-Kulhydrat – det er menneskets benzin – her er der de hvide ”tomme” og hurtige kulhydrater som f.eks. hvidt brød, hvide ris, slik, sodavand osv.  Også er der de grove, som oftest indeholder fibre, bl.a. rugbrød, groft brød og grøntsager

-Protein – Muskelopbyggende, du skal bruge ca. 1,2 gram per kropskilo, hvis du vil bevare muskelmassen, og 2 gr. Pr. kropskilo hvis du vil opbygge muskelmasse

-Fedt – Smørelse til vores hjerne og øvrige led – her kan man tale om mættet og umættet fedt.
 
Du skal undersøge sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende kost.
De 7 kostråd er:

 ·       I din institution er der et meget småt spisende barn, personalet er nervøse for hun får nok mad – hun er 5 år gammel og vejer kun 16kg. Du skal udregne hvor stort hendes energibehov er? 

For at udregne har jeg brugt madpyramiden.dk.

Her skal vi bruge hendes alder, vægt, en vurdering af hvor fysisk aktiv hun er i hverdagen altså hendes PAL-værdi. 
  Så vi tager vægt + PAL-værdig ganger med 1000 – det til at dividere du med 4,2.
 
 

0,085x16+2,03= 3,39x1,5= 5.085KJ – 5.085/4,2= 1210 kcal 
 
 

PAL-VÆRDIER:

  PAL 1,3 – 1,5: Meget stillesiddende arbejde. Ingen, eller meget lidt fysisk aktivitet i fritiden.

 PAL 1,6 – 1,7: Stillesiddende arbejde med lidt fysisk aktivitet. Lidt fysisk aktivitet i fritiden.
 
 

(Kalorieberegner | Beregn dit behov for kalorier | Madpyramiden)
 
 
 
 

·       Som pædagogisk medarbejder skal du være med til at sikre at børnene får deres næringsbehov dækket i løbet af dagen. Hvordan skal procent fordelingen af næringsstoffer være i den kost hun og de andre børn indtager?
 
  Hvis du har valgt faget på avanceret niveau, skal du svare på, hvordan procentfordelingen af næringsstoffer skal være i kosten hos et ca. 5 årigt barn
 
I aldersgruppen 5 år, burde den hedde:

-          Protein 10-20%

-          Kulhydrat 45-60%

-          Fedt 25-40%

Sukker bør højst bidrage med 10% af den samlede energi.
 (Energifordeling - den anbefalede og den faktiske fordeling (ernaeringsfokus.dk))
Fordelingen er anderledes hvis du f.eks. arbejder i vuggestue.
  

Ift. Eksemplet med pigen på de 16 kg, kan man kigge på procentfordelingen af næringsstofferne og sætte fedt og protein op og derved øge hendes vægt. Her skal man jo så vælge det gode fedt, altså det umættet som findes i:

-          Nødder, frø, kerner, olier, fisk, avocado og oliven.

1.      Hvordan håndterer man allergier, anderledes madvaner og kræsenhed?

I din institution er der flere børn med forskellige kost restriktioner (på baggrund af allergi, intolerance eller religiøse overbevisninger (?)) Du skal derfor undersøge og besvare følgende spørgsmål:

·       Et af børnene i din institution har laktoseintolerance. Hvad det vil sige at have laktoseintolerance?
Det vil sige at kroppen ikke er i stand til at nedbryde/fordøje laktosen (mælkesukkeret), da kroppen mangler enzymet laktase. Dette kan give ubehagelige symptomer, som diarre, luft i maven og generelt ondt i maveregionen.
 Altså må barnet ikke få produkter med laktose i. Der findes heldigvis mange lactosefrie produkter i dag. 
  
 
 

·       Et andet barn er allergisk over for skalddyr. Undersøg og noter hvilke konsekvenser det kan have hvis barnet ved et uheld får serveret noget han ikke kan tåle! 
I værste konsekvens kan man dø.  I skaldyr findes der et protein og det er dette protein man er allergisk overfor. Proteinet er varmestabilt, dvs. at kogning ikke reducere de allergiske reaktioner.
   

Symptomerne kan variere også i graderne, men kan komme er umiddelbart lige efter indtagelse af skaldyr. Reaktionen kan også komme senere. 
  
