"Antonie blev stående midt i stuen – det var, som om hun slet ikke havde forstået... Så gik hun langsomt hen til sovekammerdøren og åbnede den: der lå den – fin og køn – hendes balkjole. Og med hovedet ned i det hvide tæppe græd hun så bitterligt, så bitterligt – over den ungdom, der var forbi."

(hendes reaktion på ikke at blive inviteret til ballet er meget føelsesmæssig og viser de konsekvenser der er ved ikke at blive udeladt fra sådan nogle begivenheder, som var vigtige for unge kvinder i den tid)

Sådan talte de og lagde de planer ... Og årene gik. ... Antonies balkjole var færdig. Så let og så luftig lå den med alle sine garneringer inde på sengen."

(det viser hvor store forventingerne var til hende og at hun blev gift og hendes fremtid)

• Dialogen om sommerens begivenheder, markarbejde og planlægningen af fester giver et indblik i datidens sociale strukturer og aktiviteter. 

"Ja – så skulle der da endelig danses en gang igen – på et rigtigt bal. Gud skulle vide det. – Det var såmænd også længe nok siden."

(det viser hvor sjældne sådan nogle begivenheder var, og at de var meget eftertragtede)

"Ude på markerne havde de travlt – fuldt op at gøre: sognefogden og mølleren kørte allerede hø ind: – At det allerede var så vidt på sommeren – Ja, ja – tiden går ..."

(her snakkes der om hvor tralvt der altid var på markerne, hvilket indikerere hvor stor markarbejde var dengang)