Kærligheden lykkedes ikke for Morten Vinge, da han er mere tilbageholdende end Jens. Jens er mere offensiv i det han får Sophie som hustru. Forskellen mellem tjeneren Morten og godsejerenes datteren gør det ikke muligt for Morten at få Sophie. I kanen (afsnit 16) formår Morten at komme i kontakt med Sophie, dog uden held. Morten dagdrømmer om Sophie og episoden i kanen (afsnit 24) et år senere. Morten mindes tiden med hende, da han nu skal til København og ikke skal se hende igen. Morten husker episoden smukkere og mere idyllisk end det egentlig var. I dette afsnit omhandler det aftens smukke natur i stedet for har Morten ikke et fokus på tiden sammen med Sophie. Morten finder en ro i naturen, for ikke at mindes Sophie og savnet til hende. Mortens forhold til kærlighed ændres gennem fortællingen. I starten længdes han efter Sophie, og Morten betegner hans følelser og forelskelse som en sygdom. Efter turen til København mener Morten at sygdommen er under forbedring og at han er ved at være rask igen. Da Morten bliver ældre og mødes med Jens og Sophie igen, er de blevet både ældre og grimmere og Morten beskriver hendes således; ”En angst en vammelhed som når man pludselig ser en hugoorm.”.  Morten indser at længslen efter Sophie har været forgæves. 

Morten har en romantisk og idealistisk tankegang, i det Morten forskønner sine tanker og følelser. Morten ser kun de lyse og smukke sider af Sophie, han indser ikke hendes utroskab og indser at de ikke er på samme sociale status, det er derfor ikke mulig for ham at kunne få hende.     

Jens og Morten er venner men trods dette konkurrere de både indenfor jagt, kærlighed og uddannelse, dog er Jens for det meste både bedre og klogere end Morten. Samtidig ender det med at det er Jens som indgår i et ægteskab med Sophie. 

1. Morten viser interesse for studier, hvorimod Jens ikke finder det interessant. ”Nu kan Jens ikke gjøre mig stort i Latinen. Hjemme er jeg flittigere end han” (Føulum, den 3die September 1708). 
2. Morten gør sit bedste for at leve op til de forventninger, som der er til ham, og forsøger at følge normen, hvorimod Jens render rundt i skoven og leger vildt, selvom han ikke må. 
3. Jens gør de ting han ikke må, idet han er ligeglad med normer og regler: ”var han med Peer Skytte over i Lindum Skov, og – Gud bevare os! – en Vildbasse havde revet hans Buxer istykker” (Fölum die st. Martini). 
4. Jens og Morten har en intern konkurrence, hvor de spiller sig op over for hinanden. Den viser, at de på hver deres måde forsøger at opnå respekt. ”Kan Du see, sagde han: nu er jeg en Jæger! Hvad er Du? En skolepebling. En Latiner!” (Føulum, den 18de Februar). 
5. Jens tager afstand til kristendommen og tanken om at blive biskop, hvorimod Morten stræber efter disse job, hvilket blandt andet ses på den måde at Jens bruger ordet Latiner, som et nedgørende ord, og ved at Morten ofte bruger udtryk som ”Gud bevare os”. 
6. Morten og Jens’ forhold er præget af spændinger, som bl.a. bygger på jalousi: ”Det er en Pokkers Jens eller snarere en Pigernes Jens” (Thiele, den 1ste Mai 1709). Morten er er født ind i en fattig familie, hvorimod Jens er født ind i en mere velhavende familie, hvilket gør at Morten er mere afhængig af andre.