  Det kan være:

-          Opkast

-          Eksem

-          Høfeber med symptomer, fra øjne, næse

-          Hævelser i svælg

-          Kløe
  
  

·       Søg viden om, hvad krydsallergi er og beskriv herefter, hvad du skal være opmærksom på som pædagogisk assistent

Dvs. at man er allergisk overfor en ting f.eks. pollen men kroppen reagerer allergisk overfor nogle bestemte fødevarer fordi det ligner meget.

Allergien kommer, når immunforsvaret får dannet antistoffer overfor proteiner. Her er det forventeligt at vi som pædagogisk personale ved dette og tager hensyn til det, ved ikke at give det pågældende barn de fødevare som det er allergisk overfor.

  
  

·       Beskriv hvordan du som pædagogisk medarbejder kan håndtere børn med allergier og intolerance.

Som pædagogisk assistent er det min opgave at sørge for at jeg har viden om hvert enkelt barn, og om der eventuelt e nogle allergier eller intolerance. Dette skal det pædagogiske personale vide, så de kan give besked til køkkenet, så der kan tages hensyn. Det samme til fødselsdage osv. Hvis barnet har allergier m.m. så er dette en information vi skal have fra forældre og skrives ned.
 
 

·       En af børnene i institutionen er vegetar. Flere af de ansatte er lidt i tvivl om hvad de må servere for ham. Du skal derfor undersøge og notere hvad er forskel mellem vegetar og veganer? 

Forskellen er at en vegetar stadig spiser mælkeprodukter, fisk osv., hvor en veganer hverken spiser eller drikker noget som er lavet på eller af dyr. 
  
  

·       Reflekter over hvordan man som PAU’er kan håndtere kræsne børn.

Man kan forsøge at inkludere børnene i processen, altså få dem til at være en del af madlavningen. Man kan også prøve at gøre maden sjov, altså skære grøntsagerne, og frugt ud så de bliver indbydende, eller lave hele spisesituationen anderledes end normalt. Dække op med dug, give børnene roller eller lave et forløb hvor der netop er fokus på maden. Da måltidet bla. er bundet op af det sociale, kan man være med til at gøre spisesituationen til noget rart og trygt ved at være nærverende i sin rolle og skabe en god stemning, da det oftest vil være med til at åbne op for at "turde" prøve nye ting. Man kan også overveje hvilket mad man laver, da det oftest er vigtigt for børn at kunne se de forskellige ting som er til stede i retten og det ikke er noget sammenkogt. Altså det skal være separat så børnene kan se hvad der er hvad. Og det er selvfølgelig vigtigt at gå forrest som den gode rollemodel og vise børnene at maden ikke er farlig. Det kan også være en god ide at indrage børnene selv, at de selv får lov til at tage maden op på deres tallerken m.m. 

·       Producer et mindmap omkring hvilke sanseindtryk der indgår i det pædagogiske måltid (i padlet).
 

3.      Det pædagogiske måltid går således ikke kun ud på at børnene skal blive mætte, der ligger ligeledes en væsentlig opgave i at give børnene nogle erfaringer med mad og måltidet, at udvide deres kendskab til forskellige fødevarer, at lærer dem om bordskik og forskellige madkulturer.

·       Beskriv og noter hvilken rolle du som pædagogisk assistent har for børnenes maddannelse.   
  
  Min rolle er at gøre det til en inkluderende begivenhed, at sidde om det pædagogiske måltid. Det er nogle gode rammer at danne et fællesskab imellem børnegruppen eller den målgruppe du arbejder med.
 Her er det vigtigt at jeg går forrest som rollemodel og snakker den mad op som vi skal have. Her kan jeg også få brugt vores sanser, ved at forsøge at vække børnenes nysgerrighed, ved at stimulere deres sanser igennem mad. Det første der sker når man laver mad, er duften, hvor kommer den fra? Det skal ligeledes også se indbydene ud, da man spiser med næse og øjne først. 
 Der kan vi berører maden og bruge den taktile sans, dufte til den og blive nysgerrige på hvorfor den dufter som det gør, kigge på den eller smage. Vi kan også klemme maden fysisk med hænderne og mærke konsistensen. 

