- Tysk filosof og sociolog inden for kritisk teori. Han voksede op under 2. verdenskrig. Fra Frankfurter skolen.  

2.     Hvad er navnet på hans demokratiforståelse

- Navntet på Habermas demokratiforståelse er Deliberativt demokrati

3.     Forklar om demokrati-forståelsen i overskrifter- indsæt gerne citater af dem selv og/eller

fra teksterne

-  Habermas demokratiforståelse er deliberativ. Hans direkte oversættelse: "Deliberativt demokrati gør gyldigheden af love afhængig af borgernes deltagelse i en proces med offentlig menings- og viljedannelse’’. Det med politiske beslutninger træffes gennem rationelle debatter og fri og lige deltagelse.

- Jürgen Habermas mener, at demokrati handler om at tale sammen på en fair og rationel måde for at finde fælles løsninger. Han kalder det Den Herredømmefri Samtale, hvor ingen bruger magt eller manipulation.

4.     Hvad er deres syn på det rationelle og det rationelles betydning for samtalen?

-Det er udelukkende det rationelle Habermas mener skal være til stede i samtalen.

5.     Hvad betyder samtalen for deres demokrati-syn?

-  Samtalen er selve grundlaget for demokratiet.

-  Idealet er den "herredømmefri samtale", hvor alle deltager frit og lige ifølge Habermas.

- Alle får lov til at sige deres mening, og gennem rolig, fornuftig diskussion forsøger man at nå enighed (konsensus) om, hvad der er bedst for alle. Han kalder det Den Herredømmefri Samtale, hvor ingen bruger magt eller manipulation.

6.     Hvad er deres syn på menneskerettighederne?

- Menneskerettigheder beskytter individets frihed og rettighederne er ikke givet, dog er kommer på baggrund af det herredømme fri samtale.

7.     Kritik af den andens demokratiforståelse:

- Det kan blive for kaotisk og mangler klare regler for, hvad der er retfærdigt.

De 4 gyldighedskrav:

1) Sandhed, det jeg siger om verden er korrekt (I overensstemmelse med den objektive verden)

2) Rigtighed, i overensstemmelse med den sociale verden.

3) Sandfærdighed, det vi siger kan vi personligt stå inde for

Når man har de tre ovenstående parametre, kan man nu starte rationel samtaleform.

• Habermas’ kritik af Mouffe: Hun overvurderer konflikt og risikerer at fastlåse demokratiet i uenigheder uden fælles løsninger. 

• Mouffes kritik af Habermas: Hans ideal om herredømmefri samtale er urealistisk og overser magt, følelser og identitet. Konsensus kan blive ekskluderende. 

- “Afsættet er her, at forskellighed, modsætninger, fordomme og konflikter er et vilkår enhver demokratisk sammenhæng” - Mouffe.

Formålet er ikke at blive enige.

Give plads til uenighed og forskellige måder at udtrykke sig på

Kan godt tage udgangspunkt i egne følelser og tilhørsforhold

Modstand og uenighed er noget, der anses for både legitimt og dynamisk

“At tilslutte sig liberalt demokrati er at foretage et valg mellem alternativer, og når valget er truffet (sådan som det fortløbende bliver gennem deltagelse i de demokratiske livsformer), er det ifølge Mouffe forsvarligt, at de liberale demokrater forsvarer sig mod andre livsformer “

• Elever stiller spørgsmål til hinanden og søger fælles forståelse af begreber (fx retfærdighed, venskab, frihed).

• Styrker:

- Refleksion (eleverne tænker over egne og andres udsagn).

- Sproglig udvikling (de lærer at begrunde og præcisere).

- Demokratisk dannelse (træning i at lytte, give plads og bygge videre på andres udsagn).

- Det okay at være uenige, man skal respektere man har forskellige hedninger.

- The best both worlds

På den anden side, ville den herredømmefrie samtale, ikke fungerer som ønsket, ved eksempelvis en mobbesag.