Risiko for afhængighed

Forstærker den sløvende og respirationshæmmende virkning af opioider, alkohol, hypnotika (sovemedicin), antipsykotika (midler mod psykoser, især højdosispræparater) og antihistaminer (midler mod allergi).

Forsigtighed ved respirationsinsufficiens (nedsat respiration)

Benzodiazepiner kan give uventede psykiske reaktioner som aggressivitet og uro, især hos ældre og børn. Hvis det sker, bør behandlingen stoppes

nedsat initiativ, apati (sygelig ligegyldighed), hurtig udtrætning og evt. depression. Desuden svækker benzodiazepinerne opmærksomheden, hukommelsen og indlæringen.

Uden for psykiatrien:

behandling af kramper, fx feberkramper og kramper forårsaget af giftstof, epilepsi eller muskelspasmer. De anvendes også før en operation for at berolige borgeren og få musklerne til at slappe af.

Buspiron anvendes til behandling af uro og angsttilstande.

Bivirkninger

- ofte forbigående.

Meget almindelige bivirkninger er svimmelhed, hovedpine og søvnighed. Almindelige bivirkninger er bl.a. tinnitus, sløret syn, abdominalsmerter, kvalme, opkastning, diarré, obstipation, søvnløshed, abnorme drømme, depression, koncentrationsbesvær, aggressivitet og nervøsitet.

behandling af generaliseret angst, ansigtssmerter og andre neuropatiske smerter (nervesmerter).

Desuden anvendes de i kombination med andre antiepileptika for at forebygge epileptiske anfald.

Bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger: svimmelhed og sygelig søvntrang.

Almindelige bivirkninger:

er bl.a. træthed, øget appetit, vægtøgning, mundtørhed, opkastning, obstipation, flatulens (prutter), ødemer, eufori, konfusion, irritabilitet, ataksi (problemer med at koordinere bevægelser), koncentrationsbesvær, talebesvær, søvnløshed, følelse af beruselse, gangforstyrrelser, hukommelsesbesvær, rysten, nedsat libido, erektil dysfunktion og synsforstyrrelser.

Antipsykotika har i små doser en vis angstdæmpende virkning ved ikke-psykotiske lidelser. De kan anvendes ved angst til borgere, der er tilbøjelige til at udvikle misbrug.

Betablokkere kan anvendes til behandling af fysiske symptomer på angst, dvs. hjertebanken og rysten. Kan fx også anvendes ved stor eksamensnervøsitet.

Benzodiazepiner, der anvendes om aftenen mod søvnbesvær, virker hurtigt. Virkningen indtræder efter 30-60 minutter og er ophørt næste morgen.

Benzodiazepiner bør fortrinsvis anvendes til behandling af kortvarige søvnforstyrrelser.

Pga. tilvænning aftager virkningen allerede efter 2-3 ugers brug. Hvis borgeren ophører brat med medicinen, kan han få symptomer på abstinens i form af angst, uro og søvnbesvær.

Binder sig til GABA_A-receptorerne, Binder sig til receptorerne forskelligt fra benzodiazepinerne og har en anden kemisk opbygning end benzodiazipiner (og medfører formentlig ikke samme grad af toleransudvikling og afhængighed). Forstærker virkningen af GABA

Anvendelse

Kortvarig behandling af søvnløshed. Må kun anvendes, når søvnløsheden er alvorlig, invaliderende eller giver borgeren udtalte problemer.

Bivirkninger

Bivirkningerne forekommer især i starten af behandlingen. Almindelige bivirkninger er bitter smag i munden, mundtørhed og døsighed.

Bemærkninger og/eller interaktioner

Cyclopyrroloner virker mindre muskelafslappende end benzodiazepiner. Derfor er risikoen for faldulykker mindre.

Der er risiko for fysisk og psykisk afhængighed samt udvikling af tolerans. Jo større dosis borgeren får, og jo længere tid, behandlingen varer, jo større er risikoen.

Stimulerer en begrænset del af benzodiazipinreceptorerne i hjernen og har derfor ikke så mange bivirkninger som benzodiazipiner og cyclopyrroloner.

Anvendelse

Kortvarig behandling af søvnløshed. Må kun anvendes, når søvnløsheden er alvorlig, invaliderende eller giver borgeren udtalte problemer.

Bivirkninger

Bivirkningerne forekommer især i starten af behandlingen. Almindelige bivirkninger er døsighed, søvnighed, koncentrationsbesvær, konfusion, hukommelsesbesvær, hovedpine, kvalme, opkastninger, diarré, dobbeltsyn og luftvejsinfektion. Der er kun sjældent set tilfælde af konfusion og faldtendens.

Bemærkninger og/eller interaktioner

se Cyclopyrroloner

Melatonin (Circadin) anvendes til korttidsbehandling af søvnløshed og dårlig søvnkvalitet hos borgere over 55 år. Virkningen er kun dokumenteret hos denne aldersgruppe. Årsagen er formentlig, at lægemidlet erstatter den nedsatte produktion af melatonin, der følger med stigende alder.

Bivirkninger

Melatonin har generelt kun milde bivirkninger ved kortvarig brug, selv ved meget høje doser. Oftest er disse bivirkninger døsighed, hovedpine, kvalme og svimmelhed.

Andre bivirkninger er meget sjældne, og i nogle tilfælde er det usikkert, om der har været en sammenhæng med indtagelsen af melatonin. Eksempler på det er nedsat glukosetolerance hos borgere med diabetes, påvirkning af humøret (nedtrykthed) og øget aggressivitet.

