<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Artful Learning by Bettina Gorrin</title>
      <link>https://padlet.com/ajxodczwht/5nc8avkk85f62g1z</link>
      <description></description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2024-09-03 15:02:37 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2024-09-25 06:43:29 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url></url>
      </image>
      <item>
         <title>Milepæl 2 Udebane: Tekst 1</title>
         <author>ajxodczwht</author>
         <link>https://padlet.com/ajxodczwht/5nc8avkk85f62g1z/wish/3100316661</link>
         <description><![CDATA[<p>Fofatter:Rösing, L.M. (2020). </p><p>Titel: Litteraturen og sanserne. I: P.K.A. Jensen : Sansning - mellem mennesker og verden. (s. 109-120 af 239). Kbh.: Akademisk forlag.</p><p><br></p><p>Teksten har fokus på det, som den franske forfatter Gerard Generte formgiver sprogmaterien i sin tekst, som vi kalder tekstens "stil". Stilen er tekstens sansebare side, det er den kvalitet ved det litterære sprog, der kan lade sig sanse. Der er på læseoplevelsens to elementære sansedimensioner: den visuelle og den lydlige. Det er to slags læsere: dem, der fortrinsvis ser, og dem, der fortrinsvis lytter til ordenes klang og rytme. Der er en sammenhæng mellem at sanse tekstens billeder og sanse tekstens lyd. Ved at ydeliggøre af tekstens stemme, gennem en højtlæsning, og indfanger dens særlige rytme og klang, gør også dens visuelle dimension tydeligere, lader dens billeder træde klarere frem for læseren. </p><p>Som teksten giver udtryk for, er billederne og lyden en del af læseoplevelsen og forbundet med æstetisk nydelse. I teksten nævnes ”æstetisk” etymologisk, som betyder, det der har med sanserne at gøre. En særlig sanselig litterær kvalitet ligger i det, der kaldes "Det poetiske blik" (som forekommer i poesi og prosa) - beskrevet i teksten som forfatterens særlige øje for den synlige verdens mønstre og detaljer - (anvendelse af metaforer).</p>]]></description>
         <enclosure url="https://images.pexels.com/photos/159866/books-book-pages-read-literature-159866.jpeg" />
         <pubDate>2024-09-03 15:02:37 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/ajxodczwht/5nc8avkk85f62g1z/wish/3100316661</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Milepæl 2: Refleksioner over personlig læring og læreridentitet: </title>
         <author>ajxodczwht</author>
         <link>https://padlet.com/ajxodczwht/5nc8avkk85f62g1z/wish/3100316665</link>
         <description><![CDATA[<p> Jeg har lært, at sprog appellerer til sanserne. Derfor kan jeg i undervisningen benytte mig af højtlæsning, som vil sætte elevernes sanser i gang. De hører stemmen og skal ikke selv bruge stemmen, og det forstærker elevens andre sanser, som f.eks. kan de se billederne for sig, og bedre bruge de indre sanser til at reflektere over handlingen. Litteraturens fremtrædende sanselige dimension ligger både i de sanseindtryk, som den fremstiller, og den måde, hvorpå den lader os sanse selve sproget som materie. Sanseindtryk har overvejende karakter af billeder – man ser noget for sig, og det sætter fantasien i gang – men også lyde (f.eks. ved højtlæsning skal jeg tænke på "ikke" at have en monoton stemme) - stemmen kan være en vigtig del af tekstens fremstillede univers. Hvis jeg læser en spændende tekst op, skal jeg derfor leve mig ind i teksten - stemmen skal f.eks. lyde ængstelig, hvis det er en ængstelig situation i teksten, eller stemmen skal lyde glad, hvis det er en glædelig situation i teksten der bliver læst op. Jeg husker f.eks. i praktikken, hvor vi i dansktimen sammen med eleverne gik på biblioteket, hvor bibliotekaren læste en spændende bog op for eleverne, hun lå tryk på nogle bestemte ord, og anvendte hendes stemme for at understege og skabe ekstra spænding for lytterne, samtidig med at hun viste os nogle farverige billeder fra bogen som ekstra virkemiddel. Jeg øver mig med højlæsning for børnene i familien :-) </p><p><br/></p><p><br/></p><p><br/></p><p><br/></p><p><br/></p><p>&nbsp;</p><p><br/></p><p> </p>]]></description>
         <enclosure url="https://pixnio.com/free-images/2017/05/31/2017-05-31-10-49-05.jpg" />
         <pubDate>2024-09-03 15:02:37 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/ajxodczwht/5nc8avkk85f62g1z/wish/3100316665</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Milepæl 2: Vidensmål i forhold til Artful Learning:</title>
         <author>ajxodczwht</author>
         <link>https://padlet.com/ajxodczwht/5nc8avkk85f62g1z/wish/3100316667</link>
         <description><![CDATA[<p>Teksten "Litteraturen og sanserne" af Rösing giver viden om den "æstetiske virksomhed", hvor sanserne inddrages i folkeskolens undervisningsfag. I processen hvor den æstetiske virksomhed bruges, sker en læringsproces, som kvalificerer sig til Folkeskolens formål § 1. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.</p><p><br/></p><p><br/></p><p><br/></p>]]></description>
         <enclosure url="https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/1/1c/Paragraf.jpg" />
         <pubDate>2024-09-03 15:02:37 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/ajxodczwht/5nc8avkk85f62g1z/wish/3100316667</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
