Når man behandler EMRK, må man så henvise til danske sager?

Hvis det kræves i EMRK at indgrebet skal være lovligt, kan man så afslutte analysen med det samme ved dette kriterie, hvis det inden er vurderet, at der allerede er tale om en krænkelse af Grundloven?

Vil behandlingen af dette være efter samme fremgangsmåde som Grl. § 67 og EMRK art. 9 om religionsfrihed?

Det følger af lærebogens s. 131, at forbuddet mod tortur mv. er absolut. Det nævnes derudover, at dette udelukker argumentation for nødvendighed og proportionalitet. Dette giver umiddelbart god mening. Dog nævnes senere hen, ifbm med anholdelse s. 139, at i sagen vedrørende Perrillat-Bottonet (2014), hvor en mands modsættelse af anholdelse medførte en skulderskade. Her vurderede EMD ikke at art.3 var krænket, eftersom at magtanvendelsen var nødvendig. I praksis giver dette jo også umiddelbart god mening, men alligevel undrer jeg mig over, at det absolutte forbud ellers udelukker proportionalitets/nødvendighedsafvejning. Hvordan skal dette forstås, og hvordan skal dette gribes an i en eksamenssituation?

I første spørgmål af analysen af de to bestemmelser, skal man vurdere om forsamlingen er beskyttet. Er det så allerede her man skal vurdere, om der er tale om en fredelig forsamling? Hvis der ikke er tale om en fredelig forsamling, vil et indgreb så ikke som udgangspunk være ok. Uden man skal tage hensyn til hjemmel, legitimt formål osv?

Tror jeg er lidt forvirret over hvor vurderingen af fredelig skal foretages ift. bestemmelserne. Samt hvilken betydning den har for de andre faktorer.

Ligeledes, hvis casen handler om frihedsberøvelse/begrænsning i bevægelsesfriheden. Skal man så ligemeget hvad starte med at behandle EMRK art. 5 eller kan man undlade dette og f.eks. blot behandle EMRK TP 4, art. 2.?

Når det så er sagt, så er det riktig at det vil foreligge en form for nødvendighetsvurdering i vurderingen av f.eks. en anholdelse. Det er fordi I trods alt blir nødt til at vurdere de konkrete forhold når I anvender art. 3. Det vesentlige vil være at vurdere om f.eks. magtanvendelsen i det konkrete tilfælde, var overdreven eller unødvendig.

I nogle eksamensopgaver har rettevejledningerne lagt op til behandling af flere bestemmelser for samme hændelse. Skal man derfor også behandle de forhold, som opgaven måske ikke ligger mest op til?