- GUU bruges til at diagnosticere børn, som udviser mange, men ikke alle de typiske tegn på ASF, eller hvis vanskelighederne ikke er særlig tydelige før seksårs-alderen. Ofte bruges GUU som en midlertidig diagnose, indtil det kan fastslås, hvilken gennemgribende udviklingsforstyrrelse der er tale om.
GUA, gennemgribende udviklingsforstyrrelse, anden

Diagnosen gives, når man kan udelukke de øvrige gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Mennesker med GUA kan have nedsat evne til at regulere følelser og kan opleve følelseskaos. De kan også have vanskeligt ved at skelne mellem fantasi og virkelighed og mangler generelt social interesse. De er normalt begavede. Nogle har samtidig OCD og ADHD.
- Kendetegn ved ASF
ASF bliver kendetegnet ved eb andreledes of ofte forsinket udvikling på områderne socialt samspil, kommunikation og gentagelsespræget adfærd. man har svært ved at aflæse sociale sammenhæng og kan opfatte ting meget konkret og faktuelt, hvilken kan medfører at man har svær ved at fortolke ironi og humor. Man reagere ofte med gråd og vrede, hvis man bliver frustreret, hvis tingene ikke går som man vil have det.
- Udfordringer
Har svært ved sociale relationer
Har svært ved at sætte sig ind i andres tanker og følelser
Tilpasse sig krav og socialt samspil
- Støtte
Den bedste hjælp er at blive støttet i at skabe en forudsigelig og tryg hverdag. Det er vigtigt for børn og unge at have mulighed for at trække sig væk fra voldsomme stimuli – eller at de får tilbudt ro og afslapning, når der har været mange indtryk.
Samtidig er det også vigtig, at pårørende og andre tæt på lytter til, hvilket liv der giver mening for den enkelte og hjælper med til at skabe rammerne for et trygt og meningsfuldt liv.
- Mine tanker
Jeg blev helt rørt af ordene som pigen Aster sagde i filmen
`´At alle mennesker uanset hvad man er eller hvordan man er, så er man special på sin egne måde. Og man skal være glad for den man er´´.
Mennesker med autisme er noget special. Deres hjerne opfatter ting anerledes. Deres hjerne har en evne til at fordybe sig mere i ting. Deres hjerne kan ikke ignorere ligegyldig ting, men surer det hele til sig.
Deres hjerne er hele tiden på overarbejde. derfor er det vigtig at deres dagligdag fungere efter en plan. De skal have en meget struktureret hverdag. Hvis der lige pludselig opstå noget som er andreledes så kan deres verden bryde sammen og de får det rigtig svært. Deres sanse er meget  følsomme. Støj og mange sanse indtryk kan være meget overvældene for dem. De forstå at sanse verden anderledes.
Mange har deres egne måde at spise maden på og hvis man ikke har forståelse for det kan det medfører spiseforstyrrelser.
Igennem filmene har jeg fået rigtig meget mere viden om autisme og jeg vil bruge det meget mere i min praksis når jeg kommer til at møde og arbejde med børn med autisme.

Beskrivelse af et Fiktivt barn
Isabella er en pige på 5 år. Hun er slank og har lyst hår. Hun bor sammen med sin mor, far, lillebror og nogle gange papsøster. Hun er autist. Hun går i børnehave på Bænkebider  stuen. Hun er også førskolebarn og går også i storbørnsgruppen to gange om ugen.
- Fysisk er Isabella en meget aktiv pige. Hun kan godt lide at være den styrende i legerelationer. Og det gør hun fordi tingene skal foregår på sin måde, elleres kan hun ikke finde struktur i det når andre vil styrer.
- Isabella er også en meget følsom pige. Hun er tit meget ked af det når hun bliver afleveret om morgenen. Forældrene fortæller at hvis hun har haft en andreledes morgen end hvad hun er vant til så har hun en dårlig start på dagen. Så er hun frustreret oh ked af det.
- I børnehaven er hun meget social hvis tingene kan foregår på hendes måde. Der skal altid være en voksen omkring hende der kender hende godt til at tage sig af hende hvis tingene går galt og hun lige pludselig ikke kan lege.
I hjemme er der også en del frustrationer fordi forældrene har forskellig måder at takle hende, lave struktur og opdrage.  Det er ikke altid de er enig. De er tilknyttet Familiehuset så de kan får råd og vejledning hvordan de bedst mulig kan arbejde med Isabella.
- Isabella er en meget kvik pige. Hun vil gerne lære en hel masse. Hun er meget nysgerrig og vil være der hvor der sker noget spænende. Men hun kan også blive hurtig sur og frustreret hvis det ikke lykkedes hende at når i mål med det hun har forestillet sig.
- Sproglig er hun ikke aldersvarende. I hjemmet lærer hun både dansk og russisk. Derfor kan det tit være svært for hende at udtrykke sig på dansk da hendes dansk ikke er helt udviklet. Derfor skal hun også i en sprogklasse når hun til sommer skal starte i skole. Sprogklassen er en klasse hvor der ikke er så mange børn og de fleste børn har enten en diagnose eller er sproglig udfordret.

