Helga Ancher, Anna og Michael Anchers datter, som havde været mindre end et år gammel på tidspunktet for den oprindelige fest, er vist ældre i det endelige maleri, hvilket tyder på, at hun ikke var inkluderet før senere i sammensætningen Et billede af maleriet i Krøyers atelier viser en tidligere sammensætning før den ældre Helga blev tilføjet.

Erik Henningsen har uden tvivl været meget grundig med at komponere billedet, og hvordan historien kunne fortælles gennem et billede med mange elementer. Er særligt interessant symbol ses, synes jeg, i nederste venstre hjørne. De to træbjælker kunne se lidt tilfældige ud, og har ikke nogen synlig funktion. Proportionerne danner et kors, som jo genfindes i den kristne kirke som symbol på især døden. En fortolkning her kunne altså være at arbejderen dør. Trist, men sådan er livet. I nutiden ville en sådan arbejdsulykke få stor opmærksomhed i medierne, men dengang kunne det sikkert højst blive til en lille notits i den lokale avis, fra byen i baggrunden af billedet.

En analyse kunne også se en lidt dybere symbolik her. Dengang var religionens stærke dominans af samfundet under angreb, og en mere traditionel symbolisme omkring døden havde snarere gjort meget ud af kristendommens forventede rolle omkring døden. Men her er det reduceret til et par lidt tilfældige bjælker, uden noget som helst i retning af engle, eller en vej til himmelen. Præsten (som ikke er til stede) kunne messe i kirken, men ikke gøre noget ved samfundets problemer. Det er op til menneskene selv, i stedet for overtroen om at den døde får det meget bedre i det hinsides. Realisme, både i samfundet, og i billedet.

Det skulle jo ikke så gerne blive ved med at være noget dagligdags. Ved at borgerskabet blev konfronteret med virkeligheden i næsten reportage-lignende malerier, kunne Erik Henningsen (som nogle få andre kunstnere) formidle en social indignation. Det må have skubbet til de reformer, som efterhånden blev indført.