Underviser forslag: Filme en praksisvisning som lægges på padlet, hvorefter der gives feedback fra både klassen og undervisere ?

Han er påbegyndt genoptræning på sygehuset og er blevet udskrevet til eget hjem med udførlig udskrivelsesrapport og genoptræningsplan.

Kap. 11: Livshistorie, livsformer og livsfaser

(kap. 8 + 10 - behøver ikke læses, men skal bruges i dagens arbejde)

D. xx:

Kap. 12: Kultur, sundhed og sygdom

Eleven kan anvende viden om forskellige kulturer og sundhedsopfattelser til at møde borgeren/patienten og de pårørende med respekt for værdighed og integritet.

4.1

Med afsæt i borgerens livsform, livsfaser og livshistorie kan eleven argumentere for sin indsats hos borgeren

6.1

Eleven kan reflektere over etiske dilemmaer i mødet med borgeren, patienten og de pårørende

• Opgave i gruppen:

  Hvordan kan I anvende Teach-back-metoden (kap. 8 (+ 10)) i jeres samarbejde med borgeren?

• Gruppen vælger selv hvilket emne det er som borger skal "oplæres i" (fx selv tage medicin korrekt, mindre sårpleje eller andet)

  
  

• Gruppen bruger viden fra dataindsamling, til at kommunikere med borger om det valgte emne til "oplæring"

  I skal samtidig anvende Teach-Back metoden for at sikre jer, så godt som muligt at borger har forudsætninger for at gennemføre "oplæringen"

  
  

  Metode er valgfri, fx i studietube. (produkt lægges på gruppe padlet)

Ved ekstra tid: refleksion i gruppen og må gerne kobles på jeres padlet:

• Hvilken betydning tror du, at borgerens baggrund og kultur har for hans opfattelse af sundhed?

• Hvordan kan forskellige kulturer have indflydelse på opfattelsen af sygdom?

•  Hvilke sammenhænge er der mellem livsstilssygdomme og kultur?

• Hvordan sætter kommunerne fokus på livsstilssygdomme for borgere med anden etnisk baggrund?

• Hvad betyder begrebet sundhedsopfattelse?

• Hvilke konsekvenser kan det have for borgeren, hvis han ikke har forståelse af sin sygdom og behandling?

• Kom med eksempler på hvordan du generelt kan anvende Teach-back-metoden i dit virke som SSA'er

Fra d. xx til d. xx arbejder vi med Storyline 2, der tager udgangspunkt i dokumentaren "Indefra" med Anders Agger i afsnittet Alderdom.

Start med at:

• Se dokumentaren fælles i klassen

• Vælge én af de 2 borgere som I vil arbejde med.

• Kig læringsmålene og emnerne igennem og lav et mindmap over emnet. 

• Sammenhold mindmap med læringsmål, så du er klar over hvad du skal lære i dette forløb. 

• Lav en samarbejdsaftale som det første, der lægges på gruppens padlet.

Opret en padlet i gruppen, hvor I løbende skriver jeres viden ind fra de forskellige emner som I arbejder med i Storyline 2.

Når padletten er oprettet, skal linket lægges ind i denne padlet med det samme, så vi kan følge jeres proces.

Casepersonen i dette storyboard er inspireret af en virkelig person. Alle opgaver og problemstillinger til alle fag er fiktive og kan naturligvis ikke relateres til den person, casen er inspireret af. Dette skriv er for, at påminde dig om det du allerede ved i forvejen, nemlig din rolle som professionel, og hvordan du rent etisk omgås andres menneskers privatliv.

AHA-slides: Hvad ved vi allerede emner og diverse fagbegreber, der relaterer sig til Storyboard 1. 

Kap. 6: Dokumentation

Kap. 7: Arbejdsmiljø og arbejdspladsens organisering

Eleven kan kombinere viden om sundhedslov og servicelov til at indgå i samarbejdet hos borgeren.

3.1

Eleven kan medvirke til mundtlig og skriftlig kommunikation i samarbejdet med borger, pårørende og fagpersoner.

Dette skal dokumenteres både i hjemmeplejen og på sygehuset af hensyn borgerens patientsikkerhed.

