole, kørestole, stå stol?

Alarmer, overfaldsalarmer

Elektronisk journal- KMD/Nexus

Sensorer

Baby alarm

Doffndonner

Elektriske apparater-bt måler, bs måler, termometer

Sonde

Computer system-L

Vaskemaskiner, tørretumbler, opvaskemaskine, mikroovne etc

2.Pejesenge, loftlifte, forflytningshjælpe- midler skal bruges for at kunne forflytte borgerne sikkert i løbet at dagen.

Alarmer , bruges for sikkerhed for borgerne men også for personalet, og for at få hurtig hjælp.

Sensorer bruges også for at kunne monitorere borgere der måske har tendens til at forlade området og blive væk uden at det bliver opdaget.

3.Kompetence til at vurdere behov:

Ergoterapeut, fysioterapeut.

Tværfagligt samarbejde!

4.Alle må anvende dem, hvis man har kendskab til dem, eller efter oplæring og hvis man er tryk ved dem.

5.Jeg skal kunne følge mig tryk i at bruge de teknologiske løsninger, og jeg skal kunne sige fra hvis jeg er utrykt, jeg skal også kunne bede om hjælp ved behov.

6.Hvis det vurderes at der er behov for en teknologisk løsning, så søges for det, hos kommunen.

7. Man kontakter hjælpemiddel centralen i kommunen når der er brug for reparation eller hvis der er noget der skal byttes. Det samme når hjælpemidler skal returneres, man kontakter centralen og de kommer og henter dem.

Jeg vil bruge denne mål , at kommunikere målrettet (verbal , nonverbal, anerkendende) til at motivere en borger til at komme i fællesstuen for at være en del af en aktivitet fx spille spil sammen med andre.

Jeg ville banke på døren , og med og fortælle borgeren K, at jeg kunne tænke mig at spille ludo sammen med ham , og en borger mere, hvis han har lyst til. Han har spillet før med denne nabo, så jeg vidste godt, det vil være ok.

Vi følges sammen ud i fællestuen hvor T venter ved bord. Hun er lidt utålmodig , hun vil nemlig gå i gang med at spille.

Jeg er ikke så godt til spil, så begge to er gode til at fortælle mig om spillets regler, hvornår man skal slå 2 gange, eller hvad der sker hvis man slå stjerne eller globus. Det bliver lidt sjov og ballade en gang i imellem, der er nogen der vinder, der er nogen der taber.

Men det er vigtig at man har det godt sammen, man få en snak om et eller andet, så går dagen anderledes.

Man bliver altid glad , når man har kunne motivere borgerne til at komme ud og være sociale.

Det er vigtig at jeg husker og dokumentere aktiviteten enten under borgerens delmål eller under pædagogisk aktivitet, så kan man se hvad vi går og bruger vores tid og resurser på.

Fysiske funktioner

Hvilke aktiviteter har borgeren mulighed for at deltage i trods begrænsninger i kroppens funktioner?
Borgeren kan deltage i små ture i elkørestolen, træning af den raske arm, lette øvelser og fælles aktiviteter på bostedet -spille spil, se film sammen med andre, bord tennis eller andet hvor man kan bruge en arm. Borgeren kan også deltage i små praktiske opgaver som at hjælpe i køkkenet der hvor man kan, eller dække bord ved fællespisning, ved fødselsdage, højtider.

Hvordan vil du motivere borgeren til at deltage i aktiviteter?
Jeg vil motivere borgeren ved at tage udgangspunkt i borgerens interesser og foreslå små aktiviteter, som er nemme at overskue. Jeg vil tilbyde at deltage sammen med borgeren og give ros og anerkendelse. Hvis borgeren ikke har lyst på det tidspunkt, man kan lave en aftale at jeg kommer igen senere for at se om borgeren har skiftet mening.

Hvordan vil aktiviteten være sundhedsfremmende?
Aktiviteterne kan vedligeholde muskler og bevægelighed og forebygge stivhed og tryksår. Jo mere borgeren bruger de kræfter borgeren har, jo bedre er for borgerens krop og velbefindende.

