<?xml version="1.0"?>
<rss version="2.0">
   <channel>
      <title>Podcast by 7b7crrk8cG qtWRysQaEm</title>
      <link>https://padlet.com/zbrveguehq/5huo6pclastlp245</link>
      <description>Lavet med kærlighed af 8.b</description>
      <language>en-us</language>
      <pubDate>2021-02-26 09:24:15 UTC</pubDate>
      <lastBuildDate>2025-09-27 02:00:49 UTC</lastBuildDate>
      <webMaster>hello@padlet.com</webMaster>
      <image>
         <url>https://padlet.net/icons/png/1f3a4.png</url>
      </image>
      <item>
         <title>Dramaturgi</title>
         <author>zbrveguehq</author>
         <link>https://padlet.com/zbrveguehq/5huo6pclastlp245/wish/1244938923</link>
         <description><![CDATA[<div><br></div><ul><li><strong>Gruppe 1: Scener og Montering.<br></strong><br><strong>Scener</strong><br>- Det er udvalgte optagelser bliver klippet sammen til scener. <br>- Scener er et lille klip i den store fortælling. <br>- De er med til at bidrage på miljøet, plottet og historiens karaktere. <br><br><strong>Montering<br></strong>- Man sætter scenerne sammen i den endelige rækkefølge .<br>- Når scenerne bliver sat i rigtige rækkefølge, former det en historie.&nbsp;<br>- Klipning og dynamik er vigtige begreber.&nbsp;<br>- Den færdige lydfortælling består af en række scener og fortællinger.&nbsp;</li></ul><div><br></div><ul><li><strong>Gruppe 2: Klipning og Dynamik.</strong><br>Når de klipper tager de forskellige klip fra f.eks nutid og datid.<br>Dynamik er når de skrifter stemning mellem scenerne<br><br></li><li><strong>Gruppe 3: Lineær dramaturgi og ikke-lineær dramaturgi.</strong><br>'Lineær dramaturgi er, hvor at der hele tiden bygges en spænding op, der er opbygget af berettermodellen<br>Ikke linæer er noget der skal fortælles uden det skal være spændende og det behøver ikke at følge beretter modellen . Fx. nogen der bare skal fortælle facts.</li></ul><div><br></div><ul><li><strong>Gruppe 4: Spændingsgreb: Varsler og overraskelser</strong><br><br><strong>Varsler </strong>er noget uhyggeligt, det kan være lyde, ting eller fortælleren fortæller noget fx. om en sort kat.&nbsp; <br><br><strong>Overraskelser:</strong> Når der sker noget uventet</li></ul><div><br></div><ul><li><strong>Gruppe 5: Spændingsgreb: afbrydelser.<br></strong>- En afbrydsel kan være "To break the forth wall" altså at kontakte læseren uden fra fortællerverdenen.<br><br>- Information der kan være kritisk for situationen som læseren måske havde glemt - en opsumering.<br><br>- Stop i historien.</li></ul><div><br></div><ul><li><strong>Gruppe 6: Spændingsgreb: Cliffhangers og hooks.</strong><br>En cliffhanger og hooks er når der sker noget spændene til sidst i bogen eller til sidst i kapitlet det gør nemlig at man har lyst til at høre/læse videre.<br><br></li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-02-26 12:39:49 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/zbrveguehq/5huo6pclastlp245/wish/1244938923</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Stemmer</title>
         <author>zbrveguehq</author>
         <link>https://padlet.com/zbrveguehq/5huo6pclastlp245/wish/1244939627</link>
         <description><![CDATA[<ul><li><strong>Gruppe 1: Artikulation og udtale.<br>Artikulation <br></strong>- Tydeligheden i ens udtale<br>- Hvis man snubler over ordene er man dårlig til at artikulere. Men hvis man er god til at læse ordene, er det omvendt.<br>Hvis man snubler over ordene kan man signalere man enten er fuld, nervøs eller uinteresseret. <br><br></li><li><strong>Gruppe 2: Tempo og pauser.<br></strong>Når oplæseren læser op øger han ofte tempoet hvis han bliver nervøs eller når der kommer noget hektisk.<br>Når man snakker langsomt kan det give en uhyggelig eller højtidelig stemning eller hvis man laver lange pauser.<br><br></li><li><strong>Gruppe 3: Styrke og tonegang.</strong><br>På den måde folk siger noget, signalerer det noget forskelligt .- fx. en helt stille stemme, kan betyde usikker, eller nervøs. Engang imellem kan din stemme godt knække hvis du er utilpas.<br><br></li><li><strong>Gruppe 4: Klang.</strong><br>Klang: Klang er stemmen, altså fortælleren. Klangen kan måske gøre at man ved hvor gammel fortælleren er og man kan Fx. hvis personen har en hæs stemme kan man tænke at det er en festabe som, har levet det vilde liv.<br><br></li><li><strong>Gruppe 5: Rammesætteren og fortælleren.</strong><br>- Rammesætter er introduktion og rulletekster.<br><br>- Fortæller kan være guide, vært, manuskript - en der fortæller, opsummerer og guider en gennem historien.<br><br></li><li><strong>Gruppe 6: De medvirkende og redigering.<br></strong>Det er folk der er medvirkende, men ikke har en konkret rolle. Fx. folk der står i baggrunden og klapper og hepper<br><br>Redigering:<br>Man kan redigere mange ting som fx. baggrunden, lyden mm. <br><br></li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-02-26 12:40:07 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/zbrveguehq/5huo6pclastlp245/wish/1244939627</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Lyde</title>
