Eleven kan anvende viden om nonfarmakologisk smertebehandling til at prioritere, tilrettelægge, udføre og evaluere palliativ pleje og rehabilitering til borgere/patienter, herunder psykisk smertebehandling samt mestring af akutte og kroniske smerter.

Mål 2:

Eleven kan anvende viden om farmakologisk smertebehandling, herunder analgetika, antipsykokika, antiepileptika og antidepressiva til borgere/patienter i et palliativt forløb til at observere virkning, bivirkning, interaktioner og kontraindikationer og forebygge komplikationer.

Mål 3:

Eleven kan anvende viden om WHO’s smertestrappe, relevante smerteteorier og metoder til at indsamle data om borgerens/patientens selvvurderede smerteintensitet og tage initiativ til smertelindrende behandling i den palliative indsats.

Mål 4:

Eleven kan anvende viden om fysisk, psykisk, social og åndelig smerte samt gældende lovgivning og instrukser til at indgå det tværprofessionelle samarbejde om smertelindring.

Mål 5:

Eleven kan anvende viden om smerteudtryk til at vælge målrettet kommunikation og sygepleje i samarbejdet med borgeren/patienten og pårørende i det palliative forløb.

Mål 6:

Eleven kan anvende viden om netværk og tilbud i patientforeinger til borgeren/patienten i palliative forløb og deres pårørende.

Vi så filmen om Solveig og diskuterede om åndelig smerte i vores gruppe. Efter vi ser dokumentaren med Solveig, som har diagnosen fibromyalgi.

1 - Diskuter hvordan denne type smerte kan
manifestere sig i en patient.

Hun føler at hun har tabt sin identitet som frisør, mor, hustru, og veninde. Hun føler sig ikke som et helt menneske.

Skyldfølelse - hun tror ikke at hun er en god mor eller kone, og føler at hun svigter sin familie.

Føler sig magtesløs.

2 - Hvordan kan det påvirke patientens daglige liv og
velbefindende?

Solveig trækker sig tilbage fra samfundslivet,fordi hun frygte at andre se en anden menneske, som er syg og de bliver trætte af hende og hendes sygdom. Hun føler sig ensom.

3 - Refleksioner.

Vores fornemmelse er at hun er på vej til at miste tro på livet - måske tænker mere om døden.

Vores fornemmelse er at hvis hun ikke find løsning af sine åndelig smerter hun vil blive depremiret.

Fru Hansen har tidligere haft erfaring med smertelindrende behandling, herunder NSAID'er og svagere

opioider. Hun har også haft strålebehandling og kemoterapi som en del af hendes kræftbehandling. Smerten, som hun beskriver kan være pga. bivirkninger af strålebehandling eller pga. spredning af metastaser.

Fru Hansen er bekymret for, hvordan smerten vil påvirke hendes daglige liv og kvaliteten af hendes

resterende tid. Hun ønsker at være så aktiv som muligt og deltage i sine børnebørns liv.

Jeg har informeret fru Hansen om de forskellige kommunale tilbuddet - gratis rehabilitering til kraft patienter, fysioterapi/ ergoterapi, præst, social rådgiver, tilskud til medicin, brystkraft forening. Jeg har forklaret hende at der findes også nonfarmakologisk smerte lindring, som akupunktur, nada, musik, træning.

Vi har snakkede også om medicinsk lindring og virkninger og bivirkninger af opioider. Hun synes at det skal være godt hvis hun har nogen stærke opioider som P.N

Mening og formål med livet.-Betydning af sygdommen,- hvorfor rammer det mig? Hvad er meningen?, Hvad har jeg gjort ?

Skyld følelser

Sorg over spildt liv

Religiøsitet

Håb

Usikkerhed/angst

Søgen efter mening

Eksistentielle udfordringer- Spørgsmål vedrørende identitet, mening, lidelse og død, skyld og skam, forsoning og tilgivelse, frihed og ansvar, håb og fortvivlelse, kærlighed og glæde.

Overvejelser, holdninger og åndelige værdier.

Hvad er vigtigst for den enkelte person, fx relationer til sig selv, familie, venner, arbejde, ting, natur, kunst, kultur, etik og moral samt livet selv.

Symptomer -

Angst

Depression

Tilbagetrækning

Kontrollerende adfærd

Uro

Diffuse smerter

Søvnløshed

Manisk adfærd

Vi kan hjælpe ved at

omsorgfuld

Nærvær

Kontakt

Samtale

Bøn

Livsfortælling

Anerkendelse

Fællesskab

Ritualer

Sjælesorg

Farmakologisk - Smertestillende medicin, Angstdæmpende medicin, Beroligende medicin

Sociale smerte belaster familien, der kan forekomme isolation, tabt af åbenhed, roller, kærlighed,seksualitet, engagement, glæde, økonomi, bolig,arbejde.

Symptomerne kan være smerte, tilbagetrækning,kontroltabt, depression, håbløshed, krise, identitet tabt.

Vi har snakkede om døden og vi alle blev enige i vores gruppe at der er svært emne. Vi har svarede på spørgmålerne:

Hvordan vil du gerne tage afsked, når du selv en af dine kære skal dø?

Hvor vil du gerne dø, og hvordan skal din begravelse være?

Hvem ønsker du er hos dig, når du dør?

Hvordan taler du med dine nærmeste om din egen død?

Hvad siger du til en, som lige har mistet?

Tænk tilbage på en nærstående persons sidste tid. Hvad var fint- havde du ønsket at noget var anderledes?

vil du gerne være udødelig?

Hvordan kan det være, at nogle mennesker er bange for at dø?

Udover de fysiske smerter kæmper Sofia også med psykiske udfordringer såsom angst og depression, der ofte forværres af hendes smertetilstand. Dette gør det svært for hende at opretholde et positivt syn på fremtiden og kan føre til følelser af håbløshed og isolation.

På det sociale plan oplever Sofia betydelige vanskeligheder med at opretholde sociale relationer og deltage i samfundet på grund af hendes helbredstilstand. Hun føler sig ofte misforstået af familie og venner, og hendes sociale cirkel er gradvist blevet mindre på grund af hendes begrænsninger.

Endelig påvirker Sofias åndelige smerter hendes overordnede følelse af formål og tilfredshed i livet. Hun søger efter mening og trøst i en åndelig praksis, men hendes fysiske og psykiske udfordringer gør det svært for hende at finde indre fred og ro.

Samlet set kæmper Sofia dagligt med en kompleks kombination af fysiske, psykiske, sociale og åndelige smerter, der tilsammen har en betydelig indvirkning på hendes livskvalitet og velbefindende. Hun søger støtte og lindring fra en række sundhedsfaglige og støttegrupper for at håndtere sine udfordringer og finde en vej til bedring.

Samarbejdspartnere:

Læge

diatister - madplaner

Fysioterapeut

Psykolog

Social rådgiver

Ergoterapeut

SSA

Farmakonom

Frivillige organisationer (f. eks

Dansk Folkehjælp,

Smerteklinik -

Landsforeningen - Krimi (gratis juridisk hjælp)

Peer psykoedukation

Kommunal tilbud (visitering, bolig tilbud, økonomisk rådgivning, Familiehus

Kontakt personer

Misbrug konsulenter (misbrug behandling, individuelt og i gruppe)

Non- farmakologiske smertelindrings eksperter (akupunktur, NADA,

Jobcenter

kriminel forsorgen

Præsten og religiøse leder

Pædagog (social / undervisere)

Taleterapeut

Sygeplejerske