- Johannes giver ham selv og alle andre skylden, for ikke at tage sig bedre af Signe 

Signe: Maniodepressiv. Sygeligt jaloux, fordi hun bliver ved med at spørge ind til Iben og Johannes’ forhold. Hun har op til flere gange i løbet af hendes liv, påført selvskade og forsøgt selvmord. 

Signes far: Er maniodepressiv og nægter at besøge Signe. Han mener det er hans skyld, at Signe har slået Maria ihjel, fordi hans side af familien lider af psykiske lidelser. (Hans bror har begået selvmord). Mindre snakkesalig, og holder sig lidt på afstand fra ulykken.

Signes mor: Er storryger og kan ikke lave mad. Hun fortryder at hun ikke blev ved Signe og barnet. Da Johannes spurgte ind til hvorfor Signe skar i sig selv, snakkede hun udenom og det virkede lidt som om at hun prøvede på at skjule noget. Hun hjalp Johannes og Signe igennem hele behandlingen. 

Iben: Iben spiller hovedrollen i begge Johannes’ film. Meget moden i forhold til hendes alder, meget åben og frisk (spiller meget op til de ældre instruktører)

2. 

Jan Birkemose mener at det er Signes mors skyld, fordi Else svigtede hende som barn.

Når Johannes siger ‘’du har ingen skyld’’ ‘’det er os der har fejlet’’ 

I dagligstuen når Signes mor siger til Johannes at Lauritz mener det er hans skyld, fordi hans side af familien lider af psykiske lidelser.

I Berlin når Iben spørger ''Har jeg nogen skyld''

- Signes far (Laurits) - Depressiv, han mener at det er derfor Signe har gjort som hun har gjort

- Johannes -  Han er filminstruktør, han er lidt vild med Iben, laver film som omhandler hans eget liv. Han er meget omsorgsfuld. 

- Signe - Signe er maniodepressiv derfor har hun tvangstanker og får en masse piller, signe er jaloux på Iben,  Signe har slået sit barn ihjel, meget glad for at få Maria, 

2. 

Signe: 

Signe lider af en depression, som får hende til at slå sin datter, Maria, ihjel i en psykose. Hun har gennem sit sygdomsforløb forsøgt at skade sig selv både ved kvælning og ved at skære i sig selv (da hun var yngre). Hun ender med at få en anbringelsesdom for hendes gerning. Hun er en skolelærer, hvor hun er meget elsket af hendes elever, som gør at forældrene ønsker hende tilbage og skriver en erklæring på det. Men Signe ønsker ikke at være skolelærer længere, efter tragedien, som dog ændres. Hun er en meget jaloux person gennem hele filmen, da hun oftest viser en jaloux side i forhold til Johannes forhold til skuespilleren Iben. Samtidig er hun meget ambivalent overfor Johannes, da hun siger at hun både elsker og hader ham. Hun er meget sårbar og lidt usikker på sig selv, da hun bliver påvirket af Johannes meninger om fx hendes lejlighed. Dog er hun i filmen på så mange piller at hun ikke kan vise følelser, men hendes følelser for Maria er rigtig store, da hun udtaler, at hun aldrig har været lykkeligere. 

 

Johannes: 

Johannes er gift med sine og er en anerkendt filminstruktør i Danmark, som laver film om historier fra hans eget liv. Han mødte Signe på et værtshus to år før de fik Maria, hvor han i starten ser lidt ned på Signes liv, og hendes lejlighed, hvor han giver udtryk for at han er bedre end andre. Han er meget omsorgsfuld og forstående overfor Signe og hendes sygdom, hvilket man også kan se ved at han stadig er sammen med hende den dag i dag. Han viser ikke følelser til at starte med, da han får at vide tragedien, men bryder sammen, da han skal fortælle det il sine egne forældre. Han taber, i søvne, Maria ned af trappen, hvor han mener at det ikke er anerledes end at Signe dræbte hende i en psykose. 

 

Signes forældre: 

Signes forældre er meget påvirket af ulykken, da de begge føler de er skyld i det. Faren mener det er hans skyld, fordi der er en slægtsforbandelse i hans familie, da han har fundet sin bror død, efter selvmord, som han mener har fået Signe til at slå Maria ihjel. Mens moren føler det er hendes skyld, da hun lod Signe være alene med hende, da hun synes de skulle have alene tid, mor og datter, selvom hun var syg. 

 

Iben: 

Iben er en meget forførende person, som er selvsikker, og elsker at omgås med de voksne på produktion. Hun opfører sig som om hun er ældre, end hvad hun egentlig er, da hun kun er 15 år. Hun er skuespiller, og går ved siden af i skole. 

2.

Signe: 

Signes forældre: 

Iben: 

Skyldsspørgsmålet: 

Hvilken rolle spiller flashbacket om faldet på trappen i filmens argumentation omkring skyld og uskyld? (Sorg og glæde 3: Johannes’ samtale med en psykiater)

Hvem og hvor mange i filmen bliver bedømt som uskyldige? Hvem og hvor mange som skyldige?

Hvem i filmen føler skam? Hvordan reagerer Signes far i sammenligningen med Signes mor?

 

Indirekte i teksterne hører vi i transskription 1 at Signe, i brevet, skriver hun gjorde det i en tvangstanke (dræbte Maria), som blev ført ud i virkeligheden. I transskription 4 siger hun til Johannes, at hun ikke gjorde det med vilje, hvor hun hentyder til at det var i en psykotisk handling.

