Bevidstheden om at være den samme gennem hele livet og være i overensstemmelse med andre. 

Jeg-identiteten, hvor man er i overensstemmelse med sig selv og sin krop. 

Sociale identitet, hvor man er i overensstemmelse med andre. Den kommer af sociale grupper og roller. 

”Psyko-social” udviklingsmodel, som udbredes i 1900-tallet, som viser, at man udvikler sig gennem hele livet. 

8 psykosociale faser man går i gennem, hvor man konfronteres med en konflikt, der kaldes en udviklingskrise. Løsningen af konflikten har stor betydning for fremtidige faser, ligesom nye konflikter kan påvirkes af løsningen på gamle konflikter. 

Han brugte kvalitative interviews, observationer af indianere og antropologiske studier til at lave udviklingsmodellen.

Kritik; 

Hans studier er primært baseret på indianere, hvilket gør det svært at vide, om det også passer på andre kulturer. Derudover er hans teori gammel, så både aldersgrupper og kriserne kan have ændret sig. 

 
-amerikansk sociolog

-beskriver tre forskellige samfundstyper med tre forskellige socialkarakterer

Samfundsmæssige udviklingstendenser - vestlige verden

 

 

Landbrugssamfund:

socialisationsfaktorer:
lokalsamfundet og slægten udgør rammen om identitetsdannelse

Funktionsmåde:
Orienteret mod fælleskabet og afhængig af det

 

Industrisamfund:

socialisationsfaktorer:
Kernefamilien udgør rammen om identitetsdannelsen

 
Funktionsmåde:
Orienteret mod indre normer og værdier og afhængig af dem

Forbrugersamfund:

socialisationsfaktorer:
forældrene, de jævnaldrende og medierne udgør rammen om identitetsdannelse

 Funktionsmåde:
Orienteret mod andre og afhængig af andres anerkendelse

 

 

- Tæt knyttet til familie- og landsbyfælleskabets normer.

 

-Man gør som man altid har gjort, og som de andre gør

 

-Fungere mere individuelt

 

-Ikke uafhængig af familiens normer og traditioner

 

-Styret af samvittighed (over-jeg)  

 

 

Det gruppestyrede menneske:

-Afhængig af hvad andre synes om individet 

 

-Søger anerkendelse

 

-Ikke forældres normer og traditioner, men jævnaldrenes forventninger man skal leve op til 

Gergen (1934) han er en Amerikansk psykolog og fokusere meget på sociologien, og han tror på at alle har mange identiteter, og at man har det multiple selv. Han mener at den der hævder at have en bestemt og klart afgrænset identitet har et identitetsproblem, da han mener at det senmorderne menneske har mange identiteter, som er afstemt efter de forskellige arenaer. 

Dette kan der være noget negativt ved, da nogen laver det her rollespil eller kamæleonagtige adfærd og bruger det på de mest fordelagtigt, og dette mener Gergen nemlig ikke er negativt. 

Menneskets identitet udvikles hele tiden omkring de skiftende relationer, det ligger ikke dybt i en. 

Han mener derfor at følelsen af at spille det her rollespil = er et positivt udtryk for individets fleksibilitet med hensyn til hurtigt at kunne omstille sig i forskellige sociale relationer. 

Han mener også at man har et multiple selv der indstillet til en multiple kulturel og globaliseret verden. Nu har vi nemlig nettes virtuelle arenaer, der kan man selv forme og lege med sin identitet. 

Nogle gange kan det gøre godt bare at vende tankerne med familien. Tag en god snak med et familiemedlem, en ven eller kollega som ved hvad det vil sige at have stress tæt inde på livet.

 Generelt kan man skelne mellem stress afhængigt af stresspåvirkningens varighed. Akut stress varer kort tid hvorefter menneskets krop kommer i balance igen. Hvis stress varer længere tid risikerer den at blive til kronisk stress - hvilket resulterer i vedvarende ubalance i kroppen, som fører til en række kroniske sygdomme. Her er det vigtigt at huske at adrenal system respons undertrykker immun system respons, dvs. at ved kronisk stress forbliver immunforsvaret kronisk svækket. Udfaldet varierer fra person til person afhængigt af individuelle genetiske anlæg

Hverdagen er et skuespil - Dramatisering af hverdagen

Identitet 

Vi tager forskellige roller på os alt efter hvilken situation man er i 

Bag scenen/på scenen 

Alle rollerne udgør samlet set vores identitet 

Social konstruktion - vi skaber vores egen identitet.

Anvendelse i hverdagen
Goffman blev især kendt for sine analyser af psykiatriske hospitaler, hvor han beskriver institutionaliseringen af patienterne som et resultat af hospitalernes bureaukratiske opbygning. Men hans teori kan anvendes til analyse af mange forskellige typer af situationer.
 
Eksempel
Et eksempel kunne være ved familiefrokoster, hvor en onkel har for vane at drikke sig beruset og fortælle upassende vittigheder. Onklen ved godt, at det, han gør, er upassende, men for at beholde sin selvrespekt vil han konstant observere de andres adfærd for at finde tegn på, at han ikke er upassende, men blot sjov. Samtidigt vil familien forsøge at opføre sig som om at de ikke finder onklen upassende, men at de synes, at han er sjov. Onklen vil sikkert nemt kunne se, at familien faktisk ikke bryder sig om hans adfærd, og familien vil også bemærke, at han bemærker dette. Dermed ved alle, at onklens adfærd er upassende, men for at undgå, at situationen kan defineres som 'alkoholisk onkel skaber ballade i familien' vil alle lade som om, at der blot er tale om en familie med en vittig onkel. Goffman vil her sige, at dette rollespil finder sted for at bevare onklens og familiens faces.

Facework
Erving Goffman bruger begrebet "face", som dækker over at man i ethvert socialt møde med andre præsentere et bestemt ansigt ud af til.

Identitetsdannelse efter den kulturelle frisættelse (eks. man behøver ikke længere arbejde som det samme som ens forældre)

Nu kan vi selv vælge hvem vi vil være -> personligt projekt.

Personligt projekt:Individet skal skabe en personlig fortælling om sig selv. Rød tråd.

Refleksivt projekt:Gentænke identiteten hele tiden. Hvem vil jeg være og hvor vil jeg være. 

Valg af livsstil, tøj, holdninger.

Identitetsmarkører: Objekter, genstande eller adfærd som viser noget om os.

Sociale konstruktion: Identitet konstrueret i det sociale.

Ontologisk sikkerhed: Tillid til tilværelsen kommer af tryg barndom.

I det førmoderne samfund var det de faste traditioner og fællesskaber, der var med til at sikre identiteten og forbinde dens vertikale og horisontale dimension. I det senmoderne samfund er det stadig mere individets eget refleksionsarbejde, der skal sikre denne proces, og identiteten bliver derfor en mere flydende og fleksibel størrelse.

- fokuserer på det ydre og omgivelser
- 

Ifølge professor Ove Kaj Pedersen fra CBS er forklaringen på denne udvikling, at den danske velfærdsstat siden starten af 1990'erne har været under forvandling til en konkurrencestat.

Samfundet sætter en masse krav om, hvordan unge skal klare sig i samfundet, det føre med til at præsentationspresset stiger hos de unge, og at alle de krav der bliver stillet, presser dem i deres hverdag.