•Hvornår betegnes en borger som småtspisende?

•Hvilke symptomer kan ses hos småtspisende?

•Hvordan kan I som SSA forsøge at øge appetitten hos Inga?

•Hvordan lyder kostanbefalingerne til småtspisende?

•I skal planlægge en frokostplatte til Inga – hvordan kan den se ud?

•I skal fortælle og begrunde jeres overvejelser om valg af mad, anretning og servering

•Hvilke observationer vil I gøre hos Inga? Hvilke værktøjer vil I benytte i en ernæringsvurdering? 

•Hvad er dysfagi?
Dysfagi er en samlet betegnelse for problemer med at tygge og synke mad og drikke. Dysfagi kan føre til at man fejlsynker, det vil sige får mad og/eller drikke galt i halsen. Dysfagi er ikke en sygdom men et symptom, som fx kan forekomme i forbindelse med forskellige medicinske sygdomme.

•Hvilke risici er der forbundet med dysfagi?
tegn på øvre dysfagi kan være uplanlagt vægttab, hyppige feberepisoder, gentagne lungeinfektioner, frygt for at synke, atypisk bevægelse af hovedet ved synkning, savlen, besværet eller rallende vejrtrækning under måltidet, våd stemme, rømning/hosten under måltidet, kvælningsfornemmelse, opkastning under måltidet eller udtrætning under måltidet.

Øvre dysfagi kan føre til fejlernæring, underernæring, dehydrering, fejlsynkning til lungerne (aspiration), lungebetændelse, tab af funktionsevne, reduceret livskvalitet, social isolation, øget sygelighed, indlæggelser/genindlæggelser og øget dødelighed

•Hvad betyder modificeret kost?
Modificeret kost er ændret i struktur. Det kan være blød kost, hvor kød, grøntsager eller rodfrugter er behandlet på en måde, så personer med gebis eller svage tænder, kan tygge og få en fornemmelse af at spise "rigtig" mad.
Der vil være fokus på de bløde kødtyper som fisk, hakkekød eller lign. og grøntsager vil ofte være kogt møre, medmindre de er bløde fra naturens side.

Gratinkost er stadiet videre, hvor maden er blendet helt glat og kan spises uden tænder, men hvor der er tygge- og tungefunktion. Det er et hovedmål at personer, der spiser gratinkost, får en visuel oplevelse af, at det maden ligner, skal maden smage af - der må ikke være klumper, hårde kanter eller sej/klistret konsistens.

•Hvordan lyder anbefalingerne i forhold til indhold af næringsstoffer i den modificerede kost?
Modificeret kost følger den almindelige menuplan, og som udgangspunkt bruges det færdige umodificerede produkt, der efterbehandles, så alle får samme menu. Dog er det vigtigt at sikre, at den færdige modificerede mad følger principperne for Kost til småtspisende. 
Produktion af modificeret mad er tidskrævende.

•Inga er meget glad for dessert og kage – hvordan kan I opfylde dette ønske?
Forsøge at inkorporere det i en ugentlig madplan og motivere til de sundere typer slik/desserter, som har gode kilder til vitaminer og mineraler. Skulle hun være en uartigmis og spise mere uden for madplan, vil man kunne gå ind i en udredning om det påvirker hendes vægt negativt.

•I skal fortælle og begrunde jeres overvejelser om valg af mad, anretning og servering.
Det er vigtigt, at Inga få blød kost og drikke med fortykningmidler.
Temperatur, smag skal tilpasset i konsistens og præsentation er lige så vigtig, så Inga få lyst til at spiser.
Vi skal bruger den tid som bliv nødvendig med inga og søger for den rigtig omgivelse med ro. 

•Hvordan kan I tilrettelægge plejen, så Ingas synkebesvær minimeres?
-Sørg for, at personen har en god siddestilling. 
-Sørg for, at der er ro under måltiderne. 
-Sørg for, at munden er renset for slim og spyt inden måltidet. 
-Tilbyd små mundfulde. 
-Sørg for, at maden har passende konsistens og temperatur. -Bed evt. personen om at synke en ekstra gang

•Forklar hvad stressmetabolisme er.
Det er en hormonel reaktion udløst af sygdom og traumer. 
Når energi og protein behovet er øget i udtalt grad, skyldtes det en reaktion, som kaldes stressmetabolisme. 