 

 a. Hun er mentalt ustabil, så stemmerne i hovedet får hende til at gøre det 

b. Johannes arbejder med den unge skuespillerinde, som gør hende meget jaloux. Det tager derfor hårdt på hende og på en eller anden måde prøver hun at få Johannes opmærksomhed ved at slå deres datter ihjel

c. Faren havde også psykiske problemer, så han føler en form for skyld over, hvad der er sket og han føler at han er en af grundene til at det er sket.

2. 

Flashbacket viser at det Signe gjorde også bare var et uheld

3. 

Skyldige: Signes mor, Signes far og Johannes, Iben

Uskyldige: Iben

4. 

Skoleinspektøren føler skam. Signes far reagere ved at være helt stille og indelukket, hvorimod Signes mor er mere åben og snakker med folk om det

 

Flashbacket på da han (Johannes) falder ned ad trappen sætter tingene i perspektiv om skyld og uskyld, fordi han også kunne have dræbt hende ved et uheld og i søvne, som at Signe selv ikke var rigtigt til stede da hun dræbte Maria.

 

Signes mor bliver dømt som både uskyldig (af Johannes), men også som skyldig, grundet den opdragelse hun har givet Signe, og fordi hun ikke kom som aftalt.

Derudover bliver rigtig mange set som skyldige i en eller anden sammenhæng i filmen, som Johannes, Signe, Signes sygdom, farens families fortid, og mange andre ting. 

Men meget få gange bliver der snakket om uskyldighed, hvor det kun er ved moren (som nævnt før) og til Iben, siger Johannes også, at hun ingen skyld har, hvor hun spørger om det er hendes skyld.

 

Signes far føler rigtig meget skam, i forhold til moren som føler skyld. Han kan ikke rigtigt se folk i øjnene, snakke med Signe og tale med andre, da han føler at det er hans skyld, fordi det ligger til hans familie.

2. Hvis Maria døde den aften, havde Johannes følt skyld. Også selvom han gjorde det, da han ikke var helt vågen endnu.
3. Der er ikke nogen, der bliver dømt uskyldig i filmen

Signes forældre

Iben

Signe

Johannes

Generelt alle i filmen
4. Signes forældre føler begge skam

2. 
Flashbacket får skylden til at se mindre ud, hvis det havde Johannes der havde tabt hende og hun var død af det, så var det en ulykke. Herefter ser man også Signes sygdom som et uheld.  

3.
Uskyldige 

Skyldige 

 

Læs uddraget fra kommentaren fra Line Arlien-Søborg i Ekko. 
1. Hvad er hendes opfattelse af det, der sket? 
2. Mener hun, at Malmros flygter fra sit ansvar? 
3. Opfatter I, at filmen peger på ’Iben’ som årsag til den tragiske hændelse? 
4. Kan I følge Line Arlin-Søborgs anklager i mod Malmros? (Sorg og glæde 2: Hotelværelset i Berlin)

Sorg og glæde er en autofiktion, hvor instruktøren Nils Malmros bruger nogle andre navne i forhold til de rigtige navne. Bl.a. hedder datteren Marie, i filmen, mens hun i virkeligheden hedder Anne, som er den person filmen er dedikeret til, til sidst i rulleteksten. I rulleteksterne bliver man derfor mødt med den rigtige verden sat op mod verden i filmen, hvor vi får blandet navnene ind fra den virkelige situation, ind til filmen, hvor man har brugt nogle andre navne. Man kan derfor få en bekræftelse af at alle navne er fiktive i filmen, når man til sidst selv kan læse at de rigtige personer hedder noget andet. 

 

1. Hvad er Line Arlien-Søborgs opfattelse af det, der skete? 

Line Arlien-Søborg opfattede hele hændelsen på hotelværelset, som en situation, hvor Nils Malmros erklærer sin kærlighed til hende, og om at det var hans forelskelse i hende som havde været medvirkende til hendes depression og derved drabet på hans datter. Han fortæller at hans følelser for hende ikke kan sammenlignes med dem til hans kone. Nils Malmros fremstiller i filmen Line som værende en ung pige, der ligger meget op til noget og er meget forførende, hvilket hun ikke selv føler, og mener blot at det er en undskyldning fra hans side for sine følelser. 

 

2. Mener hun at Malmros flygter fra sit ansvar?

Line Arlien-Søborg mener Malmros flygter fra sit ansvar gennem de undskyldninger han kommer med i filmen, for ikke at indrømme sine egne følelser, og udstiller hende og hele situationen, hvilket er forkert i forhold til sit ansvar når filmen er autofiktion, som burde vise den rigtige hændelse. 

 

3. Opfatter i, at filmen peger på ’Iben’ som årsag til den tragiske hændelse? 

Vi ligger en selvfølgelig en smule mærke til at Iben bliver sat som en grund, men i det at man høre om så mange andre grunde og forskellige mennesker der mener en del forskellige ting, tænker man ikke videre over, at hun kunne være en stor grund, men putter hende blot i en bunke som samler hele puslespillet. 

 

4. Kan I følge Line Arlien-Søborgs anklager imod Malmros?  

Man kan godt forstå, hvorfor hun har haft brug for at komme ud med historien fra hendes synsvinkel, da det aldrig er det samme fra to opfattelser. Samtidig er det vigtigt for de fleste mennesker at have deres navn rent, så folk ikke ser ned på hende, så hun også har en stemm 

Læs uddraget fra kommentaren fra Line Arlien-Søborg i Ekko. 

2. Mener hun, at Malmros flygter fra sit ansvar?

3. Opfatter I, at filmen peger på ’Iben’ som årsag til den tragiske hændelse? 

4. Kan I følge Line Arlin-Søborgs anklager i mod Malmros? (Sorg og glæde 2: Hotelværelset i Berlin)