Man kan også bare se at før wall street krakket så havde nazipartiet ikke særlig mange mandater, men efter krakket skete der store politisk og økonomisk og det gav Hitler og hans parti en god mulighed for at komme til magten. Så de gik fra at have 12-14 mandater, hvor efter krakket i 1930 havde de 107 mandater. Så det var det som gjorde at Hitler havde en nemmere vej til magt.   

Eftersom arbejdsløsheden var steget efter krakket, krævede folket ændringer. Socialdemokratiet var i 1930 det største parti med 143 mandater, hvor at NSDAP var begyndt at følge godt efter med 107 mandater. I 1928 havde de kun 12 mandater. NSDAP havde nogle mærkesager, som folket var begyndt at holde øje med fx. “Vi kræver, at staten i første række forpligter sig til at sørge for statsborgerens erhvervs- og livsmuligheder. Såfremt det ikke er muligt at ernære hele statens befolkning, skal borgere fra andre nationer (ikke-statsborgere) udvises af riget” - Efter krigen og krakket ville folket da gerne have at staten skulle fokusere på borgernes erhvervs- og livsmuligheder. Udover det, så var mange af soldaterne, som havde kæmpet for deres land, folkefæller. Siden de havde slidt og kæmpet for landet, følte de måske at de havde fortjent mere at få statens støtte, end fx. jøder, som i NSDAP’s program ikke blev betegnet som folkefælle.

Udover dette, var Tyskland efter krakket selvfølgelig i en økonomisk krise ligesom det meste af verdenen. Endnu en af delene på NSDAP’s program var: “Vi kræver, at der skabes en sund og levedygtig middelstand”, hvilket helt klart er i stats borgernes interesse, at der skabes en levedygtig middelstand. Der bliver ikke som sådan lovet guld og grønne skove ifølge programmet, men noget som tyskerne måske kan se der bliver realiseret.