·Bordskik: Hvordan spiser de, er der særlige regler? Hvordan strukturerer det pædagogiske personale det pædagogiske måltid? Hvad laver de henholdsvis før, under og efter det pædagogiske
Børnehave: De skal starte med at vaske hænder.
Her bliver sagt en remse inden vi må begynde. Bordene er delt op efter alder. 
 Der bliver brugt kniv, gaffel m.m. og der bliver rettet hvis de smider med maden, putter fingrene i vandet m.m.
 
 

Trekløver: Der er ingen regler, de bestemmer selv om de vil spise og hvor. De har mulighed for at spise sammen i fællesstuen eller inde i egen lejlighed.
 
 

·Overgange: Hvordan er overgangen fra lege aktiviteter til spisning?
Børnehave: Der bliver udvalgt to børn som skal dække bord sammen med et personale. Turen går på skift og det står på tavle. Børnene ved at vi spiser ca. kl. 11. Så omkring 10:30 ryddes der op, og der vaskes hænder og der læses bog. 
 
 

Trekløver: Der er ingen planlagte aktiviteter. Der er mad kl. 18 og det ved alle beboere. Om onsdagen og torsdagen er der mad i TAK, som er fælles for alle 4 afdelinger. Her kan de vælge at spise sammen eller gå i egen lejlighed.
 

·Sociale rammer: Hvordan er de sociale rammer omkring måltid? 
Børnehave: Børnene er delt op efter alder ved bordene, der snakkes om den mad vi spiser.

Trekløver: Personalet sidder sammen med beboerne, og alt efter hvilken beboer der er tale om, bliver der talt om forskellige ting. F.eks. kan en beboer ikke overskue at tale om hvad der skal ske næste dag, da han er i high-arousel konstant, men hvor en anden beboer har gavn af dette, for ellers kan han ikke overskue de opgaver som kommer og kan derved blive udadreagerende.
 
 

·Sanser og æstetik: Lægger det pædagogiske personale vægt på at give børnene bestemte sanseindtryk i forbindelse med måltidet? 

Børnehave + Trekløver: Der bliver oftest kommenteret på hvor dejlig maden ser ud, dufter og smager. Så her er der nogle sanser som bliver brugt. 

Udgangspunkt i en borger – måltidet om pædagogisk aktivitet

Da jeg arbejder på et bosted for voksne med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, har jeg valgt at gå lidt anderledes til opgaven. Jeg vil bruge måltidet som en pædagogisk aktivitet, med tanke på at skabe et inkluderende fællesskab med fokus på selvbestemmelse, udforskning af sanserne og udvikling af disse. 

 

Da måltidet rummer mere end ”bare” at spise, har jeg forsøgt at skabe nogle sociale rammer omkring måltidet med udgangspunkt i den autoritative tilgang, da det er en vigtig faktor, for at de får en god og tryg oplevelse af at være en del af noget sammen. 
 
 

Jeg har taget udgangspunkt i en beboer som har downssyndrom og dysfagi, altså han har ikke evnen til at tygge. Så han lever på flydende kost, som personalet laver helt fra bunden, med økologiske råvarer. Tanken er at lave en aften med hans mad, til de andre beboere, på den måde er håbet at beboeren med dysfagi får en følelse af involvering og anerkendelse, trods sygdom. Det har været efterspurgt af en beboer, så det er en oplagt mulighed. Jeg vil lave et opslag til de øvrige beboere, så de kan se og vælge om de har lyst til at deltage – altså er den pædagogiske bagdør tilgængelig. 
 Opslaget har været tilgængeligt på deres køleskab, og de ved at vi skal have mos til aften.

Den bliver lavet på: kartofler, søde kartofler, rødbeder, porrer og fløde. Der kommer også nogle purrede kødstykker i for at sørge for der er nok protein til stede. Så her starter deres sanseoplevelser allerede. De begynder at dufte, da vi starter med at lave mosen. Den kommer også til at få en flot farve, så den visuelt er indbydende. Alt det kan være med til at skabe en nysgerrighed for beboerne – udover den der i forvejen er i spild fordi det er specielt lavet mad til en beboer, og det kan være med til at åbne op for samtale omkring bordet. 

