Bogen Gud taler ud er en roman hvor genren er autofiktion. Forfatteren Jens Blendstrup benytter sig af sit eget (auto)biografiske stof, men samtidig også performer eller iscenesætter sig selv i hans bog Gud taler ud, og når han lader sig interviewe om bogen Gud taler ud. Gud taler ud er et værk, der befinder sig i et uafgørligt rum mellem fakta og fiktion og det bliver til autofiktion. Eksempel på man kan se autofiktionen er i parateksten hvor man kan se at det er et portræt af Jens Blendstrup far og familie. 

Fremstillingsform (Sissel)

• I starten af romanen er det ud fra en panoramisk fremstilling, fordi det er meget overbliksorienteret uden så mange detajler. 

  • side 5 l 1- 7 Der bliver her fortalt om hvad der sker, og giver et overbliksbillede for læseren. Effekten Det giver læseren en følelse af fortælleren tager stor afstand til det der bliver fortalt. Det giver også en effekt af at danne et panoramiskvindue, så læseren nemmere for en forståelse af hvad man skal til at læse, samt kort om en konflikt, personepræsentation og miljøpræsentation. 

•  Der er mange lange perioder i den panoramiske fremstilling af bogen 

  • s 5  L 9-10 der er en et højt fortæller tempo, de lange perioder tvinger læseren til at læse hurtigt og kan derfor give en oplevelse af fart, men de kan også virke trættende. Det giver også læseren et overbliksbillede samt understøtter den panoramiske fremstilling

• I midten er det tydeligt at der er scenisk fremstilling, fordi der er lavt fortæller tempo og perioderne er meget korte samt detaljeorienteret. 

  • s. 115 l 1-9. De rer her meget korte periode. Ved korte perioder får læseren tid til at tænke over dit budskab. Dette vil øge chancen for, at læseren kan huske, hvad fortælleren skriver. Samt det understøtter at læseren bliver kastet ind handlingen og får travlt ved at afkode hvad der egentlig sker.

• I slutningen er der også brugt scenisk fremstilling

  • s 147 l 3-8 der er her igen blevet brug korte perioder, effekten er det giver læseren mulighed for at skulle følge med og tænke hurtigt, samt der er lavt fortæller tempo, som giver mere beskrevne scener i bogen.  

• På aller sidste side  går man over i en panoramisk fremstilling igen, fordi der kommer lange overbliksorienteret  perioder.

  • s. 148 l. 4-10 her afslutter man på begyndelsen og det giver en effekt af romen bliver afrundet udfra dens 3 delings komposition. 

•  

Tale -og skriftsprog (Linea)

• På side 5, er det meget talesprog, fx “i noget der hedder risskov” det er meget talesprog, da det mere er noget man bruger i hverdagen, der bliver også brugt “og” mange steder.

• På side 113 linje 2 “De er simpelthen….” er der gengivet talesprog, på side 115 linje 1 “jeg har været til kontrol….”

• På side 147 bliver der på linje 11 brugt meget skriftsprogs, da den bliver fortællende

• Der bliver både brugt skriftsprog og talesprog i gennem hele bogen. 

Stil og tone

• Den er høj stil, da der bliver brugt meget skriftsprog og dette er med til at gøre den til høj stil, også fordi den er skrevet på en lidt anderledes måde, sådan at det gør den svær at læse og forstå. 

• Der bliver også brugt billedsprog og metaforer, og det er med til at gøre den er skrevet i høj stil. Fx på side 111 der står der “Gud skriver tre testamenter. For at undgå ondt blod, som han siger” og der er der metafor i form af “for at undgå ondt blod”. 

• At der bliver brugt billedsprog og metafor gør den svære at læse, da man skal holde tungen mere i munden for at forstå alt hvad man læser, hvorimod hvis der havde været mere talesprog i den og mindre billedsprog og metafor, så ville det have været nemmere at læse og forstå den. 

• Tonen er en god blanding mellem humoristisk og lidt mere alvorlig. Det kommer også til udtryk på side 9. Da det virker til at være en trykket/alvorlig situation, da gud bliver ved med at sove, mens cigaretterne er tændt og ikke vil med ind i seng, samtidig er det gjort til noget lidt sjovt, på den måde det er skrevet, med at der står gud hele tiden, og at sønnen snakker vrøvlesnak med gud, for at få ham med. Men man får samtidig også en fornemmelse af den her bestemmende stemning, fra guds side, da han siger “ Gud synes jo på en måde man vil støde ham fra tronen”, hvor man også får den her fornemmelse af at det er gud der bestemmer og det giver en bestemt stemning hjemme hos dem, da man ikke tør at gøre hvad som helst overfor ham, eller sige hvad som helst til ham, fordi han er højest oppe, derhjemme. Det påvirker også stemningen for læseren, da det er med til at påvirke stemningen i en lidt alvorlig retning.

Personkaratestik (af gud)

• Gud er far til tre sønner og gift, han er alkoholiker og af og til meget egoistisk. Fx på side 42 ".Der er intet som en indkøbsvogn med øl og "40 Kings". Derudover så har han mange humørsvingninger og er meget bestemmende over for familien, han er øverst i deres hierarki derhjemme.Han er af og til sarkastisk og mangler selvindsigt i visse situationer. Gud bliver meget vredladne når folk prøver at komme tæt på ham og snakke om følelser med ham. Der sker en karakterudvikling, da Gud ligger for døden, han åbner op og bliver omsorgsfuld overfor sin familie. 

Diskursanalyse

• Diskurs Punktet i bogen er: Hvorfor er Gud, som han er. Nodalpunktet er Guds barndom. 

• Ækvivalenskæden: 

• s 6 l 3-4 

• s. 7 l  17-20

• s. 147 l 8-10, 

Sammenligning (skildring af cancer)

• I bogen handler det meget om konflikten om hvordan Jens Blendstrup er blevet behandlet, hans 2 brødre og hans mor Gerd Lillian. Der er meget fokus på, hvordan Jens er vokset op og hvordan hans far har været overfor ham og hans familie. 

• I filmen handler det meget om Guds sygdomsforløb, han får konstateret cancer. I filmen følger man Guds synsvinkel og hvordan Gud er som person. 

Litterære metode (biografisk, nykritisk, psykoanalytisk)

• Psykoanalyse kunne fx være at grunden til at Gud er som han er, er fordi han selv har haft en hård barndom, eftersom hans far også var meget bestemmende og dominerende.