Handleplan

Hvilke vanskeligheder har barnet/den unge, og hvordan kommer de til udtryk?
Isabella er autist. Hun bliver hurtig ked af det, vred og frustreret hvis tingene ikke er som hun har forestillet sig og hvis dagen ikke er struktureret.

Hvilke ressourcer har barnet/den unge, og i hvilke situationer kommer de til udtryk?
Da skal altid være en voksen til stedet i nærheden af Isabella hvis hun har brug for at komme videre hvis tingene går galt.
Beskriv barnets/den unges følelsesmæssige udtryk.
Isabella er en meget følsom pige. Hun bliver hurtig ked af det hvis hun får at vide at det ikke er godt nok det hun laver. Hun har sin måde at gøre tingene på og er meget perfektionist.
Beskriv barnets/den unges sociale relationer.
I hjemmet funger tingen ikke altid godt og det er ikke godt for Isabella da hun har brug for meget struktur. I børnehaven har hun få gode venner. Der er mange børn som ikke vil være sammen med hende fordi hun er meget styrende.
Fungerer barnet/den unge alderssvarende? Beskriv
barnets/den unges kognitive forudsætninger.
Isabella er ikke aldersvarende. Hun er sproglig udfordret. 

Hvordan er barnets/den unges fysiske tilstand? 
Hun elsker at være aktiv, man bliver også hurtig overstimuleret og skal have mange små pauser. 

Handicapkonventionen indeholder et princip om progressiv implementering af de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder og kan betragtes som et dynamisk redskab, der bidrager til at sikre en fortsat udvikling af området med henblik på fuld opnåelse af de rettigheder, der er fastsat i konventionen – inden for de rammer, samfundsudviklingen og samfundsøkonomien sætter. Men konventionen stiller altså ikke krav om, at det enkelte land skal iværksætte bestemte tiltag på et bestemt tidspunkt.

Danmarks tiltrædelse af tillægsprotokollen til handicapkonventionen giver mulighed for, at mennesker med handicap og andre borgere kan klage til FN’s Handicapkomite over eventuelle krænkelser af konventionen, når sagen er endeligt afgjort nationalt.

Omsorgspligten:
Mennesker med handicap har selvbestemmelse. Vi skal respektere hvis de ikke ønsker den hjælp som vi synes vil være bedst for dem. De har ret til at bestemme over deres liv og det der giver dem livskvalitet. Vi kan kun komme med forslag hvad vi synes vil være godt for dem og prøve at motivere dem uden at vi fratager dem deres selvbestemmelse.

Beskrivelse af Malte Pedersen på 25 år
Malte har en hjerneskade fra fødslen. Han er meget velfungerende. Han er både motorisk og sproglig alder svarende. Han har haft mange nedtur som barn. Han blev mobbet i folkeskolen og har derfor skiftet fire gange. På et tidpunkt har han været sammen men nogen forkerte typer og har gjort nogen dumme ting. Det fortryder han i dag og han ville ønske at han kunne gøre det godt igen.  Han er tilknyttet Karise fonden. Det er et tilbud til voksne med forskellig udfordringer. Der er ikke nogen der er anbragte på Karise fonden, man kommer hvis man har lyst. Der får de unge hjælp til uddannelse, fritidsliv og arbejde. Det er vigtig at de unge er med i fælleskabet og føler at de er noget vigtig og at de kan bidrage til samfundet. 
- Fysisk er Malte rigtig god og han kan godt lide at være i bevægelse og lave noget hele tiden i stedet for at han bare sidder der hjemme.
- Følelsesmæssig er han glad fordi han kan bidrage med noget. Han er glad for at stå op hver morgen og komme på arbejde. På arbejdet føler han at han bliver hørt og set. Der er ikke nogen der ser på hans handicap, han er på lige fod med alle de andre. 
- Socialt: han er med i et fælleskab og føler sig ikke ekskluderet
- Malte har en hjerneskade fra fødslen, men det forhindre ham ikke i at være sammen med andre og fungere næsten normalt. 
- Malte har ikke nogen sproglig udfordringer.