Hvordan vil aktiviteten forbedre livskvaliteten?
Borgeren kan få mere glæde og variation i hverdagen og føle sig mere aktiv og selvstændig.

Aktiviteterne passer godt til praktikstedets værdigrundlag, fordi der bliver taget hensyn til den enkelte borgers behov og ønsker. Borgerne får mulighed for at være aktive og have indflydelse på deres hverdag. Aktiviteterne er også med til at støtte borgernes trivsel og livskvalitet.

Hvilke aktivitetstilbud er tilrettelagt i samarbejde med borgere og gennemføres, så de deltager aktivt?
På mit praktiksted bliver aktiviteterne som regel planlagt sammen med borgerne. Borgerne kan være med til at bestemme, hvad de har lyst til at lave, om der er noget de har lyst til at blive bedre til fx at være social, eller mere aktiv, være mere til at bevare eller forbedre noget i deres liv.

Borgerne deltager aktivt i aktiviteter som at bage, spille spil og tage på ture. Borgerne er med til at beslutte om de skal laves ture ud af huset og hvorhen. Det gør, at borgerne føler sig mere motiverede og får mere indflydelse på deres egen hverdag.

Hvilke aktivitetstilbud er tilrettelagt, så de målrettet bidrager til at skabe forbedring og forandring for de borgere, der deltager?
Nogle aktiviteter er planlagt, så de kan forbedre borgernes funktioner. For eksempel kan cykling, svømning, træning med fysioterapeuten være med til at styrke borgernes muskler og kondition. Spil kan være med til at træne hukommelse og koncentration og finmotorikken. Ture ud af huset kan give borgerne nye oplevelser og styrke deres sociale færdigheder. Man hælder gode minder på kontoen.

Aktiviteterne kan være med til at vedligeholde borgernes færdigheder og give dem en bedre livskvalitet.

• Bliver der gennemført handlinger med tvang på dit praktiksted?

• Hvilke slags tvangshandlinger bliver i givet fald som oftest gennemført?

• Hvem giver tilladelsen til, at der bliver gennemført handlinger med tvang?

• Hvor dokumenteres handlinger, der gennemføres med tvang, og hvem dokumenterer dem?

DUEDALEN hører under Almenboligloven paragraf 105, med støtte efter Serviceloven paragraf 85. Her bruger man ikke tvang!

Botilbud efter § 105

Et § 105-botilbud er typisk en almene plejeboliger, hvor beboerne får hjælp til daglige funktioner, pleje, omsorg og behandling, hvis behovet ikke kan dækkes i eget hjem. Botilbuddene kan ligne tilbud efter servicelovens §§ 107 og 108, men lovgrundlaget påvirker blandt andet betaling, husleje, boligstøtte og lejerettigheder.

www.skagenonline.dk+2

Forskelle i forhold til serviceloven:

• § 107: Midlertidige botilbud til personer med nedsat psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

• § 108: Permanente botilbud til borgere, der ikke forventes at kunne klare sig selv på sigt.

• § 105: Almene ældreboliger eller botilbud med støtte til borgere med betydelige og varige funktionsnedsættelser, ofte med økonomisk og driftsmæssig forskel fra servicelovens tilbud.

  
  

Praktisk anvendelse

Kommunen har forsyningsansvaret, hvilket betyder, at den skal sikre, at der findes tilstrækkelige tilbud efter § 105 til borgere med særlige behov. Beboere i § 105-boliger kan modtage støtte efter servicelovens bestemmelser, men boligformen er reguleret af almenboligloven, hvilket kan påvirke økonomiske forhold som husleje og offentlig støtte.

www.dukh.dk+2

Opsummering

Paragraf 105 i almenboligloven er en central bestemmelse, der sikrer, at borgere med betydelige og varige funktionsnedsættelser får adgang til boliger med nødvendig støtte og pleje. Den adskiller sig fra servicelovens botilbud ved lovgrundlag, finansiering og driftsmodel, men målet er det samme: at sikre borgernes trivsel og mulighed for et trygt og støttet boligmiljø.

Danske Love+2

Etiske overvejelser

Borgeren har ret til selvbestemmelse og kan sige nej.