•Hvornår ses tilstanden stressmetabolisme?
Ved for eksempel feber, større operationer, forbrændinger og traumer.

•Hvilken kost anbefales til akut syge, der er indlagt på sygehus.
Der tilbydes som udgangspunkt sygehuskost som er beregnet til patienter der har nedsat kostindtagelse ( nedsat appetit )  på indlæggelsestidspunktet. Det indeholder mere protein og energi end normalkost.

•Forklar ”overslagsmodel” .
Det er en model der bruges til at vurdere protein og energi behovet hos ældre indlagte patienter. Der skal ses på om patienten er sengeliggende eller oppe gående, skal vedligeholdes i vægt (op/ned) og om patienten har feber.

•Hvor i denne model vil Inga befinde sig?
Inga befinder sig ved energitrin: 7000-8000. 

•Hvad sker der med energibehovet, når Inga har feber?
Der vil det øges med 1,4 da hun har høj feber.

•Hvor meget protein skal Inga have?
Hendes proteinbehov vil ligge imellem 75-85.

•Hvornår betegnes en borger som overvægtig?
BMI Oversigt: Body Mass Index
- 18,5 = Undervægtig
- 18,5-25 = Normalvægtig
- 25-30 = Overvægtig
- +30 = Svær overvægtig

BMI udregning:
Vægt i kilo / Højde x Højde (Meter)

77 / 1,65 x 1,65 = 28,3 - Overvægtig


Udregning af basalstofskiftet:
65,5 + (9,6 x vægt i kg) + (1,8 x højde i cm) - (4,7 x alder i år).

9,6 x 77 = 739,2
1,8 x 165 = 297
4,7 x 75 = 352,5

65,5 + 739,2 + 297 - 352,5 = 749,2 kcal 

Det samlede energibehov er de 749,2 x med aktivitetfaktoreren 1,4 = 1048,88 kcal x 4 (Kj) = 4195,52 Kj.


•Hvordan lyder kostanbefalingerne til overvægtige, der ønsker et vægttab?
Ifølge De Officielle Kostråd anbefaler de dagskostens sammensætningen skal være:
- Underskud ifht behov
- Begrænset fedtindtag 
- Grønsager fylder 1/2 tallerken
- Kulhydrater er lavere end normalkosten 
- Proteinrig og fiberrig kost = mæthed og holde blodsukker stabilt. 

•I skal planlægge en frokostplatte til Inga – hvordan kan den se ud?
Lille tallerken
Smærrebrød med:
- Rrugbrød uden smør
- Kyllingepålæg
- Lidt Italiensk Salat
- Grønt på

•Inga er meget glad for dessert og kage – hvordan kan I opfylde dette ønske? Hvilke fødevarer kan erstatte energitætte desserter?
Hjemmebagt Banakage med sukker og smag fra bananen.
Diabetes deserter 

•I skal fortælle og begrunde jeres overvejelser om valg af mad, anretning og servering.
Rugbrød er fibre og er med til at mætte
Kylling indeholder mindre fedt, men høj proteinindhold
Italiensk Salat er med til smag og fylde
Grøntsager er fiberrigt og vitaminer

•Hvilke overvejelser vil I gøre i forhold til Ingas aktivitetsniveau?

•Hvilke generelle opmærksomhedspunkter er der ved ernæring hos en kronisk syg borger?

•Hvordan ser en typisk diabetes kost ud og hvor gør den det?

•Hvad er assistentens opgave her?

•Hvornår blive det svært at følge en given retningslinje for fx diabetes?

•Hvordan samarbejder vi tværfagligt ved disse udfordringer, når retningslinjerne ikke passer sammen?

•Giv et bud på jeres assistant opgave hos Inga og inddrag jeres viden om omgivelser, sociale relationer, livskvalitet, grundsygdomme og småtspisende.

•Hvornår betegnes en borger som småtspisende?

