Men flammen var lav

Om dagen var den utydelig 

Om natten ses flammens skær

Der er blot en glød tilbage

Den har svært ved at koncentrere sig

Og sover dagen væk

Den kan lide fisk

Og spiser med åben mund”

Næsten cylinderformet, men ikke helt

Til måltider bliver den fyldt op med kolde og varme væsker

Til oprydning bliver den skyllet, og gjort rent

Glasset er forlængst blevet smadret

Det vender lodret. 

Om dagen kan skabet være åbent og vise sit indhold, 

og om natten er det lukket og ensomt. 

Det foretrækker at være lukket.

William og Frederikke

Kronen er stor, men ikke den største.

Bladene falder af træet og danner en bunke på jorden.

Bunken ligger som en rød dyne, der dækker skovbunden.

Planterne spirer.

”Træet” AF JACOB OG VICTORIA.

Man kan næsten ikke høre vandet, næsten ikke

Om dagen overdøves det af fuglekvidderen

Men om natten når der ties, lyder åens rislen 

Det har ingen ende

Lavet af Axel, Luna og Laura

 

Den er rød og andre farver

Gives væk til en man elsker

Gives til levende og døde

Rosenblade på gulvet men ingen kommer

Smuk men man kan stikke sig på den

 
Laura, Hanne, Natasja

Stillet og yndefuldt, men under silke dugen, hersker det grimme.

Højre bordben står og skraber jorden, på en usund måde. - Det giver ubalance i bord oppyntningen. 

Tallerknerne ruller ned, af det skæve bord, en efter en.

Du ser hendes funklende øjne

Blå som havet, klare som stjernerne

Er hun en engel eller en djævel? Det ved man ikke

Men hendes blik det afslører den barske sandhed..

Dog hænger rammen stadig ved

Splinterne fra spejlet danner dansende stjerner af solens lys

I mørkets stilhed brænder stjernerne ud

Med tiden mister de deres glans

Tobias, Freja & Kristine

Ikke kridhvid, men råhvid. 

Tidlig om morgen er den tom. 

I mørkets frembrud fyldes tomhullet med varme. 

Suppen er nu kold. 

Næsten rektangulær, men ikke helt

Den kan åbne og lukke nye veje

Alt efter, hvilke døre du vælger at åbne

Der lyses ind af nøglehullet, som ses på trægulvet

Hun går ud og ind af døren, som var det hendes egen

Hvorfor dog nogensinde have sin dør åben?

Af Emily og Daniel

“Barnet hænger i navlestrengen.

Så mange liv før dig.

Minder, tanker og følelser - væk.

Ingen undtagelser.

Livet fører til én ting…”

Nogle er sure og andre er søde.

Du tager en slurk af Livets Suppe.

Det smager himmelsk.

Men det har en forfærdelig eftersmag.

Den er godt placeret

Om dagen spejler den sig i gulvet

men om natten ser den de grumme sandheder

i natten skær

Laura, Søren og Oliver

næsten perfekt 

om dagen er hun anonym

om natten er hun ingen

masken er for længst taget på

-Noa, Magnus og Lauritz