Hvis man presser for meget , kan det opleves krænkelse , og føre til at borgeren afviser hjælpen fuldstændig.

Det er vigtigt at bevare borgerens værdighed og oplevelse at sammenhæng.

Faglige overvejelser:

Manglende bad kan føre til lugt, hudproblemer, svamp, infektioner , dårlig livskvalitet .

Det påvirker også de andre borgere, hvis lugten bliver generende i fællesrum.

Som SSA har jeg pligt til at fremme sundhed og trivsel samt forebygge sygdom.

Mulige handlinger :

Skabe tryghed og tillid gennem relation = kontinuitet.

Tilbyde alternativer : klud vask, hårvask uden bad , overbruse kun underkroppen.

Vi skal tage hensyn til borgerens vaner- tidspunkt på dagen, lokke med nogle lækre produkter, kendt / god kemi personale.

Vi skal være fleksible og respektere et nej, men vi skal blive ved med at forsøge til det lykkedes.

Spørg om råd ved kollegaer og om eventuelle lignende oplevelser.

Gennem livshistorie og det at give sig tid til at lære borgeren at kende kan vi komme langt i processen.

Hvad bliver lagt vægt på?
På praktikstedet lægges der vægt på ergonomi, sikkerhed og forebyggelse af arbejdsulykker. Der er fokus på at bruge hjælpemidler som elkørestole, lift og forflytningsudstyr korrekt for at forebygge belastningsskader.

Hvad er baggrunden for valg af fokusområder?
Baggrunden er, at sundhedspersonale ofte udfører fysisk krævende opgaver som forflytning og pleje. Ergonomisk korrekt arbejde mindsker risikoen for skader og sikrer, at personalet kan udføre deres arbejde over længere tid uden fysiske problemer.

Hvordan er arbejdsstedets indretning?
Rummene er indrettet med brede gange, adgang til hjælpemidler og ryddelige områder, så der er plads til rollatorer, kørestole og lifte. Det mindsker risikoen for fald og arbejdsulykker.

Hvad kan blive bedre, og hvem vil du tale med?
Måske et depotrum hvor man ved man finder alt :)

Psykisk arbejdsmiljø

Hvad bliver lagt vægt på?
Der er fokus på trivsel, samarbejde, kommunikation og håndtering af stress og konflikter. Personalet har mulighed for supervision og refleksion over vanskelige situationer.

Der er lavet en ny strategi af Afgiftning når man har fri = at få en snak med en kollega hvis det har været en hård dag, for ikke at tage arbejdet eller frustrationer med hjem !

Hvad er baggrunden for valg af fokusområder?
Sundhedsmedarbejdernes arbejdet kan være følelsesmæssigt krævende, og borgere kan udvise frustration eller aggression. Fokus på psykisk arbejdsmiljø skal forebygge stress og sikre, at personalet kan yde god omsorg.

Hvordan er arbejdsplanlægning og supervision?
Arbejdsplanen giver mulighed for pauser og rotation mellem forskellige typer opgaver. Der tilbydes supervision, hvor personalet kan drøfte problematikker og få støtte.

Hvad kan blive bedre, og hvem vil du tale med?
En vigtig ting for mig, er at jeg har observeret at personalet er ikke ret god til at lytte til hinanden i støre samlinger som fx morgenmøder. Der bliver afbrudt, der bliver ikke lyttet til

På mit praktiksted, som er et bosted samarbejder flere forskellige faggrupper om at give borgerne den bedst mulige pleje og omsorg. De er ansat er ergoterapeut, fysioterapeuter, socialpædagoger, social- og sundhedsassistenter, en sygeplejerske, social- og sundhedshjælpere samt ufaglært personale og SSA elever og en pædagog elev.

Det tværprofessionelle samarbejde foregår i det daglige arbejde, hvor personalet observerer borgernes tilstand og deler viden med hinanden. For eksempel hvis man observerer ændringer i tilstand hos en borger og give besked til en assistent eller sygeplejersken. Fysioterapeuter og ergoterapeuter samarbejder med plejepersonalet om træning, mobilisering og hjælpemidler, så borgeren kan klare så meget som muligt selv i hverdagen.

