Arbejdspapir - del 1 by Elle KB

Punkt 1

ellenblixt_bornholm — 2015-10-30 21:32:48 UTC

E: jeg er enig. Undervisningsdifferentiering skal ikke forveksles med den traditionelle "elevdifferentiering", hvor man ser hierarkisk: hvem er god, mindre god og slet ikke. Det er nemlig et princip som tager udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger, potentialer, behov og interesser, for at man kan udnytte disse forskelligheder til at sætte individuelle mål for at nå de(t) fælles mål. Eleverne skal alle have en meningsfuld plads i fællesskabet i klassen/skolen, hvor fagligheden, det personlige og det sociale udvikler og udfolder sig.

Test: jeg blev lidt af hvert...

1) - Fortsat

ellenblixt_bornholm — 2015-10-30 21:52:11 UTC

B: På søndermarkskolen er der, i hvert fald i 2. klasse, lagt meget op til gruppearbejde. Dog er klasseundervisning på ingen måde umulig.

Bordene er opstillet således at der er et par store grupper og nogle mindre grupper i de små kroge i klasselokalet.

Når der praktiseres klasseundervisning bruger lærerne et ”pudesystem” hvorved eleverne sætter sig på gulvet på en pude foran tavlen/det læreren retter opmærksomheden imod.

B: Selv har jeg tendens til at være meget påpasselig med hvor lange læreroplæggende bliver inden eleverne får lov til at gå i gang med opgaverne, da jeg af erfaring har oplevet at eleverne ikke kan koncentrere sig ret længe ad gangen, også er det spild af alles tid at holde dem i et læreroplæg, de alligevel ikke får noget ud af.

2)

ellenblixt_bornholm — 2015-10-31 19:59:01 UTC

SPIL-principperne

B: min praktik gruppe på søndermarkskolen udformede et undervisningsforløb på 2. klasse der handlede om at producere en film i programmet ”Imovie”.
forløbet, mente vi, tilgodeså alle elevgrupperne, da deres faglige niveau ikke var fældende for deres deltagelse.

”Imovie” var et nyt program for langt de fleste elever, derfor startede alle eleverne samme sted. Der var meget få der havde en fordel i at kende programmet særligt godt. Dog tillod vi os at ”udnytte” de elever der havde kendskab på programmet til at være ressource person for de andre elever i deres gruppe.

1) Fortsat

anitaboegh — 2015-11-01 11:31:09 UTC

A: Syntes der er stor forskel på undervisningsdifferentiering og elevdifferentiering. Men da elever lærer på forskellige måder, kan man risikere at de elever der ikke får undervisningen tilrettelagt på en, for dem, fordelagtig måde, vil bliver anbragt i gruppen af 'svage elever' p.g.a. deres manglende forståelse for den læringsstil læreren har valgt at undervise ud fra. F.eks. vil nogle elever have svært ved at løse divisionsstykker i et opgavehæfte, men hvis de derimod får forklaret begrebet 'division' ved at flytte bolde rundt i nogle spande, vil de kunne løse opgaverne uden problemer.

For mit eget vedkommende lærer jeg bedst ved at have fingrene i et fysisk materiale, Jeg kan se at de undervisningsmateriale jeg har lavet til 2. klasserne på min praktikskole bærer tydelig præg at denne læringsstil .

Et lærerteam vil typisk bestå af undervisere med forskellige læringsstile. Dette kan være en udfordring og føre til konflikter mellem f.eks. 'Aktivisten' og 'Teoretikeren', men kan afhjælpes ved at personerne bliver klar over egne og kollegers læringsstile og derved lærer at udnytte hinandens potentialer.

2) Fortsat

anitaboegh — 2015-11-01 12:33:12 UTC

A: Det undervisningsforløb jeg havde lavet til eleverne i 2. klasse i faget dansk, var tilrettelagt som et forløb hvor eleverne skulle optage video på IPads og derefter redigere filmene i programmet Imovie. Dette var bl.a. fordi de lige havde fået udleveret deres IPads og meget gerne ville have lov at bruge dem. Desuden var det en aktivitet der tilgodeså de elever der kan have det svært ved rent boglig undervisning. Desuden viste det sig at de bogligt svage elever i forbindelse med undervisning i styrkecenter allerede tidligere havde prøvet at arbejde med forskellige programmer på IPads og derved var de ressourcestærke elever i grupperne

Line - punkt 1

2015-11-01 19:49:48 UTC

Udsagn: Jeg er enig med udsagnet.

Undervisningsdifferentiering handler om at undervise i det samme emne men på flere forskellige måder. Man kan f.eks. undervise i eventyr ved, at eleverne skal læse eventyr, skrive dem, se eventyr-film eller spille eventyr som dramstykker. Undervisningsdifferentiering kan også være en appel til de forskellige sanse-tilgange: se, høre, røre, gøre osv.

Test: Jeg blev teoretiker – passer meget godt til mig som person. Jeg vil gerne vide noget om emnet først og plejer at have det bedst med at læse/forstå og visualisere tingene for mig, før jeg går til den praktiske del af arbejdet.

Skolentilrettelægger måske meget arbejde efter den teoretiske, refleksive og til en vis grad den pragmatiske type. I et typisk undervisningsforløb starter man med at lære noget teori til emnet, og senere skal man så praktisere det. Aktivisten er der ikke i ligeså høj grad plads til, da aktivisten ofte vil vende tingene lidt på hovedet i forhold til et undervisningsforløb, men det er sådan, at aktivisten lærer bedst. Aktivisten kan måske blive opfattet som urolig og forstyrrende i klassen, men i virkeligheden afprøver han/hun bare sin egen læringsstil eller får den ikke udlevet, hvilket kan være årsagen til uroen.