• Giv eksempler på hvad der skal dokumenteres når du kommer på dit morgenbesøg hos borgeren i forhold til dit morgenbesøg og hvad der er relevant for din kollega der kommer hos borgeren senere i dag. Hvad skal dokumenteres i dit notat fra sygehus til hjemmeplejen

• Beskriv hvilke krav der er til dokumentation mundtlig og skriftlig

1) Hvad har betydning for trivslen på arbejdspladsen ?

kom med forslag til hvordan man kan sikre godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Tage gerne udgangspunkt i hvad du tidligere har af oplevelser der har haft betydning for dit arbejdsmiljø

• Borgeren har mange store og tunge møbler i lejlighed og det er svært at komme rundt- men tæpper og møbler må ikke fjernes siger borgeren.

Hvad kan man bruge en APV til i forhold til borgerens hjem?

Ny 2. udgave:

Bind 2 - Sygepleje:

Kap. 35 - Personlig Pleje

Kap. 37 - Det gode måltid

Kap. 38 - Hjælp til toiletbesøg

Kap. 34 - Infektionshygiejne

Kap. 36 - Mundpleje

D. xx:

Kap. 6 - Sygeplejeprocessen

2. modul:

   Gennemgang af dagens mål.

   Quiz om Sygeplejeprocessen - vi tester vores nuværende viden!

   Fælles drøftelse af Sygeplejeprocessen (Lyt til PP med speak).

   Gruppearbejde (Opgave 1).

   Fælles opsamling ved tavle klokken 11.10.

3. modul: Gruppearbejde (Opgave 2). Se og lyt til uploadede filer, samt arbejd med opgaverne.

   
   

4. modul: Arbejd videre med opgave 2 i grupper.

   Fælles opsamling ved tavle klokken 14.00.

   
   

Eleven kan vurdere komplekse borgeres/patienters ressourcer, behov og sundhedstilstand ud fra Virginia Hendersons 14 grundlæggende behovsområder

3.1

Eleven kan anvende viden om sygeplejeprocessens 5 faser til at planlægge sygepleje og omsorgsopgaver hos borgeren.

Hvid gruppe: Identifikationsfasen

Lille gruppe: Planlægningsfasen

Gul gruppe: Udførelsesfasen

Rød gruppe: Evalueringsfasen

Grøn gruppe: Identifikationsfasen

d. xx - Kap. 7: Livskvalitet

d. xx - Kap. 15: Rehabilitering og Kap 1: Funktionsevne

d. xx - Kap. 8: Motivation til forandring

d. xx - Kap. 17: Hverdagsrehabilitering

Eleven kan i samarbejde med borgeren vurdere og planlægge meningsfulde aktiviteter

1.3

Eleven kan vurdere betydningen af kommunikation og relationsdannelse i rehabiliteringsforløbet af den komplekse borger.

3.1

Eleven kan i samarbejde med borger, pårørende og andre relevante parter, vurdere aktiviteter, formulere mål og delmål i et rehabiliteringsforløb

7.1

Eleven kan i samarbejde med borger, pårørende og andre relevante parter, planlægge og koordinere trænings- og handleplaner i rehabiliteringsprocessen.

10.2

Eleven kan planlægge pleje- og omsorgsopgaver ud fra borgerens funktions- og mestringsevne og vurdere behovet for hjælpemidler og velfærdsteknologi

Læringsmål 1.1

Kap 7

“Rehabilitering er målrettet personer, som oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet. Formålet med rehabilitering er at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet. Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en person, pårørende, professionelle og andre relevante parter. Rehabiliteringsindsatser er målrettede, sammenhængende og vidensbaserede med udgangspunkt i personens perspektiver og livssituation.”

• Beskriv de centrale begreber i rehabiliteringen med udgangspunkt i modellen fig. 15.3

• Hvilke fagpersoner kan være involveret i et rehabiliterende forløb? 

• Hvordan ser I SSAéns rolle ift. i den rehabiliterende tilgang?

Læringsmål: 1.3

Kap 15

• Beskriv borgerens rehabiliteringsproces med konkrete eksempler på funktionsniveau og graden af hjælp.

• Lav et SMART mål.

• Hvilke rehabiliterende indsatser er relevante at igangsætte? Begrund hvorfor :)

• Hvilke faggrupper vil I samarbejde med i borgerens situation?

• Hvad er SSA'erens rolle i et rehabiliteringsforløb? - og hvor ser I at dette kan komme i spil i borgerens forløb?

