Middelalder (1000-1536)

1460, Christian 1.s erklæring til Slesvig og Holsten om, at de to hertugdømmer altid skal være knyttet sammen

Renæssance (1536-1660)

Enevælde (1660-1849)

Nationalstaten (1849-1915)

Martsministerium i Danmark forbereder grundlov. Tyske embedsmænd og officerer erklærer løsrivelse fra Danmark i Kiel (1848)

Erobringen af Rendsborg – borgerkrigens begyndelse (1848)

Grundloven (1849) Grundlovsdag er d. 5 Juni

Den første slesvigske krig (1848-1850), der også bliver kaldt treårskrigen

Dybbøl krigen i 1864 (2. slesvigske krig)

Georg Brande og det moderne gennembrud (1871)

Septemberforliget 1899

Systemskift i 1901 - parlamentarisk demokrati i Danmark

Valgret for kvinder og resten af befolkningen til kommunalforsamlingerne 1908

Velfærdssamfund (1915-2000)

Første verdenskrig (1914-1918)

Genforeningen af Danmark og Sønderjylland (d. 15 juni 1920)

Kvinderne fik stemmeret i folketinget, sammen med resten af befolkningen 1915

Besættelsestiden (1940-1945)

2.verdenskrig slut (1939-1945)

Danmarks befrielsesdato d. 4/5 maj 1945

Efterkrigstiden/Kolde krig (1945-1991)

Danmark indtræder i NATO 1949

Kold krig slut 1991

Moderne tid (1991-nu)

Folkeskoleloven 1993

Mohammedkrisen 2005

1892: Lov om sygekasser

1921: Invaliderenten

1922: Aldersrenteloven

1933: Kanslergadeforliget (herunder Socialreformen)

1956: Folkepensionen

1972: Statens uddannelsesstøtte (SU)

1976: Bistandsloven

1979: Efterlønnen

1986: Kartoffelkuren

1987: Fælleserklæringen

1994: Arbejdsmarkedsreform

2002: Starthjælp

2006: Velfærdsforliget

2010: Dagpengereform

2011: Tilbagetrækningsreform/udhuling af efterlønnen

2012: Førtidspensionsreform/fleksjobsreform

2013: Kontanthjælpsreform

2. De første initiativer til etablering af almen skolegang og undervisningspligt kom med Luther og reformationen. Med Luther og reformationen blev det et vigtigt formål med at oprette skoler, at de skulle formidle og fremme oplæringen i den kristne tro

3. Allerede med den første skolelov i 1814 blev det dobbelt formål beskrevet - en udbredt dansk ting.

4. Umiddelbart efter 2. verdenskrig begyndte tanker om demokrati at sætte sig igennem på skoleområdet og anfægtede forestillingen om skolens entydige kristne værdigrundlag. Det afgørende formål med skolen blev at opdrage frie, myndige og selvstændige mennesker, så demokratiet kunne ”vaccineres” mod totalitære regimer.

5. Den blå betænkning 1960 skulle børnene ikke kun gå i skole for at blive aktive og oplyste borgere – de skulle også blive lykkelige mennesker

6. Med 1975-loven skulle skole gennem sin undervisning ”medvirke til den enkelte elevs alsidige udvikling” og ”bygge på åndsfrihed og demokrati”

7. Med den nye skolereform i 1993 skulle skolen medvirke til den enkelte elevs alsidige, personlige udvikling

8. Med skolereformen i 2006 tilføjes et nyt element til skolen formålsparagraf, nemlig forberedelse til videre uddannelse.