Antikkens tanker kom til Europa gennem kulturel arv fra det antikke Grækenland og Rom samt det Arabiske rige, der samlede alt information fra de lande de erobrede og nedskrev denne viden. Disse skrifter blev senere oversat fra arabisk til latin.

Hele renæssancens tankegang var dog kun at mærke hos overklassen og borgerne.

Dette ændrede sig meget drastisk i renæssancen. Nu gik man meget op den naturalistiske gengivelsesstrategi og at fx mennesker var anatomisk korrekte. Men for at finde ud af hvad det anatomisk korrekte var måtte man kigge på mennesket selv. Dette begyndte at sive over fra kunsten til andre ting, fx inden for lægevidenskaben begyndte lægerne nu at se på hvad der rent faktisk hjalp deres patienter i stedet for at læse en gammel bog om emnet.

Også inden for det naturvidenskabelige begyndte man at vige fra de gamle kilder, i takt med at interessen for emnet voksede. Et godt eksempel er Tycho Brahe, han observerede himlen og da det gik op for ham at de gamle observationer og regler ikke var særligt gode eller galt, så lavede han nye.

Især mindskningen af kirkens magt gav naturvidenskaben plads til at udvikle sig. I middelalderen var man meget troende og kirken havde haft monopol på alt viden. Når dette mindskes bliver der bedre plads til at eksperimenterer og observere. Naturvidenskabens metode blev dog ikke udviklet over en dag, det tog meget lang tid før man anerkendte det eksperimentelle og ikke bare hvad enten læste eller hvad der var logisk at tænke sig til.

I Fastlandseuropa skete det dog i stigende grad at kongen ”begik statskup” overfor adelen, som denne tidligere skulle dele meget af magten med og hvor kongen havde indvilliget i en række begrænsninger af dennes magt når denne blev kronet. Nu tog kongen dog alt magten selv og blev enevældig (med undtagelse at Nederlandene (i dag Holland) som i stedet samlede sig som et forbund hvor hver selvstændig stat havde selvstyre, men overordnet blev de styret af en statsholder som skulle dele magten med adelsmændene og de velstående købmænd. Lidt ligesom USA i dag).

I England skete der dog det at monarken og Parlamentet fortsat samarbejdede. 
Efter The Glorious revolution i 1688, skulle parlamentet nu blive indkaldt regelmæssigt og dette fik ret til at bestemme over beskatningerne. Hvilket egentligt betød at det kunne overvåge og tage initiativ til alle vigtige politiske beslutninger. 

Noget som alt dette havde til fælles er at det i stigende grad fjerner sig fra middelalderens samfund, der bl.a. var stærkt domineret af religion. Når religionens verdensbillede, regler og love, ikke længere definerer en befolkning (med en befolkning menes der adelen og borgerne, da bønderne ikke rigtig opleve renæssancens tanker), bliver der plads til at udvikle og eksperimenterer også selvom dette ikke er i overensstemmelse, med den gejstlige overbevisning.