         <author>zbrveguehq</author>
         <link>https://padlet.com/zbrveguehq/5huo6pclastlp245/wish/1244940387</link>
         <description><![CDATA[<ul><li>Effekt- og reallyd<br>"Som at være der selv"<br>- Effektlyd = Lyde produceret i et studie<br>- Reallyd = Optaget ude i den virkelighed, hvor handlingen udspiller sig<br><br></li><li>Symbolik<br>- Lyde der giver en symbolsk effekt i handlingen<br>- Torden og regn = Uhygge, varsel<br>- Fuglefløjt, mange glade stemmer, bølgeskvulp = En varm sommerdag ved stranden<br><br></li><li>Musik<br>- Oftest som “underlægningsmusik”<br>- Ikke tit vi ser musik med vers og omkvæd<br>- Sætter lytteren i en bestemt stemning<br>- Medvirkende til at skabe en dramatisk effekt</li></ul>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-02-26 12:40:25 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/zbrveguehq/5huo6pclastlp245/wish/1244940387</guid>
      </item>
      <item>
         <title>Dramaturgi &quot;blå piger&quot;</title>
         <author>zbrveguehq</author>
         <link>https://padlet.com/zbrveguehq/5huo6pclastlp245/wish/1286604880</link>
         <description><![CDATA[<ol><li><strong>Find et eksempel i ”Blå piger”, hvor det fremgår tydeligt hvor der skiftes scene (minuttal)<br><br></strong> I starten bliver musikken brugt til at starte historien<br>Ved minut 4:10 (musikken bliver brugt til sceneskift)<br>Ved 12:20 (musikken bliver brugt til sceneskift)<br>Ved 6:38 (Hun vågner for sent op) <strong><br></strong><br></li><li><strong>Hvilken rækkefølge, er scenerne sat sammen? Lav en tidslinje.<br><br></strong>1. scene Hun står i køkkenet med hendes mor<br>2. Hun er sammen med studiegruppen<br>3. Hun skændes med hendes studiemakker<strong><br></strong><br></li><li><strong>Hvorhenne klippes der imellem fortællerstemme, medvirkende personer. Klippes der imellem nutid, datid? Er der flashback, eller flashforward?<br><br></strong>Hun snakker med hendes veninde <br>Der hvor de snakker om hendes hjernerystelse (fortæller)<br>Hun snakker med hendes veninde (indre-stemme)<strong><br></strong><br></li><li><strong>Hvis vi kigger på dynamikken, hvor i afsnittet ser vi at der bliver vekslet i stemningen? Eks. At en scene bliver mere hektisk inden eller efter en langsom scene.<br><br></strong>Der hvor hun vågner for sent.<br>Da hun snakker med sin mor.<br>Da hun snakker med hendes venner. <br>Hun beskylder hendes veninder for hendes hjernerystelse.<strong><br></strong><br></li><li><strong>Er det lineær dramaturgi eller ikke-lineær dramaturgi vi har med at gøre? Hvorfor? Kom med nogle eksempler i afsnittet.<br><br></strong>Lineær dramaturgi med flere spændinger - Anslag, præsentation, optræk til point of no return, point of no return når hun finder journalen - Klimaks næste episode<br>Point of no return, sygemeldingen<strong><br></strong><br></li><li><strong>Er der nogle varsler i kan få øje på i afsnittet? Eks. nogle symbolske lyde som varsler at noget bestemt kommer til at ske.<br><br></strong>17 sekunder inde i fortællingen - dør åbner - En person går ind eller ud af døren. Vandhanen tænder. Forestillinger begynder at opstå hos lytteren. <br>Techno musikken - Noget drastisk sker<br>Jeanette finder journalen </li></ol><div><br></div><ol><li><strong>Fortælleren kan afbryde handlingen ved at henvende sig, til dig som lytter – Find eksempler hvor fortælleren netop gør det. <br><br></strong>ca. 4:15 sekunder - Efter samtalen med sin mor - Hvor hun siger det er sjældent hun snakker med sin mor<br>Hun stormer ud fra sin læsegruppe - “Hun kigger sig ikke tilbage”</li></ol><div><br></div><ol><li><strong>Find eksempler på cliffhangers og hooks i fortællingen. <br><br></strong>Cliffhanger - Hvor hun finder journalen  <br>Hooks - Sygemelder sig, Hvor hun vågner kl 13 og er sent på den</li></ol><div><br></div>]]></description>
         <enclosure url="" />
         <pubDate>2021-03-09 09:38:15 UTC</pubDate>
         <guid>https://padlet.com/zbrveguehq/5huo6pclastlp245/wish/1286604880</guid>
      </item>
   </channel>
</rss>