Borgeren bliver inddraget ved, at personalet taler med borgeren om deres ønsker, behov og hvad der er vigtigt for dem i deres hverdag. Personalet forsøger så vidt muligt at tage hensyn til borgerens selvbestemmelse og livskvalitet.

Viden og perspektiver bliver udvekslet gennem dokumentation i journalsystemet, ved mundtlig overlevering mellem vagter og gennem dagligt samarbejde mellem faggrupperne. På den måde kan alle bidrage med deres faglige viden.

Der samarbejdes ofte tværprofessionelt om problemstillinger som borgerens mobilitet, træning, faldforebyggelse, personlig pleje, medicin, ernæring og psykisk trivsel. Ved at arbejde sammen kan de forskellige faggrupper støtte borgeren bedst muligt i hverdagen.

Hvis en borger har mere konkrete selvmordsplaner, kan det være, at borgeren taler direkte om at ville dø, siger farvel til pårørende eller giver sine ting væk.

Personalet er også opmærksomme på, om borgeren tidligere har forsøgt selvmord, eller om der er sket store ændringer i borgerens liv, for eksempel sygdom, tab af en ægtefælle eller ensomhed. Pårørende kan også udtrykke bekymring for borgerens trivsel.

Hvis der opstår bekymring, informeres sygeplejersken, og der kan blive kontaktet læge eller andre fagpersoner. Observationer bliver dokumenteret i journalsystemet og eventuelt blive aftalt mellem personalet hvordan man passer bedst på den borger.

Jeg har talt med en borger om ønsket om at få mere struktur i hverdagen. Borgeren fortalte om sine interesser og hvad der er vigtigt for ham i løbet af ugen.

Borgeren kan godt lide at gå små ture, høre musik, se tv og tale med andre mennesker. Han vil gerne have mere struktur på ugen, så dagene ikke bliver for ens, og så han får lavet nogle aktiviteter og ikke sove dagene væk.

Det kan være svært for borgeren at komme i gang med aktiviteter selv, og nogle gange føler han sig træt eller mangler motivation.

Sammen med borgeren har vi lavet en simpel ugeplan:

Mandag:
Formiddag: Gåtur med personale
Eftermiddag: Se tv og hvile

Tirsdag:
Formiddag: Fælles aktivitet på bostedet
Eftermiddag: Lytte til musik

Onsdag:
Formiddag: Træning med fysioterapeut
Eftermiddag: Besøg eller socialt samvær

Torsdag:
Formiddag: Gåtur eller frisk luft
Eftermiddag: Hvile og tv

Fredag:
Formiddag: Fælles aktivitet
Eftermiddag: Hygge og musik

Weekend:
Tid til afslapning, eventuelle besøg fra familie og små aktiviteter.

Vi har aftalt, at ugeplanen evalueres sammen en gang om ugen, så vi kan se, om den fungerer for borgeren, eller om der skal ændres noget.

Drømme scenariet vil være at i fremtid borgeren kan holde ude at arbejde et par timer om ugen for at komme lidt ude.

De fysiske aktiviteter virker rehabiliterende, fordi de hjælper borgerne med at vedligeholde deres muskler, balance og mobilitet. Det kan gøre det lettere for borgerne at klare daglige aktiviteter som at rejse sig, gå eller deltage i andre aktiviteter. Samtidig kan fysisk aktivitet give mere energi og øge livskvaliteten.

Der bliver også tilbudt sociale aktiviteter på praktikstedet. Det kan være fælles morgenmad eller eftermiddagskaffe og kage på fødselsdage, fælles frokost ,spil, film, afspænding , mande hygge dage, kvinde wellness dage.

De sociale aktiviteter virker rehabiliterende, fordi de styrker fællesskabet og forebygger ensomhed. Når borgerne taler sammen og deltager i fælles aktiviteter, kan det styrke deres mentale trivsel og give dem en følelse af at høre til.

Kulturelle aktiviteter kan være at se en gamle film sammen, hvor man kommer til at snakke om hvor borgerne var i livet på det tidspunkt, eller lytte til musik fra de "unge dage", snakke om lokalområdet og hvordan det var før i tiden. Dette vil også føre til en god mulighed for borgerne og personalet til at dele livshistorie og lære hinanden bedre at kende.