• Hvilke udfordringer kan det give i organisationen, at indsatsen skal være koordineret mht. borgerens ønsker og hverdagsliv i øvrigt?

• Beskriv hvordan du som SSA'er vil handle for at borgeren oplever sit rehabiliteringsforløb som sammenhængende.

  
  

  
  

  Læringsmål 1.3

  Kap 15

  
  

Læringsmål 7.1

Kap 1. kap 15 og kap 17

1.     Giv eksempler på motivationsformer fra dit eget liv. Du kan fx gøre sætningerne færdige: 

Jeg er styret af indre lystmotivation, når jeg...........

Der er tale om identificeret motivation, når jeg………………… 

Jeg handler ud fra overtaget motivation, når jeg……………...

Det er ydre motivation, der får mig til at……………………………..

Hvordan tænker du, at du bruger motivation i dit arbejde som SSA? Giv nogle konkrete eksempler?

Hvor har du brugt det i din oplæring/arbejde?
Giv nogle konkrete eksempler?

Hvad er godt at være i opmærksom på i forhold til de fire motivation typer? Hvorfor?

I gruppen skal i finde eksempler på:

• Aktiviteter som har været sat i gang af borgernes indre lystmotivation?

• Handlinger som borgerne har udført, som er sat i gang af identificeret motivation?

• Handlinger, som borgeren har udført ud fra overtaget motivation?

• Handlinger hvor borgeren kan have været motiveret af tvang eller udsigten til at få belønning (ydre motivation)?

Vi afslutter dagen med at i viser jeres forståels af motivation. I bestemmer selv hvordan.

Læringsmål 1.1

Kap 8

xx

xx

xx

xx

xx

Ifølge Hvidbog om rehabilitering tager hverdagsrehabilitering udgangspunkt i borgerens samlede funktionsevne og har som formål at bevare eller forbedre den fysiske og mentale funktionsevne, men også at fremme borgerens mulighed for at deltage i aktiviteter og sociale fællesskaber.

Hverdagsrehabiliteringen fremmer evnen til at udføre almindelige daglige aktiviteter i hjemmet men også deltagelse og samspil med andre.

Den har også et forebyggende formål, da den skal forbedre eller mindske tilbagegang af borgerens funktionsevne.

I 2015 vedtog Folketinget et tillæg til servicelovens § 83. Det hedder § 83a og handler om rehabilitering.

Når du som social- og sundhedsassistent arbejder med hverdagsrehabilitering, er du tæt på borgerens dagligdag og støtter borgeren i at leve et aktivt og selvstændigt liv. Derfor er det vigtigt, at borgeren så vidt muligt selv udfører de daglige opgaver i hjemmet.

Det danske velfærdssamfund har i disse år store demografiske udfordringer. Udfordringerne indeholder både et borgerperspektiv, et medarbejderperspektiv og et samfundsøkonomisk perspektiv.

Ifølge KL (Kommunernes Landsforening) vil der i 2025 være 75.000 flere ældre over 80 år, end der var i 2019. Og antallet vil fordobles frem mod 2030, hvor der vil være 161.000 80-årige og derover, hvilket er næsten 2/3 flere ældre end i dag.

Det betyder, at der kommer flere ældre, der får brug for hjælp, og færre unge til at hjælpe dem. For at imødekomme denne udfordring er det nødvendigt, at kommunerne, og dermed også du som social- og sundhedsassistent, arbejder rehabiliterende med borgernes personlige og praktiske ADL-aktiviteter, fx rengøring og indkøb.

Ifølge Kommunernes Landsforening viser studier, at de fleste ældre gerne vil fortsætte med at leve det liv, de har været vant til, og stadig være en aktiv del af samfundet. Derfor handler hverdagsrehabilitering ikke kun om velfærdssamfundets økonomiske udfordringer, men i høj grad også om borgerens mulighed for at leve et aktivt liv med god livskvalitet.

Som social- og sundhedsassistent støtter du også borgeren i at opretholde livskvalitet, da dagligdagens handlinger, mønstre, tilvalg og fravalg, til sammen udgør det valgte hverdagsliv.

Hverdagslivet skaber værdi, mening og motivation for borgeren. Betydningen af hverdagslivet bliver ofte undervurderet, men undersøgelser (KL) viser at livet for den svækkede borger, kan miste sin betydning, hvis borgeren ikke selv deltager i dagligdags rutiner.