 

Vi får snakket omkring bordet da vi skal have mosen, 5 beboere vælger at smage og synes faktisk det smager dejligt, den ene beboer ønsker ikke at få mos og de får smurt sig en rugbrød. Den ene beboer bliver nysgerrig på hvilke grøntsager vi har brugt, og jeg har gemt dem visuelt oppe på køkkenbordet, så de netop kan se lige prævist hvad mosen indeholder. 

Beboeren med dysgagi giver udtryk for at han synes det er sjovt vi alle sammen spiser det samme. Det gør han ved at vi spørger om det er hyggeligt at spise det samme, dette svare han: ja igen igen, til og smiler – dette er en klar indikation på han synes det er hyggeligt og gerne vil gøre dette igen. 

Ift. opslaget har jeg forsøgt at holde det kort og konkret, da samtlige beboere har fysiske og psykiske funktionsnedsættelser, kan ingen rumme lange beskeder. Der er også en rød tråd ift. tekstfarve.
  

At vi som pædagogisk personale gør mange ubevidste pædagogiske handlinger i løbet af en spisesituation og det kan jeg med fordel dykke længere ned i. 
 Altså virkelig få sat fokus på at rammerne omkring måltidet og overgangene fra måltidet til leg, eller fra leg til måltid, rent faktisk kan blive en pædagogisk aktivitet. Det at støtte børnene i overgangene styrker dem i deres tro på dem selv, og mulighed for at tillære sig færdigheder, og blive handlekompetente. 

En ny viden jeg har er at det enkelte individs valg-og fravalg af måltid, service, osv. Er et udtryk af ens livsstil og identitet – altså det giver et indblik i hvordan den enkeltes habitus er. 

 
 

Da det er vigtigt for alle mennesker være en del af et fællesskab at kunne udvikle sig og få forståelsen af hele måltidet som et fælles tredje. 
 At jeg kan overføre min nylige viden til flere målgrupper i den pædagogiske praksis som skal være med til at give den enkelte en positiv selvforståelse og derved udvikle den enkeltes kompetencer. 

 

Jeg kan bruge denne viden til netop at have fokus på, hvordan jeg kan arbejde videre med forståelsen af måltidet og udviklingen af dette, f.eks. som et fokuseret forløb. Hvis vi snakker om børnehave som målgruppe, kan selve måltidet være med til at styrke de læreplanstemaer som vi skal arbejde indenfor.

Altså:
 
 

·       Alsidig personlig udvikling – Hvis vi får børnegruppen til at hjælpe med at dække bord, finde det service vi skal bruge, røre i gryder osv. Vil det hjælpe med at motivere børnene til at deltage, og derved evnen til at handle og troen på egen evne
 
 

·       Natur, udeliv og science – Her har den børnehave jeg har været i egen køkkenhave, så her har vi været nede og grave jordskokker op, som så blev lavet til suppe. Her havde vi en snak om – fra jord til bord. Man kunne også besøge en bondegård og have fokus på den mad og drikke vi får fra hvilke dyr. 

 
 

·       Kultur, æstetik og fællesskab – Her kan man lave nogle tema bestemte forløb, hvor der er fokus på forskellige madkulturer. F.eks. hvis der er nogle børn som kommer fra forskellige lande, så kan man lave dage hvor man spiser mad derfra. Det vil give børnene en bredere viden om andre landes madkulturer og derved få en større forståelse for kulturel forskellighed og oplevelsen som et fællesskab. 
 
 

·       Kommunikation og sprog – Her kan vi tale om den mad som er til stede, om den er varm, kold, konsistensen, smagen osv. Her kommer børnene så til at kunne koble den taktile sans og den visuelle sans sammen, som giver dem kompetencer til at opfatte forskelle, ligheder og nuancer ift. Mad. 
 
 

·       Krop, sanser og bevægelse – Hvis vi hjælper børnene med at give dem adgang til så mange forskellige råvarer og redskaber som muligt, kan de udvikle deres grov og finmotoriske færdigheder ved at røre, ælte dej, skrælle grønt osv. Det vil være med til at styrke deres udvikling af krop, sanser og bevægelse.