Der tilbydes også kreative aktiviteter, som for eksempel maling, tegning, håndarbejde eller at lave pynt til højtider.

De kreative aktiviteter virker rehabiliterende, fordi de stimulerer borgernes fantasi og finmotorik. Samtidig kan det give borgerne en følelse af at skabe noget selv, hvilket kan styrke deres selvværd og glæde.

På mit praktiksted, som er et botilbud for borgere med senhjerneskade, er der mange opgaver, der kræver koordinering i hverdagen. Det gælder fx personlig pleje, medicinhåndtering, træning og aktiviteter. Borgerne har forskellige behov, så det er vigtigt med struktur og planlægning.

Der er flere fagpersoner involveret. Ledelse, en ergoterapeut, fysioterapeuter, pædagoger, en sygeplejerske, assistenter, hjælpere, elever, afløsere.

Sygeplejersken, assistenter og hjælpere tager sig som regel af de sundhedsfaglige opgaver.

Ergo planlægger koordinerer, introducerer hjælpemidler og planlægger træning.

Fys arbejder med at reducere smerter og forhindre tilbagefald. De vi også hjælpe med at genvinde dele eller fuld mobilitet g forbedre livskvaliteten for borgere.

Pædagogerne arbejder med at støtte og hjælpe borgere med særlige behov. Ledelsen tager sig af "ledelse" opgaver.

Min rolle som elev er at følge de planer der er lagt, og deltage aktivt i hverdagen. Jeg skal observere borgerne og, hjælpe dem og prøve at danne en relation med dem. Jeg skal give vigtig information videre. Det forventes også, at jeg tager ansvar for mine opgaver , søger råd eller bede om hjælp ved behov.

Koordinering bliver dokumenteret i Nexus og i døgnrytmeplaner. Derudover gives der mundtlig rapport ved vagtskifte, og der holdes møder, hvor man planlægger indsatsen omkring borgerne.

Data om borgeren

Borgeren har nedsat fysisk funktion på grund af en hjerneblødning, han er lam i venstre side og er afhængig af hjælp til personlig pleje. Derudover oplever borgeren træthed, uro. Psykisk virker borgeren til tider ængstelig og forvirret.

Psykiske og somatiske symptomer

Somatiske symptomer:

• Diabetes

• Hemiparese

• Svamp

• Træthed

Psykiske symptomer:

• Uro

• Angst

• Forvirring

Årsager kan være både den erhvervede hjerneskade og fysiske tilstande som infektion eller dårlig ernæring.

De somatiske gener kan gøre borgeren mere urolig og kan resultere i dårlig sovn, det kan også forværre angst. Omvendt kan angst og uro gøre, at borgeren oplever de fysiske symptomer værre, fx smerter eller ubehag.

Planlægning af sygeplejehandlinger

Jeg vil:

• Observere ændringer i borgerens tilstand

• Sikre væske og ernæring passende til borgeren

• Støtte i personlig pleje

• Skabe ro og tryghed omkring borgeren

• Reagere på tegn på infektion og give besked til sygeplejerske

Jeg vil inddrage borgeren ved at forklare, hvad jeg gør, og tage hensyn til borgerens ønsker og behov.

Udførelse

Jeg hjælper borgeren i rolige rammer, observerer symptomer og dokumenterer ændringer. Jeg taler roligt og skaber tryghed under plejen. Borgeren har det godt når han ved hvad skal der ske og hvem hjælper ham.

Evaluering

Samarbejdet fungerer bedst, når borgeren føler sig tryg.

Borgerens psykiske tilstand bliver også bedre, når der er struktur og han kan høre vi har styre på det.

Fremadrettet kan jeg være endnu mere opmærksom på tidlige tegn på ændringer ( fx. borgeren har tendens til svamp og vi skal sørge for at han tørres godt). Jeg vil dokumentere det i Nexus og give besked til kollegaer.

Refleksion over prøver og undersøgelser

Blodprøver og urinprøver kan vise tegn på fx infektion eller mangeltilstande. Det er vigtigt, fordi det kan forklare ændringer i borgerens adfærd og psykiske tilstand.