Borgernes funktionsevne er faldet markant siden hjemkomsten og familien er bekymret.

I tager fælles en snak med borgeren, om hans forløb og situation mhb. at afklare hans motivation for hans forløb med hverdagsrehabilitering.

• Udarbejd en plan sammen med borgeren for hans hverdagsrehabiliteringsforløb;

I planen skal I tage stilling til:

• Hvilke aktivitetsproblemer vil I samarbejde med borgeren omkring? 

• Opstille et S-M-A-R-T mål for det aktivitetsproblem I vil starte med at samarbejde med borgeren omkring. Argumenter for hvorfor det er denne problematik I starter med.

• Hvilke delmål er der i forløbet?

• Hvilke handlinger udfører I i samarbejdet med borgeren henimod hans mål og delmål?

• Beskriv hvad ligger I vægt på i jeres samarbejde med borgeren?

• Hvordan håndterer I hvis I er uenige med borgeren om hvad der er vigtigst at arbejde med i forløbet?

• Hvordan vil I som SSA'er have fokus på følgende i samarbejdet med borgeren:

  
  

  Fra                           Til

  Kompensation - Rehabilitering

  Pleje            - Forebyggelse

  Sen indsats     - Tidlig indsats

  Information     - Motivation

• Beskriv hvilke hæmmende og fremmende faktorer der kan komme i spil i jeres hverdagsrehabiliteringsforløb med borgeren.

• Forklar med egne ord, hvad der skal til, før man kan sige, at hverdagsrehabiliteringen er lykkedes i borgeren forløb.

• Undersøg, beskriv og forklar med egne ord de forskellige perspektiver der er når man igangsætter et forløb med hverdagsrehabilitering, (se figur for hverdagsrehabilitering ovenover)

-       Borgerperspektivet

-       Medarbejderperspektivet

-       Økonomiperspektivet (samfundsperspektivet)

Hvis tid, inddrag jeres viden om aktivitetsanalysen, lav et eksempel hvor i fletter oplysningerne fra journalen og hverdagsrehabiliteringen.

Læringsmål: 3.1 og 7.1

Kap 15 og kap 17

Kap. 4: Digitale værktøjer i plejen

Kap. 5: Tavshedspligt

• 4.1 Eleven kan vejlede om reglerne for tavshedspligt og personfølsomme oplysninger.

  
  

• 4.2

  Eleven kan vejlede om reglerne for omsorgspligt og dokumentation.

  
  

• 4.3

  Eleven kan anvende viden om sundhedsvæsenets opbygning, ydelser samt relevant lovgivning, der knytter sig hertil.

  
  

1)Er det i orden at give oplysningerne til kollegaen da det meste har stået i avisen ? (begrund dit svar )

2)Er det i orden at kollegaen spørger om disse forhold ?(begrund dit svar)

3)En dag skifter du job og bliver ansat i en en anden kommune

Vil det nu være i orden at give kollegaen information , da borger ikke længere er din borger ?

Læringsmål: 4,1

1)Prøv at beskriv hvilke ydelser I forestiller jer, der kunne være relevante for borger at få, når han er tilbage i egen bolig?

2)Prøv også at angive, hvilke af de ydelser borger skal have der omfattes af serviceloven og hvilke der er omfattet af sundhedsloven ?

3)Prøv at diskutere, hvorfor der er ydelser der er omfattet af af henholdsvis sundhedslov og servicelov ?

4)Borger mener, at der er andre kommuner der ville have givet ham flere ydelser- overvej om borger har ret i dette ?

5)Hvad kan borger gøre hvis han ikke mener, at de kommunale ydelser er nok ?

1) Gengiv hvilke krav der er til dokumentationen ?

2) Diskuter hvilke grunde, der kan være til at der er et dokumentationskrav ?

Lav en filmoptagelse af din forklaring til eleven.

Her vejledning til at komme på skole-Nexus

Login fås ved underviser xx

• d. xx Livskvalitet - SFR

• d. xx Rehabilitering - SFR

• d. xx Tavshedspligt og dokumentation - KU

• d. xx Kultur m.m. - MMBP

• d. xx motivation - SFR

• d. xx Hverdagsrehabilitering - SFR

•