Nationer kæmper ikke længere på territorium, de kæmper i stedet på kultur og sport.

 

Vaner er en vigtig faktor for opstanden af nationalisme. I Amerika var de forskellige kolonier underlagt deres imperier i mere end 100 år, dette skabte grundlaget for at befolkningen blev vant til hinanden og at vaner blev skabt. Derfor havde de amerikanske kolonier også succes med at skabe nationer. Afrika har haft det modsatte, det er fordi de ikke havde samme tidshorisont til at skabe vaner indenfor de geografiske kolonier.

2)   Det skrevne sprog skal være baseret på et talt sprog. Sproget skal føles som være levende og kan derfor ikke være de ’døde’ sprog som latin og klassisk arabisk.

3)   Nationalisme erstatter og er i splid med monarkiet og religionen. Religion skal have nået sit ’maksimum’ når det kommer til hvor langt det kan sprede sig. Religioners ambition om at omfatte hele menneskeheden er altså ikke troværdige længere. Og monarkiet står i vejen for det horisontale forhold med ligestilling som nationalisme vil have. Kort sagt skal nationer altså have et tidligere system som bliver væltet.

Ordet nation fandtes og blev brugt før 1800, men ifølge Benedict Anderson havde ordet en anden betydning dengang da betingelser for nationers opståen først blev opnået i 1800-tallet.