- Når man er ud af stand til at kunne indtage den krævende mængde makroernæringsstoffer (proteiner, kulhydrater, fedt, alkohol) som kroppen har bruge for.

•Hvilke symptomer kan ses hos småtspisende?

-Træthed

-Mund- og tandproblemer

-Appetitløshed

-Ændringer i smageopfattelse

-Smerter

-Kvalme

-Diarré

•Hvordan kan I som SSA forsøge at øge appetitten hos Inga?

- Side hos hende, mens hun spiser. 
- Tilbyde hende flere små måltider. 
- Tallerknen kan være farverig/gammel antik. 
- Spørge ind til hvad hun godt kan lide. 
- Ro i lokalet. 
- Tilbyde hende at være med, under mad anretningen. 

•Hvordan lyder kostanbefalingerne til småtspisende?

- Kost med stor energitæthed f.eks. kost med højt fedtindhold og lav kulhydrater f.eks. flød hvor fedtprocent er højere end 50% 

- Proteinrige kost hvor borgerne ska indtage 1,0-1,5 g protein per 1 kg af deres kropsvægt (æg, proteinshake). 

- Tilbyder kosttilskud i form af vitaminer og mineraler. F.eks. Gummi Bear vitaminer 

- Flere små hyppigere måltider (6-8 dagligt). 

- at være opmærksom på deres drikkevaner. og at de har brug for at indtager 1,5 l dagligt. 

•I skal planlægge en frokostplatte til Inga – hvordan kan den se ud?
- Kartoffels mos, med kødsovs som er lavet på fløde. 
- Citrunfoømassge med flødeskum til dessert. 

•I skal fortælle og begrunde jeres overvejelser om valg af mad, anretning og servering.
- Inga vejrer nu 64 kg og har PAL 1,5 . hendes energi behov er : (65,5+(9,6*64 kg)+(1,8*165 cm)-(4,7*75))*1,5)= 936,6 kcal *4,2= 3933,72 kj. vi vil gene hjælpe hende at hun kommer op til hendes tideligere vægt 70 kg så vi regner forskellen mellem de to energi behov: 65,5+(9,6* 70 kg)+(1,8*165 cm)-(4,7*75))*1,7= 1160,25 kcal *4,2= 4873,05 kj 

•Hvilke observationer vil I gøre hos Inga? Hvilke værktøjer vil I benytte i en ernæringsvurdering?
- Har hun brug for selvskab.? 
- Antroprometriske undersøgelser: 
Højde, vægt og heraf bmi.
Hudfoldstykkelse. 
Armmuskelomkreds.
Talje-holfe-forhold. 
Taljemål. 
Evt. håndgribestyrke.

Det anbefales, at der lægges vægt på mellemmåltider, der anbefales 6-8 små måltider tilsammen i løbet af en dag. Se nedestående diagram for at se det anbefalet mængde i procent.

Fokus på at der ikke serveres for store portioner, og at det ser appetitligt ud.

servere energitæt frugtgrød, hvor mælk kan skiftes ud med fløde.

Have opmærksomhed på hvad Inge godt kan lide. Og ikke have fokus på de normale kostråd, da man ved småspisende skal have langt mere fedt og protein, for at undgå foretagelse af kroppen. 

Søgere for at det er et miljø som Inge har det bedst med (er det at spise alene el. sammen med andre)

Søger for at der er god tid til at spise, måske servere maden før tid til Inge. Da muligheden for at hun spiser mere er der.

Der kan både være fysiske og psykiske årsager til at personer er småt spisende. Symptomer der ofte ses er træthed, mund og tand problemer, appetitløshed, ændringer i smagsopfattelse, smerter, kvalme og opkastninger, diarre. 

Anretning: små overskuelige portioner, så det ikke er for overvældende. Det skal anrettes pænt, og huske at man spise med øjnene først. Gerne farverig og indbydende

Servering: Hvordan vil borger gerne spise (alene eller sammen med andre). Give mere tid til maden, så servere gerne før alle andre får mad (hvis de spiser alene). 

Screeningsværktøjer : Højde, vægt, BMI, armmuskelomkreds, talje – hofte forhold, taljemål, håndgribestyrke, rejse – sætte sig test.