Jeg tager udgangspunkt i en borger, som får Sertralin mod angst/depressive symptomer.

Virkning af medicinen

Sertralin er et antidepressivt præparat (SSRI ) -(SSRI-medicin, eller selektive serotonin-genoptagelseshæmmere ) som virker ved at øge mængden af serotonin i hjernen. Det kan medføre forbedret humør og mindre angst.

Jeg har observeret, at borgeren virker mere rolig og mindre ængstelig efter opstart af medicinen. Symptomerne er ikke helt væk, men der ses en forbedring.

Bivirkninger

Ifølge pro.medicin.dk er de mest almindelige bivirkninger:

• Kvalme og diarré

• Træthed

• Hovedpine

• Søvnproblemer

• Seksuelle bivirkninger

Jeg har observeret, at borgeren oplever let træthed og nedsat appetit, især i starten af behandlingen.

Lever- og nyrefunktion

Sertralin nedbrydes i leveren. Ved nedsat leverfunktion kan medicinen ophobes, og dosis bør derfor justeres.

I dokumentationen har jeg ikke set tegn på nedsat lever- eller nyrefunktion, og der er derfor ikke umiddelbart behov for dosisændring.

Interaktioner

Sertralin må ikke kombineres med MAO-hæmmere ( MAO-hæmmere er medicin, der hæmmer enzymet monoaminoxidase, hvilket øger mængden af neurotransmittere som serotonin, dopamin og noradrenalin i hjernen )da det kan give alvorlige bivirkninger.

Alkohol kan også forstærke bivirkningerne, og grapefrugt kan øge mængden af medicin i kroppen

Der er ikke observeret problematiske interaktioner hos borgeren.

Vurdering

Medicinen har haft en positiv effekt på borgerens psykiske tilstand, men der er lette bivirkninger. Det er vigtigt fortsat at observere både effekt og bivirkninger samt dokumentere ændringer.

BVC er et systematisk observations- og risikovurderingsværktøj, der kan forudsige risikoen for voldsomme episoder inden for de næste 24 timer. Det blev udviklet på Afdeling Brøset, St. Olav Hospital i Trondheim, Norge, baseret på forskning og klinisk erfaring. Formålet er at identificere tidlige advarselssignaler, så personalet kan sætte ind med forebyggende tiltag, før situationen eskalerer.

Hvordan fungerer BVC?

BVC vurderer seks adfærdsvariable hos patienten:

• Forvirret

• Irritabel

• Støjende adfærd

• Verbalt truende

• Fysisk truende

• Angreb på genstande
  Hver variabel scores som enten til stede (1) eller ikke til stede (0), sammenlignet med patientens normale adfærd. Summen af disse scores giver et billede af risikoen for vold: lav, moderat eller høj. Scoringen foretages typisk 1–3 gange dagligt, og vurderingen fortsætter, indtil patienten har scoret 0 i flere på hinanden følgende scoringer.

  
  

BVC bruges primært på psykiatriske afdelinger.

Jeg tager udgangspunkt i en borger på mit praktiksted, som følge af en somatisk ændring ( har fået en kateter a demeure eller urethralt kateter) opfører sig anderledes.

Vurdering ud fra Brøset Violence Checklist (BVC)

Jeg har observeret følgende:

• Forvirring: Borgeren virker til tider forvirret og misforstår situationer =1 point

• Irritabilitet: Bliver let irriteret og frustreret =1 point

• Støjende adfærd: Hæver stemmen og kan råbe =1 point

• Verbale trusler: Har enkelte gange truet verbalt = 1 point

• Fysiske trusler: Har haft truende kropssprog = 1 point

• Angreb på ting/genstande: Har slået i bord eller kastet ting = 1 point

Samlet score

6 point

Vurdering af risiko

En score på 6 viser høj risiko for voldelig adfærd inden for de næste 24 timer.

