Outsourcing var lav i 80'erne og steg da igen inden finanskrisen. Da finanskrisen ramte, faldt det så ifølge af dette. EU havde det største fald i indstrømning af investeringer da det er den største union af flere lande. Derudover blev en af EU’s største handelspartnere, USA, hårdt ramt af krisen – derfor blev EU også påvirket væsentligt. USA havde også et kraftigt fald, som bl.a. kan forklares ved subprime krisen og at mange latinamerikanske og asiatiske lande også blev hårdt ramt af krisen, da deres eksport faldt kraftigt. Vi forventer at direkte investeringer kunne tænkes at nå op på samme niveau som før finanskrisen i slutningen af 2015, da der igen begynder at komme overskud mange steder og mange opstarter virksomheder.

Lande som Schweiz, Hong Kong, Singapore og USA mener vi muligvis vil opleve en øget indstrømning af investeringer i de kommende år. Dette skyldes at de ikke har EURO’en, som i øvrigt oplever et fald.

Historiker Michael Böss mener at hvis man på at globalisering kun er godt for verdenshandlen er det nærmest blevet til en ideologi, da det er sådan man gerne vil have verden skal være. 
Han sætter spørgsmålstegn ved om globaliseringen virkelig er god for
verdensøkonomien. Den ”globalistiske ideologi” er præget af den nyliberalistiske tankegang,
da folk dermed ikke skal sætte spørgsmålstegn eller
blande sig i globaliseringen. Der skal altså ikke være nogle reguleringer.

Nationalstaterne er blevet for afhængige af den globale økonomi – ligesom vi så under finanskrisen. Globaliseringen har før været skyld i arbejdsløshed i mange lande. Flytning af arbejdskraft og outsourcing har skabt problemer i mange lande. Den øget vækst som globaliseringen har skabt, har ført til ukontrolleret forurening i mange lande – dette ses f.eks. i Kina. Finanskrisen i 2008 startede i den amerikanske banksektor, hvilket påvirkede hele den europæiske banksektor. Under krisen havde banker i mange lande travlt med at låne på kryds og tværs og investere i risikable værdipapirer. Globaliseringen af banksektoren gjorde at hele finanssektoren var tæt på nedsmeltning.  Der er blevet indført reguleringer og begrænsninger med det formål at dæmpe globaliseringen. Hvis man skulle rulle globaliseringen tilbage, kunne man genindføre nogle af de begrænsninger som der tidligere har været sat for bankerne. Vi mener at globaliseringen til dels er positiv, da den øger den globale handel, dog skal den ikke vokse uhæmmet da der i krisetider kommer større konsekvenser og krisen spreder sig hurtigere.

Nationalbanken i Danmark mener at landet har vundet dobbelt på globaliseringen. Det mener defordi landet sælger flere varer til stigende priser til andre lande og så

stadig importerer landet andre varer der falder i pris. Danmark har et arbejdsmarked som er meget fleksibelt, hvilket vil sige at det er let at fyre og ansætte medarbejdere i virksomhederne. Dette spiller også en rolle i globaliseringen fordi det gør det lettere at tilpasse sig til ændringerne. Fx er polsk arbejdskraft billigere for virksomhederne, og det er nemt at udskifte dansk arbejdskraft med polsk. Der er stor forskel på befolkningernes syn på globalisering. Grunden til danskernes positive syn på globalisering er, at landet har haft stor succes med at få fordelene ud af globaliseringen. Hvis man ser med globaliseringsøjne på Danmark, så står landet i øjeblikket meget stærkt. For at opretholde Danmarks position, bliver de nødt til at satse rigtig  så de stadigvæk står stærk på nogle områder. Dog mener vi at landet vil aldrig komme til at stå så stærkt som de gør nu. En af de ting der kan hjælpe landet med at bibeholde deres position m.h.t globalisering er at veluddanne arbejdsstyrken, dog er det en negativ ting hvis vi mister arbejdspladers ved fx at importerer arbejdskraft fra andre lande.

Netop nu er der ingen minussider, ved at investere i den danske krone. Dog har man som investor en kontinuerlig frygt for, at Danmark trækker sig ud af fastkurspolitikken, hvilket (frygten) øges idét, der snart skal afholdes folketingsvalg. Man kan dog investerer i alternativer dvs. anden valuta, hvilket muligvis vil øge indtjeningerne.

Sverige er vores største investor, hvilket skyldes et gammelt naboskab samt stor tillid. Holland og Storbritannien efterfølger svenskerne. Der gøres opmærksom på, at top 4 alle er EU-lande. De danske brancher, som er attraktive at investere i, er bl.a. vindenergi-, bunkering-, medicinalbranchen.

De danske virksomheder vurderer renteniveauet, deres valutakurssystem, tillidsniveauet, historik mht. kursstabilitet o.l. og den ledende regeringen.

Danmark vælger, at investere i Sverige pga. lav rente. Derudover ser vi på de konkurrencemæssige fordele jævnfør Porters diamant.

Lande så som spiller en stor rolle på det globale marked så som Rusland, Indien og Kina vælger danskerne ikke at investere højt i, da disse er ustadige, tilliden er lav, de er økonomiskset ufordelagtige og af principsagen ”de-er-ikke-en-af-vore”.

Danskerne ønsker ikke længere, at investere i Schweiz, da renten er for høj. Schweiz får derfor en lavere placering på listen.  

Hvis Danmark vælger at fjerne fastkurspolitikken, vil investorer flokkes om DK, hvilket vil spille en massiv rolle for landenes placering på listen over Udlandets beholdning af investeringer i Danmark.

Kilde af billede: http://www.pwc.dk/da/presse/assets/choosing-china.jpg

WTO mener at integrationen i produkt-, kapitel- og arbejdsmarkeder har resulteret i en mere effektiv fordeling af de økonomiske ressourcer. Økonomisk integration har medført øget produktion og udsigter til et endnu højere produktionsniveau i fremtiden. Rapporten de har udarbejdet vil argumenterer for at fordelene af fri handel ikke fordeles lige. Fordelen som et land opnår ved frihandel, hjælper ikke dem som mister deres job på grund af specialisering og outsourcing. Virksomhederne spreder ikke deres aktiviteter tværs over et land, men har tendens til at koncentrere sig i specielle områder. Dette medfører at virksomhederne ophober sig i nogle områder imens andre områder bliver afindustrialiseret.