Bemærkninger og/eller interaktioner

Midlet skal indtages 1-2 timer før sovetid, umiddelbart efter at borgeren har spist et mindre måltid. Maden forsinker absorptionen af lægemidlet. Derfor indtræder den maksimale virkning først ca. tre timer, efter at borgeren har taget lægemidlet. Det betyder, at den søvnfremkaldende virkning sker ca. en time, efter at man lægger sig i sengen for at sove.

Carbamazepin øger nedbrydningen af mange lægemidler og nedsætter derfor deres virkning. Det gælder fx warfarin (Marevan, antikoagulans) og hormonale præventionsmidler, fx p-piller (dog ikke p-piller, som kun indeholder hormonet gestagen).

Præparaterne udskilles via nyrerne. Dosis skal derfor være lavere ved nedsat nyrefunktion.

Præparaterne anvendes til behandling af alle typer epileptiske anfald. Desuden anvendes de til forebyggelse af migræne og manisk episode ved bipolar lidelse.

Bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger er rysten og kvalme. Almindelige bivirkninger er bl.a. opkastninger, nedsat eller øget appetit, vægtøgning eller vægttab, diarré, leverpåvirkning, ekstrapyramidale bivirkninger (forstyrrede bevægelser red.), påvirkning af knoglemarven med øget tendens til infektioner, træthed og svimmelhed pga. mangel på røde blodlegemer, øget tendens til blødninger, påvirkning af leverens funktion (evt. toksisk hepatitis), kramper, søvnighed, bevidsthedstab, konfusion, hårtab, allergiske hudreaktioner, menstruationsforstyrrelser og høretab.

Bemærkninger og/eller interaktioner

Ved langtidsbehandling er der risiko for, at der optages mindre kalk i knoglerne. Det medfører øget risiko for knogleskørhed og knoglebrud.

Blodprøver for leverfunktion og antal trombocytter skal kontrolleres jævnligt det første halve år.

Det er vigtigt at fortælle borgeren og de pårørende om de første symptomer ved den toksiske hepatitis (leverforgiftning). De omfatter sløvhed, kvalme, opkastninger, diarré, abdominalsmerter eller gulsot, og at medicinen holder op med at virke. Hvis det sker, bør man straks henvende sig til den behandlende læge.

Præparaterne virker bl.a. ved at stabilisere impulserne mellem nervecellerne. Det sker ved at blokere natrium- og calciumkanalerne, så der bliver overført færre impulser i hjernen.

Anvendelse

Præparaterne anvendes til behandling af forskellige former for epilepsi samt til at forebygge depressive episoder ved bipolar lidelse.

Bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger er hovedpine og hududslæt. Almindelige bivirkninger er mundtørhed, kvalme, opkastning, diarré, svimmelhed, træthed, ledsmerter, rygsmerter, irritabilitet, aggressivitet, uro, rastløshed, søvnighed, søvnløshed og rysten.

Bemærkninger og/eller interaktioner

Ved behandling med lamotrigin er der en let øget risiko for, at borgeren får selvmordstanker eller -adfærd.

Ved langtidsbehandling er der risiko for, at kalkindholdet i knoglerne bliver mindre. Det betyder risiko for knogleskørhed og knoglebrud.

Hormonale præventionsmidler, fx p-piller, nedsætter plasmakoncentrationen af lamotrigin i betydelig grad.

Ved nedsat leverfunktion bør dosis nedsættes.

Phenobarbital (Fenemal) aktiverer GABA-receptorerne. Det medfører, at impulserne i hjernen bliver hæmmet, og det nedsætter kramperne-

Anvendelse

Præparatet anvendes til behandling af alle typer epilepsi bortset fra absencer samt til abstinenstilstande og svangerskabsforgiftning.

Bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger er sløvhed, hududslæt, nældefeber og angioødem. Almindelige bivirkninger er ledsmerter, hovedpine, svimmelhed og knogleskørhed.

Ikke almindelig bivirkning er respirationsdepression.

Bemærkninger og/eller interaktioner

Phenobarbital må ikke anvendes til borgere med lungesygdomme som astma og KOL, eller hvis borgeren i øvrigt lider af dyspnø (åndenød).

Phenobarbital interagerer med mange lægemidler, fx bliver den respirationsdeprimerende virkning af opioider større. Se pro.medicin.dk og interaktionsdatabasen.dk.

Hvis borgeren får præparatet i længere tid, er der risiko for afhængighed.

Præparaterne har en delvist ukendt virkemåde. De hæmmer udskillelsen af stoffer, som fremkalder kramper, fx glutamat og øger virkningen af GABA. Derfor bliver impulserne i hjernen hæmmet.

Anvendelse

Præparaterne anvendes til behandling af epilepsi og til at forebygge migræne.

Bivirkninger

Meget almindelige bivirkninger er træthed, kvalme, vægttab, diarré, svimmelhed, ændring i hudens følesans, døsighed og depression. Almindelige bivirkninger er bl.a. tinnitus, øresmerter, vægtøgning, opkastninger, nedsat appetit, abdominalsmerter, obstipation, feber, kraftesløshed, mundtørhed, kramper, hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær, talebesvær, koordinationsbesvær, balanceforstyrrelser, humørforstyrrelser, ledsmerter, sløvhed, angst, aggressivitet, søvnløshed og indlæringsbesvær mv.

Bemærkninger og/eller interaktioner

Topiramat øger nedbrydningen af østrogener og nedsætter derfor virkningen af hormonale præventionsmidler. Det gælder fx p-piller, dog ikke p-piller, der kun indeholder hormonet gestagen.