Tiltag

• Skabe ro og forudsigelighed omkring borgeren

• Undgå konfrontation og bruge rolig kommunikation

• Være opmærksom på kropssprog og afstand

• Tilkalde hjælp ved behov

• Følge lokale retningslinjer for konflikthåndtering

Dokumentation

Observationer og vurdering dokumenteres i Nexus, og gerne informeres verbalt ved vagtskift.
Det noteres, hvilke tegn der er observeret, den samlede score samt hvilke tiltag der er iværksat.

Tilstand (problem):
Borger har nedsat initiativ og handleevne grundet erhvervet hjerneskade.
Borger fremstår passiv uden støtte og har vanskeligheder med at igangsætte daglige aktiviteter.

Ressourcer:
Borger er delvist selvhjulpen og kan udføre opgaver ved guidning.
Han kan godt følge instruktioner .

Socialt- borgeren kan indgå i relationer men tager ikke selv initiativ til det, derfor er der brug for støtte .

Indsats:

• Støtte til struktur og planlægning af daglige aktiviteter

• Guidning i opstart af opgaver (trin-for-trin)

• Motiverende støtte i hverdagen

• Skabe forudsigelighed gennem faste rammer

Mål:
At borger i højere grad bliver i stand til at igangsætte og gennemføre daglige aktiviteter med mindst mulig støtte.

Opdateret dokumentation (nuværende status)

Borgeren er fortsat delvist selvhjulpen, men har betydelige vanskeligheder med igangsætning af aktiviteter grundet kognitive udfordringer efter hjerneskade.

Der er fortsat behov for:

• Daglig støtte til struktur og planlægning

• Guidning til opstart af opgaver

• Motiverende støtte for at gennemføre aktiviteter

Hvem skal være til stede?
Typisk et tværprofessionelt team:

• Social- og sundhedsassistent (dig/vejleder)

• Sygeplejerske

• Læge (psykiater)

• Evt. psykolog

• Evt. socialrådgiver

Kompetencer:

• Faglig viden om psykiske lidelser

• Kommunikation og relationsdannelse

• Konflikthåndtering

• Observation og vurdering af psykisk tilstand

Hvordan skabes den bedste relation fra starten?

• Rolig og anerkendende tilgang

• Præsentere sig selv og sin rolle

• Skabe tryghed (fx vise rundt, forklare hvad der skal ske)

• Lytte aktivt til patienten

• Undgå for mange informationer på én gang

Det første møde er afgørende – mange patienter kan være utrygge, angste eller forvirrede.

Hvilken information skal borgeren have?

• Hvor de er, og hvorfor de er indlagt

• Hvad der skal ske (plan for dagen)

• Regler på afdelingen

• Rettigheder (fx samtykke, tavshedspligt)

• Kontaktperson(er)

  
  

Observation under modtagelsen

Hvordan handler personalet?

• Er de rolige og tydelige?

• Taler de respektfuldt?

• Skaber de struktur?

Hvordan reagerer borgeren?

• Angst, uro, vrede, tristhed?

• Samarbejdsvillig eller afvisende?

• Kropssprog og øjenkontakt

  
  

Dokumentation

Undersøg fx:

• Indlæggelsesårsag

• Diagnose(r)

• Medicin

• Tidligere forløb

• Sociale forhold (netværk, bolig)

Evaluering af forløbet

Mangler der information?

Eksempler:

• Aktuel psykisk tilstand

• Selvmordsrisiko

• Misbrug

• Pårørende/netværk

• Tidligere reaktioner på behandling

  
  

Hvilke prøver og undersøgelser?

• Blodprøver (fx medicinstatus, infektion)

• EKG (ved visse psykofarmaka)

• Psykiatrisk vurdering (læge)

• Somatisk screening (kropstilstand)

  
  

Hvad skal dokumenteres?

• Modtagelsessamtale

• Patientens psykiske tilstand

• Observationer (adfærd, humør)

• Aftaler og plan

• Medicin og behandling

• Samtykke

Hvis en borger benytter sig af hjælp fra hjemmepleje, og er nødvendig med et besøg på sygehuset så snakker man om tværsektorielt samarbejde.

I hjemmeplejen , der er samarbejde mellem flere faggrupper som SSH, SSA, sygeplejerske, egen læge, fys, forskellige nøglepersoner, kommune.