Hvad går fagdidaktik ud på?

Hvordan lagrer vi dem… hvordan undgår vi skuffelsen?

Den udfordring skal gribes
3. Vi foreslår at kandidaten interviewer sin vejleder for at skabe bedre sammenhæng mellem det praktiske og teoretiske pædagogikum:

Hvordan arbejder du med at skabe motivation for faget hos dine elever?

Hvordan begrunder du materialevalg?

Hvilken progression tænker du normalt ind i dit forløb med en klasse i faget?

Hvilke etnodidaktiske overvejelser gør du dig i forhold til fx studieretninger?

Hvordan arbejder du med at forberede dine elever på eksamen?

 4. Man kunne også bede kandidaten interviewe sine elever (ud fra spm vi formulerer på forhånd):  bringe svarene ind i en refleksion på kurset, som afsæt for hvilke elementer af faget, der skal arbejdes didaktisk med.

På forhånd tak for hjælpen. Jeg glæder mig til at møde dig og de øvrige kandidater den 05.10.

Fortalte, at Virksomhedsøkonomernes udgave af Ellens model er god, fordi de sætter kursusdidaktikken i midten. Det er vigtigt, at se og forstå de fire hjørner i lyset af kursusdidaktikken og den didaktiske fordobling. 

I forlængelse af, hvad Lise fortalte, kom der en længere diskussion om teopæd-opgaven. Der er behov for, at kursuslederne etablerer netværk på skolerne, der kan støtte kandidaterne fra opgaverne bliver meldt ud, til at den er skrevet. 

Med udgangspunkt i Ellens to værktøjer kan man sige, at i teopæd-opgaven er kandidaterne gode til at fagdidaktisere de almendidaktiske modeller, mens de i teopæd-opgaverne er mindre gode til at didaktisere medierende redskaber og semiotiske resurser fra basisfagene/videnskabsfagene. 

Kursusdidaktikken var også et centralt begreb i diskussionen i Lisbeths gruppe. Progression i kurset er vigtigt.

Det er vigtigt at lade kursisterne forholde sig til den almendidaktiske teori. Reflektere den. Fx reflektere ”den tredje bølge i IT”. Et andet eksempel er ”anvendelsesorientering” – kan det betyde noget andet end ”innovation” og ”nytteorientering” og ”instrumentalisering”. Men det kunne også betyde caseorienteret og problemorienteret. Kursisterne havde allerede forholdt sig kritisk til de to begreber på en måde, der satte flow i diskussionen. 

Helle Dreyer Møller – kursusleder på religion
Religion starter i det nære og har en progression mod mere refleksion. Helle fortalte, at i Teknologi begynder de med videnskabsteori og bevæger sig ”tilbage” mod det nære. 

Lærerkognition – hvad bærer jeg med mig af personlige værdier (etnisk baggrund, familiebaggrund, hvilke andet fag, etc.). Det er vigtigt at reflektere. Det er selvrefleksion, men det kan jo også bruges i forbindelse med samtale mellem lærere. Der findes engelsk forskningslitteratur om dette. På kandidatniveau kan man lave et pædagogisk selvportræt. Der er det vigtig at reflektere, hvem man er, og hvor man kommer fra.

I Sunes gruppe blev der talt om kursusdidaktik og didaktisk fordobling. Det er nødvendigt at tænke over, hvordan man skal skabe et progressionsforløb i det fagdidaktiske kursus. 

Sune spørger om Ellens model bliver normativ, når man siger, at kursusdidaktik skal stå i midten og dermed være udsigelsespunktet for modellen. Ellen siger, at modellen er flexibel, fordi alle fem kategorier kan sættes i midten – alt efter, hvorfra man mener, problemerne pt udspringer. Dermed understreges det, at modellen både er relationel og